Petroleumslampe, lavet om til el

Når tiderne skifter, bliver nogle ting umoderne eller direkte ubrugelige som de er. Så bliver de enten gemt væk, kasseret eller lavet om.

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, lavet om til el
Hængende petroleumslampe, en af de allerførste tryklamper, nu lavet om til el. Fundet på Bukowskis Market. Den er/var i øvrigt enten en tysk Keros-Invert-Lampe fra Hugo Schneider AG, eller dennes svenske forgænger fra firmaet Lux, fra ca. år 1901. Begge er sjældne.

På den måde oplever man, at selv de ting, der engang fandtes i store mængder, pludseligt en dag er helt forsvundet. Er man heldig, har nogen så alligevel gemt et eksemplar i garagen, og når det en dag dukker op, kan man yderligere være så heldig at den, der finder det, forstår værdien eller giver det videre til nogen, der gør.

Petroleumslamper er blevet anvendt flittigt fra de blev opfundet – eller faktisk endnu tidligere (fordi de første var udviklet fra eksisterende olie- og spritlamper) – og frem til tiden lige efter 2. verdenskrig. Dengang var der masser af dem, og en del blev simpelthen smidt ud, da folk i deres begejstring over de moderne tider med el-installationer allevegne og masser af bedre og billigere elpærer og -lamper ikke længere kunne se nogen værdi i petroleumslamperne.

Jugend-stil petroleums-bordlampe, ombygget til el.
Jugend-stil bordlampe af ukendt fabrikat, ombygget til el. Fundet på Bukowskis Market. Jugend-stil er populært i Sverige i øjeblikket, og heldigvis sælges nogle lamper i original stand – de er ikke alle ombygget. Den viste har fået boret et hul op gennem lampen, så den bliver antageligt svær at lave tilbage til petroleum – hvis man da overhovedet kan finde den originale brænder, kuppel osv. – men nu ligner den en strindberglampe, endda i jugendstil, så den er lige i øjet for tidens trend.

Nogle af lamperne var dog så smukke, eller man havde vænnet sig til, at netop dén lampe stod netop dér, at de i stedet for at blive smidt ud blev ændret til el. Og det er jo godt, for ellers var de forsvundet for stedse. Andre blev rent faktisk brugt helt frem til i dag – måske mest som dekoration, men alligevel, de fik lov til at stå tørt og godt indendøre. Andre støvede til og rustede i fugtige skure og kældre.

Senere har der været retro-bølger, hvor de gamle lamper igen fiskes frem, friskes op – og “moderniseres” med el, maling, andre lampeskærme og meget andet. Og her bliver det kritisk, for flere af de gamle lamper er unikke eller findes efterhånden i så få eksemplarer, at de er udrydningstruede. Når den gamle petroleumsbrænder og evt. andre detaljer pilles af og smides væk, er det for altid forsvundet. Fremtidens historikere – eller fremtidens retro-bølger – vil ikke have nogen mulighed for at inkludere netop disse ting i deres forståelse for historien, kulturen, livet.

Tidens trends og dårlige råd

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, ombygget til el
Loftslampe, ombygget til el. Fundet på DBA. Ofte medfører sådanne ombygninger, at det oprindelige ophæng med hejsesystem forsvinder, røghætten, den originale petroleumsbrænder og det originale brænderglas smides væk, oliebeholderen gennembores osv. – men det kan ofte lade sig gøre i stedet blot at skifte brænderen til en såkaldt imitations-brænder med ledning i siden, eller at montere el på indersiden af skærmen, så lampen kan fungere med både el og petroleum, og dermed bevare lampens originale udtryk. Den viste har i det mindste fået lov til at beholde sin originale farvede skærm. Det er i dag svært at finde en helt original hængelampe til petroleum – næsten alle de gode er lavet om til el og har fået en hvid skærm.

I et tidskrift om indretning og dekoration af hjemmet så jeg for nyligt en artikel om, hvordan man kunne lave sjove nye lysestager af de gamle messingstager ved simpelthen at lime flere af dem sammen med to-komponentlim. Hmm… der forsvinder sikkert nogle unikke gamle 1700-tals klenodier på den konto, og de “sjove nye” ting bliver folk hurtigt trætte af, hvorefter de ender på lossepladsen.

I en bog om klassiske lamper for samlere, som ellers gik meget op i at man skulle passe på ikke at tørre støv af for tit osv., fordi det kunne skade de fine gamle lamper, stod der i billedteksten et par steder ting som “her er en fin gammel petroleumslampe, der venter på at blive lavet om til el, så den igen kan komme til ære og værdighed”. Gad vide, om den stakkels petroleumslampe så i det mindste slipper for at få tørret støv af, efter at den er blevet lavet om?

Det viser en trend, der er gået helt over gevind. Mange sælgere af gamle petroleumslamper er begyndt at skrive sådan noget som “har aldrig været elektrificeret”, fordi det efterhånden er blevet noget særligt, som kan fremhæve netop denne lampe.

