Fem lampebøger af Bernard Mahot – boganmeldelse

Den franske lampesamler Bernard Mahot har gennem et årti gjort et stort arbejde for at beskrive og dokumentere de forskellige ældre lampetyper, fra før de elektriske lamper tog over. Det er indtil videre blevet til fem bøger, alle på fransk og i stort format med masser af fotos. De dækker benzinlamper, olielamper, petroleumslamper, lysestager samt lanterner i mange afskygninger: som vognlygter, skibslanterner og toglygter.

Bøgerne har fokus på at vise en masse billeder af smukke og interessante lamper, mens det tekstmæssige står lidt i baggrunden. Det er jo fint for de, der ikke forstår fransk og bare vil nyde billederne, men hvis man alligevel gør sig den umage at oversætte lidt af teksten vil man også kunne lære lidt historie. Billederne viser lamper, som findes på en række forskellige museer.

De tre første bøger er udkommet på forlaget Charles Massin, der dog i dag har slettet alle spor af samarbejdet fra deres website – bøgerne er således udgået men kan findes rundt omkring, som nye og brugte. De sidste to bøger er udkommet på forlaget VLS Doyen Editeur og kan stadig fås fra forlaget.

Les lampes à essence – L’éclairage de nos aïeux

Bernard Mahot - Les lampes à essence
På trods af en klar forkærlighed for Pigeon er det en fremragende bog. Udgået fra forlaget men kan let findes brugt, f.eks. hos Amazon – og billigst i Tyskland.

“Benzinlamperne – Vore forfædres belysning”. Stor og flot bog fra 2003 med et usandsynligt stort antal billeder af benzinlamper, stort set alle franske, og med en tydelig forkærlighed for Pigeon. Selv om et firma som Tito-Landi stort set kun lavede benzin-lamper i dets lange liv, er det dårligt nævnt i bogen – der dog lister 134 konkurrenter til Pigeon, men derefter fortsætter ufortrødent med at fortælle om flere Pigeon-lamper.

Gennem bogen får man alligevel et uvurderligt indblik i en verden af benzinlamper, som har præget Frankrig fra 1870’erne og op mod 1940’erne, mens resten af Europa fokuserede på petroleumslamper. En indledende oversigt over vigtige patenter nævner dog næsten kun de franske – typisk for lampeverdenen: en tysk bog ville antageligt have nævnt næsten kun tyske patenter, tilsvarende med en engelsk eller amerikansk.

Bogen er på fransk, men der er ikke voldsomt meget tekst i den, mest billeder – og den tekst, der er, giver, hvis man tager sig tid til at forstå den, en hel del nyttig information.

Les lampes à huile

Bernard Mahot - Les lampes à huile
En afsolut væsentlig bog for forståelsen af den meget lange og langsomme udvikling, der gjorde petroleumslamper mulige. Udgået fra forlaget men kan købes hos f.eks. Amazon.

“Olielamper”. Endnu en stor og flot bog, denne fra 2005 og med fokus på ur- og oldtidens lamper og helt frem til Argands studenterlampe og efterfølgende moderatørlamper og urlamper.

Også denne bog er stærkt orienteret mod franske lampisters indsats, især for den nyere del af historien, men i dette tilfælde er det ikke så sært: Frankrig var vitterligt centrum for en stor del af både kulturel og teknisk udvikling op gennem 1700-tallet og fortsættende ind i 1800-tallet (kun af og til afbrudt af Napoleonskrigene og nogle revolutioner).

En besynderlig mangel er, at der ganske vist er masser af minelamper i bogen, men kun fra tiden før Davy-lampen blev opfundet. Så ikke et ord om dén! Men ellers giver bogen et stort og nyttigt input til forståelsen af den ældre lampehistorie – og med masser af billeder af smukke og interessante lamper.

Les lampes à petrole

Bernard Mahot - Les lampes à pétrole
Bogen giver uden tvivl ny viden til enhver, men er i øvrigt en stor æstetisk oplevelse. Udgået fra forlaget men kan købes hos bl.a. Amazon og på eBay.

