Stilarter

Når vi i det daglige bruger lamper, er det ofte uden overhovedet at lægge mærke til dem – først når lyset går, bemærker vi dét. Men selv i den situation er det nok mere afbryderen på væggen, vi interesser os for, end det er lampens design.

Og ser vi endeligt på designet, er det ofte med en tanke om, hvorvidt lampen giver tilstrækkeligt lys, er placeret det rigtige sted osv., altså rent praktiske overvejelser, og så sommetider suppleret med en hurtig fornemmelse af, om vi synes, lampen er pæn. Der kan også være et element af genkendelse involveret, som når vi ser en PH5-lampe og tænker “er det ikke en PH-lampe?”, og måske, for de teknisk interesserede, en tanke om, hvorvidt lampen bruger den éne eller den anden type af lyskilde.

Men designet på lamperne er meget mere, meget større end dette. Dels har designstrømningerne i vid udstrækning fulgt de generelle tendenser indenfor design, så vi altså har både barok og skønvirke repræsenteret. Og dels har lampens type haft en indvirkning på designet, ofte som en form for forlængelse af den kendte teknologi på den tid, hvor lampetypen blev opfundet. Et eksempel: petroleumslamper blev i starten ofte placeret ovenpå en stearinlysestage, simpelthen som en erstatning for stearinlyset, og de første elektriske lamper blev ofte designet, så de lignede petroleumslamper.

På denne side vil jeg løbende liste de typiske designstrømninger med links til sider, der nærmere beskriver, hvordan man genkender dem, hvordan de har været anvendt på forskellige lampetyper, og hvordan de evt. påvirker brugen af lampen.

Nogle af stilarterne:

  • Barok
  • Rokoko
  • Empire
  • Sen-renæssance
  • Skønvirke/jugend/art nouveau
  • Funktionalisme (funkis)

Indtil listen for alvor begynder at tage form, prøv engang at se på Wikipedia om stilperiode.

Del dine tanker