Mal-det-hele-hvidt-trenden har også i nogen grad påvirket petroleumslamperne. Gennem tiden har der været mange originale hvide skærme, men faktisk var man tidligere meget omhyggelige med ikke at oplyse rummet unødigt, og man valgte gerne en farvet skærm, der kunne hjælpe til blot – diskret – at give lys lige dér, hvor det skulle bruges. Der var også mange skærme med dekoration, f.eks. skåret eller ætset ind i glasset eller malet på det. Den hvide trend har dog betydet, at der i dag ikke produceres ret meget andet end enkle hvide skærme, så når en dekoreret skærm går i stykker kan det være svært at finde en god erstatning for den. Derfor – hvis du har en farvet eller dekoreret skærm, så vogt den, om ikke med dit liv så i det mindste med din omhu, for den kan meget vel være den sidste af sin slags.

Økonomi

Ukendt mærke - guld-petroleumslampe, ikke-elektrificeret, uden skærm
Ikke-elektrificeret gulvlampe. Fundet på Bukowskis Market. Gulvlamper til petroleum er sjældne, og de er næsten umulige at finde i deres oprindelige form – alle er lavet om til el. Denne, der så ikke er det, gik for en lav pris – sandsynligvis fordi den i øvrigt ikke er komplet. Man kan købe en anden skærm, men måske ikke den originale, så derfor er lampen ikke meget værd. Desuden er lampen poleret op, hvor den ellers ville have været mørkere. En tilsvarende, lidt finere men stadig uden skærm, er i øvrigt i skrivende stund udbudt hos Stockholms Auktionsverk Online.

Nogle tror måske, at en moderniseret udgave af en gammel lampe er mere værd end den oprindelige. Men sådan er det ikke. De fleste lamper – og andre antikviteter og gamle samlerobjekter – mister deres økonomiske værdi, helt eller delvist, når de bliver lavet om. Ændring til el er én måde at destruere den økonomiske værdi på – og de gamle hængelamper, som illusteret ovenfor – er stort set usælgelige, når de er lavet om til el, men kan være værdifulde, hvis de er i original stand. Lamper må generelt ikke males, selv om de ser lidt slidte ud. En sådan gang ny maling kan gøre dem totalt værdiløse, for samlere leder jo netop efter det oprindelige, ikke det nye.

For de fleste lampers vedkommende er det bedre at lade dem være helt i deres gamle, slidte stand, end at forsøge at forbedre noget som helst på dem. Hvis de oprindeligt har været fint pudsede og polerede, kan det måske give mening at finde pudsekluden frem, men mange foretrækker faktisk, at lamperne har fået patina, så de tydeligt og visuelt er gamle. Jeg synes dog at have bemærket, at de fleste almindelige købere foretrækker f.eks. at messing og sølv er poleret op, og mange samlere gør også dette ved lamperne i deres samling.

Vær opmærksom på, at netop messing i en lang periode fra slutningen af 1800-tallet til efter 2. verdenskrig ofte blev omhyggeligt “bruneret” på fabrikken – folk ville simpelthen helst have, at lamperne så gamle ud allerede fra ny. Hvis man polerer disse lamper op, skaber man et udtryk, de aldrig har været tænkt at skulle have, hvilket kan være trist af mange årsager men altså også reducere lampens økonomiske værdi.

Den ansvarlige forbruger

Nogle ynder at sige at “vi har ikke arvet Jorden af vore forældre, vi har lånt den af vore børn”. Økologi og miljøbevidsthed er relativt in i dag, men respekten for ting samt interessen for historie er nok ikke så in. Måske giver det dog alligevel mening at tale om menneskeheden og dens frembringelser som en del af fænomenet “Jorden” – vi vil jo ikke efterlade et tomt og historieløst sted til vore efterkommere? Et sted, hvor alt bliver smidt væk og intet værdsat. En sådan køb-og-smid-væk mentalitet kunne jo tænkes at smitte af på de menneskelige aspekter, så vores forhold til hinanden, især hensyn og gensidig respekt, også bliver smidt ud “med badevandet”. Respekt for ting er respekt for både de mennesker, der har lavet dem, og de mennesker, der i fremtiden måske ville værdsætte tingene.

Man kan ikke gemme alt, og de, der tror på kapitalismen i dens rå form vil nok også insistere på, at alting skal smides væk, så folk har brug for nye ting, der så skal produceres – hvilket holder gang i hjulene og gør os alle rige (en argumentation, der kan diskuteres).

Men uanset, hvad man tror på, så er det efterhånden nået dertil, at enhver, der overvejer at ændre på eller kassere en gammel petroleumslampe, bør overveje om den umiddelbare gevinst måske overskygges af det langsigtede tab – og så måske give eller sælge lampen til et museum eller en samler, og selv anskaffe noget, der allerede er lavet om eller som er nyproduceret. At gå i gang med at ombygge en sjælden lampe er omtrent som at arrangere en safari med henblik på at skyde det sidste hvide næsehorn.

