Sollys

Parans princip-skitse
Parans‘ sollys-system – koncepttegning.

Direkte

Ud over at sollyset indirekte er kilden til alt andet lys, vi bruger, som jeg skrev om i denne blogs åbningsartikel, Solen i dine øjne – og dine lamper, så kan vi også bruge sollyset direkte. Enten ved at gå udenfor, ved at sætte vinduer i vore huse, eller ved at lede sollyset derhen, hvor vi skal bruge det – altså lave en slags sollysdrevne lamper.

Tidligere har man måske nok haft ovenlys i bygninger, og sommetider har man udstyret disse med prismer, der kunne fange en større mængde lys, end hullet i taget kunne modtage direkte. Et glimrende koncept for den øverste etage i huset, men lidt sværere at udnytte på de lavere etager.

Hvad så, om man kan lede lyset ind i lysledere og transportere det til armaturer overalt i bygningen, hvorfra det med linser kan spredes ud i rummet – og dermed fungere som en almindelig lampe? Sådanne koncepter og produkter er dukket op kommercielt i de senere år. De giver mulighed for gratis lys i dagtimerne og kan kombineres med andre lyskilder, der træder til, når det er overskyet eller mørkt udenfor.

Sådanne sollyslamper kan desuden filtrere sollyset, så de nedbrydende UV-stråler ikke kommer med ind, og så varmen fra sollyset ligeledes lades ude – så kun det gode synlige lys kommer ind og oplyser rummene.

Det er ikke let i dag at gå hen i en almindelig lampeforretning og købe en sollyslampe, men i princippet bør det kunne blive muligt. Indtil videre kan man dog ringe til Parans, som leverer den slags systemer. Der skal noget installation til, men det gælder jo for alle typer lamper. Måske bliver det en dag helt naturligt at indbygge sollys-stik og -kontakter i vægge og lofter, præcis som vi i dag har el-stik og -kontakter?

Indirekte

I det daglige kan vi bruge sollyset indirekte til belysning ved at lave det om til elektricitet gennem en fotoelektrisk proces, altså gennem solceller.

Solcellerne har den fordel, at selv om de måske nok giver et forskelligt udbytte afhængigt af, hvor meget solen skinner, så kan el fra solcellerne blandes med el fra andre kilder og alt i alt give en jævn forsyning, døgnet rundt.

En anden fordel ved at omdanne sollyset til el er jo i øvrigt, at el kan bruges til meget mere end belysning. Vi får altså én energikilde til mange formål.

Men ulemper er der såmen også: ikke mindst, at jo mere altomfattende og fleksibelt, vi vil have vores elektriske infrastruktur, desto mere koster den at etablere og vedligeholde, og desto mere kompleks og dermed skrøbelig bliver den.

Solceller på hvert et hustag er ikke så dumt, som nogle politikere har forsøgt at få det til at lyde, efter at de har talt med repræsentanter for de kul- og oliefyrede elværker. Når alle producerer noget af deres egen el, skal de kun købe en mindre del fra det fælles net. Ganske vist skal de købe mere om aftenen, når deres egne solceller ikke producerer noget, men samtidigt bruger industrien jo mindre el om aftenen end om dagen, så på den måde kan vi på samfundsplan klare os med en knap så kraftig el-infrastruktur.

Egenproduktion af el, uanset hvordan den finder sted, betyder jo også, at man som privat husstand bliver mindre sårbar overfor de generelle udfald i elsystemet, som vi jo desværre ser af og til. Disse kædereaktioner, hvor det ene centrale elværk efter det andet lukker ned for at undgå den ekstra belastning, de udsættes for, når de andre lukker ned…

At man så kan lave et såkaldt intelligent elnet, hvor overskudsproduktion fra den éne husstand sælges til andre husstande i nærheden, frem for blot at blive dumpet ind på ét stort fælles elnet, ja dét er en helt anden snak. Det kan være smart, men det handler langt hen ad vejen mest om, hvordan vi skal betale for vores el, ikke så meget om, hvordan vi sikrer forsyningen.

Både-og er bedst

Eller som svenskerne ynder at sige, “lagom er bäst” – altså, ethvert ekstrem er sandsynligvis en ringere løsning end mellemvejen. I dette tilfælde betyder “lagom” at bruge både den éne og den anden kilde til lys – både direkte og indirekte udnyttelse af sollyset.

Tag så meget gratis, direkte lys som muligt, supplér med egen elproduktion, el fra det fælles net – og så gerne forskellige andre kilder til lys, for fornuftens eller hyggens skyld. Det handler ikke kun om, hvad der er rationelt, men når vi i det store hele handler rationelt, har vi bedre muligheder for også at give plads til følelserne, plads til hygge, plads til det menneskelige aspekt.

0 tanker om “Sollys”

Del dine tanker