Fem lampebøger af Bernard Mahot – boganmeldelse

Den franske lampesamler Bernard Mahot har gennem et årti gjort et stort arbejde for at beskrive og dokumentere de forskellige ældre lampetyper, fra før de elektriske lamper tog over. Det er indtil videre blevet til fem bøger, alle på fransk og i stort format med masser af fotos. De dækker benzinlamper, olielamper, petroleumslamper, lysestager samt lanterner i mange afskygninger: som vognlygter, skibslanterner og toglygter.

Bøgerne har fokus på at vise en masse billeder af smukke og interessante lamper, mens det tekstmæssige står lidt i baggrunden. Det er jo fint for de, der ikke forstår fransk og bare vil nyde billederne, men hvis man alligevel gør sig den umage at oversætte lidt af teksten vil man også kunne lære lidt historie. Billederne viser lamper, som findes på en række forskellige museer.

De tre første bøger er udkommet på forlaget Charles Massin, der dog i dag har slettet alle spor af samarbejdet fra deres website – bøgerne er således udgået men kan findes rundt omkring, som nye og brugte. De sidste to bøger er udkommet på forlaget VLS Doyen Editeur og kan stadig fås fra forlaget.

Les lampes à essence – L’éclairage de nos aïeux

Bernard Mahot - Les lampes à essence
På trods af en klar forkærlighed for Pigeon er det en fremragende bog. Udgået fra forlaget men kan let findes brugt, f.eks. hos Amazon – og billigst i Tyskland.

“Benzinlamperne – Vore forfædres belysning”. Stor og flot bog fra 2003 med et usandsynligt stort antal billeder af benzinlamper, stort set alle franske, og med en tydelig forkærlighed for Pigeon. Selv om et firma som Tito-Landi stort set kun lavede benzin-lamper i dets lange liv, er det dårligt nævnt i bogen – der dog lister 134 konkurrenter til Pigeon, men derefter fortsætter ufortrødent med at fortælle om flere Pigeon-lamper.

Gennem bogen får man alligevel et uvurderligt indblik i en verden af benzinlamper, som har præget Frankrig fra 1870’erne og op mod 1940’erne, mens resten af Europa fokuserede på petroleumslamper. En indledende oversigt over vigtige patenter nævner dog næsten kun de franske – typisk for lampeverdenen: en tysk bog ville antageligt have nævnt næsten kun tyske patenter, tilsvarende med en engelsk eller amerikansk.

Bogen er på fransk, men der er ikke voldsomt meget tekst i den, mest billeder – og den tekst, der er, giver, hvis man tager sig tid til at forstå den, en hel del nyttig information.

Les lampes à huile

Bernard Mahot - Les lampes à huile
En afsolut væsentlig bog for forståelsen af den meget lange og langsomme udvikling, der gjorde petroleumslamper mulige. Udgået fra forlaget men kan købes hos f.eks. Amazon.

“Olielamper”. Endnu en stor og flot bog, denne fra 2005 og med fokus på ur- og oldtidens lamper og helt frem til Argands studenterlampe og efterfølgende moderatørlamper og urlamper.

Også denne bog er stærkt orienteret mod franske lampisters indsats, især for den nyere del af historien, men i dette tilfælde er det ikke så sært: Frankrig var vitterligt centrum for en stor del af både kulturel og teknisk udvikling op gennem 1700-tallet og fortsættende ind i 1800-tallet (kun af og til afbrudt af Napoleonskrigene og nogle revolutioner).

En besynderlig mangel er, at der ganske vist er masser af minelamper i bogen, men kun fra tiden før Davy-lampen blev opfundet. Så ikke et ord om dén! Men ellers giver bogen et stort og nyttigt input til forståelsen af den ældre lampehistorie – og med masser af billeder af smukke og interessante lamper.

Les lampes à petrole

Bernard Mahot - Les lampes à pétrole
Bogen giver uden tvivl ny viden til enhver, men er i øvrigt en stor æstetisk oplevelse. Udgået fra forlaget men kan købes hos bl.a. Amazon og på eBay.

“Petroleumslamper”. Tredje bog i serien er fra 2006 og selv om der også i denne bog er stor opmærksomhed omkring de franske lamper, har Bernard Mahot været nødt til at åbne op for verden udenfor Frankrig – for det var dér, udviklingen især foregik, og således giver bogen faktisk et meget godt overblik over i hvert fald den del af petroleumslampe-historien, der kom til Frankrig (f.eks. svenske producenter nævnes slet ikke).

