Esso

Glaspærelampen - Variation Lamp
Glaspærelampen

En del danskere har Esso-lamper stående derhjemme – olielamper eller petroleumslamper i smukt design fra G.V. Harnish Eftf. eller E.S. Sørensen (Erik Sandahl Sørensen), købt på Esso-tankstationerne eller senere Statoil.

Passenger Lamp
Passenger Lamp

Lamperne er introduceret til forskellige jubilæer og er generelt i messing og glas – flere af dem i et maritimt design inspireret af gamle skibslamper.

Nogle af lamperne er solgt i flere hundrede tusinde eksemplarer, og dermed var benzinselskabet Dansk Esso et af de mest betydende lampefirmaer i Danmark!

Ship's Lamp
Ship’s Lamp
Pigeon Lamp
Pigeon Lamp

G.V. Harnish’ lampemodeller blev overtaget af E.S. Sørensen, der senere blev overtaget af Delite. Mange af modellerne produceres stadig, de øvrige findes i rigelige mængder på brugtmarkedet og er lette at finde.

Modellerne omfatter

Pendulus Lamp
Pendulus Lamp
  • Passenger Lamp – Dansk ESSO’s 90 års jubilæum i 1979
  • Pigeon Lamp – 1979
  • Glaspærelampen (Variation Lamp) – 1980
  • Pendulus Lamp – 1982
  • Ship’s Lamp – Dansk ESSO’s 100 års jubilæum i 1989
  • Ellipse – 1991 (designet af Jan-Olof Landqvist i 1980)
  • Old Danish – (designet af Jan-Olof Landqvist i 1990)

Flere af modellerne findes også i el-udgaver.

Et vidnesbyrd om, at Dansk Esso var seriøst involveret i udviklingen af lamperne, finder man i det faktum, at firmaet har udviklet og patenteret den oprindelige vægebrænder til glaspærelampen, som bla. gav mulighed for at dreje vægen frem og kunne opfange petroleum, der måtte løbe ned fra vægen. I dag er der en anden brænder på de glaspærer, Delite sælger som reservedele. Om den også er omfattet af patentet, vides ikke.

E.S. Sørensen / ESSO / Delite Old Danish bordlampe, Jan-Olof Lundqvist
Old Danish bordlampe
E.S. Sørensen/Delite Ellipse
E.S. Sørensen Ellipse, den oprindelige. Blev taget til Danmark i 1991 og indføjet i ESSO-programmet. Senere har Delite udviklet en opdateret model, Ellipse II.

Mindst én yderligere model findes, som jeg ikke kender navnet på. Harnisch Lamps har dog en tilsvarende på programmet med navnet Captain’s Lamp. Her fundet på Ebay med uoriginal skærm og forkert brænderrør, samt på Gul og Gratis med hvad jeg tror, kan være originalt brænderrør og kuppel:

G.V. Harnisch Eft. ukendt model
G.V. Harnish Eftf. – ukendt model med uoriginal skærm. Fundet på Ebay.
G. V. Harnisch Eftf. mulig Esso-lampe
Samme model, formentligt med den rigtige skærm. Fundet på Gul og Gratis.

Udlandet

Esso-lampe med Veritas-brænder
Engelsk Esso-lampe med Veritas/Kosmos-brænder. “Brug Esso White Rose petroleum”, står der på tank-kapslen.

Også i udlandet har man kunnet få lamper hos Esso, og også de ser ud til at være fremstillet af trediepart. Her er nogle eksempler fundet på internettet.

I Sverige har Svensk Esso været kraftigt og direkte involveret i produktionen af tryklamper gennem ejerskabet af Max Sieverts Lödlampafabrik/SVEA fra 1964 og Primus-Sievert fra 1966. Se mere på siden om loddelamper.

Rayo bordlampe
En Rayo-lampe, fundet i Phyllis’ Lamp Shop. Rygtet siger, at lampen fulgte med, når man købte en vis mængde petroleum.

Rayo i USA var et petroleumslampe-mærke, som var ejet af Standard Oil, det amerikanske moderselskab for Esso (S-O siger Esso) – og de efterfølgende selskabskonstruktioner i USA med navnene Esso, Humble Oil og sidst Exxon, som fastholdt mærket indtil 1988. Lamperne blev produceret af Bradley & Hubbard Mfg. Co. i Connecticut, USA, som også efterhånden solgte lamperne ad andre kanaler.

På trods af navnsammenfaldet er der dog ikke nogen relation til de af Ehrich & Graetz producerede Esso-petroleumsbrændere og Esso-lamper.

Esso el-lampe med logo
Fransk Esso el-lampe med logo, fra 1950’erne.

 

Læs mere

 

0 tanker om “Esso”

Del dine tanker