Lysende ballet

I december 1952, for 62½ år siden, kunne man fascineres af disse fotos i Populær Mekanik, taget af en innovativ amerikansk fotograf, som fastgjorde elektriske pærer og batterier på unge balletdanserinder og lod dem udføre de klassiske balletøvelser foran den åbne kameralinse. Til sidst, når danserinderne var ved slutningen af hver øvelse, affyredes en blitzlampe.

Her er hele artiklen, to sider, i ét scan. Klik på billedet, hvis du vil se en større udgave i pdf-format:

Lysende ballet, Populær Mekanik nr. 12, december 1952
Lysende ballet, Populær Mekanik nr. 12, december 1952.

Lys af en anden verden

På en altan i Odense, en grå forårsdag, står to nyerhvervelser i Kris’ samling af tryklamper og skinner om kap. De er ikke tændt, men hvis de var, ville billedet være som et billede af solen – så kraftigt lyser de.

Optimus 1350 G til venstre kan levere 350 C.P. – Candle Power, eller, som det typisk har heddet på dansk, normallys. Et normallys svarer til 0,8 watt, så sådan en Optimus kan levere, hvad der svarer til en gammeldags 280 watt pære. Og det er jo ikke så lidt. Modellen er svensk og produceret i starten af 1980’erne, i en tid hvor tryklamper stadig blev købt i stor stil af militæret, civilforsvaret m.fl., men hvor kun få private efterhånden havde behov for dem. Senere har disse institutioner skiftet dem ud med batteribaserede modeller, og samlere har kunnet være heldige at købe de gamle, sommetider ubrugte, lamper.

Austramax 3/300
Nærbillede af den hidtil ubrugte Austramax 3/300.

Austramax 3/300 er den fine lille lampe til højre i billedet. Den er, på trods af den handy størrelse, næsten lige så kraftig: 300 C.P., og den er noget ældre – modellen med det runde glas var den første, som blev lavet i Australien fra starten af 1940’erne, og senere blev modellen i stedet forsynet med et cylinderformet glas i stil med det, der sidder på den viste Optimus. Hvis man synes, den minder lidt om en Coleman tryklampe, så er det nok ikke helt tilfældigt – Austramax blev introduceret, mens Coleman-lamper blev fremstillet på licens i Australien, muligvis af samme firma.

Begge lamper har Kris fået helt ubrugte i original emballage, og på trods af lampernes alder har han dermed fornøjelsen af at være den første til at tænde dem – en særlig glæde for en lampesamler. Optimus’en fik han et par dage tidligere, og den har allerede været tændt – nu mangler blot Austramax’en. Med den er han i øvrigt kommet i et eksklusivt selskab af måske en håndfuld personer i Danmark, der har trodset de høje fragtpriser og den lange transport- og fortoldningstid og anskaffet sig en vaskeægte lampe fra landet nedenunder.

Og så blev det endeligt skumring og tid til at tænde lyset…

Tændt Austramax 3/300
Austramax 3/300 med lys i – i et lidt nedtonet billede, så man stadig kan se den smukke lampe. Den drives af petroleum, som er sat under tryk ved hjælp af den lille håndpumpe, der ses til højre. Det klare og stærke hvide lys dannes, når flammen opvarmer et glødenet.

–oOo–

Billederne er venligst stillet til rådighed af Kris.

Både Sverige og Australien har haft flere producenter af tryklamper, men det er kun Austramax, der stadig producerer dem – de øvrige producenter er enten lukket eller fokuserer i dag på andre ting. F.eks. er begge de tidligere storproducenter Primus og Optimus i dag fokuserede på feltkøkkener og andet campingudstyr.

Auctionet? AuctioNOT!

Online-auktioner er blevet populære, og rigtigt mange brugte lamper og andet skifter hænder med hjælp af et online-auktionshus.

Auctionet, som jeg også omtalte i Om at købe lamper, er et sådant auktionshus. Det blev etableret i 2011 af de samme mennesker, som også opbyggede Bukowskis Market – et meget velfungerende auktionssted, der generelt sælger gode ting til gode priser.

Så man skulle jo tro, at Auctionet også ville blive velfungerende. Men kan man gentage en succes? Nej, åbenbart ikke.

Auctionet er ikke et eget auktionshus, men derimod den tekniske og logistiske platform, som en række auktionshuse så kan benytte sig af. Det har den fordel, at det enkelte auktionshus kan komme ud til et større publikum, som tilsvarende kan glæde sig over et større udbud af varer. Og Auktionet skal så bare sikre, at varen bliver præsenteret på internettet, at auktionsforløb og hammerslag finder sted, at der sker opkrævning af betaling – og at transport af varen bliver bestilt hos en samarbejdende transportør, som leverer den til kunden eller til et udleveringsted efter kundens valg.

Og her knækker filmen så. For ud over at varerne ofte bliver noget mangelfuldt præsenteret, og dermed næppe opnår den højeste mulige pris – et problem, Auctionet deler med mange andre online-auktionshuse – så er det åbenbart også svært at få samarbejdet mellem flere parter til at fungere hensigtsmæssigt. Så længe alt går efter planen, er det godt – men når noget glipper, bliver det ikke rettet op. For hvem af flere parter har bolden, når et problem skal løses?

Auctionet er svensk, på godt og ondt. Sverige er et dejligt land for den, der designer arbejdsprocesser, for svenskerne følger rent faktisk disse (hvilket man ikke kan sige om danskerne), men til gengæld bliver de ved med at følge procedurer, selv når disse ikke virker. I det offentlige Sverige har man så en masse ombudsmænd, man kan anmelde enhver form for fejl til – og som så kan pege på, hvem der ikke har fulgt proceduren, eller gøre opmærksom på, at denne trænger til at blive lavet om. Men private firmaer har typisk ikke nogen ombudsmand – ingen, der gider at lytte til historier om fejl – så de bliver ved og ved i evighed med at gøre tingene forkert. Så længe alle følger procedurerne, har alle gjort deres job, uanset resultatet.

