Lys af en anden verden

På en altan i Odense, en grå forårsdag, står to nyerhvervelser i Kris’ samling af tryklamper og skinner om kap. De er ikke tændt, men hvis de var, ville billedet være som et billede af solen – så kraftigt lyser de.

Optimus 1350 G til venstre kan levere 350 C.P. – Candle Power, eller, som det typisk har heddet på dansk, normallys. Et normallys svarer til 0,8 watt, så sådan en Optimus kan levere, hvad der svarer til en gammeldags 280 watt pære. Og det er jo ikke så lidt. Modellen er svensk og produceret i starten af 1980’erne, i en tid hvor tryklamper stadig blev købt i stor stil af militæret, civilforsvaret m.fl., men hvor kun få private efterhånden havde behov for dem. Senere har disse institutioner skiftet dem ud med batteribaserede modeller, og samlere har kunnet være heldige at købe de gamle, sommetider ubrugte, lamper.

Austramax 3/300
Nærbillede af den hidtil ubrugte Austramax 3/300.

Austramax 3/300 er den fine lille lampe til højre i billedet. Den er, på trods af den handy størrelse, næsten lige så kraftig: 300 C.P., og den er noget ældre – modellen med det runde glas var den første, som blev lavet i Australien fra starten af 1940’erne, og senere blev modellen i stedet forsynet med et cylinderformet glas i stil med det, der sidder på den viste Optimus. Hvis man synes, den minder lidt om en Coleman tryklampe, så er det nok ikke helt tilfældigt – Austramax blev introduceret, mens Coleman-lamper blev fremstillet på licens i Australien, muligvis af samme firma.

Begge lamper har Kris fået helt ubrugte i original emballage, og på trods af lampernes alder har han dermed fornøjelsen af at være den første til at tænde dem – en særlig glæde for en lampesamler. Optimus’en fik han et par dage tidligere, og den har allerede været tændt – nu mangler blot Austramax’en. Med den er han i øvrigt kommet i et eksklusivt selskab af måske en håndfuld personer i Danmark, der har trodset de høje fragtpriser og den lange transport- og fortoldningstid og anskaffet sig en vaskeægte lampe fra landet nedenunder.

Og så blev det endeligt skumring og tid til at tænde lyset…

Tændt Austramax 3/300
Austramax 3/300 med lys i – i et lidt nedtonet billede, så man stadig kan se den smukke lampe. Den drives af petroleum, som er sat under tryk ved hjælp af den lille håndpumpe, der ses til højre. Det klare og stærke hvide lys dannes, når flammen opvarmer et glødenet.

–oOo–

Billederne er venligst stillet til rådighed af Kris.

Både Sverige og Australien har haft flere producenter af tryklamper, men det er kun Austramax, der stadig producerer dem – de øvrige producenter er enten lukket eller fokuserer i dag på andre ting. F.eks. er begge de tidligere storproducenter Primus og Optimus i dag fokuserede på feltkøkkener og andet campingudstyr.

Om at købe lamper

Da lamper findes i store mængder, kan man købe dem omtrent alle vegne. Nye lamper, lysestager og tilhørende stearinlys, pærer og andre lyskilder burde ikke være svære at finde. Men for både nye og brugte lamper er der nogle ting, man bør tænke over.

Nye lamper og lyskilder

Bella Elektrik og 3 El-Teknik
Butikker kan være spændende at besøge – hos Bella Elektrik og 3 El-Teknik kan man få lov til at lege med lyset, selv når butikken har lukket. Og man kan se på deres hjemmeside, at de nok sælger Verner Pantons Flower Pot – eller noget, der ligner.

Hvis man går efter en bestemt model, kan det måske være svært at finde en butik, der har netop dén. Men hvis der er tale om en aktuelt produceret model, vil det som regel være muligt at kontakte producenten eller distributøren og dér få information om, hvor man kan købe lampen.

Dog må man være indstillet på, at en del lamper ikke handles på nogen særligt kontrolleret facon – de bevæger sig rundt i markedet i varepartier, der måske oprindeligt består af en fyldt container fra Kina, som så sælges i mindre partier til forskellige butikker eller mellemhandlere, der således ikke nødvendigvis kan skaffe flere. Det samme gælder for lyskilder – hvis man endeligt har fundet en LED-pære, man synes om – en som giver et godt lys – kan man ikke regne med, at man bare kan gå tilbage til butikken og købe flere.

Mange lamper er umærkede og kan således være svære at støve op – man ved jo ikke, hvilken lampe, man skal spørge efter. Så dem kan man købe, hvis man tilfældigvis støder på dem, ellers ikke.

Specielle lyskilder, f.eks. kultrådspærer eller Coleman-brændsel, kan man ikke få i enhver butik, men det anbefales at tage et kig på de links, der findes ned langs venstre side af Lys i Lampen, hvor også forskellige butikker er nævnt – og evt. lede på internettet efter lignende butikker.

Nogle lamper er ikke i almindelig handel i Danmark, men kan nemt fås i udlandet. Og så er der jo de, som er svære at købe, fordi producenten er på vej til at lukke eller fordi produktionen af andre årsager er lille. Men ofte betaler det sig at søge i udlandet, hvis det er svært at finde noget (til den rigtige pris) i Danmark. Og nu til dags er det nemt at få varer sendt fra nær og fjern, og sjovt nok ofte billigere i porto fra udlandet end fra Danmark.

Brugte lamper

Brugte lamper er en anden sag. Der må man være lidt heldig for at finde en bestemt model. Diverse markeder findes, både fysiske og virtuelle, hvor lamper handles, men det er ikke altid muligt at vide, om en bestemt model kan findes på et bestemt marked. Så man må prøve sig frem. Der findes dog antikvitetsforretninger o.lign., der har specialiseret sig i f.eks. retro-lamper eller gamle stil-lamper, så dér kan man sikkert finde diverse PH-modeller eller andet kendt og anerkendt.

En del mennesker, både private på annoncemarkeder og professionelle antikvitetshandlere, er bange for at sende lamper med posten eller med et fragtfirma, så ofte kan man kun købe det annoncerede, hvis man selv har mulighed for at komme forbi.

Annoncemarkeder

I Danmark har to online-annoncemarkeder rigtig godt fat: DBA samt Gul og Gratis. Der findes flere, men de to har hver især så mange annoncer, at det ofte er muligt at finde, hvad man søger. Diciplinen er rimeligt høj, og især på DBA kan man som regel gå ud fra, at varer, der annonceres, vitterligt også er til salg.

Loppemarkeder

Vorbasse Marked 2015
Vorbasse Marked er mere end blot et loppemarked – det er samtidigt en byfest og en udstilling af maskiner og andre nye produkter. Afholdt årligt siden 1731 – i år med optræden af Kandis og Johnny Madsen.

På de store, regelmæssigt afholdte loppemarkeder kommer der ofte en fast skare af handlende, der har dette som ét af flere handelssteder. Nogle af dem deltager på flere loppemarkeder, andre har også en fast butik og atter andre sælger også på forskellig vis på internettet. Og nogle er med over det hele.

En handlende fortalte mig, at han ikke længere ville tage petroleumslamper med på loppemarkedet, fordi mange mennesker piller og derved går lamperne i stykker. I stedet sælger han petroleumslamperne via f.eks. DBA. En ejer af en antikvitetsforretning fortalte, at visse varer ikke sælger godt i Danmark men er populære i USA og derfor sælges via Ebay.

Således kan det være en god idé, hvis man ikke lige kan finde, hvad man søger på et sådant loppemarked, at spørge de handlende om de har andre varer på andre salgssteder – måske har de så faktisk lige præcist, hvad du søger.

