Licht – boganmeldelse

Licht er en letlæst men god introduktion til alt, hvad der har med videnskabeligt syn på lys at gøre. Kan købes f.eks. hos Amazon.
Licht er en letlæst men god introduktion til alt, hvad der har med videnskabeligt syn på lys at gøre. Kan købes f.eks. hos Amazon.

Rolf Heilmann har begået denne lille genistreg, der på et par hundrede sider fører læseren gennem hele lysets historie, fra urtidens bål og fakler til avanceret brug af lys i industri og rumforskning. Undervejs afklares det også, hvordan de forskellige elektriske lysteknologier kom til verden, mens f.eks. petroleumslamper og gaslamper ikke berøres.

Det er i det hele taget ikke en bog om lamper, men om lys i en videnskabelig forstand. På den måde er den i samme boldgade som den tidligere anmeldte Se LYSET, men med en klar fokus på at opregne den historiske linje.

Bogen er på tysk, fra 2013, og den er skrevet for et publikum, der ikke allerede har en kandidatgrad i lysteknik – de fleste burde kunne følge med, men den er dog tilstrækkeligt præcis til at kunne gøre nytte for gymnasieelever og universiteternes introduktionsniveauer. Den er ikke forsynet med kildehenvisninger, men der er nævnt en del navne og datoer undervejs, som gør det muligt for læseren at søge yderligere information. I øvrigt er den skrevet i et behageligt, flydende og letlæst sprog, der ikke er overfyldt med fagudtryk.

Forfatteren er doktor i fysik, har forsket i vekselvirkningen mellem lys og krystaller og har udviklet lasere til luft- og rumfart. I dag er han professor i fysik og fotonik på Hochschule München og underviser børn på det såkaldte KinderUni – børneuniversitetet.

Overblik

Og hvad handler en bog om lys så om, hvis ikke om lamper?

Jo, det er noget af det fascinerende ved denne bog: den kommer vidt omkring og giver et tydeligt billede af, hvordan lys og lysforskningen har været afgørende for mange andre forskningsdiscipliner, og hvordan vort moderne liv og verdensopfattelse afhænger af, hvad vi ved om lys.

Rolf Heilmann - Licht - Xing gruppe
Licht – en interessegruppe for bogen findes på det sociale medium Xing.

En stor del af bogen er meget præcis med hvem, der opfandt eller opdagede hvad, omend der i et par tilfælde måske nok er plads til en diskussion om detaljerne – f.eks. nævnes Becquerel rigtigt nok som opdager af radioaktiviten, men uden at ægteparret Curie overhovedet bliver nævnt. De tre fik jo dog trods alt en nobelpris i fællesskab for deres opdagelser og arbejde omkring emnet.

Jeg fandt måske to eller tre steder i bogen, hvor et emne ikke stod beskrevet helt klart, og hvor det kunne være nyttigt at supplere med et par alternative beskrivelser, bare for at være helt sikker på, at man har fået det rigtigt med, men ellers er alt vitterligt klart som glas, og jeg tror, de fleste læsere vil blive begejstrede over, hvor meget de lærer, og hvor let. Samtidigt er bogen virkeligt underholdende – som et populærvidenskabeligt tv-program, når det er bedst.

Den sidste tredjedel, hvor man er kommet igennem al grundhistorien og hvor de moderne opdagelser og produkter beskrives, bliver til tider lidt mindre præcis, og der står f.eks. at nogle produkter “dukkede op” eller at “man” opdagede et eller andet. Klart ikke helt så grundigt gennemarbejdet, men stadig interessant og nyttig viden.

Bogens emner

De berørte emner spænder vidt:

  • Filosofi og tidlig viden
  • Optik og geometri
  • Lysets brydning og spredning
  • Farver
  • Lysspektre
  • Elektricitet, radioaktivitet, radiobølger, mikrobølger
  • Kvanteteori, korrespondenceprincip
  • Glødepærer, lysstofrør, røntgen
  • Krystaller
  • Lysforstærkere (laser)
  • Videnskabsteori/måleteknik
  • CCD, LED, OLED
  • Relativitetsteorien
  • Big Bang og universets ekspansion

Og faktisk meget mere!

