Gaudard A&P

Gaudard bordlampe i jugendstil
Ældre lampe i jugendstil. Fundet på Hyperinzerce.

Fransk producent af petroleumsbrændere og -lamper, baseret i Morbier, nær grænsen til Schweiz. En af de få producenter af Kosmos-brændere og Matador-brændere, der stadig er tilbage, og firmaet producerer desuden benzin-brændere, imitationsbrændere samt spritkøkkener/fyrfade og et stort udvalg af løsdele og reservedele. På lampesiden er der et stort katalog af både maritime lamper, minelamper og meget andet. Tidligere også lamper af form som de belgiske lamper fra Lempereur & Bernard. Også et udvalg af elektriske lamper (af form som petroleumslamper) kan leveres, og alt kan købes direkte fra firmaets hjemmeside eller gennem forhandlere i det meste af verden.

Firmaets aktiviteter på området begyndte meget præcist i 1902, hvor Auguste Gaudard hjemkøbte 30 pressemaskiner til dybtrækning fra Boston, USA, og derefter startede produktionen af petroleumsbrændere.

Gaudard porcelæns-petroleumslamper, par
Et par porcelænslamper, fundet på Decor-Retro.

Oprindeligt kan firmaet føres tilbage til 1690, hvor “den første Gaudard” i en gammel vandmølle etablerede en produktion af penduler til bornholmerure. I 1869 etablerede Auguste Gaudard det første pladepresse-værksted samme sted. Siden er firmaet forblevet i familiens eje: Léon, Armand og Pierre, Jean-Jacques og Josette, og den nuværende ejer er Catherine Gaudard.

Danske distributører er Gørtler J. Nøhr, Åboulevarden 99 i Horsens, samt Delite.

Læs også

Gaudards hjemmeside

0 tanker om “Gaudard A&P”

Del dine tanker