Samlere og lamper

Man kan vist samle på stort set alt, men ofte handler det om, at noget er smukt eller at det på anden måde taler til en interesse for at se på det. Og så selve det at være på evig jagt efter noget, man ikke allerede har i samlingen – noget sjældent – eller måske noget, man kan bruge alle sine detektiv-evner på at finde ud af, hvad er.

Aladdin studenterlampe
National Association of Aladdin Lamp Collectors, Inc., arrangerer hvert år et stort show for samlere.

Og så er der jo det, der får folk til at samles om alt muligt – ikke kun samlere, men alle mulige mennesker synes om at mødes og være fælles om noget. Enten i en klub eller forening, hvor man regelmæssigt mødes og drikker kaffe sammen, eller gennem et forum på internettet – og sommetider, som med The International Guild of Lamp Researchers, Ltd., er foreningen kun for inviterede, hvor uinviede måske kan få lov til at kigge lidt med, men andre gange, som med Aladdin Knights of the Mystic Light, er foreningen åben for alle interesserede.

Nogle samlere nyder også at præsentere deres samlinger for hinanden eller for offentligheden. Heldigvis er der mange af verdens samlinger, der har dannet grundlag for museer, men i mindre målestok er der bestemt også spændende websites, der præsenterer samlinger, og der er sommetider arrangementer i foreningerne, hvor man kan møde op med sine mest spændende eksemplarer og vise dem frem.

Tryklamper

Classic Pressure Lamps reklame
Classic Pressure Lamps er et forum på internettet for samlere af tryklamper – både AIDA og Petromax, som reklamen her viser, og i øvrigt alle andre mærker.

En del mennesker samler på tryklamper, der byder på en kombination af både teknisk udvikling, uskreven historie, behov for restaurering og praktisk funktionalitet – man kan arbejde med lampen, “lege” med den. Og man kan måske overbevise sin bedre halvdel om, at det skam er en god idé at købe disse lamper, fordi de jo kan give lys på campingturen eller på terassen.

Den tekniske udvikling er i nogen grad dokumenteret gennem patenter, som man kan lede efter. Og dermed kan man finde spændende sammenhænge mellem forskellige producenter, der alle bygger på samme patenter. Og hvis man har lidt teknisk indsigt, kan man også have en holdning til, om de forskellige tekniske løsninger er bedre eller dårligere end andre. Og man kan måske selv fremstille manglende dele eller finde brugbare dele på andre lamper, og dermed bringe den gamle tryklampe i en funktionsdygtig stand.

Petroleumslamper og olielamper

Lothar Spaniols samling
Lothar Spaniol opbyggede en imponerende samling af alle former for olie- og petroleumslamper, som han beskrev smukt på Antik-Öllampen sammen med spændende lampehistorie mm. – han døde i 2011, men arvingerne har ladet hjemmesiden være online.

Foruden tryklamperne findes jo en del andre typer af olie- og petroleumslamper, f.eks. lamper, der drives med sprit, benzin eller andet spændende. I perioder har disse været smukt designet, og en del samlere holder simpelthen af det æstetiske udtryk, mere end de tekniske finurligheder. Og hvis man er særligt ude efter lamper af et bestemt fabrikat, kan samler-manien måske handle om at finde de mest sjældne eller de smukkeste designs.

Vægeknapper

Stilleskrue til petroleumslampe-væge, jordfund
Et metaldetektor-fund fra Detecting People. Sandsynligvis et vægehjul fra en petroleumslampe – eller måske en mønt?
Matadorbrænder, vægehjul
Et vægehjul fra en Matadorbrænder. Ligner det? Eller måske ligner jordfundet ved siden af mere et af de mange andre vægehjul, man kan finde på pentroleumbrenner.de.

Men lamperne er jo også forsynet med en brænder, og som samler kan man være særligt interesseret i denne.

Nogle samler simpelthen på petroleumsbrændere – en hobby, der kan medføre en betydelig historisk og teknisk indsigt, men som også taler til detektiverne, da brændere ofte kun er identificerbare gennem designet af knappen til regulering af vægen, hvor hver producent endda ofte har anvendt mange forskellige designs over tid – og således er disse knapper i sig selv også spændende samler-objekter.

Skærme

For petroleumslamper såvel som næsten alle andre lampetyper kan skærmen være af særlig interesse for samlere. For eksempel dukkede papirskærme op i starten af 1900-tallet og gennemgik derefter en spændende udvikling, hvor papirmaterialet blev bedre og bedre – mere og mere modstandsdygtigt mod støv, fedtede fingre og varmen fra lampen. Glas- og porcelænsskærme i smukke former og med kunstfærdig bemaling kan være så attraktive, at de i sig selv kan øge prisen på en lampe med flere hundrede procent.