Hos Auctionet har jeg aktuelt det problem, at en lampe, jeg købte for to fulde måneder siden, stadig ikke er dukket op på det lokale udleveringsted. Henvendelser til Auktionet har givet “svar” i form af “det tager typisk 2 – 4 uger”, eller “den kommer i denne uge”, og ingen har interesseret sig for at forklare, hvad der egentligt foregår. Det sælgende auktionshus har heller ikke ønsket at fortælle, hvorfor lampen er forsvundet, men siger blot, at de har givet besked til transportfirmaet om at kontakte mig. Transportfirmaet har imidlertid ikke givet lyd fra sig.

Jeg var dog forbi transportfirmaets, Artmove‘s, udleveringsted for en måned siden i anden anledning, og dér lykkedes det at få lidt information, uofficielt, fra en medarbejder: tilsyneladende havde man sendt en lastbil fuld af auktionsgods i den forkerte retning, så den var kørt til Norrland (hvilket er ret langt væk fra Malmø, hvor jeg bor). Medarbejderen fandt det ganske morsomt og kunne i øvrigt ikke sige noget om, hvornår jeg så kunne få lampen, men “måske i denne uge”.

Nu kan man jo undre sig over, hvordan et auktionssite, et auktionshus og et transportfirma kan overleve en sådan amatøragtig måde at håndtere kunderne på. For mit vedkommende er det dog afgjort: jeg vil ikke handle mere med nogen af dem. Og jeg overvejer stadig, om jeg skal anmelde dem for tyveri af lampen eller måske bedrageri – hvem ved, om lampen nogensinde har eksisteret, eller om den tilsyneladende online-auktion blot var et svindelnummer?

–oOo–

Auctionet - ingen levering
Der mangler et vigtigt led i Auctionet’s proces.

Cover-tegningen viser den procedure, som Auctionet er stolte over at have fået til at fungere – i følge deres website – med min rettelse, så den svarer til den proces, jeg som kunde oplever.

Der kan ske fejl i alle virksomheder, men når samtlige involverede er ligeglade og undlader at reagere på adskillige henvendelser – så er den gal!

Samlere og lamper

Man kan vist samle på stort set alt, men ofte handler det om, at noget er smukt eller at det på anden måde taler til en interesse for at se på det. Og så selve det at være på evig jagt efter noget, man ikke allerede har i samlingen – noget sjældent – eller måske noget, man kan bruge alle sine detektiv-evner på at finde ud af, hvad er.

Aladdin studenterlampe
National Association of Aladdin Lamp Collectors, Inc., arrangerer hvert år et stort show for samlere.

Og så er der jo det, der får folk til at samles om alt muligt – ikke kun samlere, men alle mulige mennesker synes om at mødes og være fælles om noget. Enten i en klub eller forening, hvor man regelmæssigt mødes og drikker kaffe sammen, eller gennem et forum på internettet – og sommetider, som med The International Guild of Lamp Researchers, Ltd., er foreningen kun for inviterede, hvor uinviede måske kan få lov til at kigge lidt med, men andre gange, som med Aladdin Knights of the Mystic Light, er foreningen åben for alle interesserede.

Nogle samlere nyder også at præsentere deres samlinger for hinanden eller for offentligheden. Heldigvis er der mange af verdens samlinger, der har dannet grundlag for museer, men i mindre målestok er der bestemt også spændende websites, der præsenterer samlinger, og der er sommetider arrangementer i foreningerne, hvor man kan møde op med sine mest spændende eksemplarer og vise dem frem.

Tryklamper

Classic Pressure Lamps reklame
Classic Pressure Lamps er et forum på internettet for samlere af tryklamper – både AIDA og Petromax, som reklamen her viser, og i øvrigt alle andre mærker.

En del mennesker samler på tryklamper, der byder på en kombination af både teknisk udvikling, uskreven historie, behov for restaurering og praktisk funktionalitet – man kan arbejde med lampen, “lege” med den. Og man kan måske overbevise sin bedre halvdel om, at det skam er en god idé at købe disse lamper, fordi de jo kan give lys på campingturen eller på terassen.

Den tekniske udvikling er i nogen grad dokumenteret gennem patenter, som man kan lede efter. Og dermed kan man finde spændende sammenhænge mellem forskellige producenter, der alle bygger på samme patenter. Og hvis man har lidt teknisk indsigt, kan man også have en holdning til, om de forskellige tekniske løsninger er bedre eller dårligere end andre. Og man kan måske selv fremstille manglende dele eller finde brugbare dele på andre lamper, og dermed bringe den gamle tryklampe i en funktionsdygtig stand.

Petroleumslamper og olielamper

Lothar Spaniols samling
Lothar Spaniol opbyggede en imponerende samling af alle former for olie- og petroleumslamper, som han beskrev smukt på Antik-Öllampen sammen med spændende lampehistorie mm. – han døde i 2011, men arvingerne har ladet hjemmesiden være online.

Foruden tryklamperne findes jo en del andre typer af olie- og petroleumslamper, f.eks. lamper, der drives med sprit, benzin eller andet spændende. I perioder har disse været smukt designet, og en del samlere holder simpelthen af det æstetiske udtryk, mere end de tekniske finurligheder. Og hvis man er særligt ude efter lamper af et bestemt fabrikat, kan samler-manien måske handle om at finde de mest sjældne eller de smukkeste designs.

Vægeknapper

Stilleskrue til petroleumslampe-væge, jordfund
Et metaldetektor-fund fra Detecting People. Sandsynligvis et vægehjul fra en petroleumslampe – eller måske en mønt?
Matadorbrænder, vægehjul
Et vægehjul fra en Matadorbrænder. Ligner det? Eller måske ligner jordfundet ved siden af mere et af de mange andre vægehjul, man kan finde på pentroleumbrenner.de.

Men lamperne er jo også forsynet med en brænder, og som samler kan man være særligt interesseret i denne.

