Auctionet? AuctioNOT!

Online-auktioner er blevet populære, og rigtigt mange brugte lamper og andet skifter hænder med hjælp af et online-auktionshus.

Auctionet, som jeg også omtalte i Om at købe lamper, er et sådant auktionshus. Det blev etableret i 2011 af de samme mennesker, som også opbyggede Bukowskis Market – et meget velfungerende auktionssted, der generelt sælger gode ting til gode priser.

Så man skulle jo tro, at Auctionet også ville blive velfungerende. Men kan man gentage en succes? Nej, åbenbart ikke.

Auctionet er ikke et eget auktionshus, men derimod den tekniske og logistiske platform, som en række auktionshuse så kan benytte sig af. Det har den fordel, at det enkelte auktionshus kan komme ud til et større publikum, som tilsvarende kan glæde sig over et større udbud af varer. Og Auktionet skal så bare sikre, at varen bliver præsenteret på internettet, at auktionsforløb og hammerslag finder sted, at der sker opkrævning af betaling – og at transport af varen bliver bestilt hos en samarbejdende transportør, som leverer den til kunden eller til et udleveringsted efter kundens valg.

Og her knækker filmen så. For ud over at varerne ofte bliver noget mangelfuldt præsenteret, og dermed næppe opnår den højeste mulige pris – et problem, Auctionet deler med mange andre online-auktionshuse – så er det åbenbart også svært at få samarbejdet mellem flere parter til at fungere hensigtsmæssigt. Så længe alt går efter planen, er det godt – men når noget glipper, bliver det ikke rettet op. For hvem af flere parter har bolden, når et problem skal løses?

Auctionet er svensk, på godt og ondt. Sverige er et dejligt land for den, der designer arbejdsprocesser, for svenskerne følger rent faktisk disse (hvilket man ikke kan sige om danskerne), men til gengæld bliver de ved med at følge procedurer, selv når disse ikke virker. I det offentlige Sverige har man så en masse ombudsmænd, man kan anmelde enhver form for fejl til – og som så kan pege på, hvem der ikke har fulgt proceduren, eller gøre opmærksom på, at denne trænger til at blive lavet om. Men private firmaer har typisk ikke nogen ombudsmand – ingen, der gider at lytte til historier om fejl – så de bliver ved og ved i evighed med at gøre tingene forkert. Så længe alle følger procedurerne, har alle gjort deres job, uanset resultatet.

Hos Auctionet har jeg aktuelt det problem, at en lampe, jeg købte for to fulde måneder siden, stadig ikke er dukket op på det lokale udleveringsted. Henvendelser til Auktionet har givet “svar” i form af “det tager typisk 2 – 4 uger”, eller “den kommer i denne uge”, og ingen har interesseret sig for at forklare, hvad der egentligt foregår. Det sælgende auktionshus har heller ikke ønsket at fortælle, hvorfor lampen er forsvundet, men siger blot, at de har givet besked til transportfirmaet om at kontakte mig. Transportfirmaet har imidlertid ikke givet lyd fra sig.

Jeg var dog forbi transportfirmaets, Artmove‘s, udleveringsted for en måned siden i anden anledning, og dér lykkedes det at få lidt information, uofficielt, fra en medarbejder: tilsyneladende havde man sendt en lastbil fuld af auktionsgods i den forkerte retning, så den var kørt til Norrland (hvilket er ret langt væk fra Malmø, hvor jeg bor). Medarbejderen fandt det ganske morsomt og kunne i øvrigt ikke sige noget om, hvornår jeg så kunne få lampen, men “måske i denne uge”.

Nu kan man jo undre sig over, hvordan et auktionssite, et auktionshus og et transportfirma kan overleve en sådan amatøragtig måde at håndtere kunderne på. For mit vedkommende er det dog afgjort: jeg vil ikke handle mere med nogen af dem. Og jeg overvejer stadig, om jeg skal anmelde dem for tyveri af lampen eller måske bedrageri – hvem ved, om lampen nogensinde har eksisteret, eller om den tilsyneladende online-auktion blot var et svindelnummer?

–oOo–

Auctionet - ingen levering
Der mangler et vigtigt led i Auctionet’s proces.

Cover-tegningen viser den procedure, som Auctionet er stolte over at have fået til at fungere – i følge deres website – med min rettelse, så den svarer til den proces, jeg som kunde oplever.

Der kan ske fejl i alle virksomheder, men når samtlige involverede er ligeglade og undlader at reagere på adskillige henvendelser – så er den gal!

Støt en god sag – og få en spændende lampe

Sommetider kan man gøre en god gerning, og samtidigt selv få noget ud af det. Sådan er det med velgørenhedsauktioner: man køber en ting, som man selv får glæde af, og alle pengene går til at glæde nogle andre. Det er en win-win situation.

Lige nu har Lauritz.com en sådan auktion, hvor man kan byde på bl.a. en Miffy Lamp, som kan ses på billedet, til fordel for Ungdommens Røde Kors. Lampen er designet af hollandske Dick Bruna og er lidt usædvanlig, men den er nem at have med at gøre – oplyses af LED-pærer og kan indstilles til flere forskellige lysstyrker, og er god som natlys til de små.

Miffy-lamperne (som findes i flere størrelser) kan være svære at få fat i – de er udsolgt de fleste steder, og måske er dette sidste chance i lange tider – eller nogensinde – for at få én?

Se evt. mere om lampen på Mr. Maria’s hjemmeside (på engelsk).

 

Den mystiske “Tiffany”-lampe

Tiffany-stil hængelampe
Tiffany-stil hængelampe med solidt ophæng. Fundet på Auctionet.

Tiffany Studios i New York producerede i perioden 1878 – 1933 nogle af de mest spektakulære Art Nouveau lampedesigns, hvor det bærende element efterhånden blev kunstfærdigt udførte skærme af glasmosaik.

Senere har andre virksomheder fortsat traditionen, som f.eks. Dr. Grotepass i Essen, Tyskland, der laver kopier af de gamle modeller. Men mange andre producenter har noget lignende på programmet, som så også uden videre bliver kaldt for Tiffany-lamper.

En model, der typisk benævnes sådan, kan ses på denne artikels cover-foto. Den viste lampe er fundet på Auctionet, en anden kan f.eks. ses på Tradera, men de optræder lige for tiden i mængder hos de forskellige internet-auktionshuse i både Danmark, Sverige og Tyskland. Sommetider kaldes de antikke, andre gange nyproducerede, sommetider er de angiveligt fra Tyskland, ca. 1915, andre gange er de fra USA. Den viste model er den almindeligste, men den findes også med et par andre farver glas i skærmen.

Lampen er ret stor, omkring 45 cm i diameter, og har en indre,  stor kuppel af opalglas, der gemmer på en enkelt fatning med plads til selv en stor sparepære. Kronen/overskærmen er en separat skærm, som ligger løst ovenpå hovedskærmen. Glasset er indfattet i antikbehandlet messing.

Jeg har selv en, som bestemt ikke ser nyproduceret ud, snarere fra 1950’erne eller deromkring, hvis jeg skal gå efter ledning/fatning osv., men den er helt uden mærker eller påskrifter, og derfor ved jeg ikke, hvem der har produceret den.

På ingen af de mange andre tilsvarende, jeg har set på auktion for nyligt, har der været nogen præcis angivelse af producent.

Så hvor kommer disse lamper egentligt fra? Er de nye eller gamle? Fra Tyskland, USA, Sverige eller Danmark?

En spændende ting at forske i, men hvis nogen ved noget, er jeg meget interesseret i at høre nærmere.

Læs også

Dr. Grotepass Studios’ hjemmeside