Graetz / Ehrich & Graetz

Tysk producent af petroleumslamper og -brændere, oprindeligt etableret i 1866 som Lampen-Fabrik Ehrich & Graetz OHG af Albert Graetz (1831-1901) og Emil Erich (d. 1887). Denne virksomhed var en videreførelse af blikkenslageren Albert Graetz’ produktion af bl.a. minelamper, som han startede op i 1859, angiveligt på det tidspunkt med opfindelsen af den første ikke-sodende petroleumslampe.

Foruden lamper opfandt og producerede Ehrich & Graetz den udbredte Matador-brænder, og man havde også ovne, kogeapparater og varmeapparater på programmet, alt baseret på flydende eller gasformet brændsel, og man producerede desuden fladvæge- og Kosmos-brændere.

Petromax bordlampe nr. 822
Petromax bordlampe nr. 822. Fundet på Pressure Lamps International.

I 1897 overtog sønnerne Max (1861-1936) og Adolf (1860-1909) forretningen, og derefter indledte man i 1908 produktion af elpærer med navnet Esso og fra 1910 også glødenet-brændere og -lamper med navnene Eugeos og Famos på programmet. Desuden producerede firmaet forskellige elektriske apparater. Tryklampen Petromax bliver indledningsvist udviklet i 1910 af Max (der på grund af sin interesse for petroleum havde øgenavnet Petroleum Max) – lampen patenteres og markedsføres dog først i 1921 (givetvis forsinket af første verdenskrig og af, at firmaet var løbet ind i økonomiske problemer efter krigen på grund af tabet af en fabrik).

Under første verdenskrig var firmaet engageret i produktion af våben, og fra 1925 kastede man sig over produktionen af radioer (firmaet blev i 1933 omdøbt til Graetz – Radio AG), hvilket i sidste ende var med til at gøre virksomheden, eller snarere dens vesttyske efterfølger (se længere nede i teksten), attraktiv for en overtagelse i 1961 af Standard Elektrik Lorenz, som lagde aktiviteterne ind i dets Audio Video-division – der senere blev solgt til finske Nokia.

Man faciliterede flere mærker i markedet: Petroleumsbrændere med navnene Kosmos, Mirador, Salvator, Matador og Esso. Lamper med navnene Esso, Wunder og Juno samt Petromax. Dertil en række mærker for varmeovne med mere.

Ehrich & Graetz Graetzin-Light reklame
Reklame i England, 1909, for Graetzin-Light. Fundet på Grace’s Guide.

Graetzin var et mærke, man fra 1905 brugte til gas- og benzin-brændere samt -lamper, og det udviklede sig til også at omfatte karburatorer til biler.

I 1926 udtog de fire virksomheder Erich & Graetz, Hugo Schneider, J. Hirschorn og Continental Licht et fælles patent på en særlig brændertype, “helical coil vaporizer”, som udgør grundlaget for den moderne udgave af Petromax og lignende lamper.

En overgang fra 1926 havde man et samarbejde med firmaet J. Hirschhorn om deres populære mærke AIDA, etableret gennem det nye firma, AIDA Gesellschaft fur Beleuchtung und Heizung. Identiske produkter, der deler reservedele, blev markedsført som både AIDA og Petromax. Samarbejdet førte til enden for J. Hirschhorn, og AIDA blev helt overtaget af Graetz i 1928 (hvorefter de jødiske ejere af J. Hirschhorn flygtede ud af det stigende anti-semitiske Tyskland).

Baseret på førnævnte fælles patent blev de nye Petromax-lamper af stormlygte-typen hurtigt populære, og ud over direkte salg indgik man også et samarbejde med Aladdin i England om en fælles lampe, produceret af Ehrich & Graetz men solgt i England under mærket Aladdin Petromax. Dette samarbejde varede gennem 1930’erne, men ophørte i forbindelse med 2. verdenskrigs udbrud.

Af annoncer fremgår det, at firmaet også i tiden omkring 1930 leverede elektriske belysningssystemer til togvogne.

Under krigen, i 1943, skiftede Ehrich & Graetz navn til Graetz og ændrede tilsvarende logoet, der før, under de to drager, havde et E indeni et G, til blot at have et G.

