Julius Pintsch Aktiengesellschaft / Petro-Pintsch

Blikkenslageren Carl Friedrich Julius Pintsch (1815-1884) etablerede i 1843 i Berlin et firma, Julius Pintsch AG, som indledningsvist producerede olielamper og lygter. Med opfindelsen af et gasur i 1847, opfindelsen af den såkaldte Pintsch-gas i 1851 og den første ordre på gasbelysning af togvogne samme år, blev firmaets hovedretning sat, selv om Pintsch, som de fleste industrivirksomheder dengang, også blev involveret i produktion af mange andre produkter, så som skrivemaskiner og torpedoer.

Pintsch-gas var renset, komprimeret gas, der var fremstillet af nafta/råbenzin og som brændte med en klar og stabil flamme, selv under de rystelser og andre bevægelser i togvogne mm., der ellers var kendt for at kunne slukke f.eks. petroleumslamper. Hver togvogn blev forsynet med en gastank og et system af gasrør og kunne dermed give et så godt lys, at det var muligt at læse ved det. Da tankene skulle fyldes op, var der grundlag for at Pintsch etablerede et stort antal produktionssteder for gassen.

Salget af gas til togvogne gik godt i Tyskland, og i 1881 og frem til 1920’erne opbyggede og drev man desuden en succesfuld forretning i USA med gasbelysning af togvogne, hvorefter gasbelysning af togvogne blev afløst af elektrisk belysning. Selv om Pintsch også havde været involveret i aktiviteter omkring elektrisk lys, herunder produktion af elpærer, kom disse undervejs til at indgå i firmaet Osram, der var udsprunget af Auer-selskabet.

Fra 1890 producerede man også gasdrevne bøjer og leverede gas-løsninger til ubemandede fyrtårne.

I 1924 fusionerer firmaet med Bamag Meguin AG, der selv samme år var et resultat af en fusion mellem BAMAG (Berlin-Anhaltische Maschinenbau Aktiengesellschaft), etableret i 1872 og Meguin (Dillinger Fabrik Gelochter Bleche Franz Meguin & Co. AG), grundlagt i 1901, og blev til Pintsch-Bamag AG.

Under 2. verdenskrig gik det for Pintsch-Bamag som for mange andre tyske virksomheder, og et stort antal tvangsarbejdere producerede for firmaet, samtidigt med at hovedparten af dets fabrikker blev bombet. Desuden blev de østtyske aktiviteter nationaliseret. Ikke desto mindre var det muligt efter krigen at etablere Julius Pintsch West KG, og selv om de vesttyske virksomheder dermed i første omgang var adskilt i en Pintsch- og en Bamag-virksomhed, blev de  i 1953 fusioneret og blev igen til Pintsch-Bamag AG.

Da var koncernens aktivitetsområder koncentreret om emner som produktions-processystemer, metallurgiske processer og signalsystemer til jernbaner, men der var stadig også produktion af gasure. Siden har der været en del opkøb og frasalg, men virksomheden indgår siden 1987 i Schaltbau Holding AG og er i dag koncentreret om “systemer og services til jernbaner og industri”, som de selv formulerer det. hvilket omfatter signal- og varslingssystemer, displays, belysning, døre og strømforsyninger til togvogne.

Firmaet har i dag ikke nogen produktion af lamper ud over de, der indgår som signallys på tog, så som forlys og baglys til togvogne, samt diverse kabinelys, trinbelysning med mere.

En tryklampe af Petromax-typen bliver på et tidspunkt, før eller efter 2. verdenskrig, produceret under navnet Petro-Pintsch. Nogle kilder mener at vide, at denne var produceret af Metallwarenfabrik Meyer & Niss.

Læs også

Del dine tanker