Nordlux

Nordlux Float
Float pendler, designet af Bjørn + Balle.

Nordlux er en Aalborg-baseret virksomhed, der udvikler og sælger et stort sortiment af lamper til brug såvel indendørs som udendørs. Firmaet er grundlagt i 1977 med, efter eget udsagn, målsætningen at tilbyde kvalitetsprodukter til en lav pris. Lamperne sælges af et stort antal forhandlere i ind- og udland.

Historie

Nordlux Cult væglampe
Cult væglampe, af Bønnelycke. Findes også i grå og som bordlampe.

I 2005 købte Nordlux en del af sortimentet (udendørslamperne samt nogle af indendørslamperne) af Horn Belysning, som efterfølgende skiftede navn til Lightyears og indrettede sig mod en high-end profil. De to firmaer havde inden da været skarpe konkurrenter på de billigere lamper.

Designere

I følge firmaets hjemmeside står følgende designere og designfirmaer bag firmaets modeller:

Bønnelycke MDD, Jesper Olsen, Anders G. Ellegaard, Kaare Bækgaard, Carlo Volf, Jørgen Buchwald, Bjørn + Balle samt Antonio Sena.

Samfundsengagement

Som en af de få virksomheder, er Nordlux åbent engageret i samfunds- og miljøforhold i forbindelse med deres produktion og samarbejde med andre virksomheder, og de har defineret et sæt etiske regler.

På deres hjemmeside nævner de bl.a. en række af deres aktuelle aktiviteter på området:

  • Positiv dialog med leverandører i Østen
  • Medlem af B.S.C.I.
  • Miljøhensyn – energibesparelse i produkter og brændstofreduktion i firmabiler
  • enable.dk
  • Kræftens Bekæmpelse
  • wwf.dk
  • Projekt om svanemærkning af lamper

Læs også

Nordlux’ hjemmeside

Nordlux - Multi Colors, beskåret
Multi Colors, designet af Nordlux.

Del dine tanker