En anden ting at være opmærksom på: det koster typisk penge at deltage på loppemarkedet, og sommetider endda temmeligt mange penge. Dem skal de handlende jo tjene hjem igen, så derfor kan nogle af priserne måske være sat noget højere, end man ellers kan finde lamperne til andre steder. På den anden side må og skal de handlende jo netop sælge noget og kan derfor være villige til at diskutere prisen.

Genbrugsbutikker

For mig at se, er der ikke den store forskel på de mange genbrugsbutikker, der er opstået i de senere år, og de mange antikvitetsforretninger, der også findes. Nogle har måske en særlig profil, så som Myrorna i Sverige, som er en slags luksus-genbrugsbutik, drevet af Frelsens Hær, men de fleste butikker i kategorien sælger et bredt udvalg af ting fra dødsboer, loftstømninger og lignende, og har derfor også lamper af enhver kaliber.

Auktionshuse

Bruun Rasmussen
TV er for tiden fyldt med programmer om auktioner, så de fleste føler sig efterhånden fortrolige med denne handelsform. Billedet fundet på Berlingske Business.

Auktionshusene findes i mængder, og de fleste sælger gerne lamper, men det er noget tilfældigt, hvad de har på programmet. Nogle af dem forsøger at holde en høj standard ved at kræve, at varerne skal have en høj vurdering – i praksis har de dog mange varer, der aldrig vil kunne opnå en pris svarende til den høje vurdering, og så er man jo lige vidt.

Jeg er nu også godt tilfreds med, at der er et bredt udvalg af ting med på auktionerne, da auktionshusenes vurderingseksperter ikke altid ved, hvad der er noget værd for mig – så hvis de tager alt med, kan jeg selv vælge, uden filter.

Desværre er det ofte noget tilfældigt, hvor godt de beskriver deres varer, hvilket især er problematisk for de internet-baserede eller -orienterede auktionshuse, hvor man måske ikke selv har mulighed for at se varen efter, inden man byder.

Materialer angives ofte forkert, især bliver forskellige typer af metaller blandet sammen.

Buler, ridser og revner bliver ikke altid nævnt, og tilsvarende bliver producent- og modelbetegnelser ikke altid angivet – og hvis de gør, kan de være forkerte. Lamper, især hvis de består af materialer, der ikke let kan tørres af med en fugtig klud, kan ofte lugte kraftigt af skimmel eller tobaksrøg, uden at det nævnes i beskrivelsen. Nogle af auktionshusene er gode til at fotografere deres varer udelukkende fra tre sider, hvis der på den fjerde side findes en uheldig skavank.

Manglende producent- og modelbetegnelse kan muligvis være et bevidst trick fra auktionshusets side: f.eks. har jeg set de Broberg & Ridderstråle-designede Patina-lamper fra Klong på auktion uden nogen indikation af, hvad det var – og de opnåede ganske høje priser, som de næppe havde nået, hvis køberne havde været klar over, at lamperne kunne købes fra ny i enhver butik.

Betegnelser som “aldersbetinget slitage” eller “patina” bruges lystigt, men faktisk er der ikke nogen speciel grund til, at en gammel lampe skal være det mindste dårligere end en ny. Hvis ejerne har passet på den, kan den stadig se ny ud. Og patina er et misbrugt ord, der egentligt blot dækker over en naturlig udvikling i udseendet, som når f.eks. ubehandlet træ bliver lidt mørkere med årene. Patina er ikke ridser, buler, huller, brændmærker eller manglende dele. Sådanne ting bør kaldes, hvad de er: defekter.

Der gælder i denne branche også nogle svært gennemskuelige normer for angivelse af størrelser: en lampe måles ofte “til fatning”, men sommetider med fatning, og sommetider med skærm, andre gange uden. Og ofte angives størrelsen slet ikke. Visse angivelser er meget sjældent set, selv om de kan være vigtige for køberne – ikke mindst art og størrelse af brænderen i petroleumslamper, eller de oplysninger, som sælgere af nye el-lamper omhyggeligt fortæller om: hvor mange pærer, der skal være, og hvor mange watt, de hver især kan være på. Så hold tungen lige i munden og lav lidt ekstra research, hvis størrelsen er vigtig.

Gebyrer

Priserne på auktionshusene bliver normalt tillagt gebyrer, og der er forskel på disse. Jeg har set gebyrerne strække sig fra beskedne 10 kr pr. hammerslag og op til 25% af hammerslagsprisen plus 100 kr. Hvis du køber en lampe til 300 kr kan den altså ende med at koste tæt på 500 kr.

Sælgeren betaler som regel også til auktionshuset, så det kan fint ende med, at stort set ingenting går til sælger. Hvis du byder så højt, at sælger kan få en rimelig pris for varen, bliver den som regel for dyr for dig. Derfor kan det være fristende at bruge QXL, Tradera, Ebay og lignende steder, der har lave eller slet ingen gebyrer, og hvor både sælger og køber dermed kan gøre en god handel – her mangler man så blot den centrale håntering af varen og må acceptere en direkte kontakt mellem sælger og køber. Auctionet og tilsvarende er en slags hybrider, hvor selve firmaet reelt minder om f.eks. QXL, og altså alene står for selve auktionssitet og den økonomiske håndtering, men hvor det kun er dedikerede forretninger, kaldet auktionshuse, der kan sælge – og hvor disse forretninger så hver især selv definerer, hvilke gebyrer, de vil opkræve.

Transport

Fragtopgaver.dk
At finde det rigtige fragtfirma kan være svært. Måske er Fragtopgaver.dk en løsning? Jeg har ikke prøvet dem, men det lyder da som et muligt alternativ til dyr eller langsom fragt arrangeret af auktionshuset. Man skal bare huske at sikre sig, at fragtfirmaet kan pakke lampen ned, da auktionshusene sjældent kan eller vil gøre den slags.

Og så skal lampen transporteres hjem. Nogle, men ikke alle, auktionshuse tilbyder at arrangere transporten hjem til dig eller til et opsamlingssted (eller en af deres filialer) i nærheden af, hvor du bor. Det koster typisk nogle penge og kan sommetider være uforståeligt dyrt. Grundlæggende har auktionshusene ikke selv biler og chauffører men samarbejder i stedet med et transportfirma. Og for at gøre det hele så enkelt som muligt, beregnes priserne ud fra nogle skemaer, der f.eks. omfatter “antal styk” – så hvis du køber fire små lampetter kan de måske koste fire gange så meget i forsendelse som en stor gulvlampe. Petroleumslamper kan også let blive til adskillige styk, da de jo oftest består af fod, skærm, brænderrør og evt. endnu flere dele, der skal håndteres hver for sig. Men det er som regel muligt at få oplyst en pris på transporten, inden man byder, hvilket anbefales.

Transporttiden er et kapitel for sig. For selv om både auktionshuse og transportfirmer godt kan lide at beregne ekstra “ligge-gebyrer”, hvis du ikke straks henter varen, så mener de på den anden side ikke selv at være forpligtet til at levere indenfor nogen bestemt tid. Så du kan risikere, at der går en måned eller mere, hvorefter varen pludseligt dukker op på opsamlingsstedet, og dér skal du hente den inden fem dage, ellers vanker der gebyrer. Men du kan også risikere, at varen dukker op efter et par dage. Og hvad skal man så planlægge efter? Hvis man nu skal ud at rejse – kan man så satse på at få lampen inden man tager af sted, eller på at den kommer, efter at man er hjemme igen? Man aner det ikke, og auktionshuset/transportfirmaet føler sig ikke forpligtet til at overholde nogen bestemt leveringstermin. En helt urimelig adfærd, efter min mening. I øjeblikket er det især et problem hos Auctionet, der bruger Artmove/Konsttransport Sverige som transportør.

Man kan i øvrigt også arrangere sin egen transport, hvor man aftaler med enhver transportør, at denne skal afhente varen hos auktionshuset. Og så er der faktisk nogle af auktionshusene, omend kun nogle få, der tilbyder at sende varerne med posten.

