Blæselampe / loddelampe

Nybergs loddelampe

Max Sievert blæselampe TM36 450
Nybergs blæselampe, her i en senere udgave fra AB Max Sieverts Lödlampafabrik. Fundet på Tekniska Museet.

Svenske Carl Richard Nyberg (1858-1939) opfandt i 1881 en blæselampe, der blev forlægget for de senere svenske tryklamper: Det første Primus kogeapparat, der senere kom i lampe-udgaver, var nemlig baseret på et patent fra 1891 af Frans Wilhelm Lindqvist (1862-1931), der tog udgangspunkt i denne blæselampe. Konceptet er ikke ulig Tilleys lampe, ca. 80 år tidligere, men nu med et mere moderne brændsel.

Blæselampe, ukendt fabrikat
En tændt blæselampe af ukendt fabrikat, der tydeligt viser håndpumpen og den kraftige flamme. Fundet på Wikipedia.

Med en skæbnens ironi var blæselampen angiveligt selv, i følge nogle kilder, blevet til på baggrund af Nybergs arbejde med benzin- og gasolie-kogeapparater hos  J. Erikssons Mekaniska Verkstad (senere AB Mekanikus) i Stockholm. Disse apparater var farlige, følsomme for tryk og kunne ikke reguleres, og det gav Nyberg idéen til blæselampen.

I følge andre kilder blev blæselampen opfundet for bedre at kunne lodde de nævnte apparater sammen, eller for at kunne samle rør med en proces-optimeret og kvalitetsforbedret metode. Og atter andre kilder peger på, at en kunde havde problemer med stempler, der satte sig fast – Nyberg fiksede det ved at opfinde blæselampen, der kunne varme dem fri.

Nybergs første blæselampe-design
Nybergs første blæselamper havde flammen vendt opad. Fundet på Wikipedia.

Nybergs nye loddelampe var i sig selv en videreudvikling af hans egen tidligere opfundne men ikke patenterede spritbaserede loddelampe, hvis primære salgsargument var, at den var sodefri. Den nye var baseret på gasolie og også sodefri, men mere effektiv, mere sikker (sprit er flygtigt og har et lavt flammepunkt) og i stand til at skabe højere temperaturer. Gasolie (i dag også kaldet marine-diesel) er et råolie-destillat, som er tungere end petroleum og mere sikkert at bruge. Det er dog meget giftigt og kræftfremkaldende, og er måske derfor atter forsvundet fra produkter til husholdningsbrug og erstattet af petroleum.

Man havde haft blæselamper i en del år på det tidspunkt, men Nyberg havde opfundet en ny måde at forstøve brændslet på gennem tryksætning af brændselsbeholderen med en håndpumpe, hvilket gav en kraftigere og mere stabil forbrænding. Han kaldte selv indledningsvist produktet for en gasolieloddelampe, hvor den foregående blot blev kaldt en loddelampe, men senere blev navnet ændret til blæselampe.

Nybergs blæselamper blev fra 1882 først produceret og solgt af ham selv, med støtte fra Lars Magnus Ericsson (manden bag den senere storkoncern Ericsson), men uden megen succes. Fra 1886 etablerede han sammen med forretningsmanden Max Sievert en virksomhed, der efterhånden, fra 1906, begyndte at markedsføre produkter under navnene Viktoria og SVEA – herunder også petroleumskomfurer og senere tryklamper, i konkurrence med Primus. Produkterne blev markedsført af Max Sievert, som senere købte firmaet og skiftede navnet til Max Sieverts Lödlampfabrik, som senere blev solgt til Svensk ESSO.

Tidligere blæselamper

Bertins blæselampe
Bertins blæselampe-patent fra 1798. Fundet hos BTCA.

Blæselamper, inden Nyberg revolutionerede dem med den pumpebaserede tryklampe-teknik, kendes mindst et par tusinde år tilbage i form af lamper forsynet med et rør, som f.eks. en guldsmed kunne blæse i og dermed skabe en rettet flamme, der kunne smelte et metal – hvilket f.eks. også kunne bruges til at lodde metaller sammen med. Nybergs loddelamper var derimod så kraftige, at de problemfrit kunne bruges til forlængelse af vandrør. Gasolie-udgaven kunne endda, efter hans eget udsagn, lodde en én tomme bred båndsav sammen, med messing som loddemateriale.

Den selvkørende/selvblæsende blæselampe, som koncept, havde siden 1798, hvor franskmanden Théodore Pierre Bertin tog patent på den, været baseret på opvarmning af en brændbar væske, der så kunne sendes, som en jet-stråle, gennem en flamme (omtrent som på en flammekaster). Bertin brugte en separat olielampe (til venstre på illustrationen), en anden separat beholder til den opvarmede brændbare væske (i midten) – og så indgik der tilsyneladende en vandtank (til højre), som var målet for det hele: at bringe noget vand i kog. Således kan man godt, med lidt god vilje, kalde dette for et tidligt kogeapparat til flydende brændsel.

En del (primært tyske) kilder mener, at tyske August von Marquardt i enten 1797 eller 1799 opfandt loddelampen, der i hans version benyttede sprit – jeg mangler desværre yderligere oplysninger om hans opfindelse, så jeg kan ikke sige, hvad den ellers gik ud på.

Parallelle udviklinger

Amerikansk blæselampe
Amerikansk blæselampe. Bare én af flere varianter, men alle er baseret på lignende principper. Fundet hos BTCA.

I USA så man en udvikling, hvor Oliver L. Lawson i 1856 patenterede en forbedret udgave af Bertins lampe (uden dog at nævne denne), der bl.a. havde en sikkerhedsventil. Inden Lawsons blæselampe havde der angiveligt været flere lignende, som Lawson heller ikke nævnte i sit patent. Blæselamper til tryksat benzin blev opfundet omtrent samtidigt med Nybergs blæselampe, men de amerikanske blæselamper havde konsekvent en flamme under brændslet til at skabe trykket med, snarere end den pumpe, Nyberg brugte, og hvor flammen til opvarmning er den samme, som jetstrålen sendes gennem.

Selv om Tilley allerede i 1813 havde opfundet den hydropneumatiske blæselampe – og produceret lamper (med pumper) ud fra dette princip siden senest 1818 – så var der tilsyneladende ingen før Nyberg, der havde fundet på at bruge teknikken til loddelamper.

Del dine tanker