Gusums mässingsbruk

Gusums Bruk kugle-petroleumslampe
Petroleumslampe i kuglelysestage-design med kuppel som verdenskort. Fundet på Bukowskis Market.

Svensk producent af messing, beliggende i Gusum. Også kendt, siden 1875, som Gusums Bruk. Har produceret lysestager, petroleumslamper og meget andet i messing og andre metaller og er måske især kendt for kuglelysestagerne (et design, de ikke var ene om, mens som de havde stor succes med).

Virksomheden startede i 1653 som et kanonstøberi og fortsatte med mange metal-relaterede aktiviteter, skiftede navn et par gange, fusionerede og købte op (bl.a. danske Nordmetal A/S, tidligere NKT Metaller, i 1983), indtil 1988, hvor firmaet gik konkurs.

Gusums Brug kuglelysestager og blækhus
Kuglelysestager og blækhus. Fundet på Bukowskis Market.

I Gusum produceres der stadig i dag visse messing-genstande af Nordic Brass Gusum AB, det fortsættende selskab efter ovennævnte konkurs, som i øvrigt også har en dansk afdeling.

Nordic Brass AB har leveret messing til Gusum Mässing AB (tidligere Metallslöjden) fra starten i 1973 indtil dette firmas lukning i 2010.

I dag bruges varemærket Gusum Messing af hjemindretnings-grossist og web-butik Mr. Fredrik, men dette mærke er ikke relateret til Gusum Mässing eller Gusums Bruk.

Gusums Bruk skrivebordssæt
Ikke alt var kugleformet! Her et skrivebordssæt i empirestil. Fundet på Bukowskis Market.

Læs også

Metallslöjden Gusum lysestager
Et par lysestager fra Metallslöjden Gusum, 1977. Fundet på Auctionet.

Del dine tanker