Dioder til dagligdagen

Selv om der nu gennem snart 10 år har været markedsført en strøm af LED-pærer, er det først for relativt nyligt, at rigtige dagligdags LED-pærer er kommet i handelen. Sådan nogle, der ikke koster en bondegård, som giver et godt lys, som passer i størrelse til de gamle lamper, og som kan købes omtrent overalt. Farvel til dyre pærer, der alligevel brænder sammen, og pænt goddag til den nye generation af diodepærer!

Cosna 4 watt kertepære med E14-sokkel
Cosna 4 watt kertepære. Fundet hos Harald Nyborg.

Nogle af de bedste, jeg er stødt på, er af mærket Cosna. De er forsynet med tråde, omtrent som de gamle glødepærer, men trådene består af LED. Lysets farve er dejligt varm hvid, måske med en tendens mod det gullige, og de er usædvanligt kraftige i forhold til strømforbruget.

Cosna 40 watt E14 sokkel, information fra indpakningen
Cosna 40 watt, E14 sokkel, information fra indpakningen.

En akilleshæl for mange af de tidligere LED-pærer har været holdbarheden. Selv om producenten rask væk lovede måske 20.000 timers holdbarhed, oplevede man alligevel, hvordan mange af pærerne gik i stykker efter nogle få måneder.

En leverandør, jeg kontaktede for nogle år siden for at få byttet et større antal lamper, der var gået efter få måneder, mente, at det var min egen skyld, fordi han forestillede sig, at jeg havde koblet lysdæmpere eller lignende på pærerne, og dét kunne de ikke tåle. Men det havde jeg nu ikke, pærerne var bare dårlige.

Om Cosnas LED-pærer kommer til at holde bedre, må tiden vise. Foreløbigt har jeg haft en enkelt i et par måneder og har nu købt et par stykker mere. De giver et overraskende godt lys, og i et par lamper, hvor jeg før havde nogle fine, små og billige LED-pærer fra Light in the Box – pærer, der holdt i ca. ½ år – kan jeg nu glædes over det meget varmere og mere glødelampe-agtige lys, der så samtidigt er meget kraftigere.

Og det sidste er et kendetegn for denne model – den giver rigtig meget lys, så en 6 watt pære af denne slags svarer vitterligt til en gammeldags 60 watt glødepære. Og den bliver ikke varm, så det gamle problem med lampeskærme, der får en brun plet ovenover pæren, skulle nu være passé.

Måske er der stadig plads til designer-LED-lamper, som den fra Nanoleaf, jeg skrev om i Næste skridt på LED-vejen. Men for det store flertal af anvendelser, er det den enkle, gode og billige type som denne fra Cosna, der er mest hensigtsmæssig.

–oOo–

Cosna 6 watt LED-pære med E26-sokkel
Cosna 6 watt LED-pære med E26-sokkel – giver 600 lumen. Fundet hos Harald Nyborg.

Cover-fotoet er fundet på Harald Nyborgs hjemmeside og viser en 6 watt udgave af Cosnas LED-pærer. En sådan pære har ikke nogen synlig elektronik (måske slet ingen i det hele taget?) og virker på samme tid enkelt designet og robust.

Den bliver ikke nævneværdigt varm ved brug i en almindelig lampe med påklipset stof-lampeskærm, og det afgivne lys er næsten som en glødepære – jeg vil stadig mene, at en glødepære har et lidt dybere spekter, dvs. måske nok den samme bredde, det samme antal farver, men nogle af farverne er stærkere repræsenteret. Alligevel er dette en af de bedst LED-pærer, jeg har set i butikkerne. Den er givetvis langt fra det omhyggeligt beregnede og designede lys, som RGB Lamps kan levere, men som dagligdags pære til dagligdags priser er den i topklasse.

Samlere og lamper

Man kan vist samle på stort set alt, men ofte handler det om, at noget er smukt eller at det på anden måde taler til en interesse for at se på det. Og så selve det at være på evig jagt efter noget, man ikke allerede har i samlingen – noget sjældent – eller måske noget, man kan bruge alle sine detektiv-evner på at finde ud af, hvad er.

Aladdin studenterlampe
National Association of Aladdin Lamp Collectors, Inc., arrangerer hvert år et stort show for samlere.

Og så er der jo det, der får folk til at samles om alt muligt – ikke kun samlere, men alle mulige mennesker synes om at mødes og være fælles om noget. Enten i en klub eller forening, hvor man regelmæssigt mødes og drikker kaffe sammen, eller gennem et forum på internettet – og sommetider, som med The International Guild of Lamp Researchers, Ltd., er foreningen kun for inviterede, hvor uinviede måske kan få lov til at kigge lidt med, men andre gange, som med Aladdin Knights of the Mystic Light, er foreningen åben for alle interesserede.

Nogle samlere nyder også at præsentere deres samlinger for hinanden eller for offentligheden. Heldigvis er der mange af verdens samlinger, der har dannet grundlag for museer, men i mindre målestok er der bestemt også spændende websites, der præsenterer samlinger, og der er sommetider arrangementer i foreningerne, hvor man kan møde op med sine mest spændende eksemplarer og vise dem frem.

Tryklamper

Classic Pressure Lamps reklame
Classic Pressure Lamps er et forum på internettet for samlere af tryklamper – både AIDA og Petromax, som reklamen her viser, og i øvrigt alle andre mærker.

En del mennesker samler på tryklamper, der byder på en kombination af både teknisk udvikling, uskreven historie, behov for restaurering og praktisk funktionalitet – man kan arbejde med lampen, “lege” med den. Og man kan måske overbevise sin bedre halvdel om, at det skam er en god idé at købe disse lamper, fordi de jo kan give lys på campingturen eller på terassen.

Den tekniske udvikling er i nogen grad dokumenteret gennem patenter, som man kan lede efter. Og dermed kan man finde spændende sammenhænge mellem forskellige producenter, der alle bygger på samme patenter. Og hvis man har lidt teknisk indsigt, kan man også have en holdning til, om de forskellige tekniske løsninger er bedre eller dårligere end andre. Og man kan måske selv fremstille manglende dele eller finde brugbare dele på andre lamper, og dermed bringe den gamle tryklampe i en funktionsdygtig stand.

Petroleumslamper og olielamper

Lothar Spaniols samling
Lothar Spaniol opbyggede en imponerende samling af alle former for olie- og petroleumslamper, som han beskrev smukt på Antik-Öllampen sammen med spændende lampehistorie mm. – han døde i 2011, men arvingerne har ladet hjemmesiden være online.

