Agowa Direct

Agowa Direct lampeolie på flaske
Giftfri, vegetabilsk lampeolie på flaske.

Dansk udvikler og producent af giftfri, vegetabilsk lampeolie og tilhørende produkter, der sælges verden over under navnene Agowa Bio Solutions og CleanLight.

Olien fremstilles af palmeolie og kokosnøddeolie.

CleanLight er engangsbeholdere med olie og indbygget væge, lige klar til at putte ind i en stage eller en lampe og så antænde. Der skal ikke hældes, ikke justeres væge, og man risikerer ikke, at børn drikker olien.

Brændtiden er ca. 40 timer (med en ret lille flamme), og løsningen angives af Agowa at være mere økonomisk end stearinlys.

Agowa Direct oliedispenser, 160 ml.
CleanLight dispenser, klar til brug eller til placering i en lampe.

Lamper/stager til disse engangbeholdere produceres foruden af Agowa selv også af bl.a. Delite, hvis Restaurant Lamp er populær på, ja, restauranter verden over.

Agowa sælger også lampeolien i flasker til brug på traditionel vis, kaldet Agowa Bio Solutions, og der findes særskilte varianter til indendørs og udendørs brug.

Virksomheden er startet i 2009 og holder til i Højbjerg. Produkterne distribueres i Danmark af Skandi Denmark og forhandles af bl.a. Harald Nyborg. Bemærk: Agowa Direkt er gået konkurs i maj 2015, men produkterne annonceres i skrivende stund stadig af en række butikker.

Markedsføres også under eget navn af EGOtogether A/S og kan som EGO Clean Light købes på diverse webshops rund omkring i verden, sammen med tilhørende lamper, men deres eget website ser ud til at være lukket.

Der findes flere lignende produkter som CleanLight-beholderne, f.eks. fra Hollowick, Ambria/Sterno, Pure Candle og WaxiLight. De har forskellige mål, så det kan godt betale sig lige at måle efter, inden man forsøger at bruge en anden dispenser eller en anden stage.

Målene på CleanLight er i følge DecorateShop 6 cm i bredden og 8 cm i højden. Min egen opmåling siger, at den snarere er 6,2 cm i diameter og 7,6 cm op til vægekanten, 8 cm inkl. vægen.

Et tip: Dispenseren leveres med en lille plastikhætte, der dækker vægen. Når hætten er taget af, vil olien løbe ud, om man skulle finde på at vende bunden i vejret på dispenseren – og olien vil dryppe ud, hvis dispenseren ligger på siden. Så hold den opret eller, hvis den f.eks. skal transporteres, sæt hætten på igen.

Agowa Direct CleanLight-lampe
CleanLight kan placeres i f.eks. en lanterne, i stedet for et stearinlys eller en traditionel petroleumslampe.
Agowa Direct - Stager til CleanLight
Lamper/stager specielt til CleanLight fås i flere farver – og med f.eks. jule- eller påskedekoration.
Delite Restaurant Lamp/Fyrtårn II
Restaurant Lamp/Fyrtårn II fra Delite er en anden mulighed, der måske passer til CleanLight.

 

Læs mere

Del dine tanker