Det brede perspektiv

Blomstret petroleums-bordlampe, lavet om til el på den pæne måde
Bordlampe, lavet om til el på den gode måde. I praksis vil man bruge den med ledningen hængende pænt ned bag lampen, næsten usynligt. Hvis den originale brænder med brænderrør er sikkert opbevaret, kan man altid lave lampen om igen, uden mén. Fundet på DBA.

Psykologien bag ombygninger og “moderniseringer” af enhver art er ofte, at man faktisk tror at man giver nyt liv til ellers værdiløse gamle ting. Det er jo godt og entreprenant at ville skabe nyt af gammelt – genbrug er cool, og da især hvis man så kan sætte sit eget præg på tingene, selv være den dygtige designer og håndværker, som andre kan beundre, når de ser på kreationen. Ombygningerne kan på den måde være med til at skabe respekt omkring en selv, omend det ofte er på bekostning af respekten for den oprindelige designer. Lidt på samme måde, som når en kunstner fra tid til anden finder på at male ovenpå et eksisterende maleri – provokerende, fluksus, men sjældent med nogen varig værdi.

Det er dog prisværdigt, at nogle folk kan se værdi i det, der ellers ville ende som affald – som kunstnerne, jeg skrev om i Fjedre i lysets tjeneste, der lavede gamle fjedre om til spændende lamper.

Der kan stadig være gode grunde til at lave ting om – f.eks. kunne man i slutningen af 1800-tallet se petroleumslamper, hvor forskellige materialer og konstruktioner blev brugt til olie-beholderne, som ikke nødvendigvis kunne holde brændslet indenbords – hvilket gjorde lamperne farlige at bruge. Men nogle af disse lamper er nærmest usandsynligt smukke, med designs, der viser en del om samtidens tanker og stilopfattelser og om håndværkernes kunnen osv., så det ville jo være trist at smide lamperne væk. Hvis det kan hjælpe til, at de overlever, kan en ombygning til el måske være en udvej. Men historiebevidste mennesker vil så ombygge dem på en måde, så de kan bygges tilbage igen – og gemme de dele, der tages bort, så de senere kan sættes på igen.

Som altid er der gråzoner:

  • Ikke mindst kan en lampe være ombygget for så længe siden eller under sådanne omstændigheder, at den ombyggede lampe faktisk opnår en egen historisk værdi. Så man skal heller ikke ubetinget forsøge at bygge alting tilbage til det oprindelige udseende.
  • På et amerikansk website om Aladdin-lamper var der en læser, der spurgte til, hvordan man sikrede, at den lampe, man var ved at renovere, blev historisk korrekt. Svaret fra sitets redaktør var, at det kunne man ikke, og det behøvede man heller ikke, for alle dele passede sammen og kunne kombineres på kryds og tværs. Det er måske nok den enkle udgave af svaret, og der hører ubetinget flere krøller og undtagelser med, men i princippet er det sådan med mange petroleumslamper, at de historisk set blev fremstillet af udskiftelige komponenter, der kunne kombineres på mange måder. Blot kunne man synes, at der sommetider kan være en værdi i at bevare netop den bestemte kreation, der faktisk blev skabt, og ikke blot “rekonstruere” noget, der kunne have eksisteret – en falsk historie.
  • Nogle lamper er lavet til el fra starten, og man kan ikke altid se, om det er sådan, eller om de er bygget om. De fine dobbelte studenterlamper, jeg har valgt som cover-foto, har jeg fundet hos Lauritz.com, og jeg kender faktisk ikke de pågældende lampers status.

Men budskabet herfra er altså: tænk grundigt over tingene og pas på og bevar de sjældne gamle petroleumslamper. En dag kan de være helt forsvundet; alle ombygget til el, malet hvide, limet sammen og i fremtiden måske igen noget nyt, hvorefter der ikke findes flere vidnesbyrd tilbage om dette vigtige aspekt af historien – om bl.a. oplysningstiden, industrialiseringen, moderniseringen, det gode håndværk, og de designede produkters indtog i almindelige hjem.

Næste skridt på LED-vejen

For ikke så mange år siden begyndte vi at bruge LED-pærer til almindelig belysning. Inden da havde vi bestemt brugt LED i rigt mål, men mest til forskellige indikationer, så som at vise, at TV’et var slukket… eller tændt. Men så skete der noget: den hvide lysdiode blev opfundet, og dét blev starten på en revolution af det elektriske lys, hvor enhver lampe- og elpæreforretning i dag har et righoldigt udvalg af billige, ydedygtige LED-pærer med godt lys.

Så hvad skal vi nu se frem til?

