Licht – boganmeldelse

Licht er en letlæst men god introduktion til alt, hvad der har med videnskabeligt syn på lys at gøre. Kan købes f.eks. hos Amazon.
Licht er en letlæst men god introduktion til alt, hvad der har med videnskabeligt syn på lys at gøre. Kan købes f.eks. hos Amazon.

Rolf Heilmann har begået denne lille genistreg, der på et par hundrede sider fører læseren gennem hele lysets historie, fra urtidens bål og fakler til avanceret brug af lys i industri og rumforskning. Undervejs afklares det også, hvordan de forskellige elektriske lysteknologier kom til verden, mens f.eks. petroleumslamper og gaslamper ikke berøres.

Det er i det hele taget ikke en bog om lamper, men om lys i en videnskabelig forstand. På den måde er den i samme boldgade som den tidligere anmeldte Se LYSET, men med en klar fokus på at opregne den historiske linje.

Bogen er på tysk, fra 2013, og den er skrevet for et publikum, der ikke allerede har en kandidatgrad i lysteknik – de fleste burde kunne følge med, men den er dog tilstrækkeligt præcis til at kunne gøre nytte for gymnasieelever og universiteternes introduktionsniveauer. Den er ikke forsynet med kildehenvisninger, men der er nævnt en del navne og datoer undervejs, som gør det muligt for læseren at søge yderligere information. I øvrigt er den skrevet i et behageligt, flydende og letlæst sprog, der ikke er overfyldt med fagudtryk.

Forfatteren er doktor i fysik, har forsket i vekselvirkningen mellem lys og krystaller og har udviklet lasere til luft- og rumfart. I dag er han professor i fysik og fotonik på Hochschule München og underviser børn på det såkaldte KinderUni – børneuniversitetet.

Overblik

Og hvad handler en bog om lys så om, hvis ikke om lamper?

Jo, det er noget af det fascinerende ved denne bog: den kommer vidt omkring og giver et tydeligt billede af, hvordan lys og lysforskningen har været afgørende for mange andre forskningsdiscipliner, og hvordan vort moderne liv og verdensopfattelse afhænger af, hvad vi ved om lys.

Rolf Heilmann - Licht - Xing gruppe
Licht – en interessegruppe for bogen findes på det sociale medium Xing.

En stor del af bogen er meget præcis med hvem, der opfandt eller opdagede hvad, omend der i et par tilfælde måske nok er plads til en diskussion om detaljerne – f.eks. nævnes Becquerel rigtigt nok som opdager af radioaktiviten, men uden at ægteparret Curie overhovedet bliver nævnt. De tre fik jo dog trods alt en nobelpris i fællesskab for deres opdagelser og arbejde omkring emnet.

Jeg fandt måske to eller tre steder i bogen, hvor et emne ikke stod beskrevet helt klart, og hvor det kunne være nyttigt at supplere med et par alternative beskrivelser, bare for at være helt sikker på, at man har fået det rigtigt med, men ellers er alt vitterligt klart som glas, og jeg tror, de fleste læsere vil blive begejstrede over, hvor meget de lærer, og hvor let. Samtidigt er bogen virkeligt underholdende – som et populærvidenskabeligt tv-program, når det er bedst.

Den sidste tredjedel, hvor man er kommet igennem al grundhistorien og hvor de moderne opdagelser og produkter beskrives, bliver til tider lidt mindre præcis, og der står f.eks. at nogle produkter “dukkede op” eller at “man” opdagede et eller andet. Klart ikke helt så grundigt gennemarbejdet, men stadig interessant og nyttig viden.

Bogens emner

De berørte emner spænder vidt:

  • Filosofi og tidlig viden
  • Optik og geometri
  • Lysets brydning og spredning
  • Farver
  • Lysspektre
  • Elektricitet, radioaktivitet, radiobølger, mikrobølger
  • Kvanteteori, korrespondenceprincip
  • Glødepærer, lysstofrør, røntgen
  • Krystaller
  • Lysforstærkere (laser)
  • Videnskabsteori/måleteknik
  • CCD, LED, OLED
  • Relativitetsteorien
  • Big Bang og universets ekspansion

Og faktisk meget mere!