“Petroleumslamper”. Tredje bog i serien er fra 2006 og selv om der også i denne bog er stor opmærksomhed omkring de franske lamper, har Bernard Mahot været nødt til at åbne op for verden udenfor Frankrig – for det var dér, udviklingen især foregik, og således giver bogen faktisk et meget godt overblik over i hvert fald den del af petroleumslampe-historien, der kom til Frankrig (f.eks. svenske producenter nævnes slet ikke).

Der er en klar vægt på smukke lamper – og masser af billeder af dem. Men det er tydeligt, at Mahot ikke er specielt vild med f.eks. stormlygter, som kun nævnes flygtigt (selv de franske), og tryklamper nævnes slet ikke. En enkelt glødenetlampe fra Hugo Schneider omtales kort.

Selv om bogen ikke kan stå alene, når man vil sætte sig ind i petroleumslampernes historie, så bidrager den alligevel med meget – og især med billeder af en masse lamper, hvoraf de fleste er uhyre smukke.

Les Chandeliers & Bougeoirs – L’éclairage de nos aïeux

Les chandeliers et bougeoirs. Kan købes hos bl.a. Amazon.
Les chandeliers et bougeoirs. Kan købes hos bl.a. Amazon.

“Lysestager og lys”. I 2012 udkom denne tykke bog, som med mere end 400 sider fyldt med fotos af franske lysestager gennem tiderne hjælper til at skabe et godt overblik over denne del af lampeverdenen.

Der indledes med nogle få sider om historien bag stearinlys og andre lystyper, og hvordan de produceredes, samt om brugen af lysestager i religiøse sammenhænge. Lysestagerne gennemgås derefter fordelt på materialer og grundtyper samt anvendelse, og der er også afsnit med f.eks. skærme, lyseslukkere og vægesakse.

Nok så interessant fandt jeg afsnittet om lysestager med indbygget fjeder, i stil med Karlskronalyktan (som dog ikke selv er med, da den ikke er fransk) – denne type kaldes her for flambeau de jardin, “havefakkel”.

På trods af den franske fokus, og en enkelt tysk porcelænskandelaber, er bogen nyttig for samlere af danske lysestager, da de samme grundtyper også har fundet vej til Danmark, omend ikke helt de samme mærker og modeller.

Les Lanternes, phares et fanaux

Bernard Mahot: Les lanternes, phares et fanaux
Les lanternes, phares et fanaux. Kan købes hos bl.a. Amazon.

“Lygter, vognlygter og lanterner”. Ligeledes i 2012 udkom denne interessante bog, som giver et overblik over især franske vognlygter, men også med en del karbid-cykellygter fra USA omkring år 1900, hvor man dér var førende på området.

I det hele taget kommer bogen mere omkring end de øvrige, med lamper fra Belgien, England, Tyskland og USA og med forskellige brændsler – karbid, stearinlys og petroleum – til forskellige køretøjer samt skibe, også til brug i togvogne og som bane-inspektionslamper og -signallamper.

Den historiske side af sagen er god – forskellige opfindelser samt love og regler, der har præget udviklingen, bliver gennemgået undervejs i bogen. En lille øjenåbner er afsnittet om de særlige lygter til at montere inden i forhjulet på en væltepeter – jeg havde vist aldrig tænkt over, at der fandtes en sådan kategori af lamper!

Også denne bog må læses med den tanke i baghovedet, at den ikke forsøger at beskrive verdenssitiationen, men blot den franske historie på dette snævre område. Ud fra dén betragtning er det en fremragende bog.

Samlet vurdering

Som historisk interesseret kan jeg godt blive irriteret over det nationalistiske udgangspunkt, de fleste historieskrivere har for deres beretning. Hvorfor ikke forsøge at fortælle, hvad der gik for sig rundt omkring i verden, i stedet for blot i et enkelt land? Som læser med en mere kosmopolitisk tilgang må man forsøge at kombinere de forskellige nationale fortællinger til en samlet verdensforståelse, hvilket kan være svært – især fordi der ofte mangler input fra dele af verden.