Der er en klar vægt på smukke lamper – og masser af billeder af dem. Men det er tydeligt, at Mahot ikke er specielt vild med f.eks. stormlygter, som kun nævnes flygtigt (selv de franske), og tryklamper nævnes slet ikke. En enkelt glødenetlampe fra Hugo Schneider omtales kort.

Selv om bogen ikke kan stå alene, når man vil sætte sig ind i petroleumslampernes historie, så bidrager den alligevel med meget – og især med billeder af en masse lamper, hvoraf de fleste er uhyre smukke.

Les Chandeliers & Bougeoirs – L’éclairage de nos aïeux

Les chandeliers et bougeoirs. Kan købes hos bl.a. Amazon.
Les chandeliers et bougeoirs. Kan købes hos bl.a. Amazon.

“Lysestager og lys”. I 2012 udkom denne tykke bog, som med mere end 400 sider fyldt med fotos af franske lysestager gennem tiderne hjælper til at skabe et godt overblik over denne del af lampeverdenen.

Der indledes med nogle få sider om historien bag stearinlys og andre lystyper, og hvordan de produceredes, samt om brugen af lysestager i religiøse sammenhænge. Lysestagerne gennemgås derefter fordelt på materialer og grundtyper samt anvendelse, og der er også afsnit med f.eks. skærme, lyseslukkere og vægesakse.

Nok så interessant fandt jeg afsnittet om lysestager med indbygget fjeder, i stil med Karlskronalyktan (som dog ikke selv er med, da den ikke er fransk) – denne type kaldes her for flambeau de jardin, “havefakkel”.

På trods af den franske fokus, og en enkelt tysk porcelænskandelaber, er bogen nyttig for samlere af danske lysestager, da de samme grundtyper også har fundet vej til Danmark, omend ikke helt de samme mærker og modeller.

Les Lanternes, phares et fanaux

Bernard Mahot: Les lanternes, phares et fanaux
Les lanternes, phares et fanaux. Kan købes hos bl.a. Amazon.

“Lygter, vognlygter og lanterner”. Ligeledes i 2012 udkom denne interessante bog, som giver et overblik over især franske vognlygter, men også med en del karbid-cykellygter fra USA omkring år 1900, hvor man dér var førende på området.

I det hele taget kommer bogen mere omkring end de øvrige, med lamper fra Belgien, England, Tyskland og USA og med forskellige brændsler – karbid, stearinlys og petroleum – til forskellige køretøjer samt skibe, også til brug i togvogne og som bane-inspektionslamper og -signallamper.

Den historiske side af sagen er god – forskellige opfindelser samt love og regler, der har præget udviklingen, bliver gennemgået undervejs i bogen. En lille øjenåbner er afsnittet om de særlige lygter til at montere inden i forhjulet på en væltepeter – jeg havde vist aldrig tænkt over, at der fandtes en sådan kategori af lamper!

Også denne bog må læses med den tanke i baghovedet, at den ikke forsøger at beskrive verdenssitiationen, men blot den franske historie på dette snævre område. Ud fra dén betragtning er det en fremragende bog.

Samlet vurdering

Som historisk interesseret kan jeg godt blive irriteret over det nationalistiske udgangspunkt, de fleste historieskrivere har for deres beretning. Hvorfor ikke forsøge at fortælle, hvad der gik for sig rundt omkring i verden, i stedet for blot i et enkelt land? Som læser med en mere kosmopolitisk tilgang må man forsøge at kombinere de forskellige nationale fortællinger til en samlet verdensforståelse, hvilket kan være svært – især fordi der ofte mangler input fra dele af verden.

Bøger af denne art giver således et ordentligt skud historisk viden, men med en slagsside – dermed sidder man som f.eks. dansk læser tilbage med ny viden, men stadig ingen reel forståelse for, hvordan situationen var i Danmark. Hvis man er villig til at samle op fra nær og fjern, får man dog alligevel den bedst mulige forståelse, og måske kan man derved blive så engageret i emnet, at man selv opsøger noget grundviden fra sit eget område og samler det sammen i egne artikler, bøger og websites – og dermed hjælper andre til at få et mere komplet verdensbillede fra starten. Blot et forslag!

Bøgerne er i sig selv smukke og de er en fornøjelse at bladre igennem, uanset om man forstår sproget eller ej. Jeg tvivler på, at nogen kan bladre en af bøgerne igennem uden at se lamper, de ikke vidste eksisterede. Man kan ikke undgå at lære noget, og de fleste kan ikke undgå at blive fascinerede over den enorme verden af lys og lamper, der skildres så smukt af Bernard Mahot.