Graetz’ produktionsanlæg lå i det område, der efter 1945 blev til Østtyskland. Produktionen fortsatte i første omgang næsten uændret, men så blev firmaet nationaliseret i 1948 og omdøbt til VEB Graetz Werk, der også umiddelbart fortsatte produktionen af Petromax. I 1950 blev det østtyske firma igen omdøbt, denne gang til VEB Fernmeldetechnik Treptow, og Petromax-produktionen ophørte snart derefter.

Greatz AG lykkedes at genetablere sig i Vesttyskland, denne gang dog som et aktieselskab med eksterne investorer, og begyndte at producere Petromax fra 1949. Efterspørgslen steg derefter hurtigt, og der blev produceret millioner af Petromax-lamper, fortrinsvist til eksport. i 1959 blev AIDA fusioneret ind i Graetz KG (den producerende del af Graetz-koncernen), som samtidigt overtog rettighederne til Petromax-navnet. Graetz havde i mellemtiden udviklet sig til altovervejende at være en elektronikvirksomhed, hvis radioer havde stor succes, og da ejeren Erich Greatz, som ikke havde nogen arvinger, ønskede at træde tilbage i 1961, blev firmaet solgt til højestbydende. Det blev SEL (Standard Elektrik Lorenz, skabt i 1958 gennem fusion af Standard Elektrik AG og C. Lorenz AG) og Westfälische Kupfer- und Messingwerke AG, sidstnævnte med en 24,5% investerings-strategisk ejerandel.

Schott Glaswerke Mainz overtog rettighederne verden over til Petromax-patenter og navn, og de gav Heinze, der tidligere havde været komponent-leverandør til Graetz, licens til at producere Petromax.

Graetz Scala TV, 1962
Svensk Graetz TV, model Scala, fra 1962-kataloget.

SEL udviklede eletronikdelen af Graetz i 1960’erne og frem, og havde bl.a. stor succes med produktion af fjernsyn, som i 1960’erne havde deres store gennembrud, og som f.eks. i Sverige blev samproduceret med den lokale producent AB Tjernelds Radiofabrik under mærket Graetz, men i 1987 blev hele området for audio/video solgt til finske Nokia.

I 1970’erne var presset fra asiatiske kopier blevet for stort, og Heinze flyttede produktionen af lamper til firmaet Casa Hipólito i Portugal og producerede dér Petromax-lamper under navnene Petromax, Geniol og Hipólito samt muligvis AIDA. Senere flyttede man produktionen til Kina og måtte konstatere, at den kinesiske producent Santrax også fremstillede kopier i eget navn.

I 2006 overtog Pelam International Ltd. (i første omgang under navnet DURAN Produktions GmbH & Co. KG) rettighederne til Petromax og spredte produktionen af de enkelte komponenter til en række forskellige producenter. Pelam’s rettigheder til mærket gælder dog ikke USA, hvor det siden slutningen af 1990’erne havde tilhørt American Lamp Supply Co., som ikke udnyttede det, og da rettighederne udløb i 2006, anmeldte BriteLyt mærket som deres (i USA). De markedsfører dog i dag deres produkter under eget navn.

Således har Max Graetz’ berømte lampe i dag to forskellige officielle producenter, men derudover en hel del, der producerer kopier, f.eks. Lea Hin og Cixi Sea Anchor Pressure Lantern Co. Muligvis findes der også en tredje officiel producent: lamper med Geniol-navnet findes nemlig også at købe, f.eks. Hos Chr. Weimeister og PetroMax.dk.

I Danmark er Petromax ApS i øvrigt registreret som et binavn for Delite ApS, mens PetroMax.dk er en webbutik for campingudstyr, der bl.a. forhandler lamper af mærket Petromax, Geniol og Santrax.

AIDA-navnet og Hirschhorn-logoet har siden 2005 været ejet af hytta.de-ejeren Jürgen Breidenstein, som bruger det til branding af forskellige petroleumslampe-relaterede produkter, så som petroleum, tændstikker og glødenet, og potentielt også lamper.

Hvordan det gik med Matador-brænderen og dens rettigheder, ved jeg ikke, men den produceres stadig (i det mindste af DHR og Gaudard).

Petromax HK500
Petromax HK500
Britelyt 500cp
BriteLyt 500cp

Læs mere

0 tanker om “Graetz / Ehrich & Graetz”

Del dine tanker