Bøger af denne art giver således et ordentligt skud historisk viden, men med en slagsside – dermed sidder man som f.eks. dansk læser tilbage med ny viden, men stadig ingen reel forståelse for, hvordan situationen var i Danmark. Hvis man er villig til at samle op fra nær og fjern, får man dog alligevel den bedst mulige forståelse, og måske kan man derved blive så engageret i emnet, at man selv opsøger noget grundviden fra sit eget område og samler det sammen i egne artikler, bøger og websites – og dermed hjælper andre til at få et mere komplet verdensbillede fra starten. Blot et forslag!

Bøgerne er i sig selv smukke og de er en fornøjelse at bladre igennem, uanset om man forstår sproget eller ej. Jeg tvivler på, at nogen kan bladre en af bøgerne igennem uden at se lamper, de ikke vidste eksisterede. Man kan ikke undgå at lære noget, og de fleste kan ikke undgå at blive fascinerede over den enorme verden af lys og lamper, der skildres så smukt af Bernard Mahot.

–oOo–

Bernard Mahot på et foto fra et portræt i Ouest France
Bernard Mahot på et foto fra et portræt i Ouest France.

Cover-fotoet er taget fra den franske online-avis Ouest France, der i november 2014 bragte et portræt af forfatteren og samleren Bernard Mahot.

De tre første bøger er med på mange lampe-websites’ lister over anbefalet litteratur. Jeg vil foreslå, at også de to seneste kommer med.

Nyt syn på kandelaberen

Svensk sen-empire kandelabrer af bronze
Sen-empire kandelabrer – ca. 1850. Fundet på Bukowskis Market. Svarer nok til de flestes umiddelbare idé om “rigtige” kandelabrer.

Ny ved jeg jo ikke, hvad Torben Ørskov & Co. tænkte, da de designede disse lysestager nr. 156, som de kaldte dem (se det store billede, fundet på Bukowskis Market). Men når jeg ser dem, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan vi gennem de seneste måske 50 år er gået fra det pompøse og statelige – og mod det enkle og jævne, og samtidigt bevidst har brudt nogle gamle design-normer eftertrykkeligt.

I det enkle kan der sagtens være fine design-idéer, og måske mere end i det plagierede komplekse, da det kræver nytænkning at få noget ud af intet, så at sige. Hvor en kandelaber før i tiden var defineret ud fra “før-i-tiden’s” design-syn, så må en kandelaber i dag med rimelighed udtrykke dagens design-syn – og så er de to på billedet ikke lysestager, men kandelabrer, idét de har mere end ét lyspunkt; for det statelige kan ikke længere være et krav.

Der findes mange andre eksempler på moderne kandelaber-design, men hvad med dette:

Stelton Classic lysestager, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub
Tre lysestager fra Stelton Classic, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub – en moderne kandelaber? Fundet på NemmeGaver.biz.

“Jamen, hallo? Det er jo bare tre lysestager”, vil du måske tænke. Hmm… det samme kan man vel sige om den næste:

Tre-armet kandelaber i sølv
Tre-armet kandelaber i sølv, fundet hos Fredberg.

Her er de tre lysestager jo strengt taget bare bygget sammen til én – som så ser lidt mere kompleks ud. Men da vi i dagens design-sprog søger det enkle, er det vel meget naturligt at designe de tre stager som selvstændige enheder? Og vi bruger dem jo alligevel sammen. Af en eller anden grund er det ret unormalt bare at have ét lys tændt – det er altid parvist eller måske tre sammen. Så om stagerne hænger sammen eller ej er et rent teknisk spørgsmål – og et designmæssigt.

Og hvad med denne – nu bliver det efterhånden lidt tricky:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
Lysestagen eller kandelaber-byggeklodsen Nagel, designet i 1960’erne af Fritz Nagel og Caesar Stoffi og produceret af tyske BMF, Bayrischen Metallwarenfabrik (der lukkede i 1998). I Tyskland hed modellen “Combi-Leuchter”, altså kombinationslysestage. Samme firma havde også en anden model, kaldet Kosmos. Fundet på Bukowskis Market.

