Fem lampebøger af Bernard Mahot – boganmeldelse

Den franske lampesamler Bernard Mahot har gennem et årti gjort et stort arbejde for at beskrive og dokumentere de forskellige ældre lampetyper, fra før de elektriske lamper tog over. Det er indtil videre blevet til fem bøger, alle på fransk og i stort format med masser af fotos. De dækker benzinlamper, olielamper, petroleumslamper, lysestager samt lanterner i mange afskygninger: som vognlygter, skibslanterner og toglygter.

Bøgerne har fokus på at vise en masse billeder af smukke og interessante lamper, mens det tekstmæssige står lidt i baggrunden. Det er jo fint for de, der ikke forstår fransk og bare vil nyde billederne, men hvis man alligevel gør sig den umage at oversætte lidt af teksten vil man også kunne lære lidt historie. Billederne viser lamper, som findes på en række forskellige museer.

De tre første bøger er udkommet på forlaget Charles Massin, der dog i dag har slettet alle spor af samarbejdet fra deres website – bøgerne er således udgået men kan findes rundt omkring, som nye og brugte. De sidste to bøger er udkommet på forlaget VLS Doyen Editeur og kan stadig fås fra forlaget.

Les lampes à essence – L’éclairage de nos aïeux

Bernard Mahot - Les lampes à essence
På trods af en klar forkærlighed for Pigeon er det en fremragende bog. Udgået fra forlaget men kan let findes brugt, f.eks. hos Amazon – og billigst i Tyskland.

“Benzinlamperne – Vore forfædres belysning”. Stor og flot bog fra 2003 med et usandsynligt stort antal billeder af benzinlamper, stort set alle franske, og med en tydelig forkærlighed for Pigeon. Selv om et firma som Tito-Landi stort set kun lavede benzin-lamper i dets lange liv, er det dårligt nævnt i bogen – der dog lister 134 konkurrenter til Pigeon, men derefter fortsætter ufortrødent med at fortælle om flere Pigeon-lamper.

Gennem bogen får man alligevel et uvurderligt indblik i en verden af benzinlamper, som har præget Frankrig fra 1870’erne og op mod 1940’erne, mens resten af Europa fokuserede på petroleumslamper. En indledende oversigt over vigtige patenter nævner dog næsten kun de franske – typisk for lampeverdenen: en tysk bog ville antageligt have nævnt næsten kun tyske patenter, tilsvarende med en engelsk eller amerikansk.

Bogen er på fransk, men der er ikke voldsomt meget tekst i den, mest billeder – og den tekst, der er, giver, hvis man tager sig tid til at forstå den, en hel del nyttig information.

Les lampes à huile

Bernard Mahot - Les lampes à huile
En afsolut væsentlig bog for forståelsen af den meget lange og langsomme udvikling, der gjorde petroleumslamper mulige. Udgået fra forlaget men kan købes hos f.eks. Amazon.

“Olielamper”. Endnu en stor og flot bog, denne fra 2005 og med fokus på ur- og oldtidens lamper og helt frem til Argands studenterlampe og efterfølgende moderatørlamper og urlamper.

Også denne bog er stærkt orienteret mod franske lampisters indsats, især for den nyere del af historien, men i dette tilfælde er det ikke så sært: Frankrig var vitterligt centrum for en stor del af både kulturel og teknisk udvikling op gennem 1700-tallet og fortsættende ind i 1800-tallet (kun af og til afbrudt af Napoleonskrigene og nogle revolutioner).

En besynderlig mangel er, at der ganske vist er masser af minelamper i bogen, men kun fra tiden før Davy-lampen blev opfundet. Så ikke et ord om dén! Men ellers giver bogen et stort og nyttigt input til forståelsen af den ældre lampehistorie – og med masser af billeder af smukke og interessante lamper.

Les lampes à petrole

Bernard Mahot - Les lampes à pétrole
Bogen giver uden tvivl ny viden til enhver, men er i øvrigt en stor æstetisk oplevelse. Udgået fra forlaget men kan købes hos bl.a. Amazon og på eBay.

“Petroleumslamper”. Tredje bog i serien er fra 2006 og selv om der også i denne bog er stor opmærksomhed omkring de franske lamper, har Bernard Mahot været nødt til at åbne op for verden udenfor Frankrig – for det var dér, udviklingen især foregik, og således giver bogen faktisk et meget godt overblik over i hvert fald den del af petroleumslampe-historien, der kom til Frankrig (f.eks. svenske producenter nævnes slet ikke).

Der er en klar vægt på smukke lamper – og masser af billeder af dem. Men det er tydeligt, at Mahot ikke er specielt vild med f.eks. stormlygter, som kun nævnes flygtigt (selv de franske), og tryklamper nævnes slet ikke. En enkelt glødenetlampe fra Hugo Schneider omtales kort.

Selv om bogen ikke kan stå alene, når man vil sætte sig ind i petroleumslampernes historie, så bidrager den alligevel med meget – og især med billeder af en masse lamper, hvoraf de fleste er uhyre smukke.