Foruden tryklamperne findes jo en del andre typer af olie- og petroleumslamper, f.eks. lamper, der drives med sprit, benzin eller andet spændende. I perioder har disse været smukt designet, og en del samlere holder simpelthen af det æstetiske udtryk, mere end de tekniske finurligheder. Og hvis man er særligt ude efter lamper af et bestemt fabrikat, kan samler-manien måske handle om at finde de mest sjældne eller de smukkeste designs.

Vægeknapper

Stilleskrue til petroleumslampe-væge, jordfund
Et metaldetektor-fund fra Detecting People. Sandsynligvis et vægehjul fra en petroleumslampe – eller måske en mønt?
Matadorbrænder, vægehjul
Et vægehjul fra en Matadorbrænder. Ligner det? Eller måske ligner jordfundet ved siden af mere et af de mange andre vægehjul, man kan finde på pentroleumbrenner.de.

Men lamperne er jo også forsynet med en brænder, og som samler kan man være særligt interesseret i denne.

Nogle samler simpelthen på petroleumsbrændere – en hobby, der kan medføre en betydelig historisk og teknisk indsigt, men som også taler til detektiverne, da brændere ofte kun er identificerbare gennem designet af knappen til regulering af vægen, hvor hver producent endda ofte har anvendt mange forskellige designs over tid – og således er disse knapper i sig selv også spændende samler-objekter.

Skærme

For petroleumslamper såvel som næsten alle andre lampetyper kan skærmen være af særlig interesse for samlere. For eksempel dukkede papirskærme op i starten af 1900-tallet og gennemgik derefter en spændende udvikling, hvor papirmaterialet blev bedre og bedre – mere og mere modstandsdygtigt mod støv, fedtede fingre og varmen fra lampen. Glas- og porcelænsskærme i smukke former og med kunstfærdig bemaling kan være så attraktive, at de i sig selv kan øge prisen på en lampe med flere hundrede procent.

Lommelygter

FlashlightMuseum.com
FlashlightMuseum.com er stedet for fans af gamle lommelygter.

Ud over den håndterbare størrelse er der også både industrihistorie og militærhistorie gemt i lommelygterne, der jo dels baserer sig på en udvikling af pærer og batterier, som kan være spændende i sig selv, og dels repræsenterer forskellige samfundsudviklinger og muligheder for både soldater og civile – og trækker tråde ind i andre områder som pandelamper, cykellygter og meget mere.

Hvis man vil have en bred samler-hobby, kan man jo vælge også at interessere sig for alle andre transportable lygter, så som flagermuslygter, lanterner og vognlygter, og dermed har man grundlag for at forske i livet som vægter, sømand, kusk og andre gamle erhverv.

Elektriske lamper

Industrilampe, ukendt mærke
Collectors Weekly: Antique and Vintage Lamps viser et overblik over de mest populære lamper på eBay lige nu.

Blandt de nyeste af dem alle finder vi el-lamperne, men de er ikke mindre spændende af dén grund. For el-lamperne er der ofte mulighed for at lære mere om designerne og firmaerne, der har produceret lamperne, og en del nye materialer og teknikker er kommet til i el-lampernes historie – ikke mindst plastic, der har givet plads til mange designs, som tidligere var umulige.

Som beskrevet i bogen 1000 Lights, er de elektriske lampers historie tæt knyttet til den moderne industrihistorie, og man kan i nogen grad følge etableringen og udviklingen af industrisamfundet ved at følge udviklingen af el-lamperne. Mange af dem er dog så nye, måske fra 1970’erne og dermed “retro” og altså moderne igen, at de egentligt slet ikke købes som samlerobjekter men som indretnings- og brugsgenstande, men alligevel – mange købere bliver samtidigt bidt af idéen om at samle et helt interiør sammen af lutter retro-ting, herunder altså også retro-lamper.

Og så er der de helt unikke elektriske lamper, der har en selvstændig berettigelse som samlerobjekter, så som Aladdins elektriske lamper, der kun blev produceret over en ca. 25-årig periode og i dag er meget eftertragtede samlerobjekter i USA.

Gadelygter

Simon Corwells gadelygtesamling
Simon Corwell samler på gadelygter – en usædvanlig, men spændende hobby.

Ja, man kan virkeligt samle på alting, og faktisk er mange af de gamle gadelygter uhyre spændende, set fra næsten ethvert perspektiv. For de fleste samlere er gadelygterne dog blot en slags sidespring i forhold til deres egentlige samlerinteresse, f.eks. når man har en gammel Lux-lampe, der passer fint ind i samlingen af tryklamper, eller når den gamle “industrilampe”, som gadelygter også tit betragtes som, bliver bygget om til den nye – store – køkkenlampe, og dermed vidner om, for alle besøgende, at man interesserer sig for gamle ting.

En anden spændende ting ved gadelygter er, at deres historie hænger uløseligt sammen med historien om alle andre typer af lamper. Både Nordisk Solar, PhilipsLouis Poulsen, Holophane og mange andre er eller har været engageret i området – som en videreudvikling af deres engagement i indendørsbelysning.

–oOo–

Faries Company Dental Lamps
Faries Company – Dental Lamps. Eftertragtede samlerobjekter. fundet hos EarlyElectrics.

Cover-fotoet er fundet på EarlyElectrics og viser et meget eftertragtet samlerobjekt – tandlægelamper fra Faries Company – og endda hele tre forskellige. EarlyElectrics er ellers et lidt skræmmende firma, da de tilsyneladende laver fine gamle lamper om til el-lamper. Desværre også en konsekvens af, at folk samler på lamper men samtidigt vil have nogle, der er så bekvemme at bruge i det daglige, som muligt. Jeg skrev et par ord om dette fænomen i Petroleumslampe, lavet om til el.

Ikke alt, der glimrer…

Ernst Bilgreen - Esmaralda
En meget spændende skulptur, “Esmaralda” af Ernst Billgren. Fundet på Bukowskis Market.

Det ligner lys, men er det ikke. Eller det ligner én slags lampe, men er i virkeligheden en anden. Vi mennesker elsker illusioner og billeder af enhver slags – vi elsker den form for leg med ting og begreber, som de bedrageriske lamper er udtryk for. Vi elsker kunst.

Kunst kan jo være mange ting, og med hjælpebegreber som “brugskunst” bliver det bare mere kompliceret at beskrive, hvad det egentligt er. Så måske står jeg alene med ovenstående tanke om legen med ting og begreber. Mange praktiske ting er jo også illusoriske eller efterligninger. Kan de så også også kaldes kunst? Tjah, for min skyld gerne. Hvis nogen kalder det kunst, så er det kunst.