En hel masse stager, der kan sættes sammen til én høj stage – eller til en kandelaber med et utal af lyspunkter. Lysestagernes Lego, kunne man kalde dem. Men egentligt ikke så forskelligt et koncept fra de gamle kandelabrer, der bestod af en enkelt lysestage og så en “kandelaber-top”, man kunne sætte oveni for at få plads til flere lys. Stagerne kan i øvrigt blive et helt livsprojekt:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
En stor samling Nagel og Stoffi-lysestager, bygget sammen til en grotesk stor kandelaber. Her model S 22 fra firmaet Nagel KG. Fundet på LiveAuctioneers.

Så min pointe er vel rimeligt klar: sådan et begreb som en kandelaber har, selv indenfor en kort årrække, flyttet sig en del, og vi kan nok forvente, at det vil flytte sig endnu mere, sådan at vore efterkommere måske vil forstå noget helt andet ved en kandelaber, end vi gør i dag – hvilket allerede er noget helt andet, end man gjorde i det gamle Rom, hvor en kandelaber angiveligt var en søjle med plads til at stille en offer-olielampe på toppen.

Derfor er det ikke så sært, at minelamper, flagermuslygter, tryklamper, studenterlamper og alt muligt andet bliver blandet sammen i én pærevælling – for ikke at tale om det evige valg mellem ord som olielampe og petroleumslampe, når folk skal sælge deres gamle lamper – eller blot taler om dem.

–oOo–

I øvrigt – en del forvirring hersker også om Nagel-lysestagerne, som findes i flere varianter – fra forskellige firmaer. Nogle af stagerne har navnet Nagel, andre er fra et firma ved navn Nagel KG i Köln. Og så findes der et par modeller fra firmaet Quist – Vario og Variomaster. De oprindelige stager er tilsyneladende fra BMF, men der findes varianter fra ligeledes tyske WMF. De findes også i forskellige materialer, farver og størrelser. Find en god og pålidelig beskrivelse af de nævnte modeller på TeenageWasteland.de (på tysk). Ingen ved tilsyneladende præcist hvornår nogen af modellerne er designede eller hvornår de er solgt, og sommetider bliver Fritz Nagel til Peter Nagel i beskrivelserne.

Joh, det er nok muligt at produkterne i dag er af en minimalistisk natur, men det er markedet ikke!

Petroleumslampe, lavet om til el

Når tiderne skifter, bliver nogle ting umoderne eller direkte ubrugelige som de er. Så bliver de enten gemt væk, kasseret eller lavet om.

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, lavet om til el
Hængende petroleumslampe, en af de allerførste tryklamper, nu lavet om til el. Fundet på Bukowskis Market. Den er/var i øvrigt enten en tysk Keros-Invert-Lampe fra Hugo Schneider AG, eller dennes svenske forgænger fra firmaet Lux, fra ca. år 1901. Begge er sjældne.

På den måde oplever man, at selv de ting, der engang fandtes i store mængder, pludseligt en dag er helt forsvundet. Er man heldig, har nogen så alligevel gemt et eksemplar i garagen, og når det en dag dukker op, kan man yderligere være så heldig at den, der finder det, forstår værdien eller giver det videre til nogen, der gør.

Petroleumslamper er blevet anvendt flittigt fra de blev opfundet – eller faktisk endnu tidligere (fordi de første var udviklet fra eksisterende olie- og spritlamper) – og frem til tiden lige efter 2. verdenskrig. Dengang var der masser af dem, og en del blev simpelthen smidt ud, da folk i deres begejstring over de moderne tider med el-installationer allevegne og masser af bedre og billigere elpærer og -lamper ikke længere kunne se nogen værdi i petroleumslamperne.

Jugend-stil petroleums-bordlampe, ombygget til el.
Jugend-stil bordlampe af ukendt fabrikat, ombygget til el. Fundet på Bukowskis Market. Jugend-stil er populært i Sverige i øjeblikket, og heldigvis sælges nogle lamper i original stand – de er ikke alle ombygget. Den viste har fået boret et hul op gennem lampen, så den bliver antageligt svær at lave tilbage til petroleum – hvis man da overhovedet kan finde den originale brænder, kuppel osv. – men nu ligner den en strindberglampe, endda i jugendstil, så den er lige i øjet for tidens trend.