På trods af mængden af emner, får Rolf Heilmann det hele til at fremstå som én sammenhængende historie, og man er aldrig i tvivl om, hvorfor et nyt emne introduceres, eller hvad det har med lys at gøre.

Anbefaling

Denne bog får min klare anbefaling. Hvis man lærer noget om lysets videnskab, kan man også bedre forstå nogle af detaljerne i lampernes udvikling. Og denne bog er bestemt et godt bud på et sted at starte. Sammen med tidligere nævnte Se LYSET, får man god underholdning og masser af viden; hele spektret rundt, om man så må sige.

Hvis det tyske sprog giver problemer, findes der givetvis andre lignende bøger, man kan se nærmere på, men hvis man tror, man kan stave sig gennem det læsevenlige tyske, så er denne bog det gode bud – også fordi den koster ganske lidt, så man kan tillade sig at “prøve den af”, uden den store risiko.

–oOo–

Rolf Heilmann på Kinder-Uni i München
Rolf Heilmann skriver autografer på KinderUni i München.

Cover-fotoet er fundet på Hochschule Münchens hjemmeside og stammer fra en autograf-session i forbindelse med undervisning på KinderUni, der ved samme lejlighed kunne fejre sit 10 års jubilæum.

Bogens fulde titel er Licht – Die faszinierende Geschichte eines Phänomens, og den er udgivet på forlaget Herbig i München.

Dioder til dagligdagen

Selv om der nu gennem snart 10 år har været markedsført en strøm af LED-pærer, er det først for relativt nyligt, at rigtige dagligdags LED-pærer er kommet i handelen. Sådan nogle, der ikke koster en bondegård, som giver et godt lys, som passer i størrelse til de gamle lamper, og som kan købes omtrent overalt. Farvel til dyre pærer, der alligevel brænder sammen, og pænt goddag til den nye generation af diodepærer!

Cosna 4 watt kertepære med E14-sokkel
Cosna 4 watt kertepære. Fundet hos Harald Nyborg.

Nogle af de bedste, jeg er stødt på, er af mærket Cosna. De er forsynet med tråde, omtrent som de gamle glødepærer, men trådene består af LED. Lysets farve er dejligt varm hvid, måske med en tendens mod det gullige, og de er usædvanligt kraftige i forhold til strømforbruget.

Cosna 40 watt E14 sokkel, information fra indpakningen
Cosna 40 watt, E14 sokkel, information fra indpakningen.

En akilleshæl for mange af de tidligere LED-pærer har været holdbarheden. Selv om producenten rask væk lovede måske 20.000 timers holdbarhed, oplevede man alligevel, hvordan mange af pærerne gik i stykker efter nogle få måneder.

En leverandør, jeg kontaktede for nogle år siden for at få byttet et større antal lamper, der var gået efter få måneder, mente, at det var min egen skyld, fordi han forestillede sig, at jeg havde koblet lysdæmpere eller lignende på pærerne, og dét kunne de ikke tåle. Men det havde jeg nu ikke, pærerne var bare dårlige.

Om Cosnas LED-pærer kommer til at holde bedre, må tiden vise. Foreløbigt har jeg haft en enkelt i et par måneder og har nu købt et par stykker mere. De giver et overraskende godt lys, og i et par lamper, hvor jeg før havde nogle fine, små og billige LED-pærer fra Light in the Box – pærer, der holdt i ca. ½ år – kan jeg nu glædes over det meget varmere og mere glødelampe-agtige lys, der så samtidigt er meget kraftigere.

Og det sidste er et kendetegn for denne model – den giver rigtig meget lys, så en 6 watt pære af denne slags svarer vitterligt til en gammeldags 60 watt glødepære. Og den bliver ikke varm, så det gamle problem med lampeskærme, der får en brun plet ovenover pæren, skulle nu være passé.