De elektriske petroleumslamper

Jeg skrev om dem i Petroleumslampe, lavet om til el, og der findes mængder af dem. De produceres den dag i dag. Lamper, der ligner petroleumslamper – eller engang har været det, men nu er lavet om til el – og som har både oliebeholder og brænderrør, og ofte også en lille knap til at indstille højden på den væge, der ikke er der.

En mand, der ville sælge mig sådan en lampe, kunne begejstret demonstrere, hvordan knappen faktisk kunne dreje rundt. Omtrent som når man ser på en gammel legetøjsbil, hvor dørene og motorhjelmen kan åbne rigtigt.

Vi elsker leg, vi elsker imitationer.

De elektriske stearinlys

Det er jo et ret nyt fænomen, men muligvis kommet for at blive. Der findes små lys, solgt som fyrfadslys (selv om de næppe kan holde teen varm), og der findes større lys, ofte solgt som “ægte vokslys” – alle med LED, lysdioder.

Piffany LED-vokslys
“Levende lys” med lysdioder af mærket Piffany. Fundet på What We Like.

De begejstrer, og de sælger godt. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det skyldes en fascination af selve teknologien; at det er muligt at lave sådan noget. Men dertil kommer så de nye muligheder, man får, som f.eks. at man kan stille lysene, hvor man vil, uden at tænke på brandfare og forurenende partikler i luften.

Fascinationen over teknologien kommer dog let til at køle af efter nogen tid, af to årsager: dels de praktiske problemer, så som at der skal batterier i, måske endda en type, der ikke er let at få fat i eller som koster dyrt. Og dels, at man uvægerligt kommer til at tænke over, før eller siden, hvorfor man skal have en klump voks til at stå på hylden og give et ubetydeligt og kedeligt diodelys fra sig. En tredje ting spiller desværre ofte også ind – nemlig prisen. Alle disse lys kommer tilsyneladende fra Kina og koster omtrent ingenting i indkøb, derfor kan de sælges for små penge, og ofte har folk den holdning, at hvad der er billigt, er værdiløst og kan smides væk uden skrupler.

Mørke er unormalt

Kunstigt lys er blevet så almindeligt og udbredt, at man betragter det som forkert, suspekt, om nogen ikke har lys tændt. Så er det, at man kan finde på at gå hen og ringe på døren, bare for at sikre sig, at folk stadig er i live. Eller også antager man straks, at de er på ferie. For hvis folk er hjemme og i live, så har de lys tændt.

Hydreon FakeTV
Hydreon FakeTV er en lampe, der glitrer og glimter på en måde, som på lidt afstand ligner lyset fra et TV.

Det har kvikke indbrudstyve forlængst regnet ud, at dét har smarte producenter af kontakt-ure jo så kunnet profitere på. Med et kontakt-ur bruger man dog en rigtig lampe – illusionen går alene på, at man med lampens hjælp får huset til at se beboet ud.

Selv om et TV ikke først og fremmest er tænkt som en lampe, så virker det alligevel i nogen grad som en sådan. Og næsten alle har TV’et tændt hver aften – med mindre de er rejst bort. Hydreon Corporation har derfor fundet på, at man ikke behøver at lade TV’et stå tændt, mens man er væk, man kan blot bruge en lille lampe, der glitrer og glimter og dermed opfører sig som et TV.

Stil-efterabning

Imitations-petroleumslampe
Imitations-petroleumslampe af typen “belgisk lampe”, et oprindeligt design af Lempereur & Bernard, denne dog antageligt fra firmaet Gaudard, der også laver rigtige petroleumslamper og –brændere. Fundet på TopAnnonces.fr.

Det handler nu ikke alt sammen om bedrag, men med en vis logik kan man jo godt sige, at hvad hjertet er fuldt af, løber designet over med. I en tid, hvor alle talte om de fantastiske og smarte nye gaslamper, var det vel meget naturligt, at både petroleums- og ellamper blev designet, så de lignede. Og gaslamperne havde i sin tid selv startet med at ligne eksisterende olielamper og “stearinlys”-lamper (stearin eksisterede ikke dengang, men vi har ikke noget samlende dansk ord for lyskilder i den facon – på engelsk “candle” eller “candle stick”).

Efterabningen er en kombination af vanetænkning og et bevidst forsøg på at passe ind i eksisterende miljøer. Det giver nye produkter, der næsten ligner, men som f.eks. af tekniske årsager indfører visse nye elementer, der så glider ind i det samlede stil-univers, så som ledningen, mens nogle af de foregående elementer bevares, fordi de har vundet hævd, de hører ligesom til – som den tilsyneladende oliebeholder i mange el-lamper.

Men imitationer kan også skabe en helt ny egen stilretning – som f.eks. elektriske petroleumslamper, der i dag købes af folk, som kan lide det gamle udseende men ikke den gamle funktion.

Evolutionært design

Philips Eco Candlelights
Philips Eco Candlelights. En slags moderne fyrfadsstager med LED og trådløs opladning.

Fra efterabningen følger nyskabelse. Enhver nyskabelse er en bevægelse bort fra det umiddelbare standpunkt – den er evolutionær.

Det sker omtrent aldrig, at noget designes, som slet ikke har nogen referencer til noget som helst kendt. Dels må designeren jo starte sine tanker et sted, hvilket typisk bliver i det bestående, og dels skal det designede jo bruges af og evt. sælges til nogen, som skal kunne se formålet – de skal kunne se det passe ind i den verden, de kender. Jeg var lidt inde på de tanker i min anmeldelse af bogen 1000 Lights.

Næste skridt derfra kunne så blive noget helt andet. F.eks. kan Philips Eco Candlelights, der i sit design har referencer til både stearin-fyrfadslys og den elektriske belysningsverden (samt Philips’ generelle forkærlighed for metalliseret plastic), danne afsæt for nye typer af hyggelys, der kun er LED-baseret – og altså ikke længere ligner fyrfadslys.

Et element i det evolutionære design er også “smag og behag”. Man kan ikke flytte folk til en helt anden verden med ét design, det skal ske over et par omgange – og undervejs kan udviklingen sagtens begynde at gå i en helt anden retning.

Der er grænser

Lampe Berger - This is not a lamp, parfumelampe
Sommetider går der koks i definitionerne: “This is not a lamp” hedder denne parfumelampe fra Lampe Berger, men netop dén er faktisk den eneste i deres sortiment, der ligner en lampe – de andre ligner parfumeflasker. Givetvis har de haft Magritte og hans berømte pibe i tankerne.