Nogle samler simpelthen på petroleumsbrændere – en hobby, der kan medføre en betydelig historisk og teknisk indsigt, men som også taler til detektiverne, da brændere ofte kun er identificerbare gennem designet af knappen til regulering af vægen, hvor hver producent endda ofte har anvendt mange forskellige designs over tid – og således er disse knapper i sig selv også spændende samler-objekter.

Skærme

For petroleumslamper såvel som næsten alle andre lampetyper kan skærmen være af særlig interesse for samlere. For eksempel dukkede papirskærme op i starten af 1900-tallet og gennemgik derefter en spændende udvikling, hvor papirmaterialet blev bedre og bedre – mere og mere modstandsdygtigt mod støv, fedtede fingre og varmen fra lampen. Glas- og porcelænsskærme i smukke former og med kunstfærdig bemaling kan være så attraktive, at de i sig selv kan øge prisen på en lampe med flere hundrede procent.

Lommelygter

FlashlightMuseum.com
FlashlightMuseum.com er stedet for fans af gamle lommelygter.

Ud over den håndterbare størrelse er der også både industrihistorie og militærhistorie gemt i lommelygterne, der jo dels baserer sig på en udvikling af pærer og batterier, som kan være spændende i sig selv, og dels repræsenterer forskellige samfundsudviklinger og muligheder for både soldater og civile – og trækker tråde ind i andre områder som pandelamper, cykellygter og meget mere.

Hvis man vil have en bred samler-hobby, kan man jo vælge også at interessere sig for alle andre transportable lygter, så som flagermuslygter, lanterner og vognlygter, og dermed har man grundlag for at forske i livet som vægter, sømand, kusk og andre gamle erhverv.

Elektriske lamper

Industrilampe, ukendt mærke
Collectors Weekly: Antique and Vintage Lamps viser et overblik over de mest populære lamper på eBay lige nu.

Blandt de nyeste af dem alle finder vi el-lamperne, men de er ikke mindre spændende af dén grund. For el-lamperne er der ofte mulighed for at lære mere om designerne og firmaerne, der har produceret lamperne, og en del nye materialer og teknikker er kommet til i el-lampernes historie – ikke mindst plastic, der har givet plads til mange designs, som tidligere var umulige.

Som beskrevet i bogen 1000 Lights, er de elektriske lampers historie tæt knyttet til den moderne industrihistorie, og man kan i nogen grad følge etableringen og udviklingen af industrisamfundet ved at følge udviklingen af el-lamperne. Mange af dem er dog så nye, måske fra 1970’erne og dermed “retro” og altså moderne igen, at de egentligt slet ikke købes som samlerobjekter men som indretnings- og brugsgenstande, men alligevel – mange købere bliver samtidigt bidt af idéen om at samle et helt interiør sammen af lutter retro-ting, herunder altså også retro-lamper.

Og så er der de helt unikke elektriske lamper, der har en selvstændig berettigelse som samlerobjekter, så som Aladdins elektriske lamper, der kun blev produceret over en ca. 25-årig periode og i dag er meget eftertragtede samlerobjekter i USA.

Gadelygter

Simon Corwells gadelygtesamling
Simon Corwell samler på gadelygter – en usædvanlig, men spændende hobby.

Ja, man kan virkeligt samle på alting, og faktisk er mange af de gamle gadelygter uhyre spændende, set fra næsten ethvert perspektiv. For de fleste samlere er gadelygterne dog blot en slags sidespring i forhold til deres egentlige samlerinteresse, f.eks. når man har en gammel Lux-lampe, der passer fint ind i samlingen af tryklamper, eller når den gamle “industrilampe”, som gadelygter også tit betragtes som, bliver bygget om til den nye – store – køkkenlampe, og dermed vidner om, for alle besøgende, at man interesserer sig for gamle ting.

En anden spændende ting ved gadelygter er, at deres historie hænger uløseligt sammen med historien om alle andre typer af lamper. Både Nordisk Solar, PhilipsLouis Poulsen, Holophane og mange andre er eller har været engageret i området – som en videreudvikling af deres engagement i indendørsbelysning.

–oOo–

Faries Company Dental Lamps
Faries Company – Dental Lamps. Eftertragtede samlerobjekter. fundet hos EarlyElectrics.

Cover-fotoet er fundet på EarlyElectrics og viser et meget eftertragtet samlerobjekt – tandlægelamper fra Faries Company – og endda hele tre forskellige. EarlyElectrics er ellers et lidt skræmmende firma, da de tilsyneladende laver fine gamle lamper om til el-lamper. Desværre også en konsekvens af, at folk samler på lamper men samtidigt vil have nogle, der er så bekvemme at bruge i det daglige, som muligt. Jeg skrev et par ord om dette fænomen i Petroleumslampe, lavet om til el.

Den filosofiske lampe

Mangt en filosofisk tanke er gjort i lampens skær – og nogle er gjort netop i mangel af samme. Uden lys og lamper havde vi haft et meget fattigere liv.

Sommertider handler filosofien direkte om lys og lamper, eller de bruges symbolsk, og da typisk om noget godt eller noget kreativt. Og i dagligdagen bruger vi vendinger som “der gik et lys op for ham”, eller vi tegner en el-pære i tegneserierne over hovedet på den, der har fået en god idé.

Lys er godt. Og i lysets verden bliver mørket til noget spændende, til der hvor mystikken bor. Af samme årsag går det ofte galt, når folk skal placere lamper i deres hjem – der bliver alt for lyst over det hele – eller alt for mørkt; kontrasterne forsvinder og lysets og mørkets inspiration forsvinder med dem.

En variant af denne tanke fandt jeg i et digt af Elisabeth Pedersen, fra bogen Tankestreger, Forlaget Gallo i Århus, 1986:

Farmor

Man siger, det fuldkomne menneske
aldrig har eksisteret,
det er er ikke sandt.
Hendes farmor
det eneste ene elskede menneske
ingen siden kom på højde med.
Når farmor sagde: “Kom lille barn,
vi vil holde mørkningstime,
for da kommer glade trolde
og dansende nymfer
ud af deres slotte,
de lærer os at le
og tænke på alt smukt.
Bliver du gammel,
så glem aldrig at lege og drømme,
det er sjælens bedste værn
imod sorg og savn”.
I farmors varme favn
fandtes ikke en eneste
tanke om
flugt.