Lommelygter

FlashlightMuseum.com
FlashlightMuseum.com er stedet for fans af gamle lommelygter.

Ud over den håndterbare størrelse er der også både industrihistorie og militærhistorie gemt i lommelygterne, der jo dels baserer sig på en udvikling af pærer og batterier, som kan være spændende i sig selv, og dels repræsenterer forskellige samfundsudviklinger og muligheder for både soldater og civile – og trækker tråde ind i andre områder som pandelamper, cykellygter og meget mere.

Hvis man vil have en bred samler-hobby, kan man jo vælge også at interessere sig for alle andre transportable lygter, så som flagermuslygter, lanterner og vognlygter, og dermed har man grundlag for at forske i livet som vægter, sømand, kusk og andre gamle erhverv.

Elektriske lamper

Industrilampe, ukendt mærke
Collectors Weekly: Antique and Vintage Lamps viser et overblik over de mest populære lamper på eBay lige nu.

Blandt de nyeste af dem alle finder vi el-lamperne, men de er ikke mindre spændende af dén grund. For el-lamperne er der ofte mulighed for at lære mere om designerne og firmaerne, der har produceret lamperne, og en del nye materialer og teknikker er kommet til i el-lampernes historie – ikke mindst plastic, der har givet plads til mange designs, som tidligere var umulige.

Som beskrevet i bogen 1000 Lights, er de elektriske lampers historie tæt knyttet til den moderne industrihistorie, og man kan i nogen grad følge etableringen og udviklingen af industrisamfundet ved at følge udviklingen af el-lamperne. Mange af dem er dog så nye, måske fra 1970’erne og dermed “retro” og altså moderne igen, at de egentligt slet ikke købes som samlerobjekter men som indretnings- og brugsgenstande, men alligevel – mange købere bliver samtidigt bidt af idéen om at samle et helt interiør sammen af lutter retro-ting, herunder altså også retro-lamper.

Og så er der de helt unikke elektriske lamper, der har en selvstændig berettigelse som samlerobjekter, så som Aladdins elektriske lamper, der kun blev produceret over en ca. 25-årig periode og i dag er meget eftertragtede samlerobjekter i USA.

Gadelygter

Simon Corwells gadelygtesamling
Simon Corwell samler på gadelygter – en usædvanlig, men spændende hobby.

Ja, man kan virkeligt samle på alting, og faktisk er mange af de gamle gadelygter uhyre spændende, set fra næsten ethvert perspektiv. For de fleste samlere er gadelygterne dog blot en slags sidespring i forhold til deres egentlige samlerinteresse, f.eks. når man har en gammel Lux-lampe, der passer fint ind i samlingen af tryklamper, eller når den gamle “industrilampe”, som gadelygter også tit betragtes som, bliver bygget om til den nye – store – køkkenlampe, og dermed vidner om, for alle besøgende, at man interesserer sig for gamle ting.

En anden spændende ting ved gadelygter er, at deres historie hænger uløseligt sammen med historien om alle andre typer af lamper. Både Nordisk Solar, PhilipsLouis Poulsen, Holophane og mange andre er eller har været engageret i området – som en videreudvikling af deres engagement i indendørsbelysning.

–oOo–

Faries Company Dental Lamps
Faries Company – Dental Lamps. Eftertragtede samlerobjekter. fundet hos EarlyElectrics.

Cover-fotoet er fundet på EarlyElectrics og viser et meget eftertragtet samlerobjekt – tandlægelamper fra Faries Company – og endda hele tre forskellige. EarlyElectrics er ellers et lidt skræmmende firma, da de tilsyneladende laver fine gamle lamper om til el-lamper. Desværre også en konsekvens af, at folk samler på lamper men samtidigt vil have nogle, der er så bekvemme at bruge i det daglige, som muligt. Jeg skrev et par ord om dette fænomen i Petroleumslampe, lavet om til el.

Petroleumslampe, lavet om til el

Når tiderne skifter, bliver nogle ting umoderne eller direkte ubrugelige som de er. Så bliver de enten gemt væk, kasseret eller lavet om.

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, lavet om til el
Hængende petroleumslampe, en af de allerførste tryklamper, nu lavet om til el. Fundet på Bukowskis Market. Den er/var i øvrigt enten en tysk Keros-Invert-Lampe fra Hugo Schneider AG, eller dennes svenske forgænger fra firmaet Lux, fra ca. år 1901. Begge er sjældne.