Jo, sådan noget som intelligent lys har været i støbeskeen i nogen tid. Altså sådant lys, hvor en pære ikke bare lyser, når der sættes strøm til den, men også indeholder en computer eller anden form for styremekanisme, så den f.eks. kan fjernbetjenes med en smartphone eller skifte farve på lyset via en fjernbetjening. Det er et spændende emne, jeg kommer til at vende tilbage til. Men her og nu gælder det den udvikling af LED-pærerne, som canadiske Nanoleaf står for. Firmaet har udviklet en serie LED-pærer, som er mere effektive end den slags sædvanligvis er. De er bygget op på printplader, hvilket både giver et lidt specielt kantet udseende og medfører, at køling ikke er noget problem for de relativt kraftige pærer – op til 1800 lumen med 12 watt, svarende til en gammeldags glødepære på 125 watt.

Nanoleaf One
Nanoleaf One.
Nanoleaf Bloom
Nanoleaf Bloom.
Nanoleaf Gem
Nanoleaf Gem.

Intelligens

Den model, der hedder Bloom, er også lidt intelligent: den er forsynet med en indbygget lysdæmper, der virker gennem lampens almindelige tænd-/sluk-mekanisme, f.eks. kontakten på væggen. Pæren registrerer, hvor hurtigt man tænder og slukker for lyset, og dette bruges til at skrue op og ned for lysstyrken. Ikke dumt, må jeg sige! Det minder mig i øvrigt om fænomenet “klik-bil” fra min barndom, hvor man kunne fjernstyre en elektrisk legetøjsbil ved at klikke én gang for kør, to for stop, tre for at dreje til venstre osv. – men fordi en idé er gammel og gennemprøvet, er den jo ikke automatisk uinteressant 🙂 Firmaet har diverse beregninger og sammenligninger på deres website, der skal forklare, hvordan og hvorfor disse pærer er et særligt godt valg. Jeg vil ikke gentage det her, blot konstatere, at det altid er spændende med nye idéer og initiativer. Og hvis lysdæmperen virker og bliver brugt i praksis, kan dén del af konceptet sikkert i sig selv bidrage ganske betydeligt til en el-besparelse, samtidigt med at man får glæden ved stadig at kunne skrue op for lyset, når dét er nødvendigt. Pærerne sælges i Danmark af Bekko.dk, men kan også købes direkte fra Nanoleafs webshop.

Lysets anden mester

Henning Larsen udendørslampe HL 410/590
Henning Larsen – Udendørslampe HL 410/590 fra Lightyears. Fundet hos Jacobsen Plus.

Tilnavnet “lysets mester” blev brugt om arkitekt Henning Larsen (1925-2013) – ikke kun fordi han designede lamper, men også fordi han i sine øvrige designs sikrede lyset en fremtrædende plads. Denne post handler nu ikke om ham, men om fotografen Trey Ratcliff, der er fra New Zealand og har postet mængder af frit tilgængelige fotos (under Creative Commons licens) på internettet. Også ChromeCast viser en del af hans fotos, når der ikke lige castes noget til den, og med god grund: Ratcliff har en veludviklet evne til at fange smukke motiver, og da han tilsyneladende færdes overalt på Jorden og er meget produktiv, betyder det, at han har fotograferet snart sagt alting. Han er, efter min mening, særligt god til panoramiske billeder og billeder, hvor lyset spiller en særlig rolle. Og via sin politik om at fotografere for alle gennem at stille billederne til rådighed uden vederlag, minder han også på dén front lidt om Henning Larsen, der jo i vid udstrækning designede skoler og lignende bygninger, hvor almindelige mennesker færdes (og så også lige et operahus).

Trey Ratcliff - Metroen i Paris
Trey Ratcliff – Metroen i Paris. Et godt eksempel på, hvordan selv meget simple lamper i samspil med den øvrige dekoration kan give en dramatisk effekt.

Coverfotoet (fra metroen i Paris) viser, foruden Ratcliffs eminente sans for at finde det rette motiv og de rette kameraindstillinger, hvordan selv meget simple lamper i samspil med de øvrige dekorative elementer kan skabe en dramatisk effekt. Lamper kan være smukke i sig selv, men de kan også ses som komponenter i en større helhed. Jeg ved ikke, hvem der har designet hverken metroen eller lyset i den. Herunder følger nogle flere eksempler på hans billeder. Tjek gerne hans website for flere fænomenale fotos og yderligere oplysninger om ham selv.

