Lysets anden mester

Henning Larsen udendørslampe HL 410/590
Henning Larsen – Udendørslampe HL 410/590 fra Lightyears. Fundet hos Jacobsen Plus.

Tilnavnet “lysets mester” blev brugt om arkitekt Henning Larsen (1925-2013) – ikke kun fordi han designede lamper, men også fordi han i sine øvrige designs sikrede lyset en fremtrædende plads. Denne post handler nu ikke om ham, men om fotografen Trey Ratcliff, der er fra New Zealand og har postet mængder af frit tilgængelige fotos (under Creative Commons licens) på internettet. Også ChromeCast viser en del af hans fotos, når der ikke lige castes noget til den, og med god grund: Ratcliff har en veludviklet evne til at fange smukke motiver, og da han tilsyneladende færdes overalt på Jorden og er meget produktiv, betyder det, at han har fotograferet snart sagt alting. Han er, efter min mening, særligt god til panoramiske billeder og billeder, hvor lyset spiller en særlig rolle. Og via sin politik om at fotografere for alle gennem at stille billederne til rådighed uden vederlag, minder han også på dén front lidt om Henning Larsen, der jo i vid udstrækning designede skoler og lignende bygninger, hvor almindelige mennesker færdes (og så også lige et operahus).

Trey Ratcliff - Metroen i Paris
Trey Ratcliff – Metroen i Paris. Et godt eksempel på, hvordan selv meget simple lamper i samspil med den øvrige dekoration kan give en dramatisk effekt.

Coverfotoet (fra metroen i Paris) viser, foruden Ratcliffs eminente sans for at finde det rette motiv og de rette kameraindstillinger, hvordan selv meget simple lamper i samspil med de øvrige dekorative elementer kan skabe en dramatisk effekt. Lamper kan være smukke i sig selv, men de kan også ses som komponenter i en større helhed. Jeg ved ikke, hvem der har designet hverken metroen eller lyset i den. Herunder følger nogle flere eksempler på hans billeder. Tjek gerne hans website for flere fænomenale fotos og yderligere oplysninger om ham selv.

Trey Ratcliff - Darkness of the City
Darkness of the City – viser, hvordan det lys, der egentligt er beregnet på de enkelte små rum indenfor, også bidrager til at skabe konturen af byen, det store rum. Ratcliffs pointe med titlen er antageligt en anden, men beslægtet: “mørke” har en helt anden betydning i byen end andre steder.
Trey Ratcliff - The opposite Hotel / Swimming at the opposite house
The Opposite Hotel / Swimming at the Opposite House. Sommetider består arkitektur stort set kun af lyset og dets reflektioner. En underspillet og enkel arkitektur kan således, med det rette lys, blive kompleks og mystisk bombastisk.
Trey Ratcliff - Hobbiton
Ratcliff har besøgt Hobbiton (hvor The Hobbit er filmatiseret), og det er der kommet mange spændende fotos ud af. Her ser man, hvordan haven foran Bilbos hule i skumringen oplyses enkelt men dekorativt og indbydende fra både hulen selv og en enkelt, strategisk placeret udendørs lanterne. Der ser varmt og trygt ud derinde. Måske noget at inspireres af til din egen hule?
Trey Ratcliff - The Long Road, New Zealand
The Long Road i New Zealand. Et af mine yndlingsfotos, som med lidt hjælp fra det rette filter viser naturens lys og de smukke farvespil, man kun kan drømme om at eftergøre med kunstigt lys.
Trey Ratcliff - Glenorchy on Fire
Glenorchy on Fire. Jeg ved ikke, hvad jeg kan sige, som bidrager til at fremhæve dette fænomenalt smukke skue. Igen er det solen, der har gjort arbejdet, som enhver lampedesigner nok må erkende, overstiger et menneskes evner.

Din næste lampe: Halogen? LED? Næh – sollys!

Parans princip-skitse
Parans’ sollys-system – koncepttegning.

Det er sommetider, som om vi går i ring – at vi udvikler den éne mere avancerede løsning efter den anden på et almindeligt problem, blot for i sidste ende at finde os selv tilbage, hvor vi startede. Men meget klogere. Og med en bedre forståelse for, hvad vi egentligt har brug for.

Parans sollamper
En plads i solen – indendørs!

Mennesker har brug for lys. Det hjælper os til at se, finde rundt og udføre vore daglige gerninger. Men det hjælper os også til at regulere vort indre ur og i det hele taget vedligeholde det komplicerede samspil mellem krop og sjæl.

Det er dog ikke alt lys, der er godt lys. Enten er der for lidt, det forurener i sig selv eller forbruger el, der forurener ved fremstillingen – eller det har simpelthen den forkerte farvesammensætning, som ikke passer til menneskets behov.

Solen er referencen for alt lys. Jo nærmere en lampe kommer på at kunne gengive solens lys, desto bedre er den. Og hvis man så også kan få lyset i så store mængder, man skal bruge det, kan man endeligt være tilfreds. Og hvor får man så dette? Jo, såmen – fra solen!

Parans sol-lampe i køkkenet
Et lyst køkken – sol-lyst!

