1000 Lights – boganmeldelse

1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlagetTaschen
1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlaget Taschen.

Sommetider er man heldig. Man falder over noget, man ikke vidste eksisterede, men som man er vældigt interesseret i. Og sommetider er man meget heldig – som når det, man har fundet, kan fås for et nærmest symbolsk beløb. Og sommetider er man helt usandsynligt heldig, når det fundne viser sig at være endnu bedre, end man havde forestillet sig. Sådan har jeg det med denne bog.

1000 Lights er på både engelsk, tysk og fransk, og den består af et stort antal smukke fotos med en del ledsagende tekst. Mest af alt minder den om et udstillingskatalog fra et kunstmuseum, hvor hver genstand omhyggeligt er beskrevet med designer, historie og alt muligt andet spændende. Dog er den i et mindre format og fint indbundet, så man kan sidde hyggeligt i sofaen og læse den.

Om der er præcis 1000 lamper i den, skal jeg ikke kunne sige. Den er den nye udgave på 640 sider af en bog med samme titel, der tidligere var i to bind på tilsammen mere end 1.300 sider. En hurtig sammenligning viser samme indhold, samme layout, men noget må jo være pillet ud, når den nye udgave kun fylder det halve. Men der er et spændende udvalg af alle typer lamper fra hele den elektriske lampes historie – og at det netop handler om den elektriske lampe, er med god grund.

Tiffany Studios - bordlampe (Taschen - 1000 lights)
Et opslag fra bogen, der viser en af mange Tiffany-lamper samt masser af spændende information om både denne lampe og om firmaet bag den.

Bogen lægger fint ud med et historisk overblik, der viser udviklingen af lamper fra urtiden til i dag, så at sige, og beskriver hvordan fænomenet industrielt design nøje sammenfalder med fænomenet elektriske lamper. Resten af bogen beskriver derefter designhistorien omkring den elektriske lampe.

Michael Young Stick Floor Light
Stick Floor Light. Billedet er fra BaseNow’s interview med Michael Young.

Det er fortryllende at se den udvikling, lamperne har haft – fra de ufatteligt smukke franske lamper omkring år 1900 over den bølge af blændfrie lamper, som bl.a. Poul Henningsen satte i gang fra omkring 1924 – og så via både Luxos arkitektlamper og odiøse ting som de psykedeliske lavalamper, til sådanne moderne ting som Michael Youngs Stick Floor Light, der i facon ligner en af de første laboratorieudgaver af glødelampen. Designere fra det meste af den vestlige verden (inkl. Japan) er repræsenteret, men de skandinaviske fylder en del.

Ud over at blive fascineret af de mange spændende og ofte smukke lampedesigns, og at føle genkendelsens glæde, når en gammel favorit dukker op, så kan selv den mest vidende næppe undgå at finde et væld af ny information om både designere, modeller og producenter. Og mest spændende, for mig, har det været at føle en stadig bedre forståelse, efterhånden som jeg kom gennem bogen, for logikken og fornuften i at mange lampedesigns ligner hinanden. Man kan for flere designs følge en gradvis udvikling, hvor den næste model måske nok ligner et plagiat, men efter en række af nye modeller er der kommet en helt anden – og ofte bedre – lampe ud af det.

Forfatterparret har skrevet et meget stort antal bøger om industrielt design. Dette er deres hidtil eneste om lamper. Jeg håber, de en dag får lyst til mere.

Bogen anbefales til alle, der har interesse for lamper, design, historie – eller blot har lyst til at bruge nogle hyggelige timer med at se på billeder af smukke ting. Den kan købes mange steder, men f.eks. Amazon‘s Market Place gør den allerede lave pris endnu lavere.

Josef Hoffmann - bordlampe (fra 1000 Lights)
Mange spændende detaljer er med, også en del konstruktionstegninger, reklamer, skitser osv. , der giver en bred information om hver lampe.

Fjedre i lysets tjeneste

compression-spring-die-tool-15598-3437057

At få lyset til at passe i stagen

Stearinlys findes i mange størrelser, og ofte skal man bruge lidt tid på at tilpasse lyset, så det passer til lysestagen. Der findes mange gode idéer til, hvordan man kan tilpasse lyset – hvis det er for tykt, kan man skære lidt af, dyppe det i kogende vand, så det bliver blødt og kan mases ned, eller man kan dryppe lidt flydende stearin ovenpå stumpen af det gamle lys og så simpelthen “lime” det ny ovenpå det gamle.

Er lyset i stedet for tyndt, kan man vikle lidt stanniol omkring bunden af det, så det bliver tykkere, eller man kan købe færdige alumanchetter, der gør livet lettere.

