Tilley lamper og lygter

Tilley X246
X246 på et reklameskilt fra 1950’erne. Fundet hos Historic Lighting Club.

Siden Tilley Bros. i 1919 fik deres første patent på en karburator/fordamper til tryklamper, har firmaet produceret et væld af tryklamper fordelt på mange modeller.

De første lamper kom på gaden i 1919 eller 1920, og dermed var Tilley på ingen måde først. De første par år gav endda en del problemer, da lamperne havde flere alvorlige fejl, men med et patent på en ny fordamper i 1922 og de derefter følgende modeller blev tingene meget bedre.

Faktisk var det ikke den nye fordamper i sig selv, der gjorde udslaget – dens fordel var primært, at den var væsentligt billigere at producere, men firmaets holdning til produktudvikling var prisværdig: man var konstant på jagt efter forbedringsmuligheder og implementerede dem straks. Det indebærer så også, at en bestemt model fra Tilley ikke er identisk gennem hele fremstillingsperioden – den ændres lidt hist og her over tid, uden at den af dén grund får et nyt modelnummer.

En særlig finesse ved Tilley-lamper er, at de siden en opfindelse i 1921 har haft en indbygget rensetråd i fordamperen, og den blev efterhånden videreudviklet til også at fungere som slukkemekanisme for lampen. Andre mærker, som Petromax og Primus, har altid været afhængige af en særskilt lille rensenål, der jo let kan blive væk.

Jim Dick - Tilley, the Versatile Vapour Lamp, medium
Jim Dick: Tilley – The Versatile Vapour Lamp. Fundet på www.tilleylamp.co.uk.

Jim Dick (1941-) fra Australien har i år 2000 udgivet bogen “Tilley – The Versatile Vapour Lamp – A History of Tilley Lamps”, som bl.a. kan købes direkte hos Tilley. Det er en bog for samlere af lamperne, men også for alle andre, der er interesserede i Tilleys historie og tiden efter 1. verdenskrig og frem til ca. 1970, da bogen bidrager til et vist indblik i periodens samfund og industri.

Bogen begynder reelt først på det tidspunkt, hvor Tilley går i gang med tryklamperne. De ca. 100 år, der går forud, omtales på ialt fem linjers tekst. Lidt synd, fordi Tilley jo også tidligere har lavet lamper, og i tiden umiddelbart inden tryklamperne var firmaet især engageret i gasbelysning.

Foruden nogle kapitler om historie og samfund samt optryk af patent-illustrationer og nogle historiske dokumenter består bogen især af en beskrivelse af de forskellige modeller, og jeg har taget udgangspunkt i dens modeloversigt og -kategorisering, men bestræber mig i øvrigt på at finde og præsentere supplerende materiale i forhold til bogens.

Bogen kan anbefales, og den rummer en del god information, som ikke findes her på bloggen.

Model-oversigt

Tilley PL53
PL53 i en reklame fra oktober 1938. Fundet på Grace’s Guide.

Oversigten opdateres i takt med, at ny eller forbedret information dukker op.

CP står for candle power, altså hvor kraftigt lampen lyser. Start og slut angiver, i hvilken periode modellen har været i handelen. Næsten alle årstal er omtrentlige, da der ikke findes gode kilder for dette. Beskrivelsen er ultrakort – for udvalgte modeller kommer efterhånden særskilte sider.

Lanterner/stormlygter

De mest udbredte i dag og også den eneste type, der stadig produceres. Indledningsvist kaldte Tilley den første model for Hurricane Lamp, hvilket dog hurtigt blev ændret til Hurricane Lantern, forkortet til HL.