Selv om vi imiterer på livet løs, så er der en del designs, som ikke forekommer. Man har ganske vist flagermuslygter med LED og tryklampe-lignende LED-lamper, som indgår i en helt ny verden af LED-baseret ude- og campingbelysning. Men der er ikke i nogen større grad dukket campinglamper op, der ligner gamle petroleumslamper. Her vinder det praktiske element givetvis over de fikse idéer – hvis man har et praktisk problem, der skal løses, vil man have et design, der ikke bare løser det, men som også ser ud til at løse det. Vi spiser med øjnene, siges det (om mad), og vi vurderer tilsvarende tekniske løsninger ud fra deres udseende.

Petroleumslampe, lavet om til el

Når tiderne skifter, bliver nogle ting umoderne eller direkte ubrugelige som de er. Så bliver de enten gemt væk, kasseret eller lavet om.

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, lavet om til el
Hængende petroleumslampe, en af de allerførste tryklamper, nu lavet om til el. Fundet på Bukowskis Market. Den er/var i øvrigt enten en tysk Keros-Invert-Lampe fra Hugo Schneider AG, eller dennes svenske forgænger fra firmaet Lux, fra ca. år 1901. Begge er sjældne.

På den måde oplever man, at selv de ting, der engang fandtes i store mængder, pludseligt en dag er helt forsvundet. Er man heldig, har nogen så alligevel gemt et eksemplar i garagen, og når det en dag dukker op, kan man yderligere være så heldig at den, der finder det, forstår værdien eller giver det videre til nogen, der gør.

Petroleumslamper er blevet anvendt flittigt fra de blev opfundet – eller faktisk endnu tidligere (fordi de første var udviklet fra eksisterende olie- og spritlamper) – og frem til tiden lige efter 2. verdenskrig. Dengang var der masser af dem, og en del blev simpelthen smidt ud, da folk i deres begejstring over de moderne tider med el-installationer allevegne og masser af bedre og billigere elpærer og -lamper ikke længere kunne se nogen værdi i petroleumslamperne.

Jugend-stil petroleums-bordlampe, ombygget til el.
Jugend-stil bordlampe af ukendt fabrikat, ombygget til el. Fundet på Bukowskis Market. Jugend-stil er populært i Sverige i øjeblikket, og heldigvis sælges nogle lamper i original stand – de er ikke alle ombygget. Den viste har fået boret et hul op gennem lampen, så den bliver antageligt svær at lave tilbage til petroleum – hvis man da overhovedet kan finde den originale brænder, kuppel osv. – men nu ligner den en strindberglampe, endda i jugendstil, så den er lige i øjet for tidens trend.

Nogle af lamperne var dog så smukke, eller man havde vænnet sig til, at netop dén lampe stod netop dér, at de i stedet for at blive smidt ud blev ændret til el. Og det er jo godt, for ellers var de forsvundet for stedse. Andre blev rent faktisk brugt helt frem til i dag – måske mest som dekoration, men alligevel, de fik lov til at stå tørt og godt indendøre. Andre støvede til og rustede i fugtige skure og kældre.

Senere har der været retro-bølger, hvor de gamle lamper igen fiskes frem, friskes op – og “moderniseres” med el, maling, andre lampeskærme og meget andet. Og her bliver det kritisk, for flere af de gamle lamper er unikke eller findes efterhånden i så få eksemplarer, at de er udrydningstruede. Når den gamle petroleumsbrænder og evt. andre detaljer pilles af og smides væk, er det for altid forsvundet. Fremtidens historikere – eller fremtidens retro-bølger – vil ikke have nogen mulighed for at inkludere netop disse ting i deres forståelse for historien, kulturen, livet.

Tidens trends og dårlige råd

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, ombygget til el
Loftslampe, ombygget til el. Fundet på DBA. Ofte medfører sådanne ombygninger, at det oprindelige ophæng med hejsesystem forsvinder, røghætten, den originale petroleumsbrænder og det originale brænderglas smides væk, oliebeholderen gennembores osv. – men det kan ofte lade sig gøre i stedet blot at skifte brænderen til en såkaldt imitations-brænder med ledning i siden, eller at montere el på indersiden af skærmen, så lampen kan fungere med både el og petroleum, og dermed bevare lampens originale udtryk. Den viste har i det mindste fået lov til at beholde sin originale farvede skærm. Det er i dag svært at finde en helt original hængelampe til petroleum – næsten alle de gode er lavet om til el og har fået en hvid skærm.

I et tidskrift om indretning og dekoration af hjemmet så jeg for nyligt en artikel om, hvordan man kunne lave sjove nye lysestager af de gamle messingstager ved simpelthen at lime flere af dem sammen med to-komponentlim. Hmm… der forsvinder sikkert nogle unikke gamle 1700-tals klenodier på den konto, og de “sjove nye” ting bliver folk hurtigt trætte af, hvorefter de ender på lossepladsen.

I en bog om klassiske lamper for samlere, som ellers gik meget op i at man skulle passe på ikke at tørre støv af for tit osv., fordi det kunne skade de fine gamle lamper, stod der i billedteksten et par steder ting som “her er en fin gammel petroleumslampe, der venter på at blive lavet om til el, så den igen kan komme til ære og værdighed”. Gad vide, om den stakkels petroleumslampe så i det mindste slipper for at få tørret støv af, efter at den er blevet lavet om?

Det viser en trend, der er gået helt over gevind. Mange sælgere af gamle petroleumslamper er begyndt at skrive sådan noget som “har aldrig været elektrificeret”, fordi det efterhånden er blevet noget særligt, som kan fremhæve netop denne lampe.

Mal-det-hele-hvidt-trenden har også i nogen grad påvirket petroleumslamperne. Gennem tiden har der været mange originale hvide skærme, men faktisk var man tidligere meget omhyggelige med ikke at oplyse rummet unødigt, og man valgte gerne en farvet skærm, der kunne hjælpe til blot – diskret – at give lys lige dér, hvor det skulle bruges. Der var også mange skærme med dekoration, f.eks. skåret eller ætset ind i glasset eller malet på det. Den hvide trend har dog betydet, at der i dag ikke produceres ret meget andet end enkle hvide skærme, så når en dekoreret skærm går i stykker kan det være svært at finde en god erstatning for den. Derfor – hvis du har en farvet eller dekoreret skærm, så vogt den, om ikke med dit liv så i det mindste med din omhu, for den kan meget vel være den sidste af sin slags.

Økonomi

Ukendt mærke - guld-petroleumslampe, ikke-elektrificeret, uden skærm
Ikke-elektrificeret gulvlampe. Fundet på Bukowskis Market. Gulvlamper til petroleum er sjældne, og de er næsten umulige at finde i deres oprindelige form – alle er lavet om til el. Denne, der så ikke er det, gik for en lav pris – sandsynligvis fordi den i øvrigt ikke er komplet. Man kan købe en anden skærm, men måske ikke den originale, så derfor er lampen ikke meget værd. Desuden er lampen poleret op, hvor den ellers ville have været mørkere. En tilsvarende, lidt finere men stadig uden skærm, er i øvrigt i skrivende stund udbudt hos Stockholms Auktionsverk Online.