Trey Ratcliff - Darkness of the City
Darkness of the City – viser, hvordan det lys, der egentligt er beregnet på de enkelte små rum indenfor, også bidrager til at skabe konturen af byen, det store rum. Ratcliffs pointe med titlen er antageligt en anden, men beslægtet: “mørke” har en helt anden betydning i byen end andre steder.
Trey Ratcliff - The opposite Hotel / Swimming at the opposite house
The Opposite Hotel / Swimming at the Opposite House. Sommetider består arkitektur stort set kun af lyset og dets reflektioner. En underspillet og enkel arkitektur kan således, med det rette lys, blive kompleks og mystisk bombastisk.
Trey Ratcliff - Hobbiton
Ratcliff har besøgt Hobbiton (hvor The Hobbit er filmatiseret), og det er der kommet mange spændende fotos ud af. Her ser man, hvordan haven foran Bilbos hule i skumringen oplyses enkelt men dekorativt og indbydende fra både hulen selv og en enkelt, strategisk placeret udendørs lanterne. Der ser varmt og trygt ud derinde. Måske noget at inspireres af til din egen hule?
Trey Ratcliff - The Long Road, New Zealand
The Long Road i New Zealand. Et af mine yndlingsfotos, som med lidt hjælp fra det rette filter viser naturens lys og de smukke farvespil, man kun kan drømme om at eftergøre med kunstigt lys.
Trey Ratcliff - Glenorchy on Fire
Glenorchy on Fire. Jeg ved ikke, hvad jeg kan sige, som bidrager til at fremhæve dette fænomenalt smukke skue. Igen er det solen, der har gjort arbejdet, som enhver lampedesigner nok må erkende, overstiger et menneskes evner.

Den mystiske “Tiffany”-lampe

Tiffany-stil hængelampe
Tiffany-stil hængelampe med solidt ophæng. Fundet på Auctionet.

Tiffany Studios i New York producerede i perioden 1878 – 1933 nogle af de mest spektakulære Art Nouveau lampedesigns, hvor det bærende element efterhånden blev kunstfærdigt udførte skærme af glasmosaik.

Senere har andre virksomheder fortsat traditionen, som f.eks. Dr. Grotepass i Essen, Tyskland, der laver kopier af de gamle modeller. Men mange andre producenter har noget lignende på programmet, som så også uden videre bliver kaldt for Tiffany-lamper.

En model, der typisk benævnes sådan, kan ses på denne artikels cover-foto. Den viste lampe er fundet på Auctionet, en anden kan f.eks. ses på Tradera, men de optræder lige for tiden i mængder hos de forskellige internet-auktionshuse i både Danmark, Sverige og Tyskland. Sommetider kaldes de antikke, andre gange nyproducerede, sommetider er de angiveligt fra Tyskland, ca. 1915, andre gange er de fra USA. Den viste model er den almindeligste, men den findes også med et par andre farver glas i skærmen.

Lampen er ret stor, omkring 45 cm i diameter, og har en indre,  stor kuppel af opalglas, der gemmer på en enkelt fatning med plads til selv en stor sparepære. Kronen/overskærmen er en separat skærm, som ligger løst ovenpå hovedskærmen. Glasset er indfattet i antikbehandlet messing.

Jeg har selv en, som bestemt ikke ser nyproduceret ud, snarere fra 1950’erne eller deromkring, hvis jeg skal gå efter ledning/fatning osv., men den er helt uden mærker eller påskrifter, og derfor ved jeg ikke, hvem der har produceret den.

På ingen af de mange andre tilsvarende, jeg har set på auktion for nyligt, har der været nogen præcis angivelse af producent.

Så hvor kommer disse lamper egentligt fra? Er de nye eller gamle? Fra Tyskland, USA, Sverige eller Danmark?

En spændende ting at forske i, men hvis nogen ved noget, er jeg meget interesseret i at høre nærmere.

Læs også

Dr. Grotepass Studios’ hjemmeside

1000 Lights – boganmeldelse

1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlagetTaschen
1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlaget Taschen.

Sommetider er man heldig. Man falder over noget, man ikke vidste eksisterede, men som man er vældigt interesseret i. Og sommetider er man meget heldig – som når det, man har fundet, kan fås for et nærmest symbolsk beløb. Og sommetider er man helt usandsynligt heldig, når det fundne viser sig at være endnu bedre, end man havde forestillet sig. Sådan har jeg det med denne bog.

1000 Lights er på både engelsk, tysk og fransk, og den består af et stort antal smukke fotos med en del ledsagende tekst. Mest af alt minder den om et udstillingskatalog fra et kunstmuseum, hvor hver genstand omhyggeligt er beskrevet med designer, historie og alt muligt andet spændende. Dog er den i et mindre format og fint indbundet, så man kan sidde hyggeligt i sofaen og læse den.

Om der er præcis 1000 lamper i den, skal jeg ikke kunne sige. Den er den nye udgave på 640 sider af en bog med samme titel, der tidligere var i to bind på tilsammen mere end 1.300 sider. En hurtig sammenligning viser samme indhold, samme layout, men noget må jo være pillet ud, når den nye udgave kun fylder det halve. Men der er et spændende udvalg af alle typer lamper fra hele den elektriske lampes historie – og at det netop handler om den elektriske lampe, er med god grund.

Tiffany Studios - bordlampe (Taschen - 1000 lights)
Et opslag fra bogen, der viser en af mange Tiffany-lamper samt masser af spændende information om både denne lampe og om firmaet bag den.

Bogen lægger fint ud med et historisk overblik, der viser udviklingen af lamper fra urtiden til i dag, så at sige, og beskriver hvordan fænomenet industrielt design nøje sammenfalder med fænomenet elektriske lamper. Resten af bogen beskriver derefter designhistorien omkring den elektriske lampe.

