Lys og liv

Det er ingen hemmelighed, at hovedparten af livet på jorden i høj grad bruger lys som en retningsgiver for dagens dont – og helt bogstaveligt, eftersom lyset ofte fortæller mennesket eller dyret, om det er dag eller nat, sommer eller vinter, om dagen måske er ved at gå på hæld.

Lyset fortæller også, om en fjende nærmer sig – man ser skyggen først, og ved, at man skal reagere. Og så bruger mange dyr lys til at finde hinanden, f.eks. når det er parringssæson. Ildfluer kendes af de fleste, men mængder af fisk, gobler og andre dyr har evnen til at lyse, og den bruges f.eks. til at tiltrække en partner – eller et bytte.

Lyset betyder så meget for vi mennesker, at vi bruger det symbolsk i sproget. Lys er da som regel noget godt, sommetider noget ophøjet, guddommeligt, men også bare glæde – at have et lyst sind er omtrent det modsatte af at være deprimeret, og depressioner ser man ofte i den mørke tid, så sammenkædningen er nærliggende. Vi glædes over lyset, frygter mørket, og dette påvirker sprog, livsfilosofier og religioner.

Lys og sygdom

Der er nogle meget direkte, fysiske effekter af lys. Vi kan blive syge af det – eller raske. Og der er nogle psykologiske, hvor f.eks. lysets farve påvirker humøret.

Noget af det, der kan gøre os syge, er de velkendte ultraviolette frekvenser, der gør os solbrændte og måske solskoldede. Man kan altså blive forbrændt af selve lyset, ikke kun af varmen. Lidt i samme retning går røntgen og radioaktiv stråling (gamma-stråling), der også blot er elektromagnetisk stråling, på samme måde som synligt lys og ultraviolet lys, men som ikke kan ses. Energien i strålingen kan imidlertid give forbrændingsskader, kræft og andre ubehageligheder.

I det synlige spekter, alle regnbuens farver, skader lyset ikke umiddelbart, men det har dog effekter, også fysiske. En meget tydelig effekt er den, hvor planter gennem fotosyntese kan bruge lys til at omdanne næringsstoffer. Men den effekt, lyset har i fotosyntesen, modsvares faktisk af tilsvarende effekter også i mennesker. Hvor lyset rammer, kan stof omdannes. Det gør f.eks., at hudens pigmentceller danner mere melanin, som gør huden mørkere, hvilket får den til at opfange en stor del af lyset, der således ikke når dybere ind i kroppen, men i stedet omdannes til varme. Vi bliver dermed i nogen grad beskyttet mod lyset, hvilket er nødvendigt, fordi lyset kan skade kroppen.

Skaderne fra lyset opstår såmen alligevel, på trods af melaminet, men de bliver i det store hele i det øverste hudlag, som jævnligt skiftes ud, og dermed reduceres omfangen af permanente skader på kroppen.

Nogle mennesker er særligt følsomme for lys. Det gælder naturligt nok for folk, der ikke har fungerende pigmentceller; albinoer. Men så er der også folk, der lider af porfyri – en gruppe af sygdomme, hvor visse stoffer hober sig op i blodet i stedet for løbende at blive nedbrudt. Disse stoffer hedder porfyriner, og kroppen bruger dem til opbygning af hæmoglobin, altså de røde blodlegemer. Så det er vigtigte stoffer, vi alle har, men det bliver problematisk, om der er for meget af dem. Hvis porfyriner bliver udsat for blåt lys, producerer de nemlig fri ilt, der er meget reaktivt – og når ilt reager med andre stoffer, brænder disse! Helt bogstaveligt får porfyri-patienter interne forbrændinger af at blive ramt af blåt lys, hvilket giver brandvabler mm. og ikke mindst store smerter.

En anden sygdom, der gør folk overfølsomme for lys, er lupus. Det er en autoimmunsygdom, hvor immunsystemet bliver for effektivt og angriber kroppens egne celler (i modsætning til f.eks. AIDS, hvor immunsystemets funktion nedsættes), og dette fører til alle mulige former for skader og smerter i kroppen. Når en lupus-patient rammes af UV-stråler, sker der det samme, som for alle andre, at nogle af hudcellerne dør, og proteiner skubbes frem mod hudens overflade for at danne nye celler – men for lupus-patienten fremkalder disse proteiner en immunreaktion, f.eks. i form af udslet/betændelse.

Sådannne sygdomme har antageligt givet næring til tidligere tiders overtro om f.eks. vampyrer, der brænder, når de udsættes for sollys.

Lys og sundhed

Det er jo lidt paradoksalt, at lys, især sollys, der kan gøre os syge, samtidigt kan være nødvendigt for at vi kan holde os sunde og raske. Men sådan er verden jo indrettet – intet er kun godt eller kun dårligt.

Sollysets UV-stråler gør, at huden danner D-vitamin, som er et vigtigt element i stofskiftet. Mennesket kan ikke klare sig uden D-vitamin. Der er flere typer, og den mest effektive er D3, som menneskekroppen kan producere ved at huden rammes af UVB-lys.

Søvnrytmen reguleres af stoffer, som mennesket producerer i forhold til, hvor meget lys, der registreres i løbet af dagen. Selve registreringen sker via øjnenes ganglie-celler, en særlig type receptor, der påvirker dannelsen af hormonerne melatonin, der gør os trætte, og som produceres i mørke og lave lysniveauer, samt kortisol, der produceres ved høje lysmængder, og som gør os vågne.

For lidt kortisol gør os deprimerede, for meget gør os stressede, så ved at sikre, at vi får en passende mængde lys kan vi altså påvirke humøret og vores generelle velbefindende.

I de senere år er der dukket forsknigsresultater op, som tyder på, at særligt blåt lys hæmmer dannelsen af melatonin og dermed kan give søvnbesvær. Det er muligt at købe melatonin som en slags sovemiddel, men da især computerskærme, smartphones, lysstofrør og sparepærer (altså de, der er baserede på lysstofrør) er rige på blåt lys, kan man prøve at undgå disse lyskilder hen mod aften.

En sygdom som psoriasis, der lige som lupus er en immunologisk sygdom, hvor patienten oplever betændelsesagtigt udslet og tynd og skrøbelig hud, kan, i modsætning til lupus, behandles med UV-lys. Egentligt er det det samme der sker: lyset får proteiner til at trænge frem i huden, så nye hudceller kan dannes, men hos psoriasispatienten angribes proteinet ikke, og dermed bliver huden styrket.

Læs også