Benævnelse

På både auktionshusenes og andre markedspladsers hjemmesider er det langt fra sikkert, at lamperne bliver kaldt ved deres rette navn. Mange ved simpelthen ikke, hvad de sælger, eller hvordan det staves. Så vær forberedt på alle eventualiteter i din søgning efter lamper – og hvis det på nogen måde er muligt, gennemgå gerne hele listen over alt, hvad der er til salg, for ofte er lamperne også placeret i en forkert kategori.

Den rigtige lampe?

En petroleumslampe kaldes ofte noget andet, så som skibslampe, messinglampe (uanset, hvad den er lavet af), bluslampe, staldlygte, lanterne, olielampe – eller bare lampe, hængelampe, bordlampe el.lign., og ofte er ordene delt, så der altså annonceres f.eks. en olie lampe, hvilket websitets søgemekanisme ikke nødvendigvis kan håndtere.

Der er, for alle lampetyper, mange forkerte oplysning. Klassikeren er, at hvis noget har flere skærme, kaldes det for en PH-lampe, uanset fabrikat og designer. Mange sælgere mener også at vide, at det “muligvis” er en Holmegaard-lampe (hvilket de ofte mener om alt, der er lavet af glas). Alt med væge eller lignende kaldes ofte for olie- eller petroleumslamper, selv om der måske er tale om sprit- benzin- eller karbid-lamper. Og alt, der har et årstal skrevet på, vurderes ofte af sælgeren at være fra dét årstal. Ofte fordi sælgeren ikke ved bedre og måske selv er blevet fortalt noget forkert, f.eks. ved købet. Men så er der naturligvis også direkte løgnagtige oplysninger, hvor sælgeren givetvis ved bedre.

De etablerede auktionshuse burde vide bedre, men ofte ved de ikke så meget om tingene, som man kunne forvente. Og nogle af dem er vældigt gode til at skrive noget, der får læseren til at tænke sit og tro noget forkert – uden at auktionshuset direkte har løjet.

SoMo-Art Online - Tiffany-stil bordlampe TL08-144
SoMo-Art Online sælger Tiffany-lamper. Efter eget udsagn i god kvalitet. Som de fleste andre sælgere gør de ikke særligt tydeligt opmærksomt på, at det altså ikke er Tiffany Studios, der har lavet lamperne.

Endeligt er der jo også kopierne. Nogle er blevet solgt som lovlige kopier, men ofte fremgår det ikke af beskrivelsen, at det er en kopi. Originale Tiffany-lamper findes stort set ikke på markedet længere – de er alle på museer eller i private samlinger – men de sælges alligevel i mængder, fordi man nu efterhånden kalder alt, der ligner, for Tifany-lamper, uanset designer og producent. I England sælger man rask væk enhver tryklampe som en Tilley-lampe, uanset producent, fordi Tilley-lampe er blevet et begreb på linje med Bunsen-brænder eller Primus-køkken. Egentlige falsknerier findes givetvis også. En variant af dette er alderangivelsen, der ofte er skruet for langt tilbage – f.eks. kan en almindelig petroleumslampe påstås at være mindst 200 år gammel, selv om petroleum først kendes fra 1850’erne og frem. Der findes skam olielamper, også fine og attraktive, der er 200 år gamle, men det er sjældent sådanne, der er på tale.

Jeg har set en påstand et sted, der sagde, at 70% af alle de gamle messing-ting, man kan finde på markedet i dag, antageligt er moderne kopier fra især Indien. Så når du står med en fin svensk eller tysk messing-lysestage fra 1700-tallet, kan den altså være lavet i 1970’erne i Indien.

Og selv hvis der ikke er tale om ulovlige kopier, kan det give problemer – man har måske nogle Nagel-lysestager og køber glad flere på et marked; blot for at komme hjem og se, at de er af en anden slags.

Originalitet

Lamper er som regel simple konstruktioner, og ofte er dele af lamperne, så som fatninger, petroleumsbrændere og lampeskærme mere eller mindre standardiserede i form og montering, så man kan blande komponenter fra forskellige lamper og dermed skabe en ny model, eller blot en model, der ikke længere er helt original.

Hvis det er vigtigt for dig at få en helt original model, er det derfor nødvendigt at sætte dig grundigt ind i modellen, inden du køber ind. Og vær i den sammenhæng opmærksom på, at modeller ofte har ændret sig gennem den tid, de har været produceret, så der kan være flere originale varianter. Hvis der er tale om et populært samler-objekt, er der en god chance for, at du kan finde en bog eller et website, der lister modellerne og giver hints om, hvad man særligt skal se efter.

Fire-væget olielampe fra slutningen af 1600-tallet, lavet om til el
Fire-væget olielampe i en model fra slutningen af 1600-tallet. Lavet om til el. Måske er den ikke så gammel, måske er den fra starten produceret med el. Men ellers er det unægteligt en brutal behandling af et historisk klenodie. Fundet på Lauritz.com.

En typisk ændring, der efter min mening går meget ud over originaliteten, er ombygning til el, som jeg skrev om i Petroleumslampe, lavet om til el. Næsten hvad som helst kan ombygges til el, og næsten hvad som helst er blevet det gennem tiden. Sommetider kan lampen dog bygges tilbage igen, men det kan være svært og kræve gode håndværksmæssige kundskaber, f.eks. når huller til ledningen skal udbedres – og nogle af de originale dele kan være gået tabt ved el-ombygningen. Bemærk: det er ikke altid, sælgeren nævner, at lampen er ombygget til el, så man kan få sin fine gamle petroleumslanterne sendt med posten blot for at opdage, at den kun består af en skal med en fatning og en elpære indeni.

Petroleumslamper har det med at gå i stykker med tiden, og der er ikke mange af de ældste lamper, der stadig har deres originale brænderglas, da petroleumslamper jo typisk er sådan konstrueret, at man skal tage skærm og glas af og sætte dem på igen dagligt, hvis lampen er i brug. Og før eller siden kommer der så afslag eller revner, eller glas/skærm bliver måske helt knust. Nye brænderglas kan dog som regel købes, især til de mest udbredte brændere. Visse modeller og størrelser produceres dog ikke længere, og nogle er blevet eftertragtede samlerobjekter. Det gælder især for de glas, der i princippet kan skaffes, men ikke med de oprindelige logoer på. Hvis du har et sådan gammelt brænderglas, som kan være svært at skaffe igen, anbefales det at bruge et almindeligt nyt i det daglige, altså når lampen er tændt, og så kun bruge det oprindelige til udstilling (eller sælge det til en samler, hvis du ikke vil gemme det selv).

Skærme kan man få, men desværre ofte kun i en hvid vestamodel, så hvis lampen oprindeligt har haft noget andet, er den ofte skiftet ud med en sådan. Visse modeller, så som Petronella, har været produceret indtil for nyligt, og reservedele kan stadig fås. En ny skærm til Petronella koster dog mere end en brugt Petronella-lampe med skærm.

SommerLight - sort, snoet stofledning
Sort, snoet stofledning fra SommerLight, der har mange af sådanne lampedele og tilbehør i gammel stil – også komplette ophæng.

Ellamper kan generelt have brug for at få “ny el”, som der ofte står i annoncen. Men vær lidt forsigtig med dette, for ofte mister lampen en del af sit oprindelige særpræg, hvis en brun stofledning skiftes ud med en hvid plastledning, og hvis messing-fatningen med indbygget afbryder skiftes ud med en plastfatning og en afbryder på ledningen. Nænsom restaurering anbefales, og man kan nemt købe moderne el-tilbehør i gammel stil. Om overhoved muligt, så gem de originale dele – eller få dem med, hvis du køber en lampe, hvor de allerede er skiftet ud. Så kan en fremtidig samler måske bringe lampen tilbage til sin helt originale stand.

