Nybro Armatur, NAFA

NAFA bordlamper med skruefæste og svanehals
Bordlamper med skruefæste og svanehals. Fundet på Tradera.

Nybro Armaturfabrik AB i Nybro, Sverige, var virksom i perioden 1948 til starten af 2004, hvor firmaet gik konkurs. Derefter overtog møbelfirmaet Materia mærket og rettighederne til produkterne, men producerer aktuelt ikke nogen lamper. Måske fordi Materia samme år blev overtaget af kontormøbel-koncernen Kinnarps og derfor skulle fokusere på netop møblerne?

Indtil 1980’erne producerede NAFA et stort antal lamper, som man i dag finder i rigelige mængder på brugtmarkedet – men ofte til gode priser. Der var tale om solide materialer og innovativt design, der havde et populært mix mellem klassisk snit og moderne udtryk.

Men fra starten af 1980’erne skiftede man fokus til at producere og markedsføre sig mod det offentlige miljø, og længe med stor succes.

NAFA bordlamper med kugleformede skafter
Bordlamper med kugleformede skafter. Fundet på Bukowskis Market.
NAFA bordlamper med lys i foden
Bordlamper, der også har separat lys i foden. Fundet på Auctionet.

Læs mere

NAFA bord- og gulvlamper med halvkugleformet skærm
Gulvlampe og bordlamper i minimalistisk stil. Fundet hos Lauritz.com.

Del dine tanker