Michael Young Stick Floor Light
Stick Floor Light. Billedet er fra BaseNow’s interview med Michael Young.

Det er fortryllende at se den udvikling, lamperne har haft – fra de ufatteligt smukke franske lamper omkring år 1900 over den bølge af blændfrie lamper, som bl.a. Poul Henningsen satte i gang fra omkring 1924 – og så via både Luxos arkitektlamper og odiøse ting som de psykedeliske lavalamper, til sådanne moderne ting som Michael Youngs Stick Floor Light, der i facon ligner en af de første laboratorieudgaver af glødelampen. Designere fra det meste af den vestlige verden (inkl. Japan) er repræsenteret, men de skandinaviske fylder en del.

Ud over at blive fascineret af de mange spændende og ofte smukke lampedesigns, og at føle genkendelsens glæde, når en gammel favorit dukker op, så kan selv den mest vidende næppe undgå at finde et væld af ny information om både designere, modeller og producenter. Og mest spændende, for mig, har det været at føle en stadig bedre forståelse, efterhånden som jeg kom gennem bogen, for logikken og fornuften i at mange lampedesigns ligner hinanden. Man kan for flere designs følge en gradvis udvikling, hvor den næste model måske nok ligner et plagiat, men efter en række af nye modeller er der kommet en helt anden – og ofte bedre – lampe ud af det.

Forfatterparret har skrevet et meget stort antal bøger om industrielt design. Dette er deres hidtil eneste om lamper. Jeg håber, de en dag får lyst til mere.

Bogen anbefales til alle, der har interesse for lamper, design, historie – eller blot har lyst til at bruge nogle hyggelige timer med at se på billeder af smukke ting. Den kan købes mange steder, men f.eks. Amazon‘s Market Place gør den allerede lave pris endnu lavere.

Josef Hoffmann - bordlampe (fra 1000 Lights)
Mange spændende detaljer er med, også en del konstruktionstegninger, reklamer, skitser osv. , der giver en bred information om hver lampe.

En hilsen til søens folk…

Der har længe været en mystisk forbindelse mellem skibe og lamper. Eksempelvis har det maritime design været helt dominerende for petroleumslamper de seneste mange år. Og så er der jo også sådanne kuriøsiteter som loftslampen på billedet ovenfor, fundet på Auctionet.

Petroleumslamper

Petroleumslamperne har en spændende historie: ikke blot var opfindelsen af petroleumslampen i sin tid en fantastisk værdifuld nyskabelse for søens folk, som dermed kunne få både lys og varme på søen. Opfindelsen kom også på et tidspunkt, hvor søfarten virkeligt greb om sig – bl.a. på grund af den industrialisering, som blev godt hjulpet på vej af samme raffineringsproces for råolie, der havde gjort petroleumslampen mulig. Og dermed var der grundlag for, at mange kobbersmede og blikkenslagere etablerede en produktion af petroleumslamper, og helt naturligt skabte modeller, der egnede sig til skibsbrug.

En anden ting skete, som også var væsentlig – og reelt en følge af nævnte industrialisering: store skibe begyndte at gå i rutefart på lange strækninger med passagerer, som havde mange penge. Okay, det havde de måske ikke alle, men nogle havde, og de skulle jo have den fineste og mest moderne indretning, hvilket også omfattede smukt forarbejdede petroleumslamper i messing.

RMS Titanic
RMS Titanic – et af de store skibe, der havde brug for mange fine lamper.
Titanic bordlampe-replika
Replika af en af de lamper, Titanics passagerer på 1. klasse kunne nyde – omend ikke med et udpræget maritimt design. Desværre er replikaen gjort elektrisk. Fundet på LiveAuctioneers.

Og skibene, store som små, skulle have lanterner, der med petroleum som brændsel var bedre end alt, man havde haft tidligere – så også hér var der plads til nye producenter.

Da el så senere begyndte at blive udbredt, også til søs, var der en del nostalgikere, der begyndte at have de gamle skibe og den gamle stil, inklusive petroleumslamper om bord, som deres hobby. Og selv om de aktuelle krisetider gør et vist indhug i salget af både og tilbehør, så findes stilen endnu, og der er stadig behov for petroleumslamper til dette specielle område.

Pigeon-lampe fra G.V. Harnisch/Delite
G.V. Harnisch havde succes med skibslamper – og videreførte denne til de populære ESSO-lamper.

G. W. Frydenlund, senere G. V. Harnisch, med rødder tilbage til 1842, var et sådant firma, der profiterede på den øgede skibsfart og behovet for godt håndværk i produktionen af lamperne ombord. Desuden havde firmaet en væsentlig forretning med at producere lanterner til de mange fyrtårne, der skød op for et århundrede siden overalt i kongeriget – herunder også Island og de vestindiske øer.