Måske er der stadig plads til designer-LED-lamper, som den fra Nanoleaf, jeg skrev om i Næste skridt på LED-vejen. Men for det store flertal af anvendelser, er det den enkle, gode og billige type som denne fra Cosna, der er mest hensigtsmæssig.

–oOo–

Cosna 6 watt LED-pære med E26-sokkel
Cosna 6 watt LED-pære med E26-sokkel – giver 600 lumen. Fundet hos Harald Nyborg.

Cover-fotoet er fundet på Harald Nyborgs hjemmeside og viser en 6 watt udgave af Cosnas LED-pærer. En sådan pære har ikke nogen synlig elektronik (måske slet ingen i det hele taget?) og virker på samme tid enkelt designet og robust.

Den bliver ikke nævneværdigt varm ved brug i en almindelig lampe med påklipset stof-lampeskærm, og det afgivne lys er næsten som en glødepære – jeg vil stadig mene, at en glødepære har et lidt dybere spekter, dvs. måske nok den samme bredde, det samme antal farver, men nogle af farverne er stærkere repræsenteret. Alligevel er dette en af de bedst LED-pærer, jeg har set i butikkerne. Den er givetvis langt fra det omhyggeligt beregnede og designede lys, som RGB Lamps kan levere, men som dagligdags pære til dagligdags priser er den i topklasse.

Støt en god sag – og få en spændende lampe

Sommetider kan man gøre en god gerning, og samtidigt selv få noget ud af det. Sådan er det med velgørenhedsauktioner: man køber en ting, som man selv får glæde af, og alle pengene går til at glæde nogle andre. Det er en win-win situation.

Lige nu har Lauritz.com en sådan auktion, hvor man kan byde på bl.a. en Miffy Lamp, som kan ses på billedet, til fordel for Ungdommens Røde Kors. Lampen er designet af hollandske Dick Bruna og er lidt usædvanlig, men den er nem at have med at gøre – oplyses af LED-pærer og kan indstilles til flere forskellige lysstyrker, og er god som natlys til de små.

Miffy-lamperne (som findes i flere størrelser) kan være svære at få fat i – de er udsolgt de fleste steder, og måske er dette sidste chance i lange tider – eller nogensinde – for at få én?

Se evt. mere om lampen på Mr. Maria’s hjemmeside (på engelsk).

 

Ikke alt, der glimrer…

Ernst Bilgreen - Esmaralda
En meget spændende skulptur, “Esmaralda” af Ernst Billgren. Fundet på Bukowskis Market.

Det ligner lys, men er det ikke. Eller det ligner én slags lampe, men er i virkeligheden en anden. Vi mennesker elsker illusioner og billeder af enhver slags – vi elsker den form for leg med ting og begreber, som de bedrageriske lamper er udtryk for. Vi elsker kunst.

Kunst kan jo være mange ting, og med hjælpebegreber som “brugskunst” bliver det bare mere kompliceret at beskrive, hvad det egentligt er. Så måske står jeg alene med ovenstående tanke om legen med ting og begreber. Mange praktiske ting er jo også illusoriske eller efterligninger. Kan de så også også kaldes kunst? Tjah, for min skyld gerne. Hvis nogen kalder det kunst, så er det kunst.

De elektriske petroleumslamper

Jeg skrev om dem i Petroleumslampe, lavet om til el, og der findes mængder af dem. De produceres den dag i dag. Lamper, der ligner petroleumslamper – eller engang har været det, men nu er lavet om til el – og som har både oliebeholder og brænderrør, og ofte også en lille knap til at indstille højden på den væge, der ikke er der.

En mand, der ville sælge mig sådan en lampe, kunne begejstret demonstrere, hvordan knappen faktisk kunne dreje rundt. Omtrent som når man ser på en gammel legetøjsbil, hvor dørene og motorhjelmen kan åbne rigtigt.