–oOo–

Bernard Mahot på et foto fra et portræt i Ouest France
Bernard Mahot på et foto fra et portræt i Ouest France.

Cover-fotoet er taget fra den franske online-avis Ouest France, der i november 2014 bragte et portræt af forfatteren og samleren Bernard Mahot.

De tre første bøger er med på mange lampe-websites’ lister over anbefalet litteratur. Jeg vil foreslå, at også de to seneste kommer med.

Nyt syn på kandelaberen

Svensk sen-empire kandelabrer af bronze
Sen-empire kandelabrer – ca. 1850. Fundet på Bukowskis Market. Svarer nok til de flestes umiddelbare idé om “rigtige” kandelabrer.

Ny ved jeg jo ikke, hvad Torben Ørskov & Co. tænkte, da de designede disse lysestager nr. 156, som de kaldte dem (se det store billede, fundet på Bukowskis Market). Men når jeg ser dem, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan vi gennem de seneste måske 50 år er gået fra det pompøse og statelige – og mod det enkle og jævne, og samtidigt bevidst har brudt nogle gamle design-normer eftertrykkeligt.

I det enkle kan der sagtens være fine design-idéer, og måske mere end i det plagierede komplekse, da det kræver nytænkning at få noget ud af intet, så at sige. Hvor en kandelaber før i tiden var defineret ud fra “før-i-tiden’s” design-syn, så må en kandelaber i dag med rimelighed udtrykke dagens design-syn – og så er de to på billedet ikke lysestager, men kandelabrer, idét de har mere end ét lyspunkt; for det statelige kan ikke længere være et krav.

Der findes mange andre eksempler på moderne kandelaber-design, men hvad med dette:

Stelton Classic lysestager, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub
Tre lysestager fra Stelton Classic, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub – en moderne kandelaber? Fundet på NemmeGaver.biz.

“Jamen, hallo? Det er jo bare tre lysestager”, vil du måske tænke. Hmm… det samme kan man vel sige om den næste:

Tre-armet kandelaber i sølv
Tre-armet kandelaber i sølv, fundet hos Fredberg.

Her er de tre lysestager jo strengt taget bare bygget sammen til én – som så ser lidt mere kompleks ud. Men da vi i dagens design-sprog søger det enkle, er det vel meget naturligt at designe de tre stager som selvstændige enheder? Og vi bruger dem jo alligevel sammen. Af en eller anden grund er det ret unormalt bare at have ét lys tændt – det er altid parvist eller måske tre sammen. Så om stagerne hænger sammen eller ej er et rent teknisk spørgsmål – og et designmæssigt.

Og hvad med denne – nu bliver det efterhånden lidt tricky:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
Lysestagen eller kandelaber-byggeklodsen Nagel, designet i 1960’erne af Fritz Nagel og Caesar Stoffi og produceret af tyske BMF, Bayrischen Metallwarenfabrik (der lukkede i 1998). I Tyskland hed modellen “Combi-Leuchter”, altså kombinationslysestage. Samme firma havde også en anden model, kaldet Kosmos. Fundet på Bukowskis Market.

En hel masse stager, der kan sættes sammen til én høj stage – eller til en kandelaber med et utal af lyspunkter. Lysestagernes Lego, kunne man kalde dem. Men egentligt ikke så forskelligt et koncept fra de gamle kandelabrer, der bestod af en enkelt lysestage og så en “kandelaber-top”, man kunne sætte oveni for at få plads til flere lys. Stagerne kan i øvrigt blive et helt livsprojekt:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
En stor samling Nagel og Stoffi-lysestager, bygget sammen til en grotesk stor kandelaber. Her model S 22 fra firmaet Nagel KG. Fundet på LiveAuctioneers.

Så min pointe er vel rimeligt klar: sådan et begreb som en kandelaber har, selv indenfor en kort årrække, flyttet sig en del, og vi kan nok forvente, at det vil flytte sig endnu mere, sådan at vore efterkommere måske vil forstå noget helt andet ved en kandelaber, end vi gør i dag – hvilket allerede er noget helt andet, end man gjorde i det gamle Rom, hvor en kandelaber angiveligt var en søjle med plads til at stille en offer-olielampe på toppen.

Derfor er det ikke så sært, at minelamper, flagermuslygter, tryklamper, studenterlamper og alt muligt andet bliver blandet sammen i én pærevælling – for ikke at tale om det evige valg mellem ord som olielampe og petroleumslampe, når folk skal sælge deres gamle lamper – eller blot taler om dem.

