Kähler Keramik / Kähler Design

Kähler Keramik for Le Klint bordlampe
Kähler for Le Klint, bordlampe. Fundet hos Lauritz.com. Den minder jo noget om f.eks. Le Klint 343, gør den ikke?

Ud over vaser, askebægre, skåle og alt andet, man kan lave af keramik, har Kähler haft en omfattende produktion af lamper. F.eks. nogle meget vellykkede modeller for Le Klint, men også mange andre. Desuden finder man en del lysestager.

Kähler Keramik blev startet i 1839 i Næstved af Herman Joachim Kähler (1808-1889) som et lokalt pottemageri, mens den mere industrialiserede udgave af virksomheden blev sat i værks, da sønnen Herman August Kähler (1846-1917) tog over i 1875 (broderen Carl Frederik overtog samtidigt den lokale del af virksomheden).

Især i 1960’erne og starten af 70’erne var der Kähler-keramik i alle hjem, og ofte en keramik-pendel over sofabordet, men så løb tiden fra keramikken og firmaet gle ud af familiens eje i 1974. Efter en række ejerskifter lukkede det til sidst helt ned.

Rygterne vil dog vide, at Kähler Design (se nedenfor) planlægger at genetablere produktion af lertøj i Kähler Keramiks gamle bygninger i Karrebæksminde ved Næstved.

 

Kähler Keramik lysestager
Kähler Keramik lysestager, fundet på DBA.
Kähler Keramik grå lysestager af Svend Hammershøi
Kähler Keramik, grå lysestager af Svend Hammershøi. Fundet hos Antik Postludiet.
Kähler Keramik for Le Klint bordlampe
Endnu en Kähler for Le Klint. Fundet hos Lauritz.com.
Kähler Design Omaggio lysestage
Kähler Design Omaggio lysestage.

Kähler Design, som i disse år har succes med moderne Kähler-keramik og andet med Kähler-logo, er en ny virksomhed, etableret af Frantz Longhi i 2008, som har overtaget rettighederne til det gamle navn. Kähler Design sælger bl.a. lamper, lysestager og nogle ret nyskabende “lanterner” af form som huse, hvor lyset stråler ud af vinduerne.

Kähler Design Mella Lampe
Kähler Design, Mella Lampe, her i grøn.
Kähler Design Fiducia lysestage og vase
Kähler Design Fidusia, en kombineret lysestage og vase.
Kähler Design Urbania lanterner
Kähler Design, en lille by af Urbania lanterner.

Læs også

Kähler Designs hjemmeside

Kähler Keramik, petroleumslampe, af HAK
Kähler Keramik, petroleumslampe designet af HAK. Fundet hos Lauritz.com.

Del dine tanker