Patenter

Patenter har spillet en stor rolle for en del af lampehistorien, og derfor vil denne side med undersider beskrive en række af de mest interessante.

Patenter har ofte fået konkurrenter til at lægge sig ekstra i selen for selv at opfinde noget bedre, og dermed er der dels opstået flere forskellige variationer over samme tema, f.eks. flere måder at fordampe brændslet på i en tryklampe, og dels har udviklingen generelt gået hurtigere, fordi det var nødvendigt at være klar med en ny og bedre teknologi, inden det gamle patent udløb.

Patenter kan læses som spændende litteratur – ofte er der redegørelser for tankerne bag patentet, f.eks. at en eksisterende teknologi har et væsentligt problem, og det kan hjælpe til at forstå, hvad man tænkte om de eksisterende produkter på den tid, hvor de blev brugt, og ofte også hvad de egentligt blev brugt til i praksis.

Patenter kan også hjælpe til at tidsbestemme lamper, for hvis de indeholder en bestemt teknologi, vil de typisk være produceret fra ca. tidspunktet for patentanmeldelsen og indtil samme firma patentanmeldte en forbedret teknologi.

Udvalgte patenter

Der findes en del patenter, og afhængigt af ens interesser og formålet med en undersøgelse kan de naturligvis alle være interessante, men for denne blogs vedkommende vil nogle få patenter være mest interessante, og de vil efterhånden blive beskrevet under ca. de følgende overskrifter:

  • Før petroleum blev opfundet
  • Petroleumslamper
  • Benzinlamper
  • Karbidlamper
  • Tryklamper

For alle patenter i øvrigt kan de søges frem gennem forskellige søgemaskiner, der er listet her på websitet, i venstre side af skærmen.

Patenthistorie

Selv om det første patentsystem blev udviklet og brugt i Venedig, som dengang var en selvstændig stat, fra midten af 1400-tallet og derefter bredte sig ud i verden, var det reelt først i slutningen af 1700-tallets Frankrig og England, at konceptet tog en form, som vi kender det i dag.

Det skete i forbindelse med den spirende industrialisering, hvor især det man lærte af retssager omkring James Watts dampmaskine i 1796 endeligt fik formet systemet i England, så man kunne få patent på forbedringer af allerede kendte idéer. Inden da havde det været lidt tilfældigt, hvem der kom først med et patent, og ofte var patenter blevet givet af et lands regent som en monopoliserende, særlig begunstigelse af en ven eller allieret.

Det engelske patentsystem fra 1796 krævede også dokumentation for nyskabelsen, som blev gransket, og et patent blev kun bevilliget, hvis der ikke i forvejen fandtes et patent, der lignede.

Dermed var der banet vej for industrialiseringens videre fremfærd, hvor investeringer i produktionsanlæg ofte var så store, at de kun gav mening, hvis man kunne få beskyttelse af sin opfindelse i en periode – så man kunne nå at tjene investeringerne hjem igen.

Patenter var og er nationale beskyttelser, som gør det muligt via domstolene at stoppe andres forsøg på at producere varer, der svarer til det patenterede – og for at et patent skal have værdi er det derfor nødvendigt at patentere sin opfindelse i hvert af de lande, hvor man ønsker beskyttelse, lige som det er nødvendigt efterfølgende at være parat til at anlægge sag i hvert af disse lande for hver overtrædelse.

Det indebærer så også, at man som regel får en retroaktiv beskyttelse – at der altså er nogen, der overtræder patentet, hvilket man bliver opmærksom på, lægger sag an, og derefter får en erstatning. Patentet kan således ikke forhindre, at andre går i gang med en produktion, og mange formodede overtrædelser bliver givetvis ikke forfulgt retsligt, og derfor foregår der reelt en del uanfægtet kopiproduktion.

Beskyttelsen kan normalt kun opnås for en begrænset periode, 10 til 25 år er det almindelige, hvilket måske har været medvirkende til at udvikle den udbredte konsumerismes idé om, at alle produkter og primære teknologier skal have en grundlæggende udskiftning hvert tyvende år – efter den tid kan det være svært at tjene penge på et produkt, når alle frit kan kopiere det.

Der har de seneste år været talt meget om at etablere et fælles EU-patent, på samme måde som man forlængst har etableret et fælles USA-patent, men på grund af divergerende holdninger er det endnu ikke lykkedes.

Sommetider tales der om, at nogen har udtaget et “verdenspatent”, men det dækker blot over, at der er søgt og opnået patent i mange lande.

En del af lampehistorien har været knyttet til patenter – fra Argands studenterlampe og frem til den elektriske revolution i lampeindustrien har patenter i høj grad været styrende for udviklingen: de forskellige petroleumsbrændere, karbidlamper, tryklamper mm. har generelt alle været baseret på patenter. Sommetider er produkter lanceret uden, men da kun med en del besvær og tab til følge for producenten. For eksempel fik Wild & Wessel ikke bevilget tysk patent på deres første rundbrænder i 1865, hvilket medførte en omfattende kopiproduktion i Tyskland. Da firmaet dog fik bevilget patentet i andre lande kunne man få indtægter derfra. Da den forbedrede model, Kosmosbrænderen, blev patentanmeldt i 1870, fik firmaet patentet hele vejen rundt.

Nævnte Argand søgte og fik først patent i England i 1784 men da han kom tilbage til Frankrig og ville søge patent også dér, havde en anden – hans tidligere ven og samarbejdspartner – været hurtigere ude og patentanmeldt opfindelsen som sin egen. Dermed lærte Argand på den hårde måde, hvad man også i dag må være opmærksom på: en ny opfindelse skal være ukendt for offentligheden på tidspunktet for patentanmeldelsen.

Alternativ til patent

Det er også muligt at mønsterbeskytte et design, uden at patentere det.

Del dine tanker