–oOo–

I øvrigt – en del forvirring hersker også om Nagel-lysestagerne, som findes i flere varianter – fra forskellige firmaer. Nogle af stagerne har navnet Nagel, andre er fra et firma ved navn Nagel KG i Köln. Og så findes der et par modeller fra firmaet Quist – Vario og Variomaster. De oprindelige stager er tilsyneladende fra BMF, men der findes varianter fra ligeledes tyske WMF. De findes også i forskellige materialer, farver og størrelser. Find en god og pålidelig beskrivelse af de nævnte modeller på TeenageWasteland.de (på tysk). Ingen ved tilsyneladende præcist hvornår nogen af modellerne er designede eller hvornår de er solgt, og sommetider bliver Fritz Nagel til Peter Nagel i beskrivelserne.

Joh, det er nok muligt at produkterne i dag er af en minimalistisk natur, men det er markedet ikke!

Ikke alt, der glimrer…

Ernst Bilgreen - Esmaralda
En meget spændende skulptur, “Esmaralda” af Ernst Billgren. Fundet på Bukowskis Market.

Det ligner lys, men er det ikke. Eller det ligner én slags lampe, men er i virkeligheden en anden. Vi mennesker elsker illusioner og billeder af enhver slags – vi elsker den form for leg med ting og begreber, som de bedrageriske lamper er udtryk for. Vi elsker kunst.

Kunst kan jo være mange ting, og med hjælpebegreber som “brugskunst” bliver det bare mere kompliceret at beskrive, hvad det egentligt er. Så måske står jeg alene med ovenstående tanke om legen med ting og begreber. Mange praktiske ting er jo også illusoriske eller efterligninger. Kan de så også også kaldes kunst? Tjah, for min skyld gerne. Hvis nogen kalder det kunst, så er det kunst.

De elektriske petroleumslamper

Jeg skrev om dem i Petroleumslampe, lavet om til el, og der findes mængder af dem. De produceres den dag i dag. Lamper, der ligner petroleumslamper – eller engang har været det, men nu er lavet om til el – og som har både oliebeholder og brænderrør, og ofte også en lille knap til at indstille højden på den væge, der ikke er der.

En mand, der ville sælge mig sådan en lampe, kunne begejstret demonstrere, hvordan knappen faktisk kunne dreje rundt. Omtrent som når man ser på en gammel legetøjsbil, hvor dørene og motorhjelmen kan åbne rigtigt.

Vi elsker leg, vi elsker imitationer.

De elektriske stearinlys

Det er jo et ret nyt fænomen, men muligvis kommet for at blive. Der findes små lys, solgt som fyrfadslys (selv om de næppe kan holde teen varm), og der findes større lys, ofte solgt som “ægte vokslys” – alle med LED, lysdioder.

Piffany LED-vokslys
“Levende lys” med lysdioder af mærket Piffany. Fundet på What We Like.

De begejstrer, og de sælger godt. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det skyldes en fascination af selve teknologien; at det er muligt at lave sådan noget. Men dertil kommer så de nye muligheder, man får, som f.eks. at man kan stille lysene, hvor man vil, uden at tænke på brandfare og forurenende partikler i luften.

Fascinationen over teknologien kommer dog let til at køle af efter nogen tid, af to årsager: dels de praktiske problemer, så som at der skal batterier i, måske endda en type, der ikke er let at få fat i eller som koster dyrt. Og dels, at man uvægerligt kommer til at tænke over, før eller siden, hvorfor man skal have en klump voks til at stå på hylden og give et ubetydeligt og kedeligt diodelys fra sig. En tredje ting spiller desværre ofte også ind – nemlig prisen. Alle disse lys kommer tilsyneladende fra Kina og koster omtrent ingenting i indkøb, derfor kan de sælges for små penge, og ofte har folk den holdning, at hvad der er billigt, er værdiløst og kan smides væk uden skrupler.

Mørke er unormalt

Kunstigt lys er blevet så almindeligt og udbredt, at man betragter det som forkert, suspekt, om nogen ikke har lys tændt. Så er det, at man kan finde på at gå hen og ringe på døren, bare for at sikre sig, at folk stadig er i live. Eller også antager man straks, at de er på ferie. For hvis folk er hjemme og i live, så har de lys tændt.

Hydreon FakeTV
Hydreon FakeTV er en lampe, der glitrer og glimter på en måde, som på lidt afstand ligner lyset fra et TV.