Det er lige så enkelt, som det er genialt: fang sollyset, hvor det er, og led det hen til der, hvor det skal bruges. Og vær så parat, naturligvis, til at spæde til med elektrisk lys eller andet, når solen ikke skinner.

Firmaet Parans Solar Lighting leverer lige præcis dét. Simple systemer af solfangere, lysledere og lamper, der kan give dig sollyset, hvor du skal bruge det – uden at el-måleren løber – og så med supplement af LED-lys, når det behøves.

Konceptet kan ikke løse alle belysningsbehov, men det er som med solvarme og solceller til elproduktion, at det hjælper alt sammen – og det er nyttigt, fornuftigt og besparende, for pengepungen og for miljøet.

Jeg glæder mig så bare til den dag, hvor vi har sollys indbygget i alle huse – og hvor lampedesignere finder på nye sollamper med samme naturlighed, som de i dag designer el-lamper.

Solen i dine øjne – og i dine lamper

Ny blog

Velkommen til den nye blog “Lys i lampen”, som handler om alt, der har med lys og lamper at gøre. Om el-lamper, petroleums-lamper, stearinlys-lamper, sågar karbid-lamper og alle mulige andre typer.

Bloggen er ikke en butik, så du kan ikke købe lamper her. Du kan dog finde links til butikker, som du så eventuelt kan købe ind hos, hvis du har lyst. Men den vil fortælle om praktiske ting, så som hvilke typer af lamper, der findes, hvor du finder dem, hvordan du reparerer dem, og ikke mindst, hvordan du får det bedste udbytte af dem.

Solen i dine øjne

Selv om lamperne bruger alle mulige energikilder, stammer alle disse dog på én eller anden facon fra solen, som stråler energi til Jorden i mængder, vi mennesker kun kan udnytte en lille del af.

Når vi brænder petroleum af, har vi typisk fået den fra raffinering af mineralsk olie, altså olie, vi har hentet op fra undergrunden. Men olien er i virkeligheden de godt og grundigt bearbejdede rester af små og store dyr, der døde for millioner af år siden. Dyrene levede direkte eller indirekte af planteplankton, eller andet grønt, der i alt væsentligt levede af sollys. Så at skaffe sig lys fra afbrænding af petroleum – og dermed mineralsk olie – er som at bruge af et millioner af år gammel batteri, Jordens eget solopladede batteri.

Kul og koks som direkte lyskilde er måske ikke så almindeligt, men omdannet til el bruger vi det alle hver dag. Som dyrene i olien er kul meget gammelt og her er oprindelsen træer og andre planter, der er komprimeret gennem mange, mange år, hvorved kulstoffet har fået krystalform og egner sig til energirig afbrænding. Træerne fra dengang levede som planteplanktonet af sollys – og kul er dermed også et naturligt, solopladet batteri.

Når vi i stedet bruger fedt, tælle, tran, stearin og lignende “”nutidige” brænsler, kommer de som oftest fra dyr, der på samme måde som de fossillerede dyr i den mineralske olie er flasket op med sollys.

Og når vi bruger rapsolie eller andet vegetabilsk, bruger vi på lignende vis af et solbatteri, der blot er ladet op for relativt nyligt.

Den allernyeste solenergi i lamperne kan vi få ved at sende el fra solceller gennem lamperne, eller ved at fange og tæmme vinden eller havets bølger med el til følge, men i bund og grund er det alt sammen i det store hele blot solen, der reflekteres i dine øjne med nogen forsinkelse.

Solen i dine lamper

For at lamperne skal virke, skal de have det rigtige brændstof og den rigtige brænder. En petroleumslampe skal have petroleum, der brændes af i en petroleumsbrænder. En elektrisk lampe skal have elektricitet, der “brændes af” i f.eks. en glødepære.

Hvis man bytter om på de to brændsler – og hælder petroleum på den elektriske lampe samt sætter strøm til petroleumslampen – kan det godt ende galt. Eller måske får man bare ikke noget lys. Det lyder jo ret oplagt, at forkert brændsel i denne ekstreme grad ikke vil fungere, men hvor går egentligt grænsen? Hvis man hælder dieselolie på petroleumslampen, vil det så virke? Og hvad med at sætte 230 volt til en 110 volts pære? Og hvis det ikke virker, hvorfor så ikke – og kan man gøre noget ved det?

Denne blog vil forsøge at finde svar på sådanne spørgsmål, så du kan få forsinket sollys i dine lamper – og dermed sol i dine øjne.

Solen i denne blog

Solskin kan man altid finde, som den gamle sang lød, men hvis der findes ét samlet sted at lede, bliver det det jo nok lettere at finde solskinnet. Jeg vil forsøge at gøre nærværende blog til dette solbeskinnede sted.

Endnu engang velkommen – forhåbentligt finder du med tiden en masse gode og spændende oplysninger her, som du kan bruge i din hverdag eller blot glæde dig over i det spændende øjeblik, hvor en ny sammenhæng går op for dig og ny viden danner sig i din hjerne og bliver en del af dig selv.