På trods af mængden af emner, får Rolf Heilmann det hele til at fremstå som én sammenhængende historie, og man er aldrig i tvivl om, hvorfor et nyt emne introduceres, eller hvad det har med lys at gøre.

Anbefaling

Denne bog får min klare anbefaling. Hvis man lærer noget om lysets videnskab, kan man også bedre forstå nogle af detaljerne i lampernes udvikling. Og denne bog er bestemt et godt bud på et sted at starte. Sammen med tidligere nævnte Se LYSET, får man god underholdning og masser af viden; hele spektret rundt, om man så må sige.

Hvis det tyske sprog giver problemer, findes der givetvis andre lignende bøger, man kan se nærmere på, men hvis man tror, man kan stave sig gennem det læsevenlige tyske, så er denne bog det gode bud – også fordi den koster ganske lidt, så man kan tillade sig at “prøve den af”, uden den store risiko.

–oOo–

Rolf Heilmann på Kinder-Uni i München
Rolf Heilmann skriver autografer på KinderUni i München.

Cover-fotoet er fundet på Hochschule Münchens hjemmeside og stammer fra en autograf-session i forbindelse med undervisning på KinderUni, der ved samme lejlighed kunne fejre sit 10 års jubilæum.

Bogens fulde titel er Licht – Die faszinierende Geschichte eines Phänomens, og den er udgivet på forlaget Herbig i München.

Med blod som brændsel

Den tyske lampeindustri var i en periode fra 1850’erne og frem til 2. verdenskrig helt fremme i skoene og leverede mængder af lamper til hele verden. I første omgang petroleumslamper, hvor en stor del af de nye opfindelser fandt sted netop i Tyskland, og senere også el-lamper med det i dag så eftertragtede Bauhaus-design.

Den enes død…

Der er dog også en bagside af medaljen. Selv om det ikke er nogen hemmelighed, at Tyskland i 1930’erne og under 2. verdenskrig optrådte brutalt overfor jøder, sigøjnere og andre befolkningsgrupper, og selv om de fleste i dag kender til eksistensen af koncentrationslejre og arbejdslejre under krigen, så er udbredelsen af dette først i de senere år så småt begyndt at gå op for folk. I Tyskland dukker der i disse år af og til beretninger op, som stiller ellers anerkendte tyske virksomheder i et dårligt lys.

Nogle eksempler

Som jeg har skrevet om tidligere, så er Hugo & Alfred Schneider AG, HASAG, kendt i denne sammenhæng. Nogle taler om, at mindst 15.000 mennesker døde i HASAG’s arbejdslejr, men ud over de mange døde var der jo også de mange, der fik deres liv ødelagt af vanrøgt, selve frihedsberøvelsen og den udøvede uretfærdighed, og sorgen over tabet af deres kære. Quandt-familien, der i dag mest er kendt for at være blandt Tysklands rigeste og at have reddet BMW efter krigen, stod bag en ganske væsentlig del af den tyske industriproduktion under krigen. Familien stod meget nær magt-eliten i nazitiden, og en del af de fabrikker, den drev, var konfiskeret af den tyske stat og givet til dem. De tidligere ejere var givetvis jøder og andre, som i nazitiden ikke havde nogen retssikkerhed. Nogle af fabrikkerne var placeret i koncernen Accumulatoren-Fabrik, AFA, der også omfattede batteri-producenten Varta. Og på mange af fabrikkerne benyttede man under krigen tvangsarbejdere fra koncentrationslejrene. Ehrich & Graetz, blandt de væsentlige spillere på petroleumslampe-området samt som leverandør af gas-belysning til det meste af verden, og opfinder af Petromax-lampen, har også benyttet sig flittigt af tvangsarbejdere. Firmaet overtog desuden på suspekt vis varemærket AIDA og de vigtigste patenter fra den jødiske lampeproducent J. Hirschhorn, dette allerede i slutningen af 1920’erne. Givetvis kan man nævne mange andre tyske virksomheder med lignende historier.