Det er typisk, at det originale ophæng er forsvundet i tidens løb – og for visse eftertragtede samlerobjekter kan det faktisk betyde tusindvis af kroner ekstra i værdi, om dette er med. Sommetider er det også designet, så det i særlig grad matcher lampen – således blev Semi-pendelen oprindeligt solgt med en baldakin, der lignede en lille udgave af lampen selv.

Også ellamper kan i øvrigt, som petroleumslamperne, være designet til at skulle skilles ad jævnligt, f.eks. når pæren skal skiftes eller når lampen skal tømmes for fluer og myg, som har lagt sig til hvile derinde. Dermed er der også mange gode anledninger til, at dele falder på gulvet og bliver skæve, og at møtrikker og andre smådele bliver væk. Da det kan være svært at skaffe nye originale dele, bør man altså se lampen efter, “også det med småt”.

Kvalitet

Skal man overhovedet købe brugte lamper, eller bliver sådan nogle slidt op så hurtigt, at det er bedre at købe nye?

Ja, selvfølgeligt skal man købe brugte lamper. Der findes jo et væld af spændende gamle modeller, som ikke produceres længere. Og nogle af dem er også ganske robuste eller kan repareres, hvis de skulle gå i stykker.

Visse modeller er dog altid i stykker – f.eks. er mange PH-lamper lavet af noget blødt metal med en tynd lakering, som let bliver bulet, skævt og ridset, så stort set alle brugte PH-lamper ser vitterligt brugte ud. Verner Pantons populære Panthella-lamper er typisk lavet af akryl-plast, som gulner og krakelerer, og den specielle fodkontakt med to trin er typisk gået i stykker og evt. skiftet ud med en mere simpel model. I det hele taget er mange af de moderne klassikere lavet af materialer, der ikke holder.

Dog kan man være så heldig, at modellen stadig produceres, eller at man i det mindste stadig kan købe reservedele, så det er muligt at holde modellen i live i nogen tid endnu.

Men hovedparten af gamle lamper kan, hvis de har været behandlet bare nogenlunde godt, holde i hundredevis af år. Og ofte har mange af de gamle ting en bedre håndværksmæssig kvalitet og et mere selvstændigt og sigende udtryk, end de moderne massevarer, og så fortæller de en historie – de bringer dig i kontakt med ikke bare en svunden tid, men også med de mange mennesker, der har designet, produceret, repareret, ejet eller bare beundret lamperne gennem årene, og de vidner om håndværksmæssig kunnen, og om forskellige tanker, der har været almindelige, idéer, der har været afprøvet, og nødvendigheder, man har måttet tage hensyn til.

Pris

Vi har allerede været lidt inde på prissætning, men det er vigtigt at være opmærksom på, at når en vare findes i store mængder, så dannes der let en markedspris – en PH5-lampe handles så ofte og i så store antal, at man hurtigt, ved at spørge sig for, kan finde et prisleje på (for tiden) 800 – 1.000 kr for en ældre lampe i god stand i privat handel, og sælgeren vil få svært ved at slippe af med lampen, hvis prisen sættes højere, for så køber du jo bare hos en anden sælger.

Andre lamper er så sjældne, som f.eks. Sistrah/Megaphos-lamperne, at markedet ikke danner nogen bestemt pris. Hver handel er unik, og lampen har den værdi, du er villig til at betale for den. Måske kan du senere sælge den for det dobbelte, eller måske kan du aldrig sælge den igen, fordi det kun var dig, der var interesseret i netop denne specielle lampe.

For lamper, der stadig produceres, kan nyprisen være et brugbart sammenligningsgrundlag – på et tidspunkt kan den brugte blive så dyr, at du for en smule mere kan få en sprit-ny med garanti og brugsanvisning og det hele, hvilket du så måske foretrækker. Men det kan jo også være, at den gamle er bedre på en eller anden måde, eller at man f.eks. kun kan få den ønskede farve som brugt.

For alle lamper med markedspris kan det betale sig at gøre en indsats inden man køber ind, så man ved, hvor den rigtige pris ligger. Det gøres ved at støve diverse salgssteder igennem og danne sig et overblik over, hvilket typisk prisinterval er gældende, og hvad der evt. kan medføre en højere eller lavere pris.

I øvrigt – de bedste glæder i livet er gratis, siger man jo, og det er meget muligt, at den lampe, din nabo vil smide væk, er lige den, du søger. Så hav gerne øjnene åbne for sådanne muligheder.

–oOo–

B&W loppemarked i København
B&W loppemarked afholdes hver anden weekend i B&W-hallerne i København. Billedet er fundet på Politiken.

Cover-fotoet er fundet på Politiken.dk, og er fra B&W Loppemarked, der afholdes i de gamle B&W-haller på Refshalevej i København hver anden weekend. Find flere markeder over hele landet på Markedskalenderen.dk.

Hvis man er en sådan person, der ser og husker ting i omgivelserne, kan en markedsplads give mange glimt af genkendelsens glæde. Jeg husker f.eks. hvordan min mormor, som døde, mens jeg stadig var barn (for en del år siden), over spisebordet havde en lampe som den røde forrest i billedet – dog forsynet med et æggeformet hejseværk magen til det, et par af de andre lamper i billedet har, og i samme røde farve som lampen.

Således kan loppemarkeder være en oplevelse, selv om man ikke køber noget.

Ikke alt, der glimrer…

Ernst Bilgreen - Esmaralda
En meget spændende skulptur, “Esmaralda” af Ernst Billgren. Fundet på Bukowskis Market.

Det ligner lys, men er det ikke. Eller det ligner én slags lampe, men er i virkeligheden en anden. Vi mennesker elsker illusioner og billeder af enhver slags – vi elsker den form for leg med ting og begreber, som de bedrageriske lamper er udtryk for. Vi elsker kunst.

Kunst kan jo være mange ting, og med hjælpebegreber som “brugskunst” bliver det bare mere kompliceret at beskrive, hvad det egentligt er. Så måske står jeg alene med ovenstående tanke om legen med ting og begreber. Mange praktiske ting er jo også illusoriske eller efterligninger. Kan de så også også kaldes kunst? Tjah, for min skyld gerne. Hvis nogen kalder det kunst, så er det kunst.

De elektriske petroleumslamper

Jeg skrev om dem i Petroleumslampe, lavet om til el, og der findes mængder af dem. De produceres den dag i dag. Lamper, der ligner petroleumslamper – eller engang har været det, men nu er lavet om til el – og som har både oliebeholder og brænderrør, og ofte også en lille knap til at indstille højden på den væge, der ikke er der.

En mand, der ville sælge mig sådan en lampe, kunne begejstret demonstrere, hvordan knappen faktisk kunne dreje rundt. Omtrent som når man ser på en gammel legetøjsbil, hvor dørene og motorhjelmen kan åbne rigtigt.

Vi elsker leg, vi elsker imitationer.

De elektriske stearinlys

Det er jo et ret nyt fænomen, men muligvis kommet for at blive. Der findes små lys, solgt som fyrfadslys (selv om de næppe kan holde teen varm), og der findes større lys, ofte solgt som “ægte vokslys” – alle med LED, lysdioder.

Piffany LED-vokslys
“Levende lys” med lysdioder af mærket Piffany. Fundet på What We Like.

De begejstrer, og de sælger godt. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det skyldes en fascination af selve teknologien; at det er muligt at lave sådan noget. Men dertil kommer så de nye muligheder, man får, som f.eks. at man kan stille lysene, hvor man vil, uden at tænke på brandfare og forurenende partikler i luften.