–oOo–

Cover-fotoet er La lampe philosophique af Rene Magritte.

Med blod som brændsel

Den tyske lampeindustri var i en periode fra 1850’erne og frem til 2. verdenskrig helt fremme i skoene og leverede mængder af lamper til hele verden. I første omgang petroleumslamper, hvor en stor del af de nye opfindelser fandt sted netop i Tyskland, og senere også el-lamper med det i dag så eftertragtede Bauhaus-design.

Den enes død…

Der er dog også en bagside af medaljen. Selv om det ikke er nogen hemmelighed, at Tyskland i 1930’erne og under 2. verdenskrig optrådte brutalt overfor jøder, sigøjnere og andre befolkningsgrupper, og selv om de fleste i dag kender til eksistensen af koncentrationslejre og arbejdslejre under krigen, så er udbredelsen af dette først i de senere år så småt begyndt at gå op for folk. I Tyskland dukker der i disse år af og til beretninger op, som stiller ellers anerkendte tyske virksomheder i et dårligt lys.

Nogle eksempler

Som jeg har skrevet om tidligere, så er Hugo & Alfred Schneider AG, HASAG, kendt i denne sammenhæng. Nogle taler om, at mindst 15.000 mennesker døde i HASAG’s arbejdslejr, men ud over de mange døde var der jo også de mange, der fik deres liv ødelagt af vanrøgt, selve frihedsberøvelsen og den udøvede uretfærdighed, og sorgen over tabet af deres kære. Quandt-familien, der i dag mest er kendt for at være blandt Tysklands rigeste og at have reddet BMW efter krigen, stod bag en ganske væsentlig del af den tyske industriproduktion under krigen. Familien stod meget nær magt-eliten i nazitiden, og en del af de fabrikker, den drev, var konfiskeret af den tyske stat og givet til dem. De tidligere ejere var givetvis jøder og andre, som i nazitiden ikke havde nogen retssikkerhed. Nogle af fabrikkerne var placeret i koncernen Accumulatoren-Fabrik, AFA, der også omfattede batteri-producenten Varta. Og på mange af fabrikkerne benyttede man under krigen tvangsarbejdere fra koncentrationslejrene. Ehrich & Graetz, blandt de væsentlige spillere på petroleumslampe-området samt som leverandør af gas-belysning til det meste af verden, og opfinder af Petromax-lampen, har også benyttet sig flittigt af tvangsarbejdere. Firmaet overtog desuden på suspekt vis varemærket AIDA og de vigtigste patenter fra den jødiske lampeproducent J. Hirschhorn, dette allerede i slutningen af 1920’erne. Givetvis kan man nævne mange andre tyske virksomheder med lignende historier.

De givne grunde

Under krigen herskede der en udpræget mangel på arbejdskraft i Tyskland – af naturlige årsager, da flere og flere mænd blev dræbt i krigen eller sendt til fronten eller til andre lande som håndhævere af besættelsen af disse, men også fordi millioner var blevet interneret i koncentrationslejre. I andre af de krigsførende lande betød mønstringen af soldater, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet – i Tyskland var dette ikke nok, man manglede stadig arbejdskraft, og brugen af de mange internerede som tvangsarbejdere lå lige for. Jeg spurgte engang en historielærer, hvordan det kunne lade sig gøre for Tyskland at besætte det meste af Europa – hvordan kunne de skaffe så mange soldater, der skulle til, for at få og beholde kontrollen? Svaret var et hånligt fnys, indikerende at det var et så dårligt spørgsmål, at det ikke skulle besvares. Men senere har jeg lært, at det faktisk fik alvorlige konsekvenser for Tyskland indenrigs – bl.a. ved at tvangsarbejdet dermed blev sat i værk. Og måske har det medvirket til at øge mængden af internerede, fordi man nu havde et konkret behov for dem. For en del virksomheder, så som Ehrich & Graetz, var der gennem nazitiden (startende i de tidlige 1930’ere) gennem arbejde for staten blevet skabt en mulighed for indtjening, som var desperat nødvendig. Ehrich & Graetz har gennem det meste af sin eksistens været i pengenød, og den økonomiske krise, der rullede over verden i 30’erne, var nok allerværst i Tyskland (hvilket var kraftigt medvirkende til, at 2. verdenskrig overhovedet fandt sted). Derfor blev man, som så mange andre tyske virksomheder, involveret i våbenproduktion, som gav en god indtjening. Tyskland var jo i følge Versailles-fredstraktaten efter 1. verdenskrig ikke berettiget til at have en stor hær, og havde derfor svært ved at købe våben i udlandet – dét profitterede de indenlandske producenter på. Måske var det sådan, at samarbejdet med regimet på ét område naturligt ledte til samarbejde på et andet? Således at våbenproduktion naturligt førte til brug af tvangsarbejdere?

Konsekvensen for krigsforbryderne

Efter 2. verdenskrig blev en del af krigsforbryderne straffet ved Nürnberg-domstolen, men der var også mange, der slap helt fri. Spændet af konsekvenser for de skyldige går fra dødstraf i den ende ende, som for en af HASAG’s direktører, og til ophøjelse som samfundets helte i den anden, som for en af AFA’s direktører. HASAG blev tvangslukket, AFA blomstrede og Herman Quandt blev en helt, Ehrich & Graetz blev nationaliseret af Østtyskland, men Graetz startede en ny virksomhed i Vesttyskland, der blev storleverandør af Petromax-lamper til bl.a. det tyske forsvar, og som blev en kendt og elsket producent af radio’er og fjernsyn. Selv om dette foregik i Tyskland i nazitiden, så kan man finde eksempler på folk og virksomheder i andre lande, der samarbejdede med tyske virksomheder på en måde, som vi i dag nemt kan finde uanstændig og forkert – f.eks. var visse skandinaviske virksomheder tilsyneladende vidende om, at de varer, de fik produceret i Tyskland, blev produceret af tvangsarbejdere.