Nogle af lamperne var dog så smukke, eller man havde vænnet sig til, at netop dén lampe stod netop dér, at de i stedet for at blive smidt ud blev ændret til el. Og det er jo godt, for ellers var de forsvundet for stedse. Andre blev rent faktisk brugt helt frem til i dag – måske mest som dekoration, men alligevel, de fik lov til at stå tørt og godt indendøre. Andre støvede til og rustede i fugtige skure og kældre.

Senere har der været retro-bølger, hvor de gamle lamper igen fiskes frem, friskes op – og “moderniseres” med el, maling, andre lampeskærme og meget andet. Og her bliver det kritisk, for flere af de gamle lamper er unikke eller findes efterhånden i så få eksemplarer, at de er udrydningstruede. Når den gamle petroleumsbrænder og evt. andre detaljer pilles af og smides væk, er det for altid forsvundet. Fremtidens historikere – eller fremtidens retro-bølger – vil ikke have nogen mulighed for at inkludere netop disse ting i deres forståelse for historien, kulturen, livet.

Tidens trends og dårlige råd

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, ombygget til el
Loftslampe, ombygget til el. Fundet på DBA. Ofte medfører sådanne ombygninger, at det oprindelige ophæng med hejsesystem forsvinder, røghætten, den originale petroleumsbrænder og det originale brænderglas smides væk, oliebeholderen gennembores osv. – men det kan ofte lade sig gøre i stedet blot at skifte brænderen til en såkaldt imitations-brænder med ledning i siden, eller at montere el på indersiden af skærmen, så lampen kan fungere med både el og petroleum, og dermed bevare lampens originale udtryk. Den viste har i det mindste fået lov til at beholde sin originale farvede skærm. Det er i dag svært at finde en helt original hængelampe til petroleum – næsten alle de gode er lavet om til el og har fået en hvid skærm.

I et tidskrift om indretning og dekoration af hjemmet så jeg for nyligt en artikel om, hvordan man kunne lave sjove nye lysestager af de gamle messingstager ved simpelthen at lime flere af dem sammen med to-komponentlim. Hmm… der forsvinder sikkert nogle unikke gamle 1700-tals klenodier på den konto, og de “sjove nye” ting bliver folk hurtigt trætte af, hvorefter de ender på lossepladsen.

I en bog om klassiske lamper for samlere, som ellers gik meget op i at man skulle passe på ikke at tørre støv af for tit osv., fordi det kunne skade de fine gamle lamper, stod der i billedteksten et par steder ting som “her er en fin gammel petroleumslampe, der venter på at blive lavet om til el, så den igen kan komme til ære og værdighed”. Gad vide, om den stakkels petroleumslampe så i det mindste slipper for at få tørret støv af, efter at den er blevet lavet om?

Det viser en trend, der er gået helt over gevind. Mange sælgere af gamle petroleumslamper er begyndt at skrive sådan noget som “har aldrig været elektrificeret”, fordi det efterhånden er blevet noget særligt, som kan fremhæve netop denne lampe.

Mal-det-hele-hvidt-trenden har også i nogen grad påvirket petroleumslamperne. Gennem tiden har der været mange originale hvide skærme, men faktisk var man tidligere meget omhyggelige med ikke at oplyse rummet unødigt, og man valgte gerne en farvet skærm, der kunne hjælpe til blot – diskret – at give lys lige dér, hvor det skulle bruges. Der var også mange skærme med dekoration, f.eks. skåret eller ætset ind i glasset eller malet på det. Den hvide trend har dog betydet, at der i dag ikke produceres ret meget andet end enkle hvide skærme, så når en dekoreret skærm går i stykker kan det være svært at finde en god erstatning for den. Derfor – hvis du har en farvet eller dekoreret skærm, så vogt den, om ikke med dit liv så i det mindste med din omhu, for den kan meget vel være den sidste af sin slags.