Fascinationen over teknologien kommer dog let til at køle af efter nogen tid, af to årsager: dels de praktiske problemer, så som at der skal batterier i, måske endda en type, der ikke er let at få fat i eller som koster dyrt. Og dels, at man uvægerligt kommer til at tænke over, før eller siden, hvorfor man skal have en klump voks til at stå på hylden og give et ubetydeligt og kedeligt diodelys fra sig. En tredje ting spiller desværre ofte også ind – nemlig prisen. Alle disse lys kommer tilsyneladende fra Kina og koster omtrent ingenting i indkøb, derfor kan de sælges for små penge, og ofte har folk den holdning, at hvad der er billigt, er værdiløst og kan smides væk uden skrupler.

Mørke er unormalt

Kunstigt lys er blevet så almindeligt og udbredt, at man betragter det som forkert, suspekt, om nogen ikke har lys tændt. Så er det, at man kan finde på at gå hen og ringe på døren, bare for at sikre sig, at folk stadig er i live. Eller også antager man straks, at de er på ferie. For hvis folk er hjemme og i live, så har de lys tændt.

Hydreon FakeTV
Hydreon FakeTV er en lampe, der glitrer og glimter på en måde, som på lidt afstand ligner lyset fra et TV.

Det har kvikke indbrudstyve forlængst regnet ud, at dét har smarte producenter af kontakt-ure jo så kunnet profitere på. Med et kontakt-ur bruger man dog en rigtig lampe – illusionen går alene på, at man med lampens hjælp får huset til at se beboet ud.

Selv om et TV ikke først og fremmest er tænkt som en lampe, så virker det alligevel i nogen grad som en sådan. Og næsten alle har TV’et tændt hver aften – med mindre de er rejst bort. Hydreon Corporation har derfor fundet på, at man ikke behøver at lade TV’et stå tændt, mens man er væk, man kan blot bruge en lille lampe, der glitrer og glimter og dermed opfører sig som et TV.

Stil-efterabning

Imitations-petroleumslampe
Imitations-petroleumslampe af typen “belgisk lampe”, et oprindeligt design af Lempereur & Bernard, denne dog antageligt fra firmaet Gaudard, der også laver rigtige petroleumslamper og –brændere. Fundet på TopAnnonces.fr.

Det handler nu ikke alt sammen om bedrag, men med en vis logik kan man jo godt sige, at hvad hjertet er fuldt af, løber designet over med. I en tid, hvor alle talte om de fantastiske og smarte nye gaslamper, var det vel meget naturligt, at både petroleums- og ellamper blev designet, så de lignede. Og gaslamperne havde i sin tid selv startet med at ligne eksisterende olielamper og “stearinlys”-lamper (stearin eksisterede ikke dengang, men vi har ikke noget samlende dansk ord for lyskilder i den facon – på engelsk “candle” eller “candle stick”).

Efterabningen er en kombination af vanetænkning og et bevidst forsøg på at passe ind i eksisterende miljøer. Det giver nye produkter, der næsten ligner, men som f.eks. af tekniske årsager indfører visse nye elementer, der så glider ind i det samlede stil-univers, så som ledningen, mens nogle af de foregående elementer bevares, fordi de har vundet hævd, de hører ligesom til – som den tilsyneladende oliebeholder i mange el-lamper.

Men imitationer kan også skabe en helt ny egen stilretning – som f.eks. elektriske petroleumslamper, der i dag købes af folk, som kan lide det gamle udseende men ikke den gamle funktion.

Evolutionært design

Philips Eco Candlelights
Philips Eco Candlelights. En slags moderne fyrfadsstager med LED og trådløs opladning.

Fra efterabningen følger nyskabelse. Enhver nyskabelse er en bevægelse bort fra det umiddelbare standpunkt – den er evolutionær.

Det sker omtrent aldrig, at noget designes, som slet ikke har nogen referencer til noget som helst kendt. Dels må designeren jo starte sine tanker et sted, hvilket typisk bliver i det bestående, og dels skal det designede jo bruges af og evt. sælges til nogen, som skal kunne se formålet – de skal kunne se det passe ind i den verden, de kender. Jeg var lidt inde på de tanker i min anmeldelse af bogen 1000 Lights.

Næste skridt derfra kunne så blive noget helt andet. F.eks. kan Philips Eco Candlelights, der i sit design har referencer til både stearin-fyrfadslys og den elektriske belysningsverden (samt Philips’ generelle forkærlighed for metalliseret plastic), danne afsæt for nye typer af hyggelys, der kun er LED-baseret – og altså ikke længere ligner fyrfadslys.

Et element i det evolutionære design er også “smag og behag”. Man kan ikke flytte folk til en helt anden verden med ét design, det skal ske over et par omgange – og undervejs kan udviklingen sagtens begynde at gå i en helt anden retning.

Der er grænser

Lampe Berger - This is not a lamp, parfumelampe
Sommetider går der koks i definitionerne: “This is not a lamp” hedder denne parfumelampe fra Lampe Berger, men netop dén er faktisk den eneste i deres sortiment, der ligner en lampe – de andre ligner parfumeflasker. Givetvis har de haft Magritte og hans berømte pibe i tankerne.

Selv om vi imiterer på livet løs, så er der en del designs, som ikke forekommer. Man har ganske vist flagermuslygter med LED og tryklampe-lignende LED-lamper, som indgår i en helt ny verden af LED-baseret ude- og campingbelysning. Men der er ikke i nogen større grad dukket campinglamper op, der ligner gamle petroleumslamper. Her vinder det praktiske element givetvis over de fikse idéer – hvis man har et praktisk problem, der skal løses, vil man have et design, der ikke bare løser det, men som også ser ud til at løse det. Vi spiser med øjnene, siges det (om mad), og vi vurderer tilsvarende tekniske løsninger ud fra deres udseende.

Petroleumslampe, lavet om til el

Når tiderne skifter, bliver nogle ting umoderne eller direkte ubrugelige som de er. Så bliver de enten gemt væk, kasseret eller lavet om.

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, lavet om til el
Hængende petroleumslampe, en af de allerførste tryklamper, nu lavet om til el. Fundet på Bukowskis Market. Den er/var i øvrigt enten en tysk Keros-Invert-Lampe fra Hugo Schneider AG, eller dennes svenske forgænger fra firmaet Lux, fra ca. år 1901. Begge er sjældne.

På den måde oplever man, at selv de ting, der engang fandtes i store mængder, pludseligt en dag er helt forsvundet. Er man heldig, har nogen så alligevel gemt et eksemplar i garagen, og når det en dag dukker op, kan man yderligere være så heldig at den, der finder det, forstår værdien eller giver det videre til nogen, der gør.

Petroleumslamper er blevet anvendt flittigt fra de blev opfundet – eller faktisk endnu tidligere (fordi de første var udviklet fra eksisterende olie- og spritlamper) – og frem til tiden lige efter 2. verdenskrig. Dengang var der masser af dem, og en del blev simpelthen smidt ud, da folk i deres begejstring over de moderne tider med el-installationer allevegne og masser af bedre og billigere elpærer og -lamper ikke længere kunne se nogen værdi i petroleumslamperne.

Jugend-stil petroleums-bordlampe, ombygget til el.
Jugend-stil bordlampe af ukendt fabrikat, ombygget til el. Fundet på Bukowskis Market. Jugend-stil er populært i Sverige i øjeblikket, og heldigvis sælges nogle lamper i original stand – de er ikke alle ombygget. Den viste har fået boret et hul op gennem lampen, så den bliver antageligt svær at lave tilbage til petroleum – hvis man da overhovedet kan finde den originale brænder, kuppel osv. – men nu ligner den en strindberglampe, endda i jugendstil, så den er lige i øjet for tidens trend.

Nogle af lamperne var dog så smukke, eller man havde vænnet sig til, at netop dén lampe stod netop dér, at de i stedet for at blive smidt ud blev ændret til el. Og det er jo godt, for ellers var de forsvundet for stedse. Andre blev rent faktisk brugt helt frem til i dag – måske mest som dekoration, men alligevel, de fik lov til at stå tørt og godt indendøre. Andre støvede til og rustede i fugtige skure og kældre.