Hvad så nu?

Hvis vi skal drage paralleller til vor egen tid, til hvad der sker i dag, så bliver en del varer produceret af børnearbejdere, og af folk – både børn og voksne – der arbejder under slave-lignende forhold og/eller bliver kraftigt underbetalt, og under nogle kummerlige arbejdsforhold, der udsætter arbejderne for røg, støj, kemikalier, ulykker og meget andet skidt. Det har sikkert også sine grunde, som nazisternes tvangsarbejdslejre – som regel noget med penge. Vi kan købe en lampe lidt billigere, hvis den er lavet på den måde. Det er let i dag at fordømme nazisternes tvangsarbejde, og at man dengang vendte det blinde øje til det, der foregik – men hvad vil folk i fremtiden fordømme, når de ser tilbage på vores tid?

Børnearbejde i Bangladesh
11-årige Jainal fra Bangladesh – har arbejdet på en metalvarefabrik siden han var 8 år gammel, 9 timer om dagen. Fra TheWE.cc. Billedet er fra en artikel fra 2009.

Fremtiden skabes af nutidens handlinger

Der var folk, der i nazitiden kæmpede mod nazisterne – f.eks. i den danske modstandsbevægelse, hvor bl.a. også den senere berømte lampedesigner Jo Hammerborg deltog. Modstandskampen i dag ser ud til mest at foregå ved at man klikker på like, når nogen på Facebook skriver, at ét eller andet firma får produceret sine varer af burmesiske børnearbejdere, og at man bør være imod. Selv om jeg ikke vil opfordre til bombesprængninger og lignende, som det foregik under besættelsen, så vil jeg opfordre til, at man tænker over, hvad der foregår i verden, og hvordan man bør forholde sig til det – og at man tænker over, om de kinesiske børn, der i stedet for skolegang har en 12 timers arbejdsdag på en fabrik under kummerlige forhold, får det bedre af, at vi lader være med at købe de kinesiske lamper? Eller om de netop får det bedre af, at vi køber dem gennem ansvarlige firmaer, der kan være med til at sikre bedre forhold? Og hvordan vi kan vide, om et firma er ansvarligt? Hvad der i hvert fald ikke hjælper, er det samme, som i nazitiden ikke hjalp de mange millioner mennesker, der døde i tyske tvangsarbejdslejre – at lade som ingenting. Kun ved at være aktivt opmærksomme på, hvad der foregår i verden, og at have en holdning til, hvad der er godt, acceptabelt, rigtigt – kan vi måske træffe fornuftige beslutninger om, hvordan vi skal forholde os. Og så gøre lidt mere end at klikke på like.

–oOo–

Cover-billedet er fundet på Berlingske Tidende og viser koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i den tysk-besatte del af Polen, givetvis efter befrielsen.

Støt en god sag – og få en spændende lampe

Sommetider kan man gøre en god gerning, og samtidigt selv få noget ud af det. Sådan er det med velgørenhedsauktioner: man køber en ting, som man selv får glæde af, og alle pengene går til at glæde nogle andre. Det er en win-win situation.

Lige nu har Lauritz.com en sådan auktion, hvor man kan byde på bl.a. en Miffy Lamp, som kan ses på billedet, til fordel for Ungdommens Røde Kors. Lampen er designet af hollandske Dick Bruna og er lidt usædvanlig, men den er nem at have med at gøre – oplyses af LED-pærer og kan indstilles til flere forskellige lysstyrker, og er god som natlys til de små.

Miffy-lamperne (som findes i flere størrelser) kan være svære at få fat i – de er udsolgt de fleste steder, og måske er dette sidste chance i lange tider – eller nogensinde – for at få én?

Se evt. mere om lampen på Mr. Maria’s hjemmeside (på engelsk).

 

Om at købe lamper

Da lamper findes i store mængder, kan man købe dem omtrent alle vegne. Nye lamper, lysestager og tilhørende stearinlys, pærer og andre lyskilder burde ikke være svære at finde. Men for både nye og brugte lamper er der nogle ting, man bør tænke over.

Nye lamper og lyskilder

Bella Elektrik og 3 El-Teknik
Butikker kan være spændende at besøge – hos Bella Elektrik og 3 El-Teknik kan man få lov til at lege med lyset, selv når butikken har lukket. Og man kan se på deres hjemmeside, at de nok sælger Verner Pantons Flower Pot – eller noget, der ligner.

Hvis man går efter en bestemt model, kan det måske være svært at finde en butik, der har netop dén. Men hvis der er tale om en aktuelt produceret model, vil det som regel være muligt at kontakte producenten eller distributøren og dér få information om, hvor man kan købe lampen.

Dog må man være indstillet på, at en del lamper ikke handles på nogen særligt kontrolleret facon – de bevæger sig rundt i markedet i varepartier, der måske oprindeligt består af en fyldt container fra Kina, som så sælges i mindre partier til forskellige butikker eller mellemhandlere, der således ikke nødvendigvis kan skaffe flere. Det samme gælder for lyskilder – hvis man endeligt har fundet en LED-pære, man synes om – en som giver et godt lys – kan man ikke regne med, at man bare kan gå tilbage til butikken og købe flere.

Mange lamper er umærkede og kan således være svære at støve op – man ved jo ikke, hvilken lampe, man skal spørge efter. Så dem kan man købe, hvis man tilfældigvis støder på dem, ellers ikke.

Specielle lyskilder, f.eks. kultrådspærer eller Coleman-brændsel, kan man ikke få i enhver butik, men det anbefales at tage et kig på de links, der findes ned langs venstre side af Lys i Lampen, hvor også forskellige butikker er nævnt – og evt. lede på internettet efter lignende butikker.