På den måde oplever man, at selv de ting, der engang fandtes i store mængder, pludseligt en dag er helt forsvundet. Er man heldig, har nogen så alligevel gemt et eksemplar i garagen, og når det en dag dukker op, kan man yderligere være så heldig at den, der finder det, forstår værdien eller giver det videre til nogen, der gør.

Petroleumslamper er blevet anvendt flittigt fra de blev opfundet – eller faktisk endnu tidligere (fordi de første var udviklet fra eksisterende olie- og spritlamper) – og frem til tiden lige efter 2. verdenskrig. Dengang var der masser af dem, og en del blev simpelthen smidt ud, da folk i deres begejstring over de moderne tider med el-installationer allevegne og masser af bedre og billigere elpærer og -lamper ikke længere kunne se nogen værdi i petroleumslamperne.

Jugend-stil petroleums-bordlampe, ombygget til el.
Jugend-stil bordlampe af ukendt fabrikat, ombygget til el. Fundet på Bukowskis Market. Jugend-stil er populært i Sverige i øjeblikket, og heldigvis sælges nogle lamper i original stand – de er ikke alle ombygget. Den viste har fået boret et hul op gennem lampen, så den bliver antageligt svær at lave tilbage til petroleum – hvis man da overhovedet kan finde den originale brænder, kuppel osv. – men nu ligner den en strindberglampe, endda i jugendstil, så den er lige i øjet for tidens trend.

Nogle af lamperne var dog så smukke, eller man havde vænnet sig til, at netop dén lampe stod netop dér, at de i stedet for at blive smidt ud blev ændret til el. Og det er jo godt, for ellers var de forsvundet for stedse. Andre blev rent faktisk brugt helt frem til i dag – måske mest som dekoration, men alligevel, de fik lov til at stå tørt og godt indendøre. Andre støvede til og rustede i fugtige skure og kældre.

Senere har der været retro-bølger, hvor de gamle lamper igen fiskes frem, friskes op – og “moderniseres” med el, maling, andre lampeskærme og meget andet. Og her bliver det kritisk, for flere af de gamle lamper er unikke eller findes efterhånden i så få eksemplarer, at de er udrydningstruede. Når den gamle petroleumsbrænder og evt. andre detaljer pilles af og smides væk, er det for altid forsvundet. Fremtidens historikere – eller fremtidens retro-bølger – vil ikke have nogen mulighed for at inkludere netop disse ting i deres forståelse for historien, kulturen, livet.

Tidens trends og dårlige råd

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, ombygget til el
Loftslampe, ombygget til el. Fundet på DBA. Ofte medfører sådanne ombygninger, at det oprindelige ophæng med hejsesystem forsvinder, røghætten, den originale petroleumsbrænder og det originale brænderglas smides væk, oliebeholderen gennembores osv. – men det kan ofte lade sig gøre i stedet blot at skifte brænderen til en såkaldt imitations-brænder med ledning i siden, eller at montere el på indersiden af skærmen, så lampen kan fungere med både el og petroleum, og dermed bevare lampens originale udtryk. Den viste har i det mindste fået lov til at beholde sin originale farvede skærm. Det er i dag svært at finde en helt original hængelampe til petroleum – næsten alle de gode er lavet om til el og har fået en hvid skærm.

I et tidskrift om indretning og dekoration af hjemmet så jeg for nyligt en artikel om, hvordan man kunne lave sjove nye lysestager af de gamle messingstager ved simpelthen at lime flere af dem sammen med to-komponentlim. Hmm… der forsvinder sikkert nogle unikke gamle 1700-tals klenodier på den konto, og de “sjove nye” ting bliver folk hurtigt trætte af, hvorefter de ender på lossepladsen.

I en bog om klassiske lamper for samlere, som ellers gik meget op i at man skulle passe på ikke at tørre støv af for tit osv., fordi det kunne skade de fine gamle lamper, stod der i billedteksten et par steder ting som “her er en fin gammel petroleumslampe, der venter på at blive lavet om til el, så den igen kan komme til ære og værdighed”. Gad vide, om den stakkels petroleumslampe så i det mindste slipper for at få tørret støv af, efter at den er blevet lavet om?

Det viser en trend, der er gået helt over gevind. Mange sælgere af gamle petroleumslamper er begyndt at skrive sådan noget som “har aldrig været elektrificeret”, fordi det efterhånden er blevet noget særligt, som kan fremhæve netop denne lampe.