De givne grunde

Under krigen herskede der en udpræget mangel på arbejdskraft i Tyskland – af naturlige årsager, da flere og flere mænd blev dræbt i krigen eller sendt til fronten eller til andre lande som håndhævere af besættelsen af disse, men også fordi millioner var blevet interneret i koncentrationslejre. I andre af de krigsførende lande betød mønstringen af soldater, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet – i Tyskland var dette ikke nok, man manglede stadig arbejdskraft, og brugen af de mange internerede som tvangsarbejdere lå lige for. Jeg spurgte engang en historielærer, hvordan det kunne lade sig gøre for Tyskland at besætte det meste af Europa – hvordan kunne de skaffe så mange soldater, der skulle til, for at få og beholde kontrollen? Svaret var et hånligt fnys, indikerende at det var et så dårligt spørgsmål, at det ikke skulle besvares. Men senere har jeg lært, at det faktisk fik alvorlige konsekvenser for Tyskland indenrigs – bl.a. ved at tvangsarbejdet dermed blev sat i værk. Og måske har det medvirket til at øge mængden af internerede, fordi man nu havde et konkret behov for dem. For en del virksomheder, så som Ehrich & Graetz, var der gennem nazitiden (startende i de tidlige 1930’ere) gennem arbejde for staten blevet skabt en mulighed for indtjening, som var desperat nødvendig. Ehrich & Graetz har gennem det meste af sin eksistens været i pengenød, og den økonomiske krise, der rullede over verden i 30’erne, var nok allerværst i Tyskland (hvilket var kraftigt medvirkende til, at 2. verdenskrig overhovedet fandt sted). Derfor blev man, som så mange andre tyske virksomheder, involveret i våbenproduktion, som gav en god indtjening. Tyskland var jo i følge Versailles-fredstraktaten efter 1. verdenskrig ikke berettiget til at have en stor hær, og havde derfor svært ved at købe våben i udlandet – dét profitterede de indenlandske producenter på. Måske var det sådan, at samarbejdet med regimet på ét område naturligt ledte til samarbejde på et andet? Således at våbenproduktion naturligt førte til brug af tvangsarbejdere?

Konsekvensen for krigsforbryderne

Efter 2. verdenskrig blev en del af krigsforbryderne straffet ved Nürnberg-domstolen, men der var også mange, der slap helt fri. Spændet af konsekvenser for de skyldige går fra dødstraf i den ende ende, som for en af HASAG’s direktører, og til ophøjelse som samfundets helte i den anden, som for en af AFA’s direktører. HASAG blev tvangslukket, AFA blomstrede og Herman Quandt blev en helt, Ehrich & Graetz blev nationaliseret af Østtyskland, men Graetz startede en ny virksomhed i Vesttyskland, der blev storleverandør af Petromax-lamper til bl.a. det tyske forsvar, og som blev en kendt og elsket producent af radio’er og fjernsyn. Selv om dette foregik i Tyskland i nazitiden, så kan man finde eksempler på folk og virksomheder i andre lande, der samarbejdede med tyske virksomheder på en måde, som vi i dag nemt kan finde uanstændig og forkert – f.eks. var visse skandinaviske virksomheder tilsyneladende vidende om, at de varer, de fik produceret i Tyskland, blev produceret af tvangsarbejdere.

Hvad så nu?

Hvis vi skal drage paralleller til vor egen tid, til hvad der sker i dag, så bliver en del varer produceret af børnearbejdere, og af folk – både børn og voksne – der arbejder under slave-lignende forhold og/eller bliver kraftigt underbetalt, og under nogle kummerlige arbejdsforhold, der udsætter arbejderne for røg, støj, kemikalier, ulykker og meget andet skidt. Det har sikkert også sine grunde, som nazisternes tvangsarbejdslejre – som regel noget med penge. Vi kan købe en lampe lidt billigere, hvis den er lavet på den måde. Det er let i dag at fordømme nazisternes tvangsarbejde, og at man dengang vendte det blinde øje til det, der foregik – men hvad vil folk i fremtiden fordømme, når de ser tilbage på vores tid?

