Lux: Lamps & Lights – boganmeldelse

Gestalten: Lux - Lamps & Lights
Lux – Lamps & Lights. Kan købes hos boghandlere eller direkte hos forlaget.

Forlaget Gestalten i Berlin udgav i 2011 denne bog på engelsk, som i alt væsentligt er en billedbog med billeder af nogle af de seneste lampedesigns.

I modsætning til 1000 Lights, som jeg tidligere har skrevet om, er der ikke tale om nogen form for historiebog eller dokumentation af de største eller mest populære designs. Faktisk har de to bøger kun en enkelt ting til fælles, og det er, at begge omtaler elektriske lamper som årsagen til gaslampernes endeligt – uden at nævne andre typer af lamper.

1000 Lights er optaget af sammenhængen mellem lampedesign og industrialisering, mens Lux ser ud til at have haft omtrent den modsatte idé: at vise, hvordan det er muligt at lege med design af lamper og dermed fjerne sig mest muligt fra det praktiske og anvendelsesbetonede. En meget stor del af lamperne i bogen er af en art, som dårligt egner sig til brug i et privat hjem – og som snarere kan anvendes som dekorative elementer i større indretningsprojekter.

Daneil Rybakken, Daylight Comes Sideways væglampe, prototype
Daniel Rybakken, Daylight Comes Sideways. En prototype på en helt anden slags lampe, der f.eks. kan hænge bag et gardin og simulere et vindue.

Det er meget specielt at se en sådan bog, tyk og med masser af designs, som ikke rummer et eneste design af en dansk designer eller for et dansk firma. Måske en indikation af, at vi ikke kan blive ved med at sole os i skæret af PH-lampen? Dansk design er rigt repræsenteret i bogen om det, der var, altså 1000 Lights, men slet ikke med i denne bog om det, der er. Her finder man i stedet en del svenskere og svenske firmaer, og også repræsentanter for både Finland og Norge, f.eks. Daniel Rybakken, der har designet adskillige af bogens lamper.

En anden speciel ting er det funktionalistiske designs tilbagetog. Førnævnte Poul Henningsen havde det blændfrie lys i tankerne i alle hans designs, og stort set alle andre designere har hidtil tænkt på lampen som noget, der skulle kunne bruges – måske endda til noget bestemt. Men en stor del af lamperne i denne bog er nærmere i kategorien kunst eller dekoration, og fungerer dårligt nok som lamper. De af dem, der gør, er mere beregnet til at skabe spændende indretning med, og mindre til at give det rigtige lys.

Og så er der det komplekse. Selv om visse lamper fortsat repræsenterer minimalismen, er denne retning tydeligvis ikke den dominerende længere – hvis altså denne bog kan siges at repræsentere dagens design. Desuden er der lamper, der tilsyneladende forsøger at gøre op med, eller måske gøre grin med, gamle designidealer.

Roll & Hill: Three-Sided Modo Chandelier, af Jason Miller
Jason Miller, tre-sidet Modo lysekrone med 10 kupler fra Roll & Hill – et sidste slag for minimalismen?

Og heldigvis er der også nogle få lamper, som virkeligt ser ud til at tage dagens teknologi til hjælp, med et smukt formsprog som ramme.

Angiveligt skal bogen forsøge at vise udviklingen bort fra traditionelle glødepærer som lyskilde. Det er lidt svært at se i praksis, da de fleste af lamperne benytter glødepærer, nogle benytter lysrør (som bogens forord også siger, at vi er på vej væk fra), og kun de færreste benytter LED (som forordet ikke kan lide). Den forventede fremtid med OLED-lamper er repræsenteret med blot to modeller: Modular’s O’Leaf samt Amanda Levete/Al_A’s Edge, begge baseret på Philips‘ OLED-“pærer” Lumiblade.

Alt dette til trods er det en spændende og inspirerende bog, der ikke er bundet af gamle klichéer om, hvordan lamper skal se ud eller hvad læserne nok gerne vil have. Der er mængder af lamper, som i hvert fald jeg aldrig havde set før – også nogle, som jeg sagtens kunne forestille mig at have derhjemme 🙂

Lux, Lams & Lights: Werteloberfell,
Et opslag i bogen, side 10-11, med lamper af Werteloberfell: Dragonfly.MGX og Constantin Wörtmann for Büro für Form: NLC – sidstnævntes organiske struktur finder man også i en række andre af bogens lamper – måske en ny stil, inspireret af science fiction-filmenes organiske rumskibe? Eller blot en flugt fra det super-funktionalistiske industri-design? Og Dragonfly.MGX er velsagtens inspireret af naturen, et øje fra en guldsmed – igen en ny trend med rod i det organiske?