Mal-det-hele-hvidt-trenden har også i nogen grad påvirket petroleumslamperne. Gennem tiden har der været mange originale hvide skærme, men faktisk var man tidligere meget omhyggelige med ikke at oplyse rummet unødigt, og man valgte gerne en farvet skærm, der kunne hjælpe til blot – diskret – at give lys lige dér, hvor det skulle bruges. Der var også mange skærme med dekoration, f.eks. skåret eller ætset ind i glasset eller malet på det. Den hvide trend har dog betydet, at der i dag ikke produceres ret meget andet end enkle hvide skærme, så når en dekoreret skærm går i stykker kan det være svært at finde en god erstatning for den. Derfor – hvis du har en farvet eller dekoreret skærm, så vogt den, om ikke med dit liv så i det mindste med din omhu, for den kan meget vel være den sidste af sin slags.

Økonomi

Ukendt mærke - guld-petroleumslampe, ikke-elektrificeret, uden skærm
Ikke-elektrificeret gulvlampe. Fundet på Bukowskis Market. Gulvlamper til petroleum er sjældne, og de er næsten umulige at finde i deres oprindelige form – alle er lavet om til el. Denne, der så ikke er det, gik for en lav pris – sandsynligvis fordi den i øvrigt ikke er komplet. Man kan købe en anden skærm, men måske ikke den originale, så derfor er lampen ikke meget værd. Desuden er lampen poleret op, hvor den ellers ville have været mørkere. En tilsvarende, lidt finere men stadig uden skærm, er i øvrigt i skrivende stund udbudt hos Stockholms Auktionsverk Online.

Nogle tror måske, at en moderniseret udgave af en gammel lampe er mere værd end den oprindelige. Men sådan er det ikke. De fleste lamper – og andre antikviteter og gamle samlerobjekter – mister deres økonomiske værdi, helt eller delvist, når de bliver lavet om. Ændring til el er én måde at destruere den økonomiske værdi på – og de gamle hængelamper, som illusteret ovenfor – er stort set usælgelige, når de er lavet om til el, men kan være værdifulde, hvis de er i original stand. Lamper må generelt ikke males, selv om de ser lidt slidte ud. En sådan gang ny maling kan gøre dem totalt værdiløse, for samlere leder jo netop efter det oprindelige, ikke det nye.

For de fleste lampers vedkommende er det bedre at lade dem være helt i deres gamle, slidte stand, end at forsøge at forbedre noget som helst på dem. Hvis de oprindeligt har været fint pudsede og polerede, kan det måske give mening at finde pudsekluden frem, men mange foretrækker faktisk, at lamperne har fået patina, så de tydeligt og visuelt er gamle. Jeg synes dog at have bemærket, at de fleste almindelige købere foretrækker f.eks. at messing og sølv er poleret op, og mange samlere gør også dette ved lamperne i deres samling.

Vær opmærksom på, at netop messing i en lang periode fra slutningen af 1800-tallet til efter 2. verdenskrig ofte blev omhyggeligt “bruneret” på fabrikken – folk ville simpelthen helst have, at lamperne så gamle ud allerede fra ny. Hvis man polerer disse lamper op, skaber man et udtryk, de aldrig har været tænkt at skulle have, hvilket kan være trist af mange årsager men altså også reducere lampens økonomiske værdi.

Den ansvarlige forbruger

Nogle ynder at sige at “vi har ikke arvet Jorden af vore forældre, vi har lånt den af vore børn”. Økologi og miljøbevidsthed er relativt in i dag, men respekten for ting samt interessen for historie er nok ikke så in. Måske giver det dog alligevel mening at tale om menneskeheden og dens frembringelser som en del af fænomenet “Jorden” – vi vil jo ikke efterlade et tomt og historieløst sted til vore efterkommere? Et sted, hvor alt bliver smidt væk og intet værdsat. En sådan køb-og-smid-væk mentalitet kunne jo tænkes at smitte af på de menneskelige aspekter, så vores forhold til hinanden, især hensyn og gensidig respekt, også bliver smidt ud “med badevandet”. Respekt for ting er respekt for både de mennesker, der har lavet dem, og de mennesker, der i fremtiden måske ville værdsætte tingene.

Man kan ikke gemme alt, og de, der tror på kapitalismen i dens rå form vil nok også insistere på, at alting skal smides væk, så folk har brug for nye ting, der så skal produceres – hvilket holder gang i hjulene og gør os alle rige (en argumentation, der kan diskuteres).