Senere har der været retro-bølger, hvor de gamle lamper igen fiskes frem, friskes op – og “moderniseres” med el, maling, andre lampeskærme og meget andet. Og her bliver det kritisk, for flere af de gamle lamper er unikke eller findes efterhånden i så få eksemplarer, at de er udrydningstruede. Når den gamle petroleumsbrænder og evt. andre detaljer pilles af og smides væk, er det for altid forsvundet. Fremtidens historikere – eller fremtidens retro-bølger – vil ikke have nogen mulighed for at inkludere netop disse ting i deres forståelse for historien, kulturen, livet.

Tidens trends og dårlige råd

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, ombygget til el
Loftslampe, ombygget til el. Fundet på DBA. Ofte medfører sådanne ombygninger, at det oprindelige ophæng med hejsesystem forsvinder, røghætten, den originale petroleumsbrænder og det originale brænderglas smides væk, oliebeholderen gennembores osv. – men det kan ofte lade sig gøre i stedet blot at skifte brænderen til en såkaldt imitations-brænder med ledning i siden, eller at montere el på indersiden af skærmen, så lampen kan fungere med både el og petroleum, og dermed bevare lampens originale udtryk. Den viste har i det mindste fået lov til at beholde sin originale farvede skærm. Det er i dag svært at finde en helt original hængelampe til petroleum – næsten alle de gode er lavet om til el og har fået en hvid skærm.

I et tidskrift om indretning og dekoration af hjemmet så jeg for nyligt en artikel om, hvordan man kunne lave sjove nye lysestager af de gamle messingstager ved simpelthen at lime flere af dem sammen med to-komponentlim. Hmm… der forsvinder sikkert nogle unikke gamle 1700-tals klenodier på den konto, og de “sjove nye” ting bliver folk hurtigt trætte af, hvorefter de ender på lossepladsen.

I en bog om klassiske lamper for samlere, som ellers gik meget op i at man skulle passe på ikke at tørre støv af for tit osv., fordi det kunne skade de fine gamle lamper, stod der i billedteksten et par steder ting som “her er en fin gammel petroleumslampe, der venter på at blive lavet om til el, så den igen kan komme til ære og værdighed”. Gad vide, om den stakkels petroleumslampe så i det mindste slipper for at få tørret støv af, efter at den er blevet lavet om?

Det viser en trend, der er gået helt over gevind. Mange sælgere af gamle petroleumslamper er begyndt at skrive sådan noget som “har aldrig været elektrificeret”, fordi det efterhånden er blevet noget særligt, som kan fremhæve netop denne lampe.

Mal-det-hele-hvidt-trenden har også i nogen grad påvirket petroleumslamperne. Gennem tiden har der været mange originale hvide skærme, men faktisk var man tidligere meget omhyggelige med ikke at oplyse rummet unødigt, og man valgte gerne en farvet skærm, der kunne hjælpe til blot – diskret – at give lys lige dér, hvor det skulle bruges. Der var også mange skærme med dekoration, f.eks. skåret eller ætset ind i glasset eller malet på det. Den hvide trend har dog betydet, at der i dag ikke produceres ret meget andet end enkle hvide skærme, så når en dekoreret skærm går i stykker kan det være svært at finde en god erstatning for den. Derfor – hvis du har en farvet eller dekoreret skærm, så vogt den, om ikke med dit liv så i det mindste med din omhu, for den kan meget vel være den sidste af sin slags.

Økonomi

Ukendt mærke - guld-petroleumslampe, ikke-elektrificeret, uden skærm
Ikke-elektrificeret gulvlampe. Fundet på Bukowskis Market. Gulvlamper til petroleum er sjældne, og de er næsten umulige at finde i deres oprindelige form – alle er lavet om til el. Denne, der så ikke er det, gik for en lav pris – sandsynligvis fordi den i øvrigt ikke er komplet. Man kan købe en anden skærm, men måske ikke den originale, så derfor er lampen ikke meget værd. Desuden er lampen poleret op, hvor den ellers ville have været mørkere. En tilsvarende, lidt finere men stadig uden skærm, er i øvrigt i skrivende stund udbudt hos Stockholms Auktionsverk Online.

Nogle tror måske, at en moderniseret udgave af en gammel lampe er mere værd end den oprindelige. Men sådan er det ikke. De fleste lamper – og andre antikviteter og gamle samlerobjekter – mister deres økonomiske værdi, helt eller delvist, når de bliver lavet om. Ændring til el er én måde at destruere den økonomiske værdi på – og de gamle hængelamper, som illusteret ovenfor – er stort set usælgelige, når de er lavet om til el, men kan være værdifulde, hvis de er i original stand. Lamper må generelt ikke males, selv om de ser lidt slidte ud. En sådan gang ny maling kan gøre dem totalt værdiløse, for samlere leder jo netop efter det oprindelige, ikke det nye.

For de fleste lampers vedkommende er det bedre at lade dem være helt i deres gamle, slidte stand, end at forsøge at forbedre noget som helst på dem. Hvis de oprindeligt har været fint pudsede og polerede, kan det måske give mening at finde pudsekluden frem, men mange foretrækker faktisk, at lamperne har fået patina, så de tydeligt og visuelt er gamle. Jeg synes dog at have bemærket, at de fleste almindelige købere foretrækker f.eks. at messing og sølv er poleret op, og mange samlere gør også dette ved lamperne i deres samling.

Vær opmærksom på, at netop messing i en lang periode fra slutningen af 1800-tallet til efter 2. verdenskrig ofte blev omhyggeligt “bruneret” på fabrikken – folk ville simpelthen helst have, at lamperne så gamle ud allerede fra ny. Hvis man polerer disse lamper op, skaber man et udtryk, de aldrig har været tænkt at skulle have, hvilket kan være trist af mange årsager men altså også reducere lampens økonomiske værdi.

Den ansvarlige forbruger

Nogle ynder at sige at “vi har ikke arvet Jorden af vore forældre, vi har lånt den af vore børn”. Økologi og miljøbevidsthed er relativt in i dag, men respekten for ting samt interessen for historie er nok ikke så in. Måske giver det dog alligvel mening at tale om menneskeheden og dens frembringelser som en del af fænomenet “Jorden” – vi vil jo ikke efterlade et tomt og historieløst sted til vore efterkommere? Et sted, hvor alt bliver smidt væk og intet værdsat. En sådan køb-og-smid-væk mentalitet kunne jo tænkes at smitte af på de menneskelige aspekter, så vores forhold til hinanden, især hensyn og gensidig respekt, også bliver smidt ud “med badevandet”. Respekt for ting er respekt for både de mennesker, der har lavet dem, og de mennesker, der i fremtiden måske ville værdsætte tingene.

Man kan ikke gemme alt, og de, der tror på kapitalismen i dens rå form vil nok også insistere på, at alting skal smides væk, så folk har brug for nye ting, der så skal produceres – hvilket holder gang i hjulene og gør os alle rige (en argumentation, der kan diskuteres).

Men uanset, hvad man tror på, så er det efterhånden nået dertil, at enhver, der overvejer at ændre på eller kassere en gammel petroleumslampe, bør overveje om den umiddelbare gevinst måske overskygges af det langsigtede tab – og så måske give eller sælge lampen til et museum eller en samler, og selv anskaffe noget, der allerede er lavet om eller som er nyproduceret. At gå i gang med at ombygge en sjælden lampe er omtrent som at arrangere en safari med henblik på at skyde det sidste hvide næsehorn.