Vi elsker leg, vi elsker imitationer.

De elektriske stearinlys

Det er jo et ret nyt fænomen, men muligvis kommet for at blive. Der findes små lys, solgt som fyrfadslys (selv om de næppe kan holde teen varm), og der findes større lys, ofte solgt som “ægte vokslys” – alle med LED, lysdioder.

Piffany LED-vokslys
“Levende lys” med lysdioder af mærket Piffany. Fundet på What We Like.

De begejstrer, og de sælger godt. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det skyldes en fascination af selve teknologien; at det er muligt at lave sådan noget. Men dertil kommer så de nye muligheder, man får, som f.eks. at man kan stille lysene, hvor man vil, uden at tænke på brandfare og forurenende partikler i luften.

Fascinationen over teknologien kommer dog let til at køle af efter nogen tid, af to årsager: dels de praktiske problemer, så som at der skal batterier i, måske endda en type, der ikke er let at få fat i eller som koster dyrt. Og dels, at man uvægerligt kommer til at tænke over, før eller siden, hvorfor man skal have en klump voks til at stå på hylden og give et ubetydeligt og kedeligt diodelys fra sig. En tredje ting spiller desværre ofte også ind – nemlig prisen. Alle disse lys kommer tilsyneladende fra Kina og koster omtrent ingenting i indkøb, derfor kan de sælges for små penge, og ofte har folk den holdning, at hvad der er billigt, er værdiløst og kan smides væk uden skrupler.

Mørke er unormalt

Kunstigt lys er blevet så almindeligt og udbredt, at man betragter det som forkert, suspekt, om nogen ikke har lys tændt. Så er det, at man kan finde på at gå hen og ringe på døren, bare for at sikre sig, at folk stadig er i live. Eller også antager man straks, at de er på ferie. For hvis folk er hjemme og i live, så har de lys tændt.

Hydreon FakeTV
Hydreon FakeTV er en lampe, der glitrer og glimter på en måde, som på lidt afstand ligner lyset fra et TV.

Det har kvikke indbrudstyve forlængst regnet ud, at dét har smarte producenter af kontakt-ure jo så kunnet profitere på. Med et kontakt-ur bruger man dog en rigtig lampe – illusionen går alene på, at man med lampens hjælp får huset til at se beboet ud.

Selv om et TV ikke først og fremmest er tænkt som en lampe, så virker det alligevel i nogen grad som en sådan. Og næsten alle har TV’et tændt hver aften – med mindre de er rejst bort. Hydreon Corporation har derfor fundet på, at man ikke behøver at lade TV’et stå tændt, mens man er væk, man kan blot bruge en lille lampe, der glitrer og glimter og dermed opfører sig som et TV.

Stil-efterabning

Imitations-petroleumslampe
Imitations-petroleumslampe af typen “belgisk lampe”, et oprindeligt design af Lempereur & Bernard, denne dog antageligt fra firmaet Gaudard, der også laver rigtige petroleumslamper og –brændere. Fundet på TopAnnonces.fr.

Det handler nu ikke alt sammen om bedrag, men med en vis logik kan man jo godt sige, at hvad hjertet er fuldt af, løber designet over med. I en tid, hvor alle talte om de fantastiske og smarte nye gaslamper, var det vel meget naturligt, at både petroleums- og ellamper blev designet, så de lignede. Og gaslamperne havde i sin tid selv startet med at ligne eksisterende olielamper og “stearinlys”-lamper (stearin eksisterede ikke dengang, men vi har ikke noget samlende dansk ord for lyskilder i den facon – på engelsk “candle” eller “candle stick”).

Efterabningen er en kombination af vanetænkning og et bevidst forsøg på at passe ind i eksisterende miljøer. Det giver nye produkter, der næsten ligner, men som f.eks. af tekniske årsager indfører visse nye elementer, der så glider ind i det samlede stil-univers, så som ledningen, mens nogle af de foregående elementer bevares, fordi de har vundet hævd, de hører ligesom til – som den tilsyneladende oliebeholder i mange el-lamper.