Les Chandeliers & Bougeoirs – L’éclairage de nos aïeux

Les chandeliers et bougeoirs. Kan købes hos bl.a. Amazon.
Les chandeliers et bougeoirs. Kan købes hos bl.a. Amazon.

“Lysestager og lys”. I 2012 udkom denne tykke bog, som med mere end 400 sider fyldt med fotos af franske lysestager gennem tiderne hjælper til at skabe et godt overblik over denne del af lampeverdenen.

Der indledes med nogle få sider om historien bag stearinlys og andre lystyper, og hvordan de produceredes, samt om brugen af lysestager i religiøse sammenhænge. Lysestagerne gennemgås derefter fordelt på materialer og grundtyper samt anvendelse, og der er også afsnit med f.eks. skærme, lyseslukkere og vægesakse.

Nok så interessant fandt jeg afsnittet om lysestager med indbygget fjeder, i stil med Karlskronalyktan (som dog ikke selv er med, da den ikke er fransk) – denne type kaldes her for flambeau de jardin, “havefakkel”.

På trods af den franske fokus, og en enkelt tysk porcelænskandelaber, er bogen nyttig for samlere af danske lysestager, da de samme grundtyper også har fundet vej til Danmark, omend ikke helt de samme mærker og modeller.

Les Lanternes, phares et fanaux

Bernard Mahot: Les lanternes, phares et fanaux
Les lanternes, phares et fanaux. Kan købes hos bl.a. Amazon.

“Lygter, vognlygter og lanterner”. Ligeledes i 2012 udkom denne interessante bog, som giver et overblik over især franske vognlygter, men også med en del karbid-cykellygter fra USA omkring år 1900, hvor man dér var førende på området.

I det hele taget kommer bogen mere omkring end de øvrige, med lamper fra Belgien, England, Tyskland og USA og med forskellige brændsler – karbid, stearinlys og petroleum – til forskellige køretøjer samt skibe, også til brug i togvogne og som bane-inspektionslamper og -signallamper.

Den historiske side af sagen er god – forskellige opfindelser samt love og regler, der har præget udviklingen, bliver gennemgået undervejs i bogen. En lille øjenåbner er afsnittet om de særlige lygter til at montere inden i forhjulet på en væltepeter – jeg havde vist aldrig tænkt over, at der fandtes en sådan kategori af lamper!

Også denne bog må læses med den tanke i baghovedet, at den ikke forsøger at beskrive verdenssitiationen, men blot den franske historie på dette snævre område. Ud fra dén betragtning er det en fremragende bog.

Samlet vurdering

Som historisk interesseret kan jeg godt blive irriteret over det nationalistiske udgangspunkt, de fleste historieskrivere har for deres beretning. Hvorfor ikke forsøge at fortælle, hvad der gik for sig rundt omkring i verden, i stedet for blot i et enkelt land? Som læser med en mere kosmopolitisk tilgang må man forsøge at kombinere de forskellige nationale fortællinger til en samlet verdensforståelse, hvilket kan være svært – især fordi der ofte mangler input fra dele af verden.

Bøger af denne art giver således et ordentligt skud historisk viden, men med en slagsside – dermed sidder man som f.eks. dansk læser tilbage med ny viden, men stadig ingen reel forståelse for, hvordan situationen var i Danmark. Hvis man er villig til at samle op fra nær og fjern, får man dog alligevel den bedst mulige forståelse, og måske kan man derved blive så engageret i emnet, at man selv opsøger noget grundviden fra sit eget område og samler det sammen i egne artikler, bøger og websites – og dermed hjælper andre til at få et mere komplet verdensbillede fra starten. Blot et forslag!

Bøgerne er i sig selv smukke og de er en fornøjelse at bladre igennem, uanset om man forstår sproget eller ej. Jeg tvivler på, at nogen kan bladre en af bøgerne igennem uden at se lamper, de ikke vidste eksisterede. Man kan ikke undgå at lære noget, og de fleste kan ikke undgå at blive fascinerede over den enorme verden af lys og lamper, der skildres så smukt af Bernard Mahot.

–oOo–

Bernard Mahot på et foto fra et portræt i Ouest France
Bernard Mahot på et foto fra et portræt i Ouest France.

Cover-fotoet er taget fra den franske online-avis Ouest France, der i november 2014 bragte et portræt af forfatteren og samleren Bernard Mahot.

De tre første bøger er med på mange lampe-websites’ lister over anbefalet litteratur. Jeg vil foreslå, at også de to seneste kommer med.

Fjedre i lysets tjeneste

compression-spring-die-tool-15598-3437057

At få lyset til at passe i stagen

Stearinlys findes i mange størrelser, og ofte skal man bruge lidt tid på at tilpasse lyset, så det passer til lysestagen. Der findes mange gode idéer til, hvordan man kan tilpasse lyset – hvis det er for tykt, kan man skære lidt af, dyppe det i kogende vand, så det bliver blødt og kan mases ned, eller man kan dryppe lidt flydende stearin ovenpå stumpen af det gamle lys og så simpelthen “lime” det ny ovenpå det gamle.

