Schneider Electric

International koncern med hovedsæde i Frankrig. Kan føre rødderne tilbage til 1836, hvor de oprindelige stiftere, brødrene Schneider, med udgangspunkt i mineindustrien blev involveret i produktion af Frankrigs første lokomotiv. Derefter fulgte mange år med våbenproduktion og anden tung industri.

I slutningen af 1800-tallet blev man engageret i produktion af elektriske formål som generatorer og kraftværker, og siden har man haft berøring med snart sagt alt, hvad der er elektrisk, fra produktion af vandkraftværker og atomkraftværker – til computere og glødelamper.

Det ser ikke ud til, at Schneider Electric har været engageret i lampeproduktion i noget større omfang, men man har dog i dag en division for nødbelysning foruden et datterselskab i USA, Juno Lighting Group, der producerer armaturer til professionel belysning og blev overtaget i 2005.

Sidebemærkning

Har ingen relation til Hugo & Alfred Schneider AG / HASAG.

Læs også

Del dine tanker