ModelCPStartSlutBeskrivelse
HL1630019211922Benyttede første udgave af fordamperen – 1919-patentet
PL523001923Ny fordamper – 1922-patentet. Med mica-brænderrør. Tank på 1,75 pints
PL5330019231946Glaskuppel og som option metaltråds-beskyttelse om kuplen
PL543001924Som PL53, men med billigere og knap så vejrbestandig hætte
PL5430019321934Eksportmodel med selv-fyldende forvarmer
PL5530019301940+Større tank: 2,5 pints
PL52 Lantern IPSF3001935Nyt navn for PL54
PL56300Ca. 1935Som PL55 med selv-fyldende forvarmer
X2463001946Designet som et modsvar på ”de europæiske modeller” fra før 2. verdenskrig.
X246 ”The Guardsman”30019491961Nyt tank-design, ændret samlemetode
X246A30019611966Vinklet montering af gitter på tank
X246B3001964StadigGitter bygget som samlet enhed, monteret på tank med enkelt møtrik
X246B/500500Ca. 1986Ca. 1995Mere lysstærk udgave (ikke 500 C.P.). Fandtes igen på udsalg omkring 2008, var borte igen før 2011
BR493001949Som X246 men højere og med selv-fyldende forvarmer
BR49A3001961Som X246A men højere og med selv-fyldende forvarmer
BR49B300Efter 1964Som X246B men højere og med selv-fyldende forvarmer
X35930019591962 eller senereSom X246A men med forvarmer af blæselampe-typen (som Petromax)
X410 ”Gem”200Ca. 19582-armet brænder
X410A2003-armet brænder
”Excellent”4001946Med top- og bund-reflektorer inden i kuplen og dermed større lysudbytte
LDR400Efter 1946Senere model af ”Excellent”, eller nyt navn for samme
SDR500 Før 1949Før 1955Med top- og bund-reflektorer inden i kuplen og dermed større lysudbytte. Nyt design og ny fordamper
AL9300Før 1935Lampe på jernstativ med fødder og bærehåndtag – til banearbejdere. Med glaskuppel og gitter
AL9300Ca. 1950Med mica-skærm
AL9A300Ca. 1961Før 1965Igen med glaskuppel og gitter, med ny tank
EX43001932Aftagelig metal-overskærm og håndtag: både bord- hånd- og hængelampe. Sluk med luftventil og rensetråd med fælles vippeknap. Eksportmodel til lav pris
EX43001936Sluk med drejeknap plus separat luftventil
EX51935Muligvis aldrig produceret, kun annonceret. Som EX4 med ståltank og ændret bærehåndtag
EX100300Ca. 1939Ca. 1940Sluk med afbrudt brændsels-tilførsel, luftventil til at slukke med. Lodret monteret bærehåndtag
EX100300Ca. 19401946Vinklet monteret bærehåndtag, ingen luftventil – i stedet sluk via afbrydelse af brændsel med kontrolknap

Bordlamper

Helt fra starten og indtil midten af 1970’erne har Tilleys petroleumslamper også omfattet bordlamper i forskellige designs, herunder også med krop af lertøj eller egetræ.

Gulvlamper

Fra starten af 1920’erne til slutningen af 2. verdenskrig solgtes også gulvlamper/standerlamper.

Projektører

Søgelys og spotlys til brug som forlygter til lokomotiver, til bygningsoplysning og som hjælp til redningsarbejde – og meget mere – blev produceret fra ca. 1929 og indtil midten af 1970’erne.

Håndlamper/inspektionslamper

Fra starten af 1930’erne producerede Tilley også håndlygter, der f.eks. blev brugt af baneinspektører og andre, som havde brug for et kraftigt, rettet lys i en lampe, de let kunne bære omkring. Mange af disse lamper var også tænkt som fleksible projektører til f.eks. udendørs teater.

Hængelamper

Lamper til ophængning, med nedad-rettet lys, blev produceret fra 1922 og indtil midten af 1960’erne, de fleste modeller dog kun indtil 2. verdenskrig. Lamperne blev brugt i kirker, over billardborde, på byggepladser mm., og en særlig model fandtes for banegårds-perroner. De fleste var af “donut”-typen, men man lavede også traditionelt lyre-ophængte lamper og lysekroner.

Væglamper

Væghængte lamper blev udbudt fra starten af 1920’erne til starten af 1960’erne i nogle få modeller, til både indendørs og udendørs brug. WL-serien sælges i dag på brugtmarkedet i England som “hospitalslampen”, så måske har den været brugt på hospitaler – eller også blander sælgerne den sammen med den multianvendelige SL-lampe (se under Diverse lamper nedenfor), som blev brugt af det britiske militær og dér kaldt “Lamp Parafin Pressure Hospital and Survey”. Udendørs-lamperne blev af Tilley anbefalet til makedspladser, gårdspladser og lignende.

Gaslamper

Fra starten af 1960’erne producerede Tilley også gaslamper: små, transportable, til campingbrug. Modellerne omfattede også projektører. I forhold til de mange andre mærker, der i dag findes på brugtmarkedet, er der dog kun få fra Tilley – måske fordi den slags lamper ikke gemmes så længe (så de ældste er gået tabt og kun de nyere modeller stadig findes), men det kan også være, at Tilley aldrig rigtigt fik noget godt afsæt på markedet for gaslamper i nyere tid – hvor netop dette område inden 1919 havde været firmaets primære.

ModelCPStartSlutBeskrivelse
GF810
GF812
GL602
GL605
GL700
GL701
GL750
GL751
GL820T
GL880
BT25
BT26 Satelight300Ca. 1967Ca. 1967
BT41
BT41A

Diverse lamper

Tilleys fleksible holdning til behov, de så i markedet, medførte også en række yderligere, mere specielle lamper.

Tilbehør og optioner

Til hængelamperne kunne man få fjedrede ophæng der beskyttede glødenettet ved ophæng i f.eks. en rystende kran, og ophæng med hejseværk (når lamperne skulle hænge fra master), og til bordlamperne kunne man få et udvalg af tidstypisk designede lampeskærme. Men derudover fandtes en del spændende tilbehør: således kunne den selv-fyldende forvarmer, nogle af modellerne som standard var udstyret med, også købes som option til mange af de øvrige lamper.

Del dine tanker