Nogle tror måske, at en moderniseret udgave af en gammel lampe er mere værd end den oprindelige. Men sådan er det ikke. De fleste lamper – og andre antikviteter og gamle samlerobjekter – mister deres økonomiske værdi, helt eller delvist, når de bliver lavet om. Ændring til el er én måde at destruere den økonomiske værdi på – og de gamle hængelamper, som illusteret ovenfor – er stort set usælgelige, når de er lavet om til el, men kan være værdifulde, hvis de er i original stand. Lamper må generelt ikke males, selv om de ser lidt slidte ud. En sådan gang ny maling kan gøre dem totalt værdiløse, for samlere leder jo netop efter det oprindelige, ikke det nye.

For de fleste lampers vedkommende er det bedre at lade dem være helt i deres gamle, slidte stand, end at forsøge at forbedre noget som helst på dem. Hvis de oprindeligt har været fint pudsede og polerede, kan det måske give mening at finde pudsekluden frem, men mange foretrækker faktisk, at lamperne har fået patina, så de tydeligt og visuelt er gamle. Jeg synes dog at have bemærket, at de fleste almindelige købere foretrækker f.eks. at messing og sølv er poleret op, og mange samlere gør også dette ved lamperne i deres samling.

Vær opmærksom på, at netop messing i en lang periode fra slutningen af 1800-tallet til efter 2. verdenskrig ofte blev omhyggeligt “bruneret” på fabrikken – folk ville simpelthen helst have, at lamperne så gamle ud allerede fra ny. Hvis man polerer disse lamper op, skaber man et udtryk, de aldrig har været tænkt at skulle have, hvilket kan være trist af mange årsager men altså også reducere lampens økonomiske værdi.

Den ansvarlige forbruger

Nogle ynder at sige at “vi har ikke arvet Jorden af vore forældre, vi har lånt den af vore børn”. Økologi og miljøbevidsthed er relativt in i dag, men respekten for ting samt interessen for historie er nok ikke så in. Måske giver det dog alligvel mening at tale om menneskeheden og dens frembringelser som en del af fænomenet “Jorden” – vi vil jo ikke efterlade et tomt og historieløst sted til vore efterkommere? Et sted, hvor alt bliver smidt væk og intet værdsat. En sådan køb-og-smid-væk mentalitet kunne jo tænkes at smitte af på de menneskelige aspekter, så vores forhold til hinanden, især hensyn og gensidig respekt, også bliver smidt ud “med badevandet”. Respekt for ting er respekt for både de mennesker, der har lavet dem, og de mennesker, der i fremtiden måske ville værdsætte tingene.

Man kan ikke gemme alt, og de, der tror på kapitalismen i dens rå form vil nok også insistere på, at alting skal smides væk, så folk har brug for nye ting, der så skal produceres – hvilket holder gang i hjulene og gør os alle rige (en argumentation, der kan diskuteres).

Men uanset, hvad man tror på, så er det efterhånden nået dertil, at enhver, der overvejer at ændre på eller kassere en gammel petroleumslampe, bør overveje om den umiddelbare gevinst måske overskygges af det langsigtede tab – og så måske give eller sælge lampen til et museum eller en samler, og selv anskaffe noget, der allerede er lavet om eller som er nyproduceret. At gå i gang med at ombygge en sjælden lampe er omtrent som at arrangere en safari med henblik på at skyde det sidste hvide næsehorn.

Det brede perspektiv

Blomstret petroleums-bordlampe, lavet om til el på den pæne måde
Bordlampe, lavet om til el på den gode måde. I praksis vil man bruge den med ledningen hængende pænt ned bag lampen, næsten usynligt. Hvis den originale brænder med brænderrør er sikkert opbevaret, kan man altid lave lampen om igen, uden mén. Fundet på DBA.

Psykologien bag ombygninger og “moderniseringer” af enhver art er ofte, at man faktisk tror at man giver nyt liv til ellers værdiløse gamle ting. Det er jo godt og entreprenant at ville skabe nyt af gammelt – genbrug er cool, og da især hvis man så kan sætte sit eget præg på tingene, selv være den dygtige designer og håndværker, som andre kan beundre, når de ser på kreationen. Ombygningerne kan på den måde være med til at skabe respekt omkring en selv, omend det ofte er på bekostning af respekten for den oprindelige designer. Lidt på samme måde, som når en kunstner fra tid til anden finder på at male ovenpå et eksisterende maleri – provokerende, fluksus, men sjældent med nogen varig værdi.

Det er dog prisværdigt, at nogle folk kan se værdi i det, der ellers ville ende som affald – som kunstnerne, jeg skrev om i Fjedre i lysets tjeneste, der lavede gamle fjedre om til spændende lamper.

Der kan stadig være gode grunde til at lave ting om – f.eks. kunne man i slutningen af 1800-tallet se petroleumslamper, hvor forskellige materialer og konstruktioner blev brugt til olie-beholderne, som ikke nødvendigvis kunne holde brændslet indenbords – hvilket gjorde lamperne farlige at bruge. Men nogle af disse lamper er nærmest usandsynligt smukke, med designs, der viser en del om samtidens tanker og stilopfattelser og om håndværkernes kunnen osv., så det ville jo være trist at smide lamperne væk. Hvis det kan hjælpe til, at de overlever, kan en ombygning til el måske være en udvej. Men historiebevidste mennesker vil så ombygge dem på en måde, så de kan bygges tilbage igen – og gemme de dele, der tages bort, så de senere kan sættes på igen.

Som altid er der gråzoner:

  • Ikke mindst kan en lampe være ombygget for så længe siden eller under sådanne omstændigheder, at den ombyggede lampe faktisk opnår en egen historisk værdi. Så man skal heller ikke ubetinget forsøge at bygge alting tilbage til det oprindelige udseende.
  • På et amerikansk website om Aladdin-lamper var der en læser, der spurgte til, hvordan man sikrede, at den lampe, man var ved at renovere, blev historisk korrekt. Svaret fra sitets redaktør var, at det kunne man ikke, og det behøvede man heller ikke, for alle dele passede sammen og kunne kombineres på kryds og tværs. Det er måske nok den enkle udgave af svaret, og der hører ubetinget flere krøller og undtagelser med, men i princippet er det sådan med mange petroleumslamper, at de historisk set blev fremstillet af udskiftelige komponenter, der kunne kombineres på mange måder. Blot kunne man synes, at der sommetider kan være en værdi i at bevare netop den bestemte kreation, der faktisk blev skabt, og ikke blot “rekonstruere” noget, der kunne have eksisteret – en falsk historie.
  • Nogle lamper er lavet til el fra starten, og man kan ikke altid se, om det er sådan, eller om de er bygget om. De fine dobbelte studenterlamper, jeg har valgt som cover-foto, har jeg fundet hos Lauritz.com, og jeg kender faktisk ikke de pågældende lampers status.