Men uanset, hvad man tror på, så er det efterhånden nået dertil, at enhver, der overvejer at ændre på eller kassere en gammel petroleumslampe, bør overveje om den umiddelbare gevinst måske overskygges af det langsigtede tab – og så måske give eller sælge lampen til et museum eller en samler, og selv anskaffe noget, der allerede er lavet om eller som er nyproduceret. At gå i gang med at ombygge en sjælden lampe er omtrent som at arrangere en safari med henblik på at skyde det sidste hvide næsehorn.

Det brede perspektiv

Blomstret petroleums-bordlampe, lavet om til el på den pæne måde
Bordlampe, lavet om til el på den gode måde. I praksis vil man bruge den med ledningen hængende pænt ned bag lampen, næsten usynligt. Hvis den originale brænder med brænderrør er sikkert opbevaret, kan man altid lave lampen om igen, uden mén. Fundet på DBA.

Psykologien bag ombygninger og “moderniseringer” af enhver art er ofte, at man faktisk tror at man giver nyt liv til ellers værdiløse gamle ting. Det er jo godt og entreprenant at ville skabe nyt af gammelt – genbrug er cool, og da især hvis man så kan sætte sit eget præg på tingene, selv være den dygtige designer og håndværker, som andre kan beundre, når de ser på kreationen. Ombygningerne kan på den måde være med til at skabe respekt omkring en selv, omend det ofte er på bekostning af respekten for den oprindelige designer. Lidt på samme måde, som når en kunstner fra tid til anden finder på at male ovenpå et eksisterende maleri – provokerende, fluksus, men sjældent med nogen varig værdi.

Det er dog prisværdigt, at nogle folk kan se værdi i det, der ellers ville ende som affald – som kunstnerne, jeg skrev om i Fjedre i lysets tjeneste, der lavede gamle fjedre om til spændende lamper.

Der kan stadig være gode grunde til at lave ting om – f.eks. kunne man i slutningen af 1800-tallet se petroleumslamper, hvor forskellige materialer og konstruktioner blev brugt til olie-beholderne, som ikke nødvendigvis kunne holde brændslet indenbords – hvilket gjorde lamperne farlige at bruge. Men nogle af disse lamper er nærmest usandsynligt smukke, med designs, der viser en del om samtidens tanker og stilopfattelser og om håndværkernes kunnen osv., så det ville jo være trist at smide lamperne væk. Hvis det kan hjælpe til, at de overlever, kan en ombygning til el måske være en udvej. Men historiebevidste mennesker vil så ombygge dem på en måde, så de kan bygges tilbage igen – og gemme de dele, der tages bort, så de senere kan sættes på igen.

Som altid er der gråzoner:

  • Ikke mindst kan en lampe være ombygget for så længe siden eller under sådanne omstændigheder, at den ombyggede lampe faktisk opnår en egen historisk værdi. Så man skal heller ikke ubetinget forsøge at bygge alting tilbage til det oprindelige udseende.
  • På et amerikansk website om Aladdin-lamper var der en læser, der spurgte til, hvordan man sikrede, at den lampe, man var ved at renovere, blev historisk korrekt. Svaret fra sitets redaktør var, at det kunne man ikke, og det behøvede man heller ikke, for alle dele passede sammen og kunne kombineres på kryds og tværs. Det er måske nok den enkle udgave af svaret, og der hører ubetinget flere krøller og undtagelser med, men i princippet er det sådan med mange petroleumslamper, at de historisk set blev fremstillet af udskiftelige komponenter, der kunne kombineres på mange måder. Blot kunne man synes, at der sommetider kan være en værdi i at bevare netop den bestemte kreation, der faktisk blev skabt, og ikke blot “rekonstruere” noget, der kunne have eksisteret – en falsk historie.
  • Nogle lamper er lavet til el fra starten, og man kan ikke altid se, om det er sådan, eller om de er bygget om. De fine dobbelte studenterlamper, jeg har valgt som cover-foto, har jeg fundet hos Lauritz.com, og jeg kender faktisk ikke de pågældende lampers status.

Men budskabet herfra er altså: tænk grundigt over tingene og pas på og bevar de sjældne gamle petroleumslamper. En dag kan de være helt forsvundet; alle ombygget til el, malet hvide, limet sammen og i fremtiden måske igen noget nyt, hvorefter der ikke findes flere vidnesbyrd tilbage om dette vigtige aspekt af historien – om bl.a. oplysningstiden, industrialiseringen, moderniseringen, det gode håndværk, og de designede produkters indtog i almindelige hjem.