Piet Hein Trading / Designshop

Piet Hein RA pendel metal Chrome
RA pendel, forkromet. Findes også som bord- og gulvlampe og i forskellige materialer og farver.

Piet Hein Trading i Middelfart er et firma drevet af Hugo Piet Hein, søn af Piet Hein (1905-1996), den berømte digter, forfatter, matematiker, opfinder og designer – og den hidtil eneste person, der har fået patent på en geometrisk form, superellipsen, der er blevet brugt som grundlag for en del af hans designs. Firmaet er etableret i 2003 som et 100% ejet datterselskab af Piet Hein A/S, stiftet af bl.a. Piet Hein i 1990.

Firmaet sælger forskellige Piet Hein-produkter, herunder lamper og lysestager, dels gennem forhandlere og dels gennem webbutikken Piet Hein Designshop. Man har tilsyneladende ikke nogen egenproduktion.

Lamperne omfatter nogle få, men spændende modeller, og i følge firmaet selv går Hugo Piet Hein af og til på opdagelse i Piet Heins mange optegnelser og finder dér flere spændende designs – så der kan komme flere lamper til. De slanke, minimalistiske lysestager i rustfrit stål har været meget populære og kræver næppe nogen nærmere præsentation. De findes også som væghængte modeller og som kandelabrer – og i farver. Desuden er der et lille udvalg af superelliptiske glasstager.

Piet Hein Karlsvognen Rainbow
Karlsvognen Rainbow – en farverig kandelaber.

Piet Hein designede allerede i 1931 RA-lampen, som var i tråd med tidens trend omkring blændfrit lys, men som benyttede en mere enkel måde at nå det på, end f.eks. Poul Henningsens lamper, der havde mange skærme. RA-lampen har kun en enkelt, foruden hovedskærmen – og tillader dermed mere lys at slippe ud af lampen. Man får altså et større lysudbytte af en given lyskilde. Alt er omhyggeligt beregnet – Piet Hein var ikke matematiker for ingenting – så lyset bevæger sig præcist derhen, hvor det skal.

Også de øvrige lamper er gennemtænkte og beregnede og har en befriende enkelthed over sig.

Læs også

Piet Hein Sinus bordlampe
Sinus bordlampe. Findes også som pendel og gulvlampe. Designet i 1967.
Flora Folio pendel. En ganske stor lampe, designet i 1969.
Flora Folio pendel. En ganske stor lampe, designet i 1969.

0 tanker om “Piet Hein Trading / Designshop”

Del dine tanker