Men budskabet herfra er altså: tænk grundigt over tingene og pas på og bevar de sjældne gamle petroleumslamper. En dag kan de være helt forsvundet; alle ombygget til el, malet hvide, limet sammen og i fremtiden måske igen noget nyt, hvorefter der ikke findes flere vidnesbyrd tilbage om dette vigtige aspekt af historien – om bl.a. oplysningstiden, industrialiseringen, moderniseringen, det gode håndværk, og de designede produkters indtog i almindelige hjem.

Næste skridt på LED-vejen

For ikke så mange år siden begyndte vi at bruge LED-pærer til almindelig belysning. Inden da havde vi bestemt brugt LED i rigt mål, men mest til forskellige indikationer, så som at vise, at TV’et var slukket… eller tændt. Men så skete der noget: den hvide lysdiode blev opfundet, og dét blev starten på en revolution af det elektriske lys, hvor enhver lampe- og elpæreforretning i dag har et righoldigt udvalg af billige, ydedygtige LED-pærer med godt lys.

Så hvad skal vi nu se frem til?

Jo, sådan noget som intelligent lys har været i støbeskeen i nogen tid. Altså sådant lys, hvor en pære ikke bare lyser, når der sættes strøm til den, men også indeholder en computer eller anden form for styremekanisme, så den f.eks. kan fjernbetjenes med en smartphone eller skifte farve på lyset via en fjernbetjening. Det er et spændende emne, jeg kommer til at vende tilbage til. Men her og nu gælder det den udvikling af LED-pærerne, som canadiske Nanoleaf står for. Firmaet har udviklet en serie LED-pærer, som er mere effektive end den slags sædvanligvis er. De er bygget op på printplader, hvilket både giver et lidt specielt kantet udseende og medfører, at køling ikke er noget problem for de relativt kraftige pærer – op til 1800 lumen med 12 watt, svarende til en gammeldags glødepære på 125 watt.

Nanoleaf One
Nanoleaf One.
Nanoleaf Bloom
Nanoleaf Bloom.
Nanoleaf Gem
Nanoleaf Gem.

Intelligens

Den model, der hedder Bloom, er også lidt intelligent: den er forsynet med en indbygget lysdæmper, der virker gennem lampens almindelige tænd-/sluk-mekanisme, f.eks. kontakten på væggen. Pæren registrerer, hvor hurtigt man tænder og slukker for lyset, og dette bruges til at skrue op og ned for lysstyrken. Ikke dumt, må jeg sige! Det minder mig i øvrigt om fænomenet “klik-bil” fra min barndom, hvor man kunne fjernstyre en elektrisk legetøjsbil ved at klikke én gang for kør, to for stop, tre for at dreje til venstre osv. – men fordi en idé er gammel og gennemprøvet, er den jo ikke automatisk uinteressant 🙂 Firmaet har diverse beregninger og sammenligninger på deres website, der skal forklare, hvordan og hvorfor disse pærer er et særligt godt valg. Jeg vil ikke gentage det her, blot konstatere, at det altid er spændende med nye idéer og initiativer. Og hvis lysdæmperen virker og bliver brugt i praksis, kan dén del af konceptet sikkert i sig selv bidrage ganske betydeligt til en el-besparelse, samtidigt med at man får glæden ved stadig at kunne skrue op for lyset, når dét er nødvendigt. Pærerne sælges i Danmark af Bekko.dk, men kan også købes direkte fra Nanoleafs webshop.

Den mystiske “Tiffany”-lampe

Tiffany-stil hængelampe
Tiffany-stil hængelampe med solidt ophæng. Fundet på Auctionet.

Tiffany Studios i New York producerede i perioden 1878 – 1933 nogle af de mest spektakulære Art Nouveau lampedesigns, hvor det bærende element efterhånden blev kunstfærdigt udførte skærme af glasmosaik.

Senere har andre virksomheder fortsat traditionen, som f.eks. Dr. Grotepass i Essen, Tyskland, der laver kopier af de gamle modeller. Men mange andre producenter har noget lignende på programmet, som så også uden videre bliver kaldt for Tiffany-lamper.

En model, der typisk benævnes sådan, kan ses på denne artikels cover-foto. Den viste lampe er fundet på Auctionet, en anden kan f.eks. ses på Tradera, men de optræder lige for tiden i mængder hos de forskellige internet-auktionshuse i både Danmark, Sverige og Tyskland. Sommetider kaldes de antikke, andre gange nyproducerede, sommetider er de angiveligt fra Tyskland, ca. 1915, andre gange er de fra USA. Den viste model er den almindeligste, men den findes også med et par andre farver glas i skærmen.

Lampen er ret stor, omkring 45 cm i diameter, og har en indre,  stor kuppel af opalglas, der gemmer på en enkelt fatning med plads til selv en stor sparepære. Kronen/overskærmen er en separat skærm, som ligger løst ovenpå hovedskærmen. Glasset er indfattet i antikbehandlet messing.

Jeg har selv en, som bestemt ikke ser nyproduceret ud, snarere fra 1950’erne eller deromkring, hvis jeg skal gå efter ledning/fatning osv., men den er helt uden mærker eller påskrifter, og derfor ved jeg ikke, hvem der har produceret den.

På ingen af de mange andre tilsvarende, jeg har set på auktion for nyligt, har der været nogen præcis angivelse af producent.

Så hvor kommer disse lamper egentligt fra? Er de nye eller gamle? Fra Tyskland, USA, Sverige eller Danmark?

En spændende ting at forske i, men hvis nogen ved noget, er jeg meget interesseret i at høre nærmere.

Læs også

Dr. Grotepass Studios’ hjemmeside

1000 Lights – boganmeldelse

1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlagetTaschen
1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlaget Taschen.

Sommetider er man heldig. Man falder over noget, man ikke vidste eksisterede, men som man er vældigt interesseret i. Og sommetider er man meget heldig – som når det, man har fundet, kan fås for et nærmest symbolsk beløb. Og sommetider er man helt usandsynligt heldig, når det fundne viser sig at være endnu bedre, end man havde forestillet sig. Sådan har jeg det med denne bog.