Nogle lamper er ikke i almindelig handel i Danmark, men kan nemt fås i udlandet. Og så er der jo de, som er svære at købe, fordi producenten er på vej til at lukke eller fordi produktionen af andre årsager er lille. Men ofte betaler det sig at søge i udlandet, hvis det er svært at finde noget (til den rigtige pris) i Danmark. Og nu til dags er det nemt at få varer sendt fra nær og fjern, og sjovt nok ofte billigere i porto fra udlandet end fra Danmark.

Brugte lamper

Brugte lamper er en anden sag. Der må man være lidt heldig for at finde en bestemt model. Diverse markeder findes, både fysiske og virtuelle, hvor lamper handles, men det er ikke altid muligt at vide, om en bestemt model kan findes på et bestemt marked. Så man må prøve sig frem. Der findes dog antikvitetsforretninger o.lign., der har specialiseret sig i f.eks. retro-lamper eller gamle stil-lamper, så dér kan man sikkert finde diverse PH-modeller eller andet kendt og anerkendt.

En del mennesker, både private på annoncemarkeder og professionelle antikvitetshandlere, er bange for at sende lamper med posten eller med et fragtfirma, så ofte kan man kun købe det annoncerede, hvis man selv har mulighed for at komme forbi.

Annoncemarkeder

I Danmark har to online-annoncemarkeder rigtig godt fat: DBA samt Gul og Gratis. Der findes flere, men de to har hver især så mange annoncer, at det ofte er muligt at finde, hvad man søger. Diciplinen er rimeligt høj, og især på DBA kan man som regel gå ud fra, at varer, der annonceres, vitterligt også er til salg.

Loppemarkeder

Vorbasse Marked 2015
Vorbasse Marked er mere end blot et loppemarked – det er samtidigt en byfest og en udstilling af maskiner og andre nye produkter. Afholdt årligt siden 1731 – i år med optræden af Kandis og Johnny Madsen.

På de store, regelmæssigt afholdte loppemarkeder kommer der ofte en fast skare af handlende, der har dette som ét af flere handelssteder. Nogle af dem deltager på flere loppemarkeder, andre har også en fast butik og atter andre sælger også på forskellig vis på internettet. Og nogle er med over det hele.

En handlende fortalte mig, at han ikke længere ville tage petroleumslamper med på loppemarkedet, fordi mange mennesker piller og derved går lamperne i stykker. I stedet sælger han petroleumslamperne via f.eks. DBA. En ejer af en antikvitetsforretning fortalte, at visse varer ikke sælger godt i Danmark men er populære i USA og derfor sælges via Ebay.

Således kan det være en god idé, hvis man ikke lige kan finde, hvad man søger på et sådant loppemarked, at spørge de handlende om de har andre varer på andre salgssteder – måske har de så faktisk lige præcist, hvad du søger.

En anden ting at være opmærksom på: det koster typisk penge at deltage på loppemarkedet, og sommetider endda temmeligt mange penge. Dem skal de handlende jo tjene hjem igen, så derfor kan nogle af priserne måske være sat noget højere, end man ellers kan finde lamperne til andre steder. På den anden side må og skal de handlende jo netop sælge noget og kan derfor være villige til at diskutere prisen.

Genbrugsbutikker

For mig at se, er der ikke den store forskel på de mange genbrugsbutikker, der er opstået i de senere år, og de mange antikvitetsforretninger, der også findes. Nogle har måske en særlig profil, så som Myrorna i Sverige, som er en slags luksus-genbrugsbutik, drevet af Frelsens Hær, men de fleste butikker i kategorien sælger et bredt udvalg af ting fra dødsboer, loftstømninger og lignende, og har derfor også lamper af enhver kaliber.

Auktionshuse

Bruun Rasmussen
TV er for tiden fyldt med programmer om auktioner, så de fleste føler sig efterhånden fortrolige med denne handelsform. Billedet fundet på Berlingske Business.

Auktionshusene findes i mængder, og de fleste sælger gerne lamper, men det er noget tilfældigt, hvad de har på programmet. Nogle af dem forsøger at holde en høj standard ved at kræve, at varerne skal have en høj vurdering – i praksis har de dog mange varer, der aldrig vil kunne opnå en pris svarende til den høje vurdering, og så er man jo lige vidt.

Jeg er nu også godt tilfreds med, at der er et bredt udvalg af ting med på auktionerne, da auktionshusenes vurderingseksperter ikke altid ved, hvad der er noget værd for mig – så hvis de tager alt med, kan jeg selv vælge, uden filter.

Desværre er det ofte noget tilfældigt, hvor godt de beskriver deres varer, hvilket især er problematisk for de internet-baserede eller -orienterede auktionshuse, hvor man måske ikke selv har mulighed for at se varen efter, inden man byder.

Materialer angives ofte forkert, især bliver forskellige typer af metaller blandet sammen.

Buler, ridser og revner bliver ikke altid nævnt, og tilsvarende bliver producent- og modelbetegnelser ikke altid angivet – og hvis de gør, kan de være forkerte. Lamper, især hvis de består af materialer, der ikke let kan tørres af med en fugtig klud, kan ofte lugte kraftigt af skimmel eller tobaksrøg, uden at det nævnes i beskrivelsen. Nogle af auktionshusene er gode til at fotografere deres varer udelukkende fra tre sider, hvis der på den fjerde side findes en uheldig skavank.

Manglende producent- og modelbetegnelse kan muligvis være et bevidst trick fra auktionshusets side: f.eks. har jeg set de Broberg & Ridderstråle-designede Patina-lamper fra Klong på auktion uden nogen indikation af, hvad det var – og de opnåede ganske høje priser, som de næppe havde nået, hvis køberne havde været klar over, at lamperne kunne købes fra ny i enhver butik.

Betegnelser som “aldersbetinget slitage” eller “patina” bruges lystigt, men faktisk er der ikke nogen speciel grund til, at en gammel lampe skal være det mindste dårligere end en ny. Hvis ejerne har passet på den, kan den stadig se ny ud. Og patina er et misbrugt ord, der egentligt blot dækker over en naturlig udvikling i udseendet, som når f.eks. ubehandlet træ bliver lidt mørkere med årene. Patina er ikke ridser, buler, huller, brændmærker eller manglende dele. Sådanne ting bør kaldes, hvad de er: defekter.