Økonomi

Ukendt mærke - guld-petroleumslampe, ikke-elektrificeret, uden skærm
Ikke-elektrificeret gulvlampe. Fundet på Bukowskis Market. Gulvlamper til petroleum er sjældne, og de er næsten umulige at finde i deres oprindelige form – alle er lavet om til el. Denne, der så ikke er det, gik for en lav pris – sandsynligvis fordi den i øvrigt ikke er komplet. Man kan købe en anden skærm, men måske ikke den originale, så derfor er lampen ikke meget værd. Desuden er lampen poleret op, hvor den ellers ville have været mørkere. En tilsvarende, lidt finere men stadig uden skærm, er i øvrigt i skrivende stund udbudt hos Stockholms Auktionsverk Online.

Nogle tror måske, at en moderniseret udgave af en gammel lampe er mere værd end den oprindelige. Men sådan er det ikke. De fleste lamper – og andre antikviteter og gamle samlerobjekter – mister deres økonomiske værdi, helt eller delvist, når de bliver lavet om. Ændring til el er én måde at destruere den økonomiske værdi på – og de gamle hængelamper, som illusteret ovenfor – er stort set usælgelige, når de er lavet om til el, men kan være værdifulde, hvis de er i original stand. Lamper må generelt ikke males, selv om de ser lidt slidte ud. En sådan gang ny maling kan gøre dem totalt værdiløse, for samlere leder jo netop efter det oprindelige, ikke det nye.

For de fleste lampers vedkommende er det bedre at lade dem være helt i deres gamle, slidte stand, end at forsøge at forbedre noget som helst på dem. Hvis de oprindeligt har været fint pudsede og polerede, kan det måske give mening at finde pudsekluden frem, men mange foretrækker faktisk, at lamperne har fået patina, så de tydeligt og visuelt er gamle. Jeg synes dog at have bemærket, at de fleste almindelige købere foretrækker f.eks. at messing og sølv er poleret op, og mange samlere gør også dette ved lamperne i deres samling.

Vær opmærksom på, at netop messing i en lang periode fra slutningen af 1800-tallet til efter 2. verdenskrig ofte blev omhyggeligt “bruneret” på fabrikken – folk ville simpelthen helst have, at lamperne så gamle ud allerede fra ny. Hvis man polerer disse lamper op, skaber man et udtryk, de aldrig har været tænkt at skulle have, hvilket kan være trist af mange årsager men altså også reducere lampens økonomiske værdi.

Den ansvarlige forbruger

Nogle ynder at sige at “vi har ikke arvet Jorden af vore forældre, vi har lånt den af vore børn”. Økologi og miljøbevidsthed er relativt in i dag, men respekten for ting samt interessen for historie er nok ikke så in. Måske giver det dog alligvel mening at tale om menneskeheden og dens frembringelser som en del af fænomenet “Jorden” – vi vil jo ikke efterlade et tomt og historieløst sted til vore efterkommere? Et sted, hvor alt bliver smidt væk og intet værdsat. En sådan køb-og-smid-væk mentalitet kunne jo tænkes at smitte af på de menneskelige aspekter, så vores forhold til hinanden, især hensyn og gensidig respekt, også bliver smidt ud “med badevandet”. Respekt for ting er respekt for både de mennesker, der har lavet dem, og de mennesker, der i fremtiden måske ville værdsætte tingene.

Man kan ikke gemme alt, og de, der tror på kapitalismen i dens rå form vil nok også insistere på, at alting skal smides væk, så folk har brug for nye ting, der så skal produceres – hvilket holder gang i hjulene og gør os alle rige (en argumentation, der kan diskuteres).

Men uanset, hvad man tror på, så er det efterhånden nået dertil, at enhver, der overvejer at ændre på eller kassere en gammel petroleumslampe, bør overveje om den umiddelbare gevinst måske overskygges af det langsigtede tab – og så måske give eller sælge lampen til et museum eller en samler, og selv anskaffe noget, der allerede er lavet om eller som er nyproduceret. At gå i gang med at ombygge en sjælden lampe er omtrent som at arrangere en safari med henblik på at skyde det sidste hvide næsehorn.

