Minelampe

E. Thomas & Williams minelamper
Et udvalg af minelamper fra E. Thomas & Williams.

For at kunne se noget i en kulmine – eller enhver anden form for mine – under jorden, skal man bruge kunstigt lys.

Afhængigt af forholdene kan forskellige typer af lys være praktisk – f.eks. var der i slutningen af 1800-tallet i USA’s metalminer en forkærlighed for simple stearinlys, evt. i en lige så simpel lanterne, mens andre miner, f.eks. med mere støv i luften, gav anledning til at se på mere lysstærke modeller.

Sikkerheds-minelamper

Omkring år 1800, i tiden for den begyndende industrialisering, hvor kul blev mere og mere interessant at grave frem, havde man kun åben ild som lyskilde. Forskellige brændsler hjalp ikke meget på det faktum, at gas i minen let kunne resultere i en eksplosion. Og eksplosioner havde man mange af, så der var interesse i en lampe, der kunne bruges sikkert i minen, og flere forskere tog udfordringen op.

Resultatet blev en lampe, der i dag kan bruges med petroleum og som ser smuk ud i vindueskarmen – med sin meget solide og lidt pudsige facon med den høje hat.

Det første design

Men der er gode grunde til dette udseende. Faktisk er der tre gode grunde plus én. Lad os tage den sidste først: messing slår ikke gnister, når man taber lampen på stengulvet, og derfor blev lamperne lavet af massivt messing. Gnister kunne jo i sig selv have forårsaget den eksplosion, lampen ellers var designet til at undgå. Og det gjorde dem både tunge og også solide at se på.

De andre tre grunde står tre forskellige forskere for:

  • William R. Clanny (1776 – 1850)
  • Humphrey Davy (1778 – 1829)
  • George Stephenson (1781 – 1848)

De tre herrer var på samme tid beskæftiget med at udvikle en sikker minelampe, og de endte med, gennem hver deres opdagelse, at levere hver sin bid til puslespillet.

Clanny studerede medicin og arbejde som assisterende kirurg i Royal Navy – og var i den forbindelse med ved Slaget på Reden i 1801. I 1812 kunne han til gengæld præsentere første udkast til en minelampe. Han havde fundet ud af, at hvis to kamre med gas var forbundet via vand, ville en eksplosion i det éne kammer ikke brede sig til det andet – vandet stoppede eksplosionen. Så hans lampe bestod af et tællelys (stearin var ikke opfundet endnu), der stod over et kar med vand, gennem hvilket der blev blæst frisk luft med en blæsebælg. Den “forbrændte luft”, som man kaldte det dengang, altså kuldioxiden, blev tilsvarende ledt ud gennem vand. Hvis en sådan lampe blev brug i en mine, hvor der skete et gasuslip, kunne flammen i lampen ikke antænde gassen.

Davy var kemiker og havde eksperimenteret med kemi gennem barndommen – til stor gene for bl.a. hans søster, som måtte døje med rustpletter på kjolen fra korrosive substanser, der indgik i eksperimenterne. Professionelt opdagede han flere grundstoffer og var en vigtig og agtet forsker samt i øvrigt en af nøglepersonerne bag udviklingen af kulbuelyset – det første rigtige elektriske lys. I 1815 opdagede han, at gas fra en bunsenbrænder, over hvilken et net af metaltråd blev holdt, kun ville brænde på den side af nettet, der blev antændt – flammen bredte sig ikke til den anden side. Han udnyttede dette i en minelampe, som bestod af en methangas-flamme, der helt var indkapslet i en skærm af metraltrådsnet. Dermed kunne flammen ikke antænde evt. gas i minegangen, men den kunne på den anden side heller ikke give meget lys fra sig.

Stephenson var søn af en minearbejder – hans far var brandmand ved Wylam-minens pumpeanlæg og blev blind efter en mineulykke. Begge forældre var analfabeter, og det var han også selv indtil han var 18 – hvor han knoklede som maskinpasser for at betale for at lære at læse, skrive og regne. Skæbnen førte ham til en stilling som maskinmester/-ingeniør ved Killingworth-kulminerne, hvor han eksperimenterede med at udvikle en lampe, der kunne elliminere eksplosionsulykker i minerne. I 1815 præsenterede han en sådan lampe, der havde en perforeret plade med meget små huller, hvert forsynet med et tyndt rør til luftindtaget, svarende til Davy’s lampe, men hvor lyset i øvrigt kunne oplyse omgivelserne gennem almindeligt lampeglas. De banebrydende principper var, at kuldioxiden havde rum over flammen til at udgøre en isolation af flammen fra omgivelserne, at trykket i dette rum var større end trykket udenfor. Den friske luft blev trukket ind gennem de samme rør, som lukkede den brændte luft ud. Han blev straks beskyldt for at have stjålet idéen fra Davy, fordi en uuddannet mand som Stephenson ikke blev anset som værende i stand til at opfinde noget så avanceret. Senere fik han kun delvist oprejsning, eftersom Davy selv til sin død nægtede at anerkende Stephensons opfindelse. Stephenson havde mere held med sine lokomotiver og jernbaneskinner, men det er en anden historie.

