Lyskilder/brændselstyper

Gennem tiden har vel sagtens alt, hvad der kunne brænde, i det mindste været afprøvet som lampebrændsel. Men visse typer har dog klaret sig igennem og været almindeligt brugt i perioder, måske begrænset til bestemte steder i verden.

Selv med samme brændsel har forskellige lyskilder givet lamperne forskellig karakter. I øjeblikket udvikles der jo kraftigt på forskellige lyskilder, der alle fungerer på elektricitet. Tidligere udviklede man f.eks. forskellige brændertyper for lamper, der alle brugte petroleum som brændsel.

På denne side vil jeg løbende liste forskellige typer af brændsel og forskellige lyskilder, der bliver eller har været anvendt, sammen med links til sider, der giver en mere grundig beskrivelse.

Nogle af lyskilderne, fordelt på brændselstype:

Sollys

Træ, kul og koks

Ikke typisk i forbindelse med lamper, men ofte brugt til opvarmning, hvor et vist lysudbytte kom med som sidegevinst.

Fakler, brugt indtil middelalderen, bestod måske nok at træ, men for effektivt og varigt lysudbytte var de påført f.eks. voks eller tjære, der så var det reelle brændsel.

Bivoks

Produceres af bier, som bruger det til opbygning af cellevæggene i bikuber.

  • Vokslys
  • Fakkel

Paraffin, stearin, talg (“tællelys”) og andre fedtstoffer, der er faste ved stuetemperatur

Ofte taget direkte fra et dyr eller produceret af fedt, udvundet af dyr og eller planter. Paraffin udvindes af råolie og findes både i fast og flydende form.

  • Kronelys
  • Fyrfadslys
  • Bloklys

Vegetabilsk olie, tran, råolie

De olier, som mennesket har haft adgang til, inden raffineringsprocessen for råolie blev opfundet – hvilken gav mange nye brændsler som benzin, petroleum og dieselolie. De oprindelige olier er generelt mere tyktflydende end de raffinerede, hvilket besværliggør en effektiv forbrændingsproces.

Tran er fedtstof fra fisk og skaldyr, ofte hvaler, af hvilke man kogte tran af hvalspækket eller tog en anden form for tran, spermacetolie, direkte fra kaskelothvalernes spermacetorgan i hovedet – en slags ekkolod.

Råolie har været kendt som lampebrændsel i årtusinder, da det visse steder i verden pibler frem af jorden af sig selv.

  • Mos
  • Hørvæge/linvæge
  • Bomuldsvæge
  • Glasfibervæge
  • Liggende væge (lampe med vægestuds eller -platform)
  • Flydende væge
  • Fastmonteret væge
  • Regulerbar væge

Vegetabilsk lampeolie

En slags petroleum, blot lavet af planter, altså et moderne olieprodukt. Man skal være forsigtig med at bruge dette i gamle petroleumslamper, da det ikke har helt de samme egenskaber som petroleum og derfor ikke nødvendigvis giver en god forbrænding. Det anbefales at prøve med en enkelt lampe og så være parat til at skifte vægen, hvis det ikke virkede ordentligt.

Ud fra et miljømæssigt perspektiv kan det dog være ønskeligt at bruge vegetabilske produkter, da de er fornybare, i modsætning til de mineralske, der en dag er brugt op. Desuden flytter afbrænding af de mineralske produkter permanent kuldioxid fra bunden form til fri form, hvilket er skidt for ozonlaget, mens dyrkning af planter med efterfølgende produktion og afbrænding af brændsel blot cykler den samme kuldioxid mellem bunden og fri form.

I følge en producent, Agowa Direct, er den vegetabilske lampeolie desuden giftfri og afgiver færre skadelige stoffer ved afbrænding end petroleum og stearinlys.

 Petroleum (kerosin, fotogen, lampeolie)

Et brændsel, der produceres gennem raffinering af råolie.

Benzin

Et brændsel, der produceres gennem raffinering af råolie.

  • Glødenet med tryksat benzin og karburator – “Coleman
  • Glødenet med væge og karburator – “Tito-Landi
  • Pigeon-lampe
  • Benzindamp-lampe (vægeløs)

Gas

Gas kan komme fra flere kilder, f.eks. var bygas i gamle dage primært lavet ved opvarmning (tørdestillering) af stenkul, der dermed blev til koks, tjære, mineralsk terpentin og bygas. Naturgas (der er dannet som en del af samme proces, som dannede råolien), er råstoffet bag moderne bygas såvel som propan- og butangas, der kan købes i gasflasker. Karbid kan afbrændes kontrolleret gennem forgasning, ligesom en del lamper fungerer gennem forgasning af et brændsel som benzin eller petroleum.

  • Gaslampe med glødeemne – kalklys/”limelight”
  • Gaslampe uden glødenet
  • Gaslampe med glødenet

Terpentin

Fremstilles ved tørdestillering af stenkul, som giver mineralsk terpentin, eller træ (især fyrretræ), som giver vegetabilsk terpentin. Begge kan bruges som brændsel og kilde til lys, men er ikke blevet det i noget større omfang.

  • Ætergaslampe/gasogenlampe (der brænder en blanding af terpentin og sprit)

Karbid (kalciumkarbid)

Kalciumkarbid danner en gas, acetylengas, når det påføres vand. Denne gas er brændbar, hvilket har været udnyttet i lamper. Brændtemperaturen er ganske høj, og derfor bruger man også acetylen som brændsel i svejseapparater.

  • Karbid-gaslygte

Elektricitet

  • Lysbuelampe – kulbuelampe
  • Natriumlampe
  • Kviksølvlampe
  • Xenonlampe
  • Glødelampe – kultrådspære (“Edisonlampe”), wolframpære, halogenpære
  • Lysstofrør
  • Sparepære – kompaktlysstofrør
  • LED-pære
  • Intelligent lys

Gelélys

Et petroleums-baseret produkt, som er geleret. Præcist hvad det består af, mangler jeg endnu at finde ud af. De fleste svarer, at gelélys består af… gelélys.

  • Gelélys

Sprit og træsprit

Også kaldet ethanol, alkohol eller ethylalkohol, fremstilles ved gæring af kulhydrater, typisk fra planter.

Methanol, træsprit, fremstilles på samme måde og kan ligeledes brændes i lamper.

Sprit og træsprit egner sig ved direkte afbrænding dårligt til belysning, da forbrændingen ikke afgiver meget lys. Det skal indgå i en anden proces for at give brugbart lys.

  • Glødenet-lampe
  • Ætergaslampe/gasogenlampe (der brænder en blanding af terpentin og sprit)

Bemærk, at den lille spritlampe, læger har med i tasken, ikke er til at lyse op med – den er til desinficering af nåle og skalpeller.

Bio-ethanol

Det er jo også bare sprit, men navnet sælger godt for tiden.

Der findes en række særlige lyskilder for bio-ethanol, og de sælges ofte på, at man kan afbrænde dem uden at have en skorsten – så enhver kan bruge dem. De giver ikke meget varme og et noget tyndt, men dog dekorativt lys:

  • Ildsted
  • Pejseindsats

Læs mere

Indtil listen er mere veludbygget, prøv at se på Wikipedia om belysning samt Wikipedia på svensk om ljuskälla, på engelsk om list of light sources.

Læs også mere om de forskellige typer af petroleumslamper på www.petroleumslamper.com og hytta.de.



0 tanker om “Lyskilder/brændselstyper”

Del dine tanker