Der gælder i denne branche også nogle svært gennemskuelige normer for angivelse af størrelser: en lampe måles ofte “til fatning”, men sommetider med fatning, og sommetider med skærm, andre gange uden. Og ofte angives størrelsen slet ikke. Visse angivelser er meget sjældent set, selv om de kan være vigtige for køberne – ikke mindst art og størrelse af brænderen i petroleumslamper, eller de oplysninger, som sælgere af nye el-lamper omhyggeligt fortæller om: hvor mange pærer, der skal være, og hvor mange watt, de hver især kan være på. Så hold tungen lige i munden og lav lidt ekstra research, hvis størrelsen er vigtig.

Gebyrer

Priserne på auktionshusene bliver normalt tillagt gebyrer, og der er forskel på disse. Jeg har set gebyrerne strække sig fra beskedne 10 kr pr. hammerslag og op til 25% af hammerslagsprisen plus 100 kr. Hvis du køber en lampe til 300 kr kan den altså ende med at koste tæt på 500 kr.

Sælgeren betaler som regel også til auktionshuset, så det kan fint ende med, at stort set ingenting går til sælger. Hvis du byder så højt, at sælger kan få en rimelig pris for varen, bliver den som regel for dyr for dig. Derfor kan det være fristende at bruge QXL, Tradera, Ebay og lignende steder, der har lave eller slet ingen gebyrer, og hvor både sælger og køber dermed kan gøre en god handel – her mangler man så blot den centrale håntering af varen og må acceptere en direkte kontakt mellem sælger og køber. Auctionet og tilsvarende er en slags hybrider, hvor selve firmaet reelt minder om f.eks. QXL, og altså alene står for selve auktionssitet og den økonomiske håndtering, men hvor det kun er dedikerede forretninger, kaldet auktionshuse, der kan sælge – og hvor disse forretninger så hver især selv definerer, hvilke gebyrer, de vil opkræve.

Transport

Fragtopgaver.dk
At finde det rigtige fragtfirma kan være svært. Måske er Fragtopgaver.dk en løsning? Jeg har ikke prøvet dem, men det lyder da som et muligt alternativ til dyr eller langsom fragt arrangeret af auktionshuset. Man skal bare huske at sikre sig, at fragtfirmaet kan pakke lampen ned, da auktionshusene sjældent kan eller vil gøre den slags.

Og så skal lampen transporteres hjem. Nogle, men ikke alle, auktionshuse tilbyder at arrangere transporten hjem til dig eller til et opsamlingssted (eller en af deres filialer) i nærheden af, hvor du bor. Det koster typisk nogle penge og kan sommetider være uforståeligt dyrt. Grundlæggende har auktionshusene ikke selv biler og chauffører men samarbejder i stedet med et transportfirma. Og for at gøre det hele så enkelt som muligt, beregnes priserne ud fra nogle skemaer, der f.eks. omfatter “antal styk” – så hvis du køber fire små lampetter kan de måske koste fire gange så meget i forsendelse som en stor gulvlampe. Petroleumslamper kan også let blive til adskillige styk, da de jo oftest består af fod, skærm, brænderrør og evt. endnu flere dele, der skal håndteres hver for sig. Men det er som regel muligt at få oplyst en pris på transporten, inden man byder, hvilket anbefales.

Transporttiden er et kapitel for sig. For selv om både auktionshuse og transportfirmer godt kan lide at beregne ekstra “ligge-gebyrer”, hvis du ikke straks henter varen, så mener de på den anden side ikke selv at være forpligtet til at levere indenfor nogen bestemt tid. Så du kan risikere, at der går en måned eller mere, hvorefter varen pludseligt dukker op på opsamlingsstedet, og dér skal du hente den inden fem dage, ellers vanker der gebyrer. Men du kan også risikere, at varen dukker op efter et par dage. Og hvad skal man så planlægge efter? Hvis man nu skal ud at rejse – kan man så satse på at få lampen inden man tager af sted, eller på at den kommer, efter at man er hjemme igen? Man aner det ikke, og auktionshuset/transportfirmaet føler sig ikke forpligtet til at overholde nogen bestemt leveringstermin. En helt urimelig adfærd, efter min mening. I øjeblikket er det især et problem hos Auctionet, der bruger Artmove/Konsttransport Sverige som transportør.

Man kan i øvrigt også arrangere sin egen transport, hvor man aftaler med enhver transportør, at denne skal afhente varen hos auktionshuset. Og så er der faktisk nogle af auktionshusene, omend kun nogle få, der tilbyder at sende varerne med posten.

Benævnelse

På både auktionshusenes og andre markedspladsers hjemmesider er det langt fra sikkert, at lamperne bliver kaldt ved deres rette navn. Mange ved simpelthen ikke, hvad de sælger, eller hvordan det staves. Så vær forberedt på alle eventualiteter i din søgning efter lamper – og hvis det på nogen måde er muligt, gennemgå gerne hele listen over alt, hvad der er til salg, for ofte er lamperne også placeret i en forkert kategori.

Den rigtige lampe?

En petroleumslampe kaldes ofte noget andet, så som skibslampe, messinglampe (uanset, hvad den er lavet af), bluslampe, staldlygte, lanterne, olielampe – eller bare lampe, hængelampe, bordlampe el.lign., og ofte er ordene delt, så der altså annonceres f.eks. en olie lampe, hvilket websitets søgemekanisme ikke nødvendigvis kan håndtere.