Er lyset i stedet for tyndt, kan man vikle lidt stanniol omkring bunden af det, så det bliver tykkere, eller man kan købe færdige alumanchetter, der gør livet lettere.

Men opfindsomme mennesker har gennem tiden fundet mere tekniske, automatiske løsninger. F.eks. lysestager, der har flere huller inden i hinanden, så et tykt lys kan sidde foroven, et tyndere i midten og det tyndeste i bunden. Men endnu smartere er brugen af en fjeder.

Fjedrede lysestager

Kreative mennesker tænker ofte i helt nye baner, når de ser en ting. Hvor oplagt er det f.eks. at tænke “den vikler jeg rundt og bruger som lysestage”, når man ser en metalfjeder? Eller hvad med “jeg vikler en fjeder, der er bredere for neden, som fod, tyndere i midten og skålformet foroven – så har jeg en lysestage til et kugleformet lys”?

Men det har folk altså tænkt – og gjort.

Et spændende eksempel fandt jeg på Facebook:

Stilleben med fjer-lysestager

Denne simple konstruktion eliminerer alle overvejelser om lysets tykkelse. Og designet lægger op til mange spændende samtaler. En lille ulempe, vil jeg mene, er at stagerne ikke beskytter underlaget mod dryppende stearin, så de skal helst stå på noget – f.eks. som her, en bakke.

En anden og måske mere robust konstruktion finder man hos Design House Stockholm (kan købes hos Scandinavian Design Center):

Spring lysestage - flere varianter

Det er en anden type fjeder, men idéen er i princippet den samme – lad fjederen klemme om lyset og fastholde det, uanset hvor tykt det er (indenfor visse rammer). Desuden kan lyset udnyttes til der kun er en ganske lille stump tilbage, og dryp bliver opfanget af stagen.

En variant af den kuglelysestage, jeg nævnte tidligere, fandt jeg på Gul og Gratis:

Kuglelysestager - fjeder
De ser jo smarte ud, men som med alle den slags åbne stager kan der blive problemer med dryp – og der er potentielt også en brandfare, med mindre man stiller stagerne på en passende bakke, i en skål eller lignende.

Ulla Holsten Jessen har en spændende kunstnerisk tilgang til brug af fjedre som lysestager:

Fjederlysestage - kunstværk

Det er madresfjedre fundet på genbrugsstationen med det klare sigte at lave bæredygtigt design – og ganske vellykket, vil jeg mene! Ulla fortæller mere om værket på sin blog/portfolie.

Andre har leget med samme idé – med blandede resultater. Her er en spændende creation fra USA:

bed-spring-candlestick

Der er også her tale om sengefjedre, og det hele er nærmere beskrevet på bloggen Remember Me: Vintiques.

Som rosinen i pølseenden vil jeg nævne en af de allersmukkeste – og samtidigt mest praktiske – udnyttelser af fjedre i lysets tjeneste. Idéen har været brugt gennem tiderne til både dekorative og praktiske formål, f.eks. som (heste-)vognlygte og i jernbanens tjeneste. Hvad sådan en lampe i grunden hedder, er lidt uklart (bliver sommetider kaldt “amerikanerstage”), men typen har eksisteret i det mindste siden 1850’erne og måske længere (jeg fandt i hvert fald et par til salg, som sælger mente var fra omkring 1800):

Karlskronalygten

Der er en fjeder inden i skaftet på lampen, og lyset står ovenpå fjederen. Lyset bliver så modsvarende holdt fast foroven af en hætte med en indsnævring. Dette bevirker, at flammen altid er i samme position, hvilket dermed gør det muligt at placere en lampeskærm omkring den, men det betyder også f.eks. at lyset ikke risikerer at vælte ud af stagen (derfor er konceptet set i skibslamper) og at man uden problemer kan bruge forskellige tykkelser lys.

Den viste model hedder Karlskronalykta og er fra Karlskrona Lampfabrik. Den produceres den dag i dag og kan købes hos Lampan.

Jeg vender senere tilbage med mere om denne type lygte, dens historie og nogle af de mange spændende designs, den har været brugt til.

Flere fjedre

Hvis du kender til flere kreative udnyttelser af fjedre i stearinlysestager, vil jeg meget gerne høre om dem.

Fjedre har også været et væsentligt element i en række andre lampetyper, ikke mindst den velkendte arkitektlampe, der kan bevæges i flere retninger og fastholdes i mange positioner ved hjælp af fjedre. Den er angiveligt opfundet af La Lampe Gras i Frankrig (Berlingske har skrevet mere om dén historie), men den befjedrede udgave er fra norske Luxo Lamper, i dag Glamox, og sidenhen lavet i mange varianter (og kopier). Her er en moderne udgave af den oprindelige model, Luxo L1, som kan købes hos RKFoffice:

Luxo arkitektlamper

Men det er et helt andet og elektrisk eventyr, som jeg glæder mig til at fortælle en anden gang 🙂