Clanny’s lampe blev aldrig brugt i praksis, da den var for klodset og arbejdskrævende at have med at gøre, men den var vigtig som et trin i processen med at finde frem til en brugbar lampe – den viste, at det var muligt at isolere flammen fra gasser i lampens omgivelser. Davy’s og Stephenson’s blev faktisk brugt, som de var designet.

Andre designs

Efterfølgende designere og producenter af minelamper har taget idéerne fra dem alle i betragtning. Nogle af de minelamper, der senere kom på gaden var:

  • Purdy-lampe
  • Forbedret Clanny-lampe
  • Mueseler-lampe (som var grundlaget for Lempereur & Bernards første lampe)
  • Marsaut-lampe
  • Bainbridge-lampe
  • Landaus lampe
  • Yates’ lampe
  • Evan-Thomas
  • Morgan
  • Clifford
  • Wolf-lampe

De fleste af disse er omtalt på Wikipedia’s emne om “Safety Lamps” (se link længere nede på siden).

Minerne var naturligvis et oplagt sted at udnytte de mere sikre el-lamper, så snart de var blevet opfundet, og man havde fundet metoder til at sikre, at en knust pære ikke kunne antænde evt. gasser. En batteridrevet pandelampe, som de bruges i dag, er på alle måder mere sikker og praktisk end de ovenfor beskrevne lamper med tællelys – også selv om disse efterhånden fik petroleum som brændsel. Men som dekoration er de aparte og meget solide gammeldags lamper bestemt attraktive, og de produceres i dag af en række firmaer i forskellige størrelser, materialer og farver.

Gas-detektorer

Foruden at give lys kan minelamperne i øvrigt også bruges som detektorer for brændbare gasser, idét flammen inden i lampen vil ændre sig, hvis der i indsugningsluften er brændbare gasser – faktisk kan man af flammens form og størrelse se præcist hvor mange procent af luften, der består af sådanne gasser. Firmaet Friemann & Wolf (Friwo) fra Tyskland udviklede ligefrem en serie af lamper, der kun var til dette formål, og som i stedet for et glas, som lyset kunne slippe ud af, havde en måleskala med små ruder for hver procentsats: den højeste rude, der var oplyst, viste procentdelen af brændbare gasser i luften. Se mere om dette i Friwo’s katalog over benzinlamper fra 1926, der kan downloades fra litteratur-siden.

Andre minelamper

Selv om de omtalte engelske sikkerheds-minelamper og deres efterfølgere fra firmaer i flere lande har vundet stor udbredelse, så har der også både før og efter deres opfindelse været anvendt et stort antal andre typer, der så også har brugt forskellige typer brændsel, herunder f.eks. benzin (som Friwo) og karbid, som f.eks. både Friwo og Lux. Dem kommer der mere om her på et senere tidspunkt.

Andre navne

Stephensons lampe – og de, der ligner den – kaldes ofte for Geordie-lamper.

Davys lampe – og de, der ligner – omtales også som netop Davy-lamper. Desuden bruges navnet ofte om minelamper af enhver type.

Man ser sommetider – især i USA – minelamper omtalt som skibslamper el.lign., og tilsvarende ser man både kardanske ophæng til dem og generelt, også i Danmark, at de bliver solgt i skibsprovianteringsforrretninger.

Minelamper omtales – og bruges – ofte som sikkerhedslamper. Det skyldes, som tidligere nævnt, at flammen vil ændre sig, hvis der er brændbare gasser i indsugningsluften. Man kan altså se på lyset fra lampen, om det er på tide at komme ud af det rum – mine, kloak, eller hvad det nu er – man arbejder i. Og så er det en mindre barbarisk metode end den fra film velkendte medbragte kanariefugl, som dør hurtigt ved gasudslip.

Man ser sommetider flagermuslygter omtalt som minelamper, hvilket nok er noget af en tilsnigelse, da flagermuslygterne ikke har nogen isolering af flammen mod omgivelsernes gasser – og vil forårsage en eksplosion, hvis der er gasudslip i minen. I USA har man dog brugt flagermuslygter i guldminerne, hvilket mangt en gammel westernfilm dokumenterer, mens det var en mere traditionel type lanterne, de syv små dværge brugte i Disney’s tegnefilm.

Scene fra Disney's oprindelige tegnefilm Snehvide og de syv små dværge
Fire af Disney’s små dværge synger High-Ho i skæret af en traditionel lanterne med et stearinlys indeni. I andre kunstneres fortolkning af Snehvide-eventyret bruges der sommetider blot et almindeligt stearinlys i en stage. Generelt må man vel antage, at man også ved minedrift til enhver tid har brugt de tilgængelige teknologier. Fundet på Disney Wiki.

 Læs også

0 tanker om “Minelampe”

Del dine tanker