–oOo–

Andreas Engevik og Daniel Rybakken, 2012 for Asplund: Light Tray
Andreas Engevik og Daniel Rybakken, 2012 for Asplund: Light Tray.

Cover-fotoet er fundet på Daniel Rybakkens hjemmeside og viser et design, der også er med i bogen, af Daniel Rybakken og Andreas Engesvik for Asplund: Light Tray – en slags bordlampe, der med glassene i forskellige farver og størrelser gør det muligt for brugeren at komponere sit eget lys.

Åh ja, jeg skal nok huske at tilføje, at bogen ikke handler om det gamle svenske firma Lux, der gennem en lang periode var en del af Electrolux.

Ikke alt, der glimrer…

Ernst Bilgreen - Esmaralda
En meget spændende skulptur, “Esmaralda” af Ernst Billgren. Fundet på Bukowskis Market.

Det ligner lys, men er det ikke. Eller det ligner én slags lampe, men er i virkeligheden en anden. Vi mennesker elsker illusioner og billeder af enhver slags – vi elsker den form for leg med ting og begreber, som de bedrageriske lamper er udtryk for. Vi elsker kunst.

Kunst kan jo være mange ting, og med hjælpebegreber som “brugskunst” bliver det bare mere kompliceret at beskrive, hvad det egentligt er. Så måske står jeg alene med ovenstående tanke om legen med ting og begreber. Mange praktiske ting er jo også illusoriske eller efterligninger. Kan de så også også kaldes kunst? Tjah, for min skyld gerne. Hvis nogen kalder det kunst, så er det kunst.

De elektriske petroleumslamper

Jeg skrev om dem i Petroleumslampe, lavet om til el, og der findes mængder af dem. De produceres den dag i dag. Lamper, der ligner petroleumslamper – eller engang har været det, men nu er lavet om til el – og som har både oliebeholder og brænderrør, og ofte også en lille knap til at indstille højden på den væge, der ikke er der.

En mand, der ville sælge mig sådan en lampe, kunne begejstret demonstrere, hvordan knappen faktisk kunne dreje rundt. Omtrent som når man ser på en gammel legetøjsbil, hvor dørene og motorhjelmen kan åbne rigtigt.

Vi elsker leg, vi elsker imitationer.

De elektriske stearinlys

Det er jo et ret nyt fænomen, men muligvis kommet for at blive. Der findes små lys, solgt som fyrfadslys (selv om de næppe kan holde teen varm), og der findes større lys, ofte solgt som “ægte vokslys” – alle med LED, lysdioder.

Piffany LED-vokslys
“Levende lys” med lysdioder af mærket Piffany. Fundet på What We Like.

De begejstrer, og de sælger godt. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det skyldes en fascination af selve teknologien; at det er muligt at lave sådan noget. Men dertil kommer så de nye muligheder, man får, som f.eks. at man kan stille lysene, hvor man vil, uden at tænke på brandfare og forurenende partikler i luften.

Fascinationen over teknologien kommer dog let til at køle af efter nogen tid, af to årsager: dels de praktiske problemer, så som at der skal batterier i, måske endda en type, der ikke er let at få fat i eller som koster dyrt. Og dels, at man uvægerligt kommer til at tænke over, før eller siden, hvorfor man skal have en klump voks til at stå på hylden og give et ubetydeligt og kedeligt diodelys fra sig. En tredje ting spiller desværre ofte også ind – nemlig prisen. Alle disse lys kommer tilsyneladende fra Kina og koster omtrent ingenting i indkøb, derfor kan de sælges for små penge, og ofte har folk den holdning, at hvad der er billigt, er værdiløst og kan smides væk uden skrupler.

Mørke er unormalt

Kunstigt lys er blevet så almindeligt og udbredt, at man betragter det som forkert, suspekt, om nogen ikke har lys tændt. Så er det, at man kan finde på at gå hen og ringe på døren, bare for at sikre sig, at folk stadig er i live. Eller også antager man straks, at de er på ferie. For hvis folk er hjemme og i live, så har de lys tændt.

Hydreon FakeTV
Hydreon FakeTV er en lampe, der glitrer og glimter på en måde, som på lidt afstand ligner lyset fra et TV.

