Hugo und Alfred Schneider AG / HASAG

HASAG Kronos 1914
HASAG’s Kronos-lampe, model 1914, i funktion. Fundet på hrup.org.

Tysk virksomhed, grundlagt som Haeckel & Schneider i Leipzig i 1863, fortrinsvist som producent af lamper. I 1871 overtog Hugo Schneider hele virksomheden, som i 1899 blev omdøbt til Metallwarenfabrik Hugo Schneider, og ved samme lejlighed gjort til et aktieselskab. Man begyndte fra 1902 at producere tryklamper baseret på et svensk patent (må være Lux), med navnet Keros. I 1903 overtog man Wild & Wessel’s brænderproduktion, og på baggrund af et eget patent fra 1906 startede man i 1908 produktionen af en egen petroleumslampe med glødenet, Kronos Modell 1908, som fandtes i størrelser fra 16”’ til 30”’. Lamperne havde centralt luftindtag.

Navnet skiftede til Hugo und Alfred Schneider AG, med kortnavnet HASAG, på et tidspunkt, da sønnen Alfred overtog ledelsen.

Keros-Invert-Lampe nr. 30 fra 1910
Keros-Invert-Lampe nr. 30 fra 1910 – med lufttryk.

I 1926 udtager de fire virksomheder Erich & Graetz, Hugo Schneider, J. Hirschorn og Continental Licht to fælles patenter, DE 461698 og DE 513988,  bl.a. på en særlig brændertype, “helical coil vaporizer”, som udgør grundlaget for den moderne udgave af Petromax og lignende lamper.

Keros-Invert-Lampe nr. 29 fra 1910
Keros-Invert-Lampe nr. 29 fra 1910 – med kulsyretryk.

I 1930 overtages lampe-producenten Kaestner & Toebelmann, der bl.a. medbringer et varemærke i form af en bi (navn og logo), selv om det angiveligt ikke er det i det daglige benyttede mærke.

Stübken & Co. BAT-logo
Stübken & Co.’s BAT-logo fra 1936 – brugt til eksport. Fundet på Sturmlaternen (anonymt website).

Virksomheden blev engageret i produktion af patronhylstre og lignende under 1. verdenskrig, og senere, fra 1933, blev dette samt yderligere våbenproduktion igen en væsentlig beskæftigelse. Man er dog fortsat engageret i lampeproduktion, og i 1937 købes konkurrenten Stübken & Co. samt firmaets mærker Fledermaus, Chauve-Souris og BAT, med tilhørende flagermuselogo.

Våben fylder en del – i følge nogle kilder ophører man fra 1940 med at producere lamper for helt at koncentrere sig om våben – og fra 1944 bliver man eneproducent af panserværnsgranaten Panzerfaust. Under 2. verdenskrig benyttede man sig i rigt mål af tvangsarbejdere fra koncentrationslejre og drev en egen tvangsarbejdslejr, hvorfra arbejderne/fangerne blev sendt bort på dødsmarcher i 1945. I forbindelse med Tysklands og Sovjetunionens invasion og deling af Polen overtager man også nogle polske fabrikker. Ledelsen af firmaet bliver senere dømt for krigsforbrydelser, og firmaet tvangslukkes.

Imidlertid eksisterer bygninger og maskiner stadig umiddelbart efter krigen, og det overtages umiddelbart af først den russiske administration, senere af den østtyske stat. Efter krigen blev der således i første omgang produceret diverse metalgenstande, herunder også lamper, som angiveligt igangsættes umiddelbart på de eksisterende maskiner, da krigen er slut (hvilket stemmer dårligt sammen med, at lampeproduktionen skulle være nedlagt fem år tidligere), og lamperne bliver i denne periode mærket med et “Made in Thuringia” eller Thüringia, men i 1947 blev fabrikkerne demonteret af russerne og de fleste bygninger sprængt i luften. Der havde i øvrigt været problemer med at afsætte produkterne i Vesten, eftersom virksomheden formelt var tvangslukket (pga. krigsforbrydelserne) og varemærkerne derfor ikke anvendelige. En del af produktionsapparatet endte dog tilsyneladende i England, hvor bl.a. Chalwyn fik gavn af det.

Patent og navnerettigheder til HASAG- og BAT-lamperne blev dog alligevel til sidst overtaget af VEB MEWA, Leipzig, der kombinerede disse med Feuerhand-maskiner og tegninger (men ikke navnet), som de havde overtaget fra det nationaliserede Hermann Nier Feuerhandwerk. HASAG-lamper blev derefter produceret frem til udgangen af 1973, hvor rettighederne udløb og BAT-lamper til 1990, hvor Østtyskland brød sammen.

Efter 2. verdenskrig blev der desuden drevet en virksomhed i byen Zug i Schweiz, der producerede lamper på licens med navnet HASAG (i følge nogle kilder drev den også import og distribution af de østtyske lamper). Den blev etableret i 1932 og drevet af Eugen Schatz som enkeltmandsvirksomhed indtil sin død i 1959. Schatz købte i 1946 restlageret af komponenter fra østtyske HASAG i forbindelse med lukningen af virksomheden. I 1960 blev produktion og handel overtaget af Meinrad Aschwanden (en mangeårig medarbejder hos Eugen Schatz), igen etableret som enkeltmandsvirksomhed. Han flyttede sin virksomhed til Goldau i 1967. Virksomhederne leverede især til den Schweiziske hær, som tidligere havde brugt lamper fra Tilley, men da den i 60’erne tog imod et godt tilbud fra Heinze i Tyskland på Petromax-lamper, måtte den Schweiziske produktion reduceres. Virksomheden og produktionen fortsatte dog indtil ca. 1992, og virksomheden blev formelt nedlagt i 2002.

Lamperne er gennem perioden mærket med en af følgende etiketter:

  • Eugen Schatz Zug
  • Meinrad Aschwanden “Schatz leuchten” Zug
  • Meinrad Aschwanden Goldau

Schatz tog i 1952 patent på en glødenetanordning på glødenetkarburatorer, og havde tidligere udtaget at par andre patenter, ét vedr. lamper, et andet vedr. en brødskærer.

Sidebemærkninger

Selv om firmaet Schneider var involveret i våbenproduktion, var det ikke det, den engelske musiker David Bowie tænkte på, da han på sit album Heroes navngav et af numrene “V2 Schneider” – i stedet var det angiveligt Florian Schneider fra bandet Kraftwerk, der på denne måde skulle hyldes. Så vidt vides var HASAG ikke involveret i produktionen af V2-raketterne.

Firmaet har ingen relation til Schneider Electric.

Læs mere

0 tanker om “Hugo und Alfred Schneider AG / HASAG”

Del dine tanker