Cixi Sea Anchor Pressure Lantern Co., Ltd.

Sea Anchor 950 / 500 C.P.
Sea Anchor 950 / 500 C.P.

Kinesisk producent af petroleumslamper af Petromax-typen under navnene Sea Anchor og Butterfly, samt lamper, komfurer, blæselamper og varmeapparater, der alle er gasdrevne.

Firmaet har en række modeller på programmet. F.eks. fås lamperne i to størrelser og udgaver med ren sprit-forvarmning hhv. med kombineret sprit og “hurtig”-forvarmning.

Butterfly-brandet bruges også af Lea Hin, så der er altså (mindst) to producenter af Petromax-lamper med navnet Butterfly.

Cixi Butterfly 830 / 500 C.P.
Butterfly 830 / 500 C.P.

Sea Anchor modellerne sælges også under andre navne. F.eks. har den tyske værktøjskæde Brüder Mannesmann Werkzeuge taget Sea Anchor under deres vinger og sælger den med deres eget navn på.

Sea Anchor kan i Danmark købes hos Elektronik Lavpris, der også sælger f.eks. glødenet. Begge mærker findes på brugtmarkedet, men jeg ved ikke, hvem der sælger Butterfly fra ny. De holder generelt et lavt prisniveau: Mannesmann-udgaven af 830’eren kan fås for ca. 40 Euro på Amazon.de’s markedsplads. Andre priser går op til ca. 65 Euro. Dette i forhold til, at en tilsvarende tysk-produceret Petromax HK500, koster ca. 150 Euro.

Cixi gaslampe SD-K 500 C.P.
Gaslampe SD-K 500 C.P.

Man ser en del kritik af kvaliteten af Petromax-lamperne de steder, hvor kunderne har mulighed for at kommentere produkter. Der er dog tilsyneladende også tilfredse kunder, og så er der muligvis en kvalitetsforskel, som skyldes, at Butterfly-serien (i følge nedennævnte tyske forhandler) er bygget i Kina, mens Sea Anchor-serien er bygget af komponenter fra forskellige asiatiske lande – og angiveligt derfor er dårligere.

Der findes i øvrigt også et andet mærke med et lignende navn, Anchor, som produceres af Chinalight.

Læs også

Del dine tanker