1000 Lights er på både engelsk, tysk og fransk, og den består af et stort antal smukke fotos med en del ledsagende tekst. Mest af alt minder den om et udstillingskatalog fra et kunstmuseum, hvor hver genstand omhyggeligt er beskrevet med designer, historie og alt muligt andet spændende. Dog er den i et mindre format og fint indbundet, så man kan sidde hyggeligt i sofaen og læse den.

Om der er præcis 1000 lamper i den, skal jeg ikke kunne sige. Den er den nye udgave på 640 sider af en bog med samme titel, der tidligere var i to bind på tilsammen mere end 1.300 sider. En hurtig sammenligning viser samme indhold, samme layout, men noget må jo være pillet ud, når den nye udgave kun fylder det halve. Men der er et spændende udvalg af alle typer lamper fra hele den elektriske lampes historie – og at det netop handler om den elektriske lampe, er med god grund.

Tiffany Studios - bordlampe (Taschen - 1000 lights)
Et opslag fra bogen, der viser en af mange Tiffany-lamper samt masser af spændende information om både denne lampe og om firmaet bag den.

Bogen lægger fint ud med et historisk overblik, der viser udviklingen af lamper fra urtiden til i dag, så at sige, og beskriver hvordan fænomenet industrielt design nøje sammenfalder med fænomenet elektriske lamper. Resten af bogen beskriver derefter designhistorien omkring den elektriske lampe.

Michael Young Stick Floor Light
Stick Floor Light. Billedet er fra BaseNow’s interview med Michael Young.

Det er fortryllende at se den udvikling, lamperne har haft – fra de ufatteligt smukke franske lamper omkring år 1900 over den bølge af blændfrie lamper, som bl.a. Poul Henningsen satte i gang fra omkring 1924 – og så via både Luxos arkitektlamper og odiøse ting som de psykedeliske lavalamper, til sådanne moderne ting som Michael Youngs Stick Floor Light, der i facon ligner en af de første laboratorieudgaver af glødelampen. Designere fra det meste af den vestlige verden (inkl. Japan) er repræsenteret, men de skandinaviske fylder en del.

Ud over at blive fascineret af de mange spændende og ofte smukke lampedesigns, og at føle genkendelsens glæde, når en gammel favorit dukker op, så kan selv den mest vidende næppe undgå at finde et væld af ny information om både designere, modeller og producenter. Og mest spændende, for mig, har det været at føle en stadig bedre forståelse, efterhånden som jeg kom gennem bogen, for logikken og fornuften i at mange lampedesigns ligner hinanden. Man kan for flere designs følge en gradvis udvikling, hvor den næste model måske nok ligner et plagiat, men efter en række af nye modeller er der kommet en helt anden – og ofte bedre – lampe ud af det.

Forfatterparret har skrevet et meget stort antal bøger om industrielt design. Dette er deres hidtil eneste om lamper. Jeg håber, de en dag får lyst til mere.

Bogen anbefales til alle, der har interesse for lamper, design, historie – eller blot har lyst til at bruge nogle hyggelige timer med at se på billeder af smukke ting. Den kan købes mange steder, men f.eks. Amazon‘s Market Place gør den allerede lave pris endnu lavere.

Josef Hoffmann - bordlampe (fra 1000 Lights)
Mange spændende detaljer er med, også en del konstruktionstegninger, reklamer, skitser osv. , der giver en bred information om hver lampe.

En hilsen til søens folk…

Der har længe været en mystisk forbindelse mellem skibe og lamper. Eksempelvis har det maritime design været helt dominerende for petroleumslamper de seneste mange år. Og så er der jo også sådanne kuriøsiteter som loftslampen på billedet ovenfor, fundet på Auctionet.

Petroleumslamper

Petroleumslamperne har en spændende historie: ikke blot var opfindelsen af petroleumslampen i sin tid en fantastisk værdifuld nyskabelse for søens folk, som dermed kunne få både lys og varme på søen. Opfindelsen kom også på et tidspunkt, hvor søfarten virkeligt greb om sig – bl.a. på grund af den industrialisering, som blev godt hjulpet på vej af samme raffineringsproces for råolie, der havde gjort petroleumslampen mulig. Og dermed var der grundlag for, at mange kobbersmede og blikkenslagere etablerede en produktion af petroleumslamper, og helt naturligt skabte modeller, der egnede sig til skibsbrug.

En anden ting skete, som også var væsentlig – og reelt en følge af nævnte industrialisering: store skibe begyndte at gå i rutefart på lange strækninger med passagerer, som havde mange penge. Okay, det havde de måske ikke alle, men nogle havde, og de skulle jo have den fineste og mest moderne indretning, hvilket også omfattede smukt forarbejdede petroleumslamper i messing.

RMS Titanic
RMS Titanic – et af de store skibe, der havde brug for mange fine lamper.
Titanic bordlampe-replika
Replika af en af de lamper, Titanics passagerer på 1. klasse kunne nyde – omend ikke med et udpræget maritimt design. Desværre er replikaen gjort elektrisk. Fundet på LiveAuctioneers.

Og skibene, store som små, skulle have lanterner, der med petroleum som brændsel var bedre end alt, man havde haft tidligere – så også hér var der plads til nye producenter.

Da el så senere begyndte at blive udbredt, også til søs, var der en del nostalgikere, der begyndte at have de gamle skibe og den gamle stil, inklusive petroleumslamper om bord, som deres hobby. Og selv om de aktuelle krisetider gør et vist indhug i salget af både og tilbehør, så findes stilen endnu, og der er stadig behov for petroleumslamper til dette specielle område.

Pigeon-lampe fra G.V. Harnisch/Delite
G.V. Harnisch havde succes med skibslamper – og videreførte denne til de populære ESSO-lamper.

G. W. Frydenlund, senere G. V. Harnisch, med rødder tilbage til 1842, var et sådant firma, der profiterede på den øgede skibsfart og behovet for godt håndværk i produktionen af lamperne ombord. Desuden havde firmaet en væsentlig forretning med at producere lanterner til de mange fyrtårne, der skød op for et århundrede siden overalt i kongeriget – herunder også Island og de vestindiske øer.

DHR Clipper
Clipper fra DHR er en populær petroleumslampe blandt sejlere og ikke-sejlere.