Det har kvikke indbrudstyve forlængst regnet ud, at dét har smarte producenter af kontakt-ure jo så kunnet profitere på. Med et kontakt-ur bruger man dog en rigtig lampe – illusionen går alene på, at man med lampens hjælp får huset til at se beboet ud.

Selv om et TV ikke først og fremmest er tænkt som en lampe, så virker det alligevel i nogen grad som en sådan. Og næsten alle har TV’et tændt hver aften – med mindre de er rejst bort. Hydreon Corporation har derfor fundet på, at man ikke behøver at lade TV’et stå tændt, mens man er væk, man kan blot bruge en lille lampe, der glitrer og glimter og dermed opfører sig som et TV.

Stil-efterabning

Imitations-petroleumslampe
Imitations-petroleumslampe af typen “belgisk lampe”, et oprindeligt design af Lempereur & Bernard, denne dog antageligt fra firmaet Gaudard, der også laver rigtige petroleumslamper og –brændere. Fundet på TopAnnonces.fr.

Det handler nu ikke alt sammen om bedrag, men med en vis logik kan man jo godt sige, at hvad hjertet er fuldt af, løber designet over med. I en tid, hvor alle talte om de fantastiske og smarte nye gaslamper, var det vel meget naturligt, at både petroleums- og ellamper blev designet, så de lignede. Og gaslamperne havde i sin tid selv startet med at ligne eksisterende olielamper og “stearinlys”-lamper (stearin eksisterede ikke dengang, men vi har ikke noget samlende dansk ord for lyskilder i den facon – på engelsk “candle” eller “candle stick”).

Efterabningen er en kombination af vanetænkning og et bevidst forsøg på at passe ind i eksisterende miljøer. Det giver nye produkter, der næsten ligner, men som f.eks. af tekniske årsager indfører visse nye elementer, der så glider ind i det samlede stil-univers, så som ledningen, mens nogle af de foregående elementer bevares, fordi de har vundet hævd, de hører ligesom til – som den tilsyneladende oliebeholder i mange el-lamper.

Men imitationer kan også skabe en helt ny egen stilretning – som f.eks. elektriske petroleumslamper, der i dag købes af folk, som kan lide det gamle udseende men ikke den gamle funktion.

Evolutionært design

Philips Eco Candlelights
Philips Eco Candlelights. En slags moderne fyrfadsstager med LED og trådløs opladning.

Fra efterabningen følger nyskabelse. Enhver nyskabelse er en bevægelse bort fra det umiddelbare standpunkt – den er evolutionær.

Det sker omtrent aldrig, at noget designes, som slet ikke har nogen referencer til noget som helst kendt. Dels må designeren jo starte sine tanker et sted, hvilket typisk bliver i det bestående, og dels skal det designede jo bruges af og evt. sælges til nogen, som skal kunne se formålet – de skal kunne se det passe ind i den verden, de kender. Jeg var lidt inde på de tanker i min anmeldelse af bogen 1000 Lights.

Næste skridt derfra kunne så blive noget helt andet. F.eks. kan Philips Eco Candlelights, der i sit design har referencer til både stearin-fyrfadslys og den elektriske belysningsverden (samt Philips’ generelle forkærlighed for metalliseret plastic), danne afsæt for nye typer af hyggelys, der kun er LED-baseret – og altså ikke længere ligner fyrfadslys.

Et element i det evolutionære design er også “smag og behag”. Man kan ikke flytte folk til en helt anden verden med ét design, det skal ske over et par omgange – og undervejs kan udviklingen sagtens begynde at gå i en helt anden retning.

Der er grænser

Lampe Berger - This is not a lamp, parfumelampe
Sommetider går der koks i definitionerne: “This is not a lamp” hedder denne parfumelampe fra Lampe Berger, men netop dén er faktisk den eneste i deres sortiment, der ligner en lampe – de andre ligner parfumeflasker. Givetvis har de haft Magritte og hans berømte pibe i tankerne.

Selv om vi imiterer på livet løs, så er der en del designs, som ikke forekommer. Man har ganske vist flagermuslygter med LED og tryklampe-lignende LED-lamper, som indgår i en helt ny verden af LED-baseret ude- og campingbelysning. Men der er ikke i nogen større grad dukket campinglamper op, der ligner gamle petroleumslamper. Her vinder det praktiske element givetvis over de fikse idéer – hvis man har et praktisk problem, der skal løses, vil man have et design, der ikke bare løser det, men som også ser ud til at løse det. Vi spiser med øjnene, siges det (om mad), og vi vurderer tilsvarende tekniske løsninger ud fra deres udseende.