Men opfindsomme mennesker har gennem tiden fundet mere tekniske, automatiske løsninger. F.eks. lysestager, der har flere huller inden i hinanden, så et tykt lys kan sidde foroven, et tyndere i midten og det tyndeste i bunden. Men endnu smartere er brugen af en fjeder.

Fjedrede lysestager

Kreative mennesker tænker ofte i helt nye baner, når de ser en ting. Hvor oplagt er det f.eks. at tænke “den vikler jeg rundt og bruger som lysestage”, når man ser en metalfjeder? Eller hvad med “jeg vikler en fjeder, der er bredere for neden, som fod, tyndere i midten og skålformet foroven – så har jeg en lysestage til et kugleformet lys”?

Men det har folk altså tænkt – og gjort.

Et spændende eksempel fandt jeg på Facebook:

Stilleben med fjer-lysestager

Denne simple konstruktion eliminerer alle overvejelser om lysets tykkelse. Og designet lægger op til mange spændende samtaler. En lille ulempe, vil jeg mene, er at stagerne ikke beskytter underlaget mod dryppende stearin, så de skal helst stå på noget – f.eks. som her, en bakke.

En anden og måske mere robust konstruktion finder man hos Design House Stockholm (kan købes hos Scandinavian Design Center):

Spring lysestage - flere varianter

Det er en anden type fjeder, men idéen er i princippet den samme – lad fjederen klemme om lyset og fastholde det, uanset hvor tykt det er (indenfor visse rammer). Desuden kan lyset udnyttes til der kun er en ganske lille stump tilbage, og dryp bliver opfanget af stagen.

En variant af den kuglelysestage, jeg nævnte tidligere, fandt jeg på Gul og Gratis:

Kuglelysestager - fjeder
De ser jo smarte ud, men som med alle den slags åbne stager kan der blive problemer med dryp – og der er potentielt også en brandfare, med mindre man stiller stagerne på en passende bakke, i en skål eller lignende.

Ulla Holsten Jessen har en spændende kunstnerisk tilgang til brug af fjedre som lysestager:

Fjederlysestage - kunstværk

Det er madresfjedre fundet på genbrugsstationen med det klare sigte at lave bæredygtigt design – og ganske vellykket, vil jeg mene! Ulla fortæller mere om værket på sin blog/portfolie.

Andre har leget med samme idé – med blandede resultater. Her er en spændende creation fra USA:

bed-spring-candlestick

Der er også her tale om sengefjedre, og det hele er nærmere beskrevet på bloggen Remember Me: Vintiques.

Som rosinen i pølseenden vil jeg nævne en af de allersmukkeste – og samtidigt mest praktiske – udnyttelser af fjedre i lysets tjeneste. Idéen har været brugt gennem tiderne til både dekorative og praktiske formål, f.eks. som (heste-)vognlygte og i jernbanens tjeneste. Hvad sådan en lampe i grunden hedder, er lidt uklart (bliver sommetider kaldt “amerikanerstage”), men typen har eksisteret i det mindste siden 1850’erne og måske længere (jeg fandt i hvert fald et par til salg, som sælger mente var fra omkring 1800):

Karlskronalygten

Der er en fjeder inden i skaftet på lampen, og lyset står ovenpå fjederen. Lyset bliver så modsvarende holdt fast foroven af en hætte med en indsnævring. Dette bevirker, at flammen altid er i samme position, hvilket dermed gør det muligt at placere en lampeskærm omkring den, men det betyder også f.eks. at lyset ikke risikerer at vælte ud af stagen (derfor er konceptet set i skibslamper) og at man uden problemer kan bruge forskellige tykkelser lys.

Den viste model hedder Karlskronalykta og er fra Karlskrona Lampfabrik. Den produceres den dag i dag og kan købes hos Lampan.

Jeg vender senere tilbage med mere om denne type lygte, dens historie og nogle af de mange spændende designs, den har været brugt til.

Flere fjedre

Hvis du kender til flere kreative udnyttelser af fjedre i stearinlysestager, vil jeg meget gerne høre om dem.

Fjedre har også været et væsentligt element i en række andre lampetyper, ikke mindst den velkendte arkitektlampe, der kan bevæges i flere retninger og fastholdes i mange positioner ved hjælp af fjedre. Den er angiveligt opfundet af La Lampe Gras i Frankrig (Berlingske har skrevet mere om dén historie), men den befjedrede udgave er fra norske Luxo Lamper, i dag Glamox, og sidenhen lavet i mange varianter (og kopier). Her er en moderne udgave af den oprindelige model, Luxo L1, som kan købes hos RKFoffice:

Luxo arkitektlamper

Men det er et helt andet og elektrisk eventyr, som jeg glæder mig til at fortælle en anden gang 🙂