Børnearbejde i Bangladesh
11-årige Jainal fra Bangladesh – har arbejdet på en metalvarefabrik siden han var 8 år gammel, 9 timer om dagen. Fra TheWE.cc. Billedet er fra en artikel fra 2009.

Fremtiden skabes af nutidens handlinger

Der var folk, der i nazitiden kæmpede mod nazisterne – f.eks. i den danske modstandsbevægelse, hvor bl.a. også den senere berømte lampedesigner Jo Hammerborg deltog. Modstandskampen i dag ser ud til mest at foregå ved at man klikker på like, når nogen på Facebook skriver, at ét eller andet firma får produceret sine varer af burmesiske børnearbejdere, og at man bør være imod. Selv om jeg ikke vil opfordre til bombesprængninger og lignende, som det foregik under besættelsen, så vil jeg opfordre til, at man tænker over, hvad der foregår i verden, og hvordan man bør forholde sig til det – og at man tænker over, om de kinesiske børn, der i stedet for skolegang har en 12 timers arbejdsdag på en fabrik under kummerlige forhold, får det bedre af, at vi lader være med at købe de kinesiske lamper? Eller om de netop får det bedre af, at vi køber dem gennem ansvarlige firmaer, der kan være med til at sikre bedre forhold? Og hvordan vi kan vide, om et firma er ansvarligt? Hvad der i hvert fald ikke hjælper, er det samme, som i nazitiden ikke hjalp de mange millioner mennesker, der døde i tyske tvangsarbejdslejre – at lade som ingenting. Kun ved at være aktivt opmærksomme på, hvad der foregår i verden, og at have en holdning til, hvad der er godt, acceptabelt, rigtigt – kan vi måske træffe fornuftige beslutninger om, hvordan vi skal forholde os. Og så gøre lidt mere end at klikke på like.

–oOo–

Cover-billedet er fundet på Berlingske Tidende og viser koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i den tysk-besatte del af Polen, givetvis efter befrielsen.

Den mystiske “Tiffany”-lampe

Tiffany-stil hængelampe
Tiffany-stil hængelampe med solidt ophæng. Fundet på Auctionet.

Tiffany Studios i New York producerede i perioden 1878 – 1933 nogle af de mest spektakulære Art Nouveau lampedesigns, hvor det bærende element efterhånden blev kunstfærdigt udførte skærme af glasmosaik.

Senere har andre virksomheder fortsat traditionen, som f.eks. Dr. Grotepass i Essen, Tyskland, der laver kopier af de gamle modeller. Men mange andre producenter har noget lignende på programmet, som så også uden videre bliver kaldt for Tiffany-lamper.

En model, der typisk benævnes sådan, kan ses på denne artikels cover-foto. Den viste lampe er fundet på Auctionet, en anden kan f.eks. ses på Tradera, men de optræder lige for tiden i mængder hos de forskellige internet-auktionshuse i både Danmark, Sverige og Tyskland. Sommetider kaldes de antikke, andre gange nyproducerede, sommetider er de angiveligt fra Tyskland, ca. 1915, andre gange er de fra USA. Den viste model er den almindeligste, men den findes også med et par andre farver glas i skærmen.

Lampen er ret stor, omkring 45 cm i diameter, og har en indre,  stor kuppel af opalglas, der gemmer på en enkelt fatning med plads til selv en stor sparepære. Kronen/overskærmen er en separat skærm, som ligger løst ovenpå hovedskærmen. Glasset er indfattet i antikbehandlet messing.

Jeg har selv en, som bestemt ikke ser nyproduceret ud, snarere fra 1950’erne eller deromkring, hvis jeg skal gå efter ledning/fatning osv., men den er helt uden mærker eller påskrifter, og derfor ved jeg ikke, hvem der har produceret den.

På ingen af de mange andre tilsvarende, jeg har set på auktion for nyligt, har der været nogen præcis angivelse af producent.

Så hvor kommer disse lamper egentligt fra? Er de nye eller gamle? Fra Tyskland, USA, Sverige eller Danmark?

En spændende ting at forske i, men hvis nogen ved noget, er jeg meget interesseret i at høre nærmere.

Læs også

Dr. Grotepass Studios’ hjemmeside