Den Haan, Rotherdam, i daglig tale blot DHR, startede op noget senere, havde tilsvarende en produktion af skibslanterner og petroleumslamper i 1920’erne og frem, men på grund af de svære tider, man oplevede i Holland under 2. verdenskrig, forsvandt firmaet næsten helt – og kom vel kun i gang igen fordi familien var nødt til at foretage sig noget at overleve på, da krigen endeligt var forbi. Og de havde held med det, men også et moderne syn på produkterne, der for dem fint kunne være både petroleums- og el-baserede. Og fortidens tilknytning til petroleumslamper samt hollændernes traditionelt stærke tilknytning til havet har sikkert hjulpet.

Fordi disse firmaer var med på rette tid og sted har de kunnet udvikle en portefølje af produkter med rod i petroleumslampen, som mange senere firmaer slet ikke har interesseret sig for, fordi det nu var blevet umoderne. De petroleumslampe-producenter, der ikke havde søens folk som målgruppe måtte enten lukke eller sadle om til el, da denne næste belysningsbølge skyllede over verden.

Med enkelte undtagelser, dog… Karlskrona Lampfabrik i Sverige, der også var med fra før elektriciten dukkede op, formåede gennem alle årene til nu, og stadigt, at opretholde en produktion af lamper “i gammel stil”, dvs. mange baseret på petroleum, og el-lamper, der ligner noget fra starten af 1900-tallet. De har ikke nogen maritim baggrund, så hos dem kan man købe lamper for landkrabber.

El-lamper

Når søfolk går i land, vil de gerne have lidt af søen med sig. Det kunne man da i hvert fald fristes til at tro, i betragtning af de mængder af askebægre, stue-barometre og hvad ved jeg, der findes med dekorationer i form af ankre, reb, skibe og havfruer.

Homestyle24 Seil bordlampe
“Seil” fra Homestyle24. En moderne lampe fremstillet af sejldug og reb.

Eller måske er alt dette slet ikke til rigtige søfolk, men snarere til de, der drømmer om søen? Eller som bare er åbne overfor kulturelle input fra andre verdener, andre verdenshjørner, end det, de selv kommer fra?

Elektrisk bordlampe af talje og reb
Lampe med talje. Fundet på Auctionet.

Skibsfarten har til alle tider virket dragende på historiefortællere og -lyttere. Fantastiske beretninger som Mytteriet på Bounty og Robinson Krusoe har fået mangt et barn og lige så mange voksne til at åbne op for fantasien, interessen og læringen om havet og søfarten. Og for mange har det givet mening at hænge en gammel gallionsfigur op på væggen, eller, da de blev bragt på markedet i mængder i 70’erne, et smukt sæt med skibsur og -barometer i messing.

Jac Hansen - Den lille havfrue med petroleumslampe
Den lille havfrue, et både maritimt og eventyrligt tema, sammen med en petroleumslampe af form som et fyrtårn. Designet af Jac Hansen, fundet på H.C. Andersen Information.

Og når nu alt dette med skibe var spændende allerede, hvorfor så ikke bruge samme designverden på lamperne, som jo ubetinget er blandt de mest købte design-objekter for stort set alle mennesker i den vestlige verden (prøv engang at tælle, hvor mange lamper af alle slags, du har derhjemme…!).

Der er plads til mange skibslamper i hjemmene hos ikke-søfolk. Lamper, der giver inspiration, men som ofte også emmer af godt håndværk. Lamper, der alene i kraft af deres egen eksistens bevidner, hvor dårligt udførte mange af land-produkterne egentligt er.

Og så fører det jo også lidt ekstra med sig, som f.eks. den lidt specielle “skibslampe” på åbningsbilledet.

Din næste lampe: Halogen? LED? Næh – sollys!

Parans princip-skitse
Parans’ sollys-system – koncepttegning.

Det er sommetider, som om vi går i ring – at vi udvikler den éne mere avancerede løsning efter den anden på et almindeligt problem, blot for i sidste ende at finde os selv tilbage, hvor vi startede. Men meget klogere. Og med en bedre forståelse for, hvad vi egentligt har brug for.

Parans sollamper
En plads i solen – indendørs!

Mennesker har brug for lys. Det hjælper os til at se, finde rundt og udføre vore daglige gerninger. Men det hjælper os også til at regulere vort indre ur og i det hele taget vedligeholde det komplicerede samspil mellem krop og sjæl.

Det er dog ikke alt lys, der er godt lys. Enten er der for lidt, det forurener i sig selv eller forbruger el, der forurener ved fremstillingen – eller det har simpelthen den forkerte farvesammensætning, som ikke passer til menneskets behov.

Solen er referencen for alt lys. Jo nærmere en lampe kommer på at kunne gengive solens lys, desto bedre er den. Og hvis man så også kan få lyset i så store mængder, man skal bruge det, kan man endeligt være tilfreds. Og hvor får man så dette? Jo, såmen – fra solen!

Parans sol-lampe i køkkenet
Et lyst køkken – sol-lyst!

Det er lige så enkelt, som det er genialt: fang sollyset, hvor det er, og led det hen til der, hvor det skal bruges. Og vær så parat, naturligvis, til at spæde til med elektrisk lys eller andet, når solen ikke skinner.

Firmaet Parans Solar Lighting leverer lige præcis dét. Simple systemer af solfangere, lysledere og lamper, der kan give dig sollyset, hvor du skal bruge det – uden at el-måleren løber – og så med supplement af LED-lys, når det behøves.

Konceptet kan ikke løse alle belysningsbehov, men det er som med solvarme og solceller til elproduktion, at det hjælper alt sammen – og det er nyttigt, fornuftigt og besparende, for pengepungen og for miljøet.

Jeg glæder mig så bare til den dag, hvor vi har sollys indbygget i alle huse – og hvor lampedesignere finder på nye sollamper med samme naturlighed, som de i dag designer el-lamper.

Tre bordlamper – tre skønheder

Alle har brug for bordlamper. De kan stilles på et skrivebord og give det nødvendige arbejdslys, eller de kan stå på et hjørnebord ved sofaen, på den gamle skænk eller hvad man nu har – og give det lys, der skal til, for at man kan føle sig hjemme.

Tre af de smukkeste er fra nogle af de dygtigste designere:

Le Klint 343
Le Klint 343, designet af Gunnar Biilman-Petersen og produceret af Le Klint og Holmegaard.
PH 3½-2½ Limited Edition
PH 3½-2½ Limited Edition i kobber har den samme perfekte balance mellem alle proportioner, som kendetegner alle lamper fra Poul Henningsens hånd. Fremstillet af Louis Poulsen. Modellen er en kampagnemodel, kun tilgængelig 14/3 – 15/6 2015.
Piet Hein RA 250
Piet Hein RA 250 fra Piet Hein Trading har et Poul Henningsen-lignende design men med løftede skuldre, så at sige, som bringer de klassiske linjer fra kontor-/Strindberg-lampen med ind i designet.