Det brede perspektiv

Blomstret petroleums-bordlampe, lavet om til el på den pæne måde
Bordlampe, lavet om til el på den gode måde. I praksis vil man bruge den med ledningen hængende pænt ned bag lampen, næsten usynligt. Hvis den originale brænder med brænderrør er sikkert opbevaret, kan man altid lave lampen om igen, uden mén. Fundet på DBA.

Psykologien bag ombygninger og “moderniseringer” af enhver art er ofte, at man faktisk tror at man giver nyt liv til ellers værdiløse gamle ting. Det er jo godt og entreprenant at ville skabe nyt af gammelt – genbrug er cool, og da især hvis man så kan sætte sit eget præg på tingene, selv være den dygtige designer og håndværker, som andre kan beundre, når de ser på kreationen. Ombygningerne kan på den måde være med til at skabe respekt omkring en selv, omend det ofte er på bekostning af respekten for den oprindelige designer. Lidt på samme måde, som når en kunstner fra tid til anden finder på at male ovenpå et eksisterende maleri – provokerende, fluksus, men sjældent med nogen varig værdi.

Det er dog prisværdigt, at nogle folk kan se værdi i det, der ellers ville ende som affald – som kunstnerne, jeg skrev om i Fjedre i lysets tjeneste, der lavede gamle fjedre om til spændende lamper.

Der kan stadig være gode grunde til at lave ting om – f.eks. kunne man i slutningen af 1800-tallet se petroleumslamper, hvor forskellige materialer og konstruktioner blev brugt til olie-beholderne, som ikke nødvendigvis kunne holde brændslet indenbords – hvilket gjorde lamperne farlige at bruge. Men nogle af disse lamper er nærmest usandsynligt smukke, med designs, der viser en del om samtidens tanker og stilopfattelser og om håndværkernes kunnen osv., så det ville jo være trist at smide lamperne væk. Hvis det kan hjælpe til, at de overlever, kan en ombygning til el måske være en udvej. Men historiebevidste mennesker vil så ombygge dem på en måde, så de kan bygges tilbage igen – og gemme de dele, der tages bort, så de senere kan sættes på igen.

Som altid er der gråzoner:

  • Ikke mindst kan en lampe være ombygget for så længe siden eller under sådanne omstændigheder, at den ombyggede lampe faktisk opnår en egen historisk værdi. Så man skal heller ikke ubetinget forsøge at bygge alting tilbage til det oprindelige udseende.
  • På et amerikansk website om Aladdin-lamper var der en læser, der spurgte til, hvordan man sikrede, at den lampe, man var ved at renovere, blev historisk korrekt. Svaret fra sitets redaktør var, at det kunne man ikke, og det behøvede man heller ikke, for alle dele passede sammen og kunne kombineres på kryds og tværs. Det er måske nok den enkle udgave af svaret, og der hører ubetinget flere krøller og undtagelser med, men i princippet er det sådan med mange petroleumslamper, at de historisk set blev fremstillet af udskiftelige komponenter, der kunne kombineres på mange måder. Blot kunne man synes, at der sommetider kan være en værdi i at bevare netop den bestemte kreation, der faktisk blev skabt, og ikke blot “rekonstruere” noget, der kunne have eksisteret – en falsk historie.
  • Nogle lamper er lavet til el fra starten, og man kan ikke altid se, om det er sådan, eller om de er bygget om. De fine dobbelte studenterlamper, jeg har valgt som cover-foto, har jeg fundet hos Lauritz.com, og jeg kender faktisk ikke de pågældende lampers status.

Men budskabet herfra er altså: tænk grundigt over tingene og pas på og bevar de sjældne gamle petroleumslamper. En dag kan de være helt forsvundet; alle ombygget til el, malet hvide, limet sammen og i fremtiden måske igen noget nyt, hvorefter der ikke findes flere vidnesbyrd tilbage om dette vigtige aspekt af historien – om bl.a. oplysningstiden, industrialiseringen, moderniseringen, det gode håndværk, og de designede produkters indtog i almindelige hjem.

En hilsen til søens folk…

Der har længe været en mystisk forbindelse mellem skibe og lamper. Eksempelvis har det maritime design været helt dominerende for petroleumslamper de seneste mange år. Og så er der jo også sådanne kuriøsiteter som loftslampen på billedet ovenfor, fundet på Auctionet.

Petroleumslamper

Petroleumslamperne har en spændende historie: ikke blot var opfindelsen af petroleumslampen i sin tid en fantastisk værdifuld nyskabelse for søens folk, som dermed kunne få både lys og varme på søen. Opfindelsen kom også på et tidspunkt, hvor søfarten virkeligt greb om sig – bl.a. på grund af den industrialisering, som blev godt hjulpet på vej af samme raffineringsproces for råolie, der havde gjort petroleumslampen mulig. Og dermed var der grundlag for, at mange kobbersmede og blikkenslagere etablerede en produktion af petroleumslamper, og helt naturligt skabte modeller, der egnede sig til skibsbrug.

En anden ting skete, som også var væsentlig – og reelt en følge af nævnte industrialisering: store skibe begyndte at gå i rutefart på lange strækninger med passagerer, som havde mange penge. Okay, det havde de måske ikke alle, men nogle havde, og de skulle jo have den fineste og mest moderne indretning, hvilket også omfattede smukt forarbejdede petroleumslamper i messing.

RMS Titanic
RMS Titanic – et af de store skibe, der havde brug for mange fine lamper.
Titanic bordlampe-replika
Replika af en af de lamper, Titanics passagerer på 1. klasse kunne nyde – omend ikke med et udpræget maritimt design. Desværre er replikaen gjort elektrisk. Fundet på LiveAuctioneers.

Og skibene, store som små, skulle have lanterner, der med petroleum som brændsel var bedre end alt, man havde haft tidligere – så også hér var der plads til nye producenter.

Da el så senere begyndte at blive udbredt, også til søs, var der en del nostalgikere, der begyndte at have de gamle skibe og den gamle stil, inklusive petroleumslamper om bord, som deres hobby. Og selv om de aktuelle krisetider gør et vist indhug i salget af både og tilbehør, så findes stilen endnu, og der er stadig behov for petroleumslamper til dette specielle område.

Pigeon-lampe fra G.V. Harnisch/Delite
G.V. Harnisch havde succes med skibslamper – og videreførte denne til de populære ESSO-lamper.

G. W. Frydenlund, senere G. V. Harnisch, med rødder tilbage til 1842, var et sådant firma, der profiterede på den øgede skibsfart og behovet for godt håndværk i produktionen af lamperne ombord. Desuden havde firmaet en væsentlig forretning med at producere lanterner til de mange fyrtårne, der skød op for et århundrede siden overalt i kongeriget – herunder også Island og de vestindiske øer.

DHR Clipper
Clipper fra DHR er en populær petroleumslampe blandt sejlere og ikke-sejlere.

Den Haan, Rotherdam, i daglig tale blot DHR, startede op noget senere, havde tilsvarende en produktion af skibslanterner og petroleumslamper i 1920’erne og frem, men på grund af de svære tider, man oplevede i Holland under 2. verdenskrig, forsvandt firmaet næsten helt – og kom vel kun i gang igen fordi familien var nødt til at foretage sig noget at overleve på, da krigen endeligt var forbi. Og de havde held med det, men også et moderne syn på produkterne, der for dem fint kunne være både petroleums- og el-baserede. Og fortidens tilknytning til petroleumslamper samt hollændernes traditionelt stærke tilknytning til havet har sikkert hjulpet.

Fordi disse firmaer var med på rette tid og sted har de kunnet udvikle en portefølje af produkter med rod i petroleumslampen, som mange senere firmaer slet ikke har interesseret sig for, fordi det nu var blevet umoderne. De petroleumslampe-producenter, der ikke havde søens folk som målgruppe måtte enten lukke eller sadle om til el, da denne næste belysningsbølge skyllede over verden.