DHR Clipper
Clipper fra DHR er en populær petroleumslampe blandt sejlere og ikke-sejlere.

Den Haan, Rotherdam, i daglig tale blot DHR, startede op noget senere, havde tilsvarende en produktion af skibslanterner og petroleumslamper i 1920’erne og frem, men på grund af de svære tider, man oplevede i Holland under 2. verdenskrig, forsvandt firmaet næsten helt – og kom vel kun i gang igen fordi familien var nødt til at foretage sig noget at overleve på, da krigen endeligt var forbi. Og de havde held med det, men også et moderne syn på produkterne, der for dem fint kunne være både petroleums- og el-baserede. Og fortidens tilknytning til petroleumslamper samt hollændernes traditionelt stærke tilknytning til havet har sikkert hjulpet.

Fordi disse firmaer var med på rette tid og sted har de kunnet udvikle en portefølje af produkter med rod i petroleumslampen, som mange senere firmaer slet ikke har interesseret sig for, fordi det nu var blevet umoderne. De petroleumslampe-producenter, der ikke havde søens folk som målgruppe måtte enten lukke eller sadle om til el, da denne næste belysningsbølge skyllede over verden.

Med enkelte undtagelser, dog… Karlskrona Lampfabrik i Sverige, der også var med fra før elektriciten dukkede op, formåede gennem alle årene til nu, og stadigt, at opretholde en produktion af lamper “i gammel stil”, dvs. mange baseret på petroleum, og el-lamper, der ligner noget fra starten af 1900-tallet. De har ikke nogen maritim baggrund, så hos dem kan man købe lamper for landkrabber.

El-lamper

Når søfolk går i land, vil de gerne have lidt af søen med sig. Det kunne man da i hvert fald fristes til at tro, i betragtning af de mængder af askebægre, stue-barometre og hvad ved jeg, der findes med dekorationer i form af ankre, reb, skibe og havfruer.

Homestyle24 Seil bordlampe
“Seil” fra Homestyle24. En moderne lampe fremstillet af sejldug og reb.

Eller måske er alt dette slet ikke til rigtige søfolk, men snarere til de, der drømmer om søen? Eller som bare er åbne overfor kulturelle input fra andre verdener, andre verdenshjørner, end det, de selv kommer fra?

Elektrisk bordlampe af talje og reb
Lampe med talje. Fundet på Auctionet.

Skibsfarten har til alle tider virket dragende på historiefortællere og -lyttere. Fantastiske beretninger som Mytteriet på Bounty og Robinson Krusoe har fået mangt et barn og lige så mange voksne til at åbne op for fantasien, interessen og læringen om havet og søfarten. Og for mange har det givet mening at hænge en gammel gallionsfigur op på væggen, eller, da de blev bragt på markedet i mængder i 70’erne, et smukt sæt med skibsur og -barometer i messing.

Jac Hansen - Den lille havfrue med petroleumslampe
Den lille havfrue, et både maritimt og eventyrligt tema, sammen med en petroleumslampe af form som et fyrtårn. Designet af Jac Hansen, fundet på H.C. Andersen Information.

Og når nu alt dette med skibe var spændende allerede, hvorfor så ikke bruge samme designverden på lamperne, som jo ubetinget er blandt de mest købte design-objekter for stort set alle mennesker i den vestlige verden (prøv engang at tælle, hvor mange lamper af alle slags, du har derhjemme…!).

Der er plads til mange skibslamper i hjemmene hos ikke-søfolk. Lamper, der giver inspiration, men som ofte også emmer af godt håndværk. Lamper, der alene i kraft af deres egen eksistens bevidner, hvor dårligt udførte mange af land-produkterne egentligt er.

Og så fører det jo også lidt ekstra med sig, som f.eks. den lidt specielle “skibslampe” på åbningsbilledet.

Din næste lampe: Halogen? LED? Næh – sollys!

Parans princip-skitse
Parans’ sollys-system – koncepttegning.

Det er sommetider, som om vi går i ring – at vi udvikler den éne mere avancerede løsning efter den anden på et almindeligt problem, blot for i sidste ende at finde os selv tilbage, hvor vi startede. Men meget klogere. Og med en bedre forståelse for, hvad vi egentligt har brug for.

Parans sollamper
En plads i solen – indendørs!

Mennesker har brug for lys. Det hjælper os til at se, finde rundt og udføre vore daglige gerninger. Men det hjælper os også til at regulere vort indre ur og i det hele taget vedligeholde det komplicerede samspil mellem krop og sjæl.

Det er dog ikke alt lys, der er godt lys. Enten er der for lidt, det forurener i sig selv eller forbruger el, der forurener ved fremstillingen – eller det har simpelthen den forkerte farvesammensætning, som ikke passer til menneskets behov.

Solen er referencen for alt lys. Jo nærmere en lampe kommer på at kunne gengive solens lys, desto bedre er den. Og hvis man så også kan få lyset i så store mængder, man skal bruge det, kan man endeligt være tilfreds. Og hvor får man så dette? Jo, såmen – fra solen!

