Elektriske lamper

De fleste elektriske lamper kræver ikke nogen særlig vedligehold, men det er vigtigt at sørge for, at ledninger, fatninger og stik er hele og ubeskadigede, og at lampen er forsynet med lyskilder efter producentens anvisninger, dvs. at der ikke er en pære i lampen, som afgiver for meget varme eller trækker for meget strøm, i forhold til hvad lampen er designet til.

Reservedele i form af nye ledninger, fatninger og stik kan fås omtrent i ethvert supermarked eller byggemarked og hos elektrikere og lampeforhandlere. Montering og udskiftning er normalt tilladt for alle og kræver ikke nogen speciel uddannelse eller certificering, men hvis man ikke ved præcist, hvad man skal, eller hvis man er en af dem, der har “ti tommelfinge”, så er det det bedst at alliere sig med en mere erfaren reparatør.

Skærme kan generelt også købes overalt, men man skal sørge for, at skærmen har en størrelse og type, og er lavet af et materiale, der passer til lyskilden. Visse lyskilder afgiver så meget varme, at de kan smelte eller sætte ild til en skærm af plast eller stof, og sommetider er det bedst at vælge en skærm, der er åben foroven, så varmen kan slippe ud. Det gør så, at man skal tørre støv af lyskilden, hvilket skal ske med lampen slukket, uden brug af vand (eller i givet fald med en hårdt opvredet klud), og alt skal være helt tørt, inden man igen tænder lampen.

Alle lamper

En række firmaer tilbyder at reparere de fleste elektriske lamper – eller i hvert fald at se på lampen og give forslag til, hvad man kan gøre.

Særlige lamper

Visse lamper kræver særlige reservedele eller særlige kundskaber.

Kongelyslampen

Denne gamle klassiker fra Fog & Mørup, senere også produceret af Horn Belysning, har i nogle udgaver en papir- eller plastskærm, der kan krakelere eller misfarves med tiden. Der findes en ekspert i Odense, som tidligere har tibudt reparation af lampen, Lampesamleren. Han har dog valgt at stoppe reparation for andre af netop denne model. Se mere på siden om Kongelyslampen.

PH-lamper

Nogle PH-lamper kan med tiden kræve et nyt ophæng eller måske nye afstandsstykker. Producenten af lamperne, Louis Poulsen, fører også nogle vedligeholdelsessæt til visse modeller. Find et link til firmaet på siden om Louis Poulsen, og kontakt dem for muligheder og nærmeste forhandler.

0 tanker om “Elektriske lamper”

Del dine tanker