Med enkelte undtagelser, dog… Karlskrona Lampfabrik i Sverige, der også var med fra før elektriciten dukkede op, formåede gennem alle årene til nu, og stadigt, at opretholde en produktion af lamper “i gammel stil”, dvs. mange baseret på petroleum, og el-lamper, der ligner noget fra starten af 1900-tallet. De har ikke nogen maritim baggrund, så hos dem kan man købe lamper for landkrabber.

El-lamper

Når søfolk går i land, vil de gerne have lidt af søen med sig. Det kunne man da i hvert fald fristes til at tro, i betragtning af de mængder af askebægre, stue-barometre og hvad ved jeg, der findes med dekorationer i form af ankre, reb, skibe og havfruer.

Homestyle24 Seil bordlampe
“Seil” fra Homestyle24. En moderne lampe fremstillet af sejldug og reb.

Eller måske er alt dette slet ikke til rigtige søfolk, men snarere til de, der drømmer om søen? Eller som bare er åbne overfor kulturelle input fra andre verdener, andre verdenshjørner, end det, de selv kommer fra?

Elektrisk bordlampe af talje og reb
Lampe med talje. Fundet på Auctionet.

Skibsfarten har til alle tider virket dragende på historiefortællere og -lyttere. Fantastiske beretninger som Mytteriet på Bounty og Robinson Krusoe har fået mangt et barn og lige så mange voksne til at åbne op for fantasien, interessen og læringen om havet og søfarten. Og for mange har det givet mening at hænge en gammel gallionsfigur op på væggen, eller, da de blev bragt på markedet i mængder i 70’erne, et smukt sæt med skibsur og -barometer i messing.

Jac Hansen - Den lille havfrue med petroleumslampe
Den lille havfrue, et både maritimt og eventyrligt tema, sammen med en petroleumslampe af form som et fyrtårn. Designet af Jac Hansen, fundet på H.C. Andersen Information.

Og når nu alt dette med skibe var spændende allerede, hvorfor så ikke bruge samme designverden på lamperne, som jo ubetinget er blandt de mest købte design-objekter for stort set alle mennesker i den vestlige verden (prøv engang at tælle, hvor mange lamper af alle slags, du har derhjemme…!).

Der er plads til mange skibslamper i hjemmene hos ikke-søfolk. Lamper, der giver inspiration, men som ofte også emmer af godt håndværk. Lamper, der alene i kraft af deres egen eksistens bevidner, hvor dårligt udførte mange af land-produkterne egentligt er.

Og så fører det jo også lidt ekstra med sig, som f.eks. den lidt specielle “skibslampe” på åbningsbilledet.

Hvordan “moderne” godt kan rime på “hygge”

Hvis man forsøger at indrette sit hjem med moderne møbler og rene designlinjer, kan det måske være svært at finde plads til den gamle petroleumslampe i messing eller fajance – dén med de mange krummelurer og blomstrede dekorationer, eller dén i maritimt design, der passer til skibsure og barometre.

Klong Patina Terra lille
Kling Patina Terra i lille udførelse – dog stadig 40 cm høj, perfekt til middagsbordet. Fås med klart eller frosted glas.

Men petroleumslampen giver jo et fortryllende hyggeligt lys – et varmt lys i mere end én forstand, og et liv, som det er svært at få ud af den ellers nok så smukke PH-pendel.

Nødden er blevet knækket af livsstilsfirmaet Klong, der med hjælp fra design-troldmændene Broberg & Ridderstråle har udviklet Patina-serien – olielamper og petroleumslamper i et stramt design, der giver den ønskede hygge uden at spolere den moderne indretning. Som en særlig genistreg har man endda vovet at trække referencer til gamle dage gennem materialevalget, hvor lamperne findes i både kobber og messing, omend også i tre mindre skinnende grå varianter.

 

Solen i dine øjne – og i dine lamper

Ny blog

Velkommen til den nye blog “Lys i lampen”, som handler om alt, der har med lys og lamper at gøre. Om el-lamper, petroleums-lamper, stearinlys-lamper, sågar karbid-lamper og alle mulige andre typer.

Bloggen er ikke en butik, så du kan ikke købe lamper her. Du kan dog finde links til butikker, som du så eventuelt kan købe ind hos, hvis du har lyst. Men den vil fortælle om praktiske ting, så som hvilke typer af lamper, der findes, hvor du finder dem, hvordan du reparerer dem, og ikke mindst, hvordan du får det bedste udbytte af dem.

Solen i dine øjne

Selv om lamperne bruger alle mulige energikilder, stammer alle disse dog på én eller anden facon fra solen, som stråler energi til Jorden i mængder, vi mennesker kun kan udnytte en lille del af.

Når vi brænder petroleum af, har vi typisk fået den fra raffinering af mineralsk olie, altså olie, vi har hentet op fra undergrunden. Men olien er i virkeligheden de godt og grundigt bearbejdede rester af små og store dyr, der døde for millioner af år siden. Dyrene levede direkte eller indirekte af planteplankton, eller andet grønt, der i alt væsentligt levede af sollys. Så at skaffe sig lys fra afbrænding af petroleum – og dermed mineralsk olie – er som at bruge af et millioner af år gammel batteri, Jordens eget solopladede batteri.

Kul og koks som direkte lyskilde er måske ikke så almindeligt, men omdannet til el bruger vi det alle hver dag. Som dyrene i olien er kul meget gammelt og her er oprindelsen træer og andre planter, der er komprimeret gennem mange, mange år, hvorved kulstoffet har fået krystalform og egner sig til energirig afbrænding. Træerne fra dengang levede som planteplanktonet af sollys – og kul er dermed også et naturligt, solopladet batteri.

Når vi i stedet bruger fedt, tælle, tran, stearin og lignende “”nutidige” brænsler, kommer de som oftest fra dyr, der på samme måde som de fossillerede dyr i den mineralske olie er flasket op med sollys.

Og når vi bruger rapsolie eller andet vegetabilsk, bruger vi på lignende vis af et solbatteri, der blot er ladet op for relativt nyligt.

Den allernyeste solenergi i lamperne kan vi få ved at sende el fra solceller gennem lamperne, eller ved at fange og tæmme vinden eller havets bølger med el til følge, men i bund og grund er det alt sammen i det store hele blot solen, der reflekteres i dine øjne med nogen forsinkelse.

Solen i dine lamper

For at lamperne skal virke, skal de have det rigtige brændstof og den rigtige brænder. En petroleumslampe skal have petroleum, der brændes af i en petroleumsbrænder. En elektrisk lampe skal have elektricitet, der “brændes af” i f.eks. en glødepære.

Hvis man bytter om på de to brændsler – og hælder petroleum på den elektriske lampe samt sætter strøm til petroleumslampen – kan det godt ende galt. Eller måske får man bare ikke noget lys. Det lyder jo ret oplagt, at forkert brændsel i denne ekstreme grad ikke vil fungere, men hvor går egentligt grænsen? Hvis man hælder dieselolie på petroleumslampen, vil det så virke? Og hvad med at sætte 230 volt til en 110 volts pære? Og hvis det ikke virker, hvorfor så ikke – og kan man gøre noget ved det?

Denne blog vil forsøge at finde svar på sådanne spørgsmål, så du kan få forsinket sollys i dine lamper – og dermed sol i dine øjne.

Solen i denne blog

Solskin kan man altid finde, som den gamle sang lød, men hvis der findes ét samlet sted at lede, bliver det det jo nok lettere at finde solskinnet. Jeg vil forsøge at gøre nærværende blog til dette solbeskinnede sted.

Endnu engang velkommen – forhåbentligt finder du med tiden en masse gode og spændende oplysninger her, som du kan bruge i din hverdag eller blot glæde dig over i det spændende øjeblik, hvor en ny sammenhæng går op for dig og ny viden danner sig i din hjerne og bliver en del af dig selv.