Urlampe

En lampetype patenteret i Frankrig i år 1800 af urmageren Bertrand Guillaume Carcel (1750-1812), der brænder vegetabilsk olie (rapsolie), som ikke er flygtig, og som derfor ikke har et godt træk gennem vægen. Derfor er lampen forsynet med en mekanisme, som et urværk, der driver en pumpe – og således giver en løbende tilførsel af olie til brænderen. Overskydende olie, der ikke straks blev forbrændt, løber tilbage i beholderen.

Carcel tog i sit design udgangspunkt i en ældre lampetype: pumpelampen, designet af abbeden fra Perigney i 1748, hvor man manuelt skulle pumpe olie op til vægen, men Carcels design var automatisk og dermed mere bekvemt at bruge. Desuden havde Carcel inkluderet Argands rundbrænder (som brugt i studenterlampen).

Urlamper var populære i de europæiske storbyer, hvor design-trenden fra omkring 1800 og op mod år 1900 tilstræbte høje, slanke lamper – ud fra en tanke om, at lyset blev bedre fordelt i rummet, hvis flammen var placeret højt oppe. Men hvis oliebeholderen også skulle placeres højt, blev tyngepunktet tilsvarende højt, og lampen stod ustabilt. Desuden kunne oliebeholderen selv kaste en skygge, som den gjorde det på studenterlampen, hvilket var uønsket.

Urlampen løste problemet, men var dog ganske dyr at producere, og den krævede, som andre ure, reparation og service hos en urmager, og derfor kom efterhånden en ny type lampe på gaden: moderatørlampen, som var billigere at producere og lettere at vedligeholde.

Læs også

Antik-Öllampen: Carcel- oder Uhrwerkslampe

0 tanker om “Urlampe”

Del dine tanker