Det har kvikke indbrudstyve forlængst regnet ud, at dét har smarte producenter af kontakt-ure jo så kunnet profitere på. Med et kontakt-ur bruger man dog en rigtig lampe – illusionen går alene på, at man med lampens hjælp får huset til at se beboet ud.

Selv om et TV ikke først og fremmest er tænkt som en lampe, så virker det alligevel i nogen grad som en sådan. Og næsten alle har TV’et tændt hver aften – med mindre de er rejst bort. Hydreon Corporation har derfor fundet på, at man ikke behøver at lade TV’et stå tændt, mens man er væk, man kan blot bruge en lille lampe, der glitrer og glimter og dermed opfører sig som et TV.

Stil-efterabning

Imitations-petroleumslampe
Imitations-petroleumslampe af typen “belgisk lampe”, et oprindeligt design af Lempereur & Bernard, denne dog antageligt fra firmaet Gaudard, der også laver rigtige petroleumslamper og –brændere. Fundet på TopAnnonces.fr.

Det handler nu ikke alt sammen om bedrag, men med en vis logik kan man jo godt sige, at hvad hjertet er fuldt af, løber designet over med. I en tid, hvor alle talte om de fantastiske og smarte nye gaslamper, var det vel meget naturligt, at både petroleums- og ellamper blev designet, så de lignede. Og gaslamperne havde i sin tid selv startet med at ligne eksisterende olielamper og “stearinlys”-lamper (stearin eksisterede ikke dengang, men vi har ikke noget samlende dansk ord for lyskilder i den facon – på engelsk “candle” eller “candle stick”).

Efterabningen er en kombination af vanetænkning og et bevidst forsøg på at passe ind i eksisterende miljøer. Det giver nye produkter, der næsten ligner, men som f.eks. af tekniske årsager indfører visse nye elementer, der så glider ind i det samlede stil-univers, så som ledningen, mens nogle af de foregående elementer bevares, fordi de har vundet hævd, de hører ligesom til – som den tilsyneladende oliebeholder i mange el-lamper.

Men imitationer kan også skabe en helt ny egen stilretning – som f.eks. elektriske petroleumslamper, der i dag købes af folk, som kan lide det gamle udseende men ikke den gamle funktion.

Evolutionært design

Philips Eco Candlelights
Philips Eco Candlelights. En slags moderne fyrfadsstager med LED og trådløs opladning.

Fra efterabningen følger nyskabelse. Enhver nyskabelse er en bevægelse bort fra det umiddelbare standpunkt – den er evolutionær.

Det sker omtrent aldrig, at noget designes, som slet ikke har nogen referencer til noget som helst kendt. Dels må designeren jo starte sine tanker et sted, hvilket typisk bliver i det bestående, og dels skal det designede jo bruges af og evt. sælges til nogen, som skal kunne se formålet – de skal kunne se det passe ind i den verden, de kender. Jeg var lidt inde på de tanker i min anmeldelse af bogen 1000 Lights.

Næste skridt derfra kunne så blive noget helt andet. F.eks. kan Philips Eco Candlelights, der i sit design har referencer til både stearin-fyrfadslys og den elektriske belysningsverden (samt Philips’ generelle forkærlighed for metalliseret plastic), danne afsæt for nye typer af hyggelys, der kun er LED-baseret – og altså ikke længere ligner fyrfadslys.

Et element i det evolutionære design er også “smag og behag”. Man kan ikke flytte folk til en helt anden verden med ét design, det skal ske over et par omgange – og undervejs kan udviklingen sagtens begynde at gå i en helt anden retning.

Der er grænser

Lampe Berger - This is not a lamp, parfumelampe
Sommetider går der koks i definitionerne: “This is not a lamp” hedder denne parfumelampe fra Lampe Berger, men netop dén er faktisk den eneste i deres sortiment, der ligner en lampe – de andre ligner parfumeflasker. Givetvis har de haft Magritte og hans berømte pibe i tankerne.

Selv om vi imiterer på livet løs, så er der en del designs, som ikke forekommer. Man har ganske vist flagermuslygter med LED og tryklampe-lignende LED-lamper, som indgår i en helt ny verden af LED-baseret ude- og campingbelysning. Men der er ikke i nogen større grad dukket campinglamper op, der ligner gamle petroleumslamper. Her vinder det praktiske element givetvis over de fikse idéer – hvis man har et praktisk problem, der skal løses, vil man have et design, der ikke bare løser det, men som også ser ud til at løse det. Vi spiser med øjnene, siges det (om mad), og vi vurderer tilsvarende tekniske løsninger ud fra deres udseende.