Men imitationer kan også skabe en helt ny egen stilretning – som f.eks. elektriske petroleumslamper, der i dag købes af folk, som kan lide det gamle udseende men ikke den gamle funktion.

Evolutionært design

Philips Eco Candlelights
Philips Eco Candlelights. En slags moderne fyrfadsstager med LED og trådløs opladning.

Fra efterabningen følger nyskabelse. Enhver nyskabelse er en bevægelse bort fra det umiddelbare standpunkt – den er evolutionær.

Det sker omtrent aldrig, at noget designes, som slet ikke har nogen referencer til noget som helst kendt. Dels må designeren jo starte sine tanker et sted, hvilket typisk bliver i det bestående, og dels skal det designede jo bruges af og evt. sælges til nogen, som skal kunne se formålet – de skal kunne se det passe ind i den verden, de kender. Jeg var lidt inde på de tanker i min anmeldelse af bogen 1000 Lights.

Næste skridt derfra kunne så blive noget helt andet. F.eks. kan Philips Eco Candlelights, der i sit design har referencer til både stearin-fyrfadslys og den elektriske belysningsverden (samt Philips’ generelle forkærlighed for metalliseret plastic), danne afsæt for nye typer af hyggelys, der kun er LED-baseret – og altså ikke længere ligner fyrfadslys.

Et element i det evolutionære design er også “smag og behag”. Man kan ikke flytte folk til en helt anden verden med ét design, det skal ske over et par omgange – og undervejs kan udviklingen sagtens begynde at gå i en helt anden retning.

Der er grænser

Lampe Berger - This is not a lamp, parfumelampe
Sommetider går der koks i definitionerne: “This is not a lamp” hedder denne parfumelampe fra Lampe Berger, men netop dén er faktisk den eneste i deres sortiment, der ligner en lampe – de andre ligner parfumeflasker. Givetvis har de haft Magritte og hans berømte pibe i tankerne.

Selv om vi imiterer på livet løs, så er der en del designs, som ikke forekommer. Man har ganske vist flagermuslygter med LED og tryklampe-lignende LED-lamper, som indgår i en helt ny verden af LED-baseret ude- og campingbelysning. Men der er ikke i nogen større grad dukket campinglamper op, der ligner gamle petroleumslamper. Her vinder det praktiske element givetvis over de fikse idéer – hvis man har et praktisk problem, der skal løses, vil man have et design, der ikke bare løser det, men som også ser ud til at løse det. Vi spiser med øjnene, siges det (om mad), og vi vurderer tilsvarende tekniske løsninger ud fra deres udseende.

Næste skridt på LED-vejen

For ikke så mange år siden begyndte vi at bruge LED-pærer til almindelig belysning. Inden da havde vi bestemt brugt LED i rigt mål, men mest til forskellige indikationer, så som at vise, at TV’et var slukket… eller tændt. Men så skete der noget: den hvide lysdiode blev opfundet, og dét blev starten på en revolution af det elektriske lys, hvor enhver lampe- og elpæreforretning i dag har et righoldigt udvalg af billige, ydedygtige LED-pærer med godt lys.

Så hvad skal vi nu se frem til?

Jo, sådan noget som intelligent lys har været i støbeskeen i nogen tid. Altså sådant lys, hvor en pære ikke bare lyser, når der sættes strøm til den, men også indeholder en computer eller anden form for styremekanisme, så den f.eks. kan fjernbetjenes med en smartphone eller skifte farve på lyset via en fjernbetjening. Det er et spændende emne, jeg kommer til at vende tilbage til. Men her og nu gælder det den udvikling af LED-pærerne, som canadiske Nanoleaf står for. Firmaet har udviklet en serie LED-pærer, som er mere effektive end den slags sædvanligvis er. De er bygget op på printplader, hvilket både giver et lidt specielt kantet udseende og medfører, at køling ikke er noget problem for de relativt kraftige pærer – op til 1800 lumen med 12 watt, svarende til en gammeldags glødepære på 125 watt.