Det brede perspektiv

Blomstret petroleums-bordlampe, lavet om til el på den pæne måde
Bordlampe, lavet om til el på den gode måde. I praksis vil man bruge den med ledningen hængende pænt ned bag lampen, næsten usynligt. Hvis den originale brænder med brænderrør er sikkert opbevaret, kan man altid lave lampen om igen, uden mén. Fundet på DBA.

Psykologien bag ombygninger og “moderniseringer” af enhver art er ofte, at man faktisk tror at man giver nyt liv til ellers værdiløse gamle ting. Det er jo godt og entreprenant at ville skabe nyt af gammelt – genbrug er cool, og da især hvis man så kan sætte sit eget præg på tingene, selv være den dygtige designer og håndværker, som andre kan beundre, når de ser på kreationen. Ombygningerne kan på den måde være med til at skabe respekt omkring en selv, omend det ofte er på bekostning af respekten for den oprindelige designer. Lidt på samme måde, som når en kunstner fra tid til anden finder på at male ovenpå et eksisterende maleri – provokerende, fluksus, men sjældent med nogen varig værdi.

Det er dog prisværdigt, at nogle folk kan se værdi i det, der ellers ville ende som affald – som kunstnerne, jeg skrev om i Fjedre i lysets tjeneste, der lavede gamle fjedre om til spændende lamper.

Der kan stadig være gode grunde til at lave ting om – f.eks. kunne man i slutningen af 1800-tallet se petroleumslamper, hvor forskellige materialer og konstruktioner blev brugt til olie-beholderne, som ikke nødvendigvis kunne holde brændslet indenbords – hvilket gjorde lamperne farlige at bruge. Men nogle af disse lamper er nærmest usandsynligt smukke, med designs, der viser en del om samtidens tanker og stilopfattelser og om håndværkernes kunnen osv., så det ville jo være trist at smide lamperne væk. Hvis det kan hjælpe til, at de overlever, kan en ombygning til el måske være en udvej. Men historiebevidste mennesker vil så ombygge dem på en måde, så de kan bygges tilbage igen – og gemme de dele, der tages bort, så de senere kan sættes på igen.

Som altid er der gråzoner:

  • Ikke mindst kan en lampe være ombygget for så længe siden eller under sådanne omstændigheder, at den ombyggede lampe faktisk opnår en egen historisk værdi. Så man skal heller ikke ubetinget forsøge at bygge alting tilbage til det oprindelige udseende.
  • På et amerikansk website om Aladdin-lamper var der en læser, der spurgte til, hvordan man sikrede, at den lampe, man var ved at renovere, blev historisk korrekt. Svaret fra sitets redaktør var, at det kunne man ikke, og det behøvede man heller ikke, for alle dele passede sammen og kunne kombineres på kryds og tværs. Det er måske nok den enkle udgave af svaret, og der hører ubetinget flere krøller og undtagelser med, men i princippet er det sådan med mange petroleumslamper, at de historisk set blev fremstillet af udskiftelige komponenter, der kunne kombineres på mange måder. Blot kunne man synes, at der sommetider kan være en værdi i at bevare netop den bestemte kreation, der faktisk blev skabt, og ikke blot “rekonstruere” noget, der kunne have eksisteret – en falsk historie.
  • Nogle lamper er lavet til el fra starten, og man kan ikke altid se, om det er sådan, eller om de er bygget om. De fine dobbelte studenterlamper, jeg har valgt som cover-foto, har jeg fundet hos Lauritz.com, og jeg kender faktisk ikke de pågældende lampers status.

Men budskabet herfra er altså: tænk grundigt over tingene og pas på og bevar de sjældne gamle petroleumslamper. En dag kan de være helt forsvundet; alle ombygget til el, malet hvide, limet sammen og i fremtiden måske igen noget nyt, hvorefter der ikke findes flere vidnesbyrd tilbage om dette vigtige aspekt af historien – om bl.a. oplysningstiden, industrialiseringen, moderniseringen, det gode håndværk, og de designede produkters indtog i almindelige hjem.