Parans sol-lampe i køkkenet
Et lyst køkken – sol-lyst!

Det er lige så enkelt, som det er genialt: fang sollyset, hvor det er, og led det hen til der, hvor det skal bruges. Og vær så parat, naturligvis, til at spæde til med elektrisk lys eller andet, når solen ikke skinner.

Firmaet Parans Solar Lighting leverer lige præcis dét. Simple systemer af solfangere, lysledere og lamper, der kan give dig sollyset, hvor du skal bruge det – uden at el-måleren løber – og så med supplement af LED-lys, når det behøves.

Konceptet kan ikke løse alle belysningsbehov, men det er som med solvarme og solceller til elproduktion, at det hjælper alt sammen – og det er nyttigt, fornuftigt og besparende, for pengepungen og for miljøet.

Jeg glæder mig så bare til den dag, hvor vi har sollys indbygget i alle huse – og hvor lampedesignere finder på nye sollamper med samme naturlighed, som de i dag designer el-lamper.

Hvordan “moderne” godt kan rime på “hygge”

Hvis man forsøger at indrette sit hjem med moderne møbler og rene designlinjer, kan det måske være svært at finde plads til den gamle petroleumslampe i messing eller fajance – dén med de mange krummelurer og blomstrede dekorationer, eller dén i maritimt design, der passer til skibsure og barometre.

Klong Patina Terra lille
Kling Patina Terra i lille udførelse – dog stadig 40 cm høj, perfekt til middagsbordet. Fås med klart eller frosted glas.

Men petroleumslampen giver jo et fortryllende hyggeligt lys – et varmt lys i mere end én forstand, og et liv, som det er svært at få ud af den ellers nok så smukke PH-pendel.

Nødden er blevet knækket af livsstilsfirmaet Klong, der med hjælp fra design-troldmændene Broberg & Ridderstråle har udviklet Patina-serien – olielamper og petroleumslamper i et stramt design, der giver den ønskede hygge uden at spolere den moderne indretning. Som en særlig genistreg har man endda vovet at trække referencer til gamle dage gennem materialevalget, hvor lamperne findes i både kobber og messing, omend også i tre mindre skinnende grå varianter.

 

Tre bordlamper – tre skønheder

Alle har brug for bordlamper. De kan stilles på et skrivebord og give det nødvendige arbejdslys, eller de kan stå på et hjørnebord ved sofaen, på den gamle skænk eller hvad man nu har – og give det lys, der skal til, for at man kan føle sig hjemme.

Tre af de smukkeste er fra nogle af de dygtigste designere:

Le Klint 343
Le Klint 343, designet af Gunnar Biilman-Petersen og produceret af Le Klint og Holmegaard.
PH 3½-2½ Limited Edition
PH 3½-2½ Limited Edition i kobber har den samme perfekte balance mellem alle proportioner, som kendetegner alle lamper fra Poul Henningsens hånd. Fremstillet af Louis Poulsen. Modellen er en kampagnemodel, kun tilgængelig 14/3 – 15/6 2015.
Piet Hein RA 250
Piet Hein RA 250 fra Piet Hein Trading har et Poul Henningsen-lignende design men med løftede skuldre, så at sige, som bringer de klassiske linjer fra kontor-/Strindberg-lampen med ind i designet.

 

 

Lamper er smukke, hyggelige… og sære!

FriendsWithYou-Little-Cloud-LampDer findes et væld af forskellige lampedesigns. Og det er jo dejligt, for så har vi noget at vælge mellem – og altid en lampe, der passer lige dér, og til lige dét formål. Også selv om formålet er lidt usædvanligt. Men så er der jo også de lamper, der falder lidt udenfor idéen om at “passe til”. Her er et lille udvalg, fundet på nettet – uden ord.

0lfjd2qgi2r 5e4cf59d07f42f2dbdea44da73892845 8 18s0kr6e5fnwcjpg 85a3c4ee8930ba418c6962ac058e52c7 350-1 328372_1_l 7108241565_dbcbd7cf03 47358233551046605nxhBLyWbc 204062216742246503_89aad1cebceb a1559c386fe56232c91f10257a07028b Buuulbs-Lamp Cat-Lamp-2 crazy-gifts-02 crazy-lamp-21 dc79e09d51af27a6f9e6e19ba7610181 Double-Pooping-Dog-Lamps-from-UK-Artist-Whatshisname-590x549 frankie-table-lamp_1 gunlamps Kozo3DeskLamp Lamp-Design1 lamp-girls-by-marianne-maric-squ let-the-sunshine-in-with-tOBYhouse-s-beach-ball-lamp-shade-large lumisource-metal-hound-dog-motion-lamp-discount-table-lamps-cool-lamps moooi-horse-lamp-01_l mush1-630x420 ortho leglamp photo-3 pic_11957448957547 single_lamp unique-hanging-lamps-666x445 Vitra-Lamp-2