Nanoleaf One
Nanoleaf One.
Nanoleaf Bloom
Nanoleaf Bloom.
Nanoleaf Gem
Nanoleaf Gem.

Intelligens

Den model, der hedder Bloom, er også lidt intelligent: den er forsynet med en indbygget lysdæmper, der virker gennem lampens almindelige tænd-/sluk-mekanisme, f.eks. kontakten på væggen. Pæren registrerer, hvor hurtigt man tænder og slukker for lyset, og dette bruges til at skrue op og ned for lysstyrken. Ikke dumt, må jeg sige! Det minder mig i øvrigt om fænomenet “klik-bil” fra min barndom, hvor man kunne fjernstyre en elektrisk legetøjsbil ved at klikke én gang for kør, to for stop, tre for at dreje til venstre osv. – men fordi en idé er gammel og gennemprøvet, er den jo ikke automatisk uinteressant 🙂 Firmaet har diverse beregninger og sammenligninger på deres website, der skal forklare, hvordan og hvorfor disse pærer er et særligt godt valg. Jeg vil ikke gentage det her, blot konstatere, at det altid er spændende med nye idéer og initiativer. Og hvis lysdæmperen virker og bliver brugt i praksis, kan dén del af konceptet sikkert i sig selv bidrage ganske betydeligt til en el-besparelse, samtidigt med at man får glæden ved stadig at kunne skrue op for lyset, når dét er nødvendigt. Pærerne sælges i Danmark af Bekko.dk, men kan også købes direkte fra Nanoleafs webshop.

Din næste lampe: Halogen? LED? Næh – sollys!

Parans princip-skitse
Parans’ sollys-system – koncepttegning.

Det er sommetider, som om vi går i ring – at vi udvikler den éne mere avancerede løsning efter den anden på et almindeligt problem, blot for i sidste ende at finde os selv tilbage, hvor vi startede. Men meget klogere. Og med en bedre forståelse for, hvad vi egentligt har brug for.

Parans sollamper
En plads i solen – indendørs!

Mennesker har brug for lys. Det hjælper os til at se, finde rundt og udføre vore daglige gerninger. Men det hjælper os også til at regulere vort indre ur og i det hele taget vedligeholde det komplicerede samspil mellem krop og sjæl.

Det er dog ikke alt lys, der er godt lys. Enten er der for lidt, det forurener i sig selv eller forbruger el, der forurener ved fremstillingen – eller det har simpelthen den forkerte farvesammensætning, som ikke passer til menneskets behov.

Solen er referencen for alt lys. Jo nærmere en lampe kommer på at kunne gengive solens lys, desto bedre er den. Og hvis man så også kan få lyset i så store mængder, man skal bruge det, kan man endeligt være tilfreds. Og hvor får man så dette? Jo, såmen – fra solen!

Parans sol-lampe i køkkenet
Et lyst køkken – sol-lyst!

Det er lige så enkelt, som det er genialt: fang sollyset, hvor det er, og led det hen til der, hvor det skal bruges. Og vær så parat, naturligvis, til at spæde til med elektrisk lys eller andet, når solen ikke skinner.

Firmaet Parans Solar Lighting leverer lige præcis dét. Simple systemer af solfangere, lysledere og lamper, der kan give dig sollyset, hvor du skal bruge det – uden at el-måleren løber – og så med supplement af LED-lys, når det behøves.

Konceptet kan ikke løse alle belysningsbehov, men det er som med solvarme og solceller til elproduktion, at det hjælper alt sammen – og det er nyttigt, fornuftigt og besparende, for pengepungen og for miljøet.

Jeg glæder mig så bare til den dag, hvor vi har sollys indbygget i alle huse – og hvor lampedesignere finder på nye sollamper med samme naturlighed, som de i dag designer el-lamper.