Der er, for alle lampetyper, mange forkerte oplysning. Klassikeren er, at hvis noget har flere skærme, kaldes det for en PH-lampe, uanset fabrikat og designer. Mange sælgere mener også at vide, at det “muligvis” er en Holmegaard-lampe (hvilket de ofte mener om alt, der er lavet af glas). Alt med væge eller lignende kaldes ofte for olie- eller petroleumslamper, selv om der måske er tale om sprit- benzin- eller karbid-lamper. Og alt, der har et årstal skrevet på, vurderes ofte af sælgeren at være fra dét årstal. Ofte fordi sælgeren ikke ved bedre og måske selv er blevet fortalt noget forkert, f.eks. ved købet. Men så er der naturligvis også direkte løgnagtige oplysninger, hvor sælgeren givetvis ved bedre.

De etablerede auktionshuse burde vide bedre, men ofte ved de ikke så meget om tingene, som man kunne forvente. Og nogle af dem er vældigt gode til at skrive noget, der får læseren til at tænke sit og tro noget forkert – uden at auktionshuset direkte har løjet.

SoMo-Art Online - Tiffany-stil bordlampe TL08-144
SoMo-Art Online sælger Tiffany-lamper. Efter eget udsagn i god kvalitet. Som de fleste andre sælgere gør de ikke særligt tydeligt opmærksomt på, at det altså ikke er Tiffany Studios, der har lavet lamperne.

Endeligt er der jo også kopierne. Nogle er blevet solgt som lovlige kopier, men ofte fremgår det ikke af beskrivelsen, at det er en kopi. Originale Tiffany-lamper findes stort set ikke på markedet længere – de er alle på museer eller i private samlinger – men de sælges alligevel i mængder, fordi man nu efterhånden kalder alt, der ligner, for Tifany-lamper, uanset designer og producent. I England sælger man rask væk enhver tryklampe som en Tilley-lampe, uanset producent, fordi Tilley-lampe er blevet et begreb på linje med Bunsen-brænder eller Primus-køkken. Egentlige falsknerier findes givetvis også. En variant af dette er alderangivelsen, der ofte er skruet for langt tilbage – f.eks. kan en almindelig petroleumslampe påstås at være mindst 200 år gammel, selv om petroleum først kendes fra 1850’erne og frem. Der findes skam olielamper, også fine og attraktive, der er 200 år gamle, men det er sjældent sådanne, der er på tale.

Jeg har set en påstand et sted, der sagde, at 70% af alle de gamle messing-ting, man kan finde på markedet i dag, antageligt er moderne kopier fra især Indien. Så når du står med en fin svensk eller tysk messing-lysestage fra 1700-tallet, kan den altså være lavet i 1970’erne i Indien.

Og selv hvis der ikke er tale om ulovlige kopier, kan det give problemer – man har måske nogle Nagel-lysestager og køber glad flere på et marked; blot for at komme hjem og se, at de er af en anden slags.

Originalitet

Lamper er som regel simple konstruktioner, og ofte er dele af lamperne, så som fatninger, petroleumsbrændere og lampeskærme mere eller mindre standardiserede i form og montering, så man kan blande komponenter fra forskellige lamper og dermed skabe en ny model, eller blot en model, der ikke længere er helt original.

Hvis det er vigtigt for dig at få en helt original model, er det derfor nødvendigt at sætte dig grundigt ind i modellen, inden du køber ind. Og vær i den sammenhæng opmærksom på, at modeller ofte har ændret sig gennem den tid, de har været produceret, så der kan være flere originale varianter. Hvis der er tale om et populært samler-objekt, er der en god chance for, at du kan finde en bog eller et website, der lister modellerne og giver hints om, hvad man særligt skal se efter.

Fire-væget olielampe fra slutningen af 1600-tallet, lavet om til el
Fire-væget olielampe i en model fra slutningen af 1600-tallet. Lavet om til el. Måske er den ikke så gammel, måske er den fra starten produceret med el. Men ellers er det unægteligt en brutal behandling af et historisk klenodie. Fundet på Lauritz.com.

En typisk ændring, der efter min mening går meget ud over originaliteten, er ombygning til el, som jeg skrev om i Petroleumslampe, lavet om til el. Næsten hvad som helst kan ombygges til el, og næsten hvad som helst er blevet det gennem tiden. Sommetider kan lampen dog bygges tilbage igen, men det kan være svært og kræve gode håndværksmæssige kundskaber, f.eks. når huller til ledningen skal udbedres – og nogle af de originale dele kan være gået tabt ved el-ombygningen. Bemærk: det er ikke altid, sælgeren nævner, at lampen er ombygget til el, så man kan få sin fine gamle petroleumslanterne sendt med posten blot for at opdage, at den kun består af en skal med en fatning og en elpære indeni.

Petroleumslamper har det med at gå i stykker med tiden, og der er ikke mange af de ældste lamper, der stadig har deres originale brænderglas, da petroleumslamper jo typisk er sådan konstrueret, at man skal tage skærm og glas af og sætte dem på igen dagligt, hvis lampen er i brug. Og før eller siden kommer der så afslag eller revner, eller glas/skærm bliver måske helt knust. Nye brænderglas kan dog som regel købes, især til de mest udbredte brændere. Visse modeller og størrelser produceres dog ikke længere, og nogle er blevet eftertragtede samlerobjekter. Det gælder især for de glas, der i princippet kan skaffes, men ikke med de oprindelige logoer på. Hvis du har et sådan gammelt brænderglas, som kan være svært at skaffe igen, anbefales det at bruge et almindeligt nyt i det daglige, altså når lampen er tændt, og så kun bruge det oprindelige til udstilling (eller sælge det til en samler, hvis du ikke vil gemme det selv).

Skærme kan man få, men desværre ofte kun i en hvid vestamodel, så hvis lampen oprindeligt har haft noget andet, er den ofte skiftet ud med en sådan. Visse modeller, så som Petronella, har været produceret indtil for nyligt, og reservedele kan stadig fås. En ny skærm til Petronella koster dog mere end en brugt Petronella-lampe med skærm.

SommerLight - sort, snoet stofledning
Sort, snoet stofledning fra SommerLight, der har mange af sådanne lampedele og tilbehør i gammel stil – også komplette ophæng.

Ellamper kan generelt have brug for at få “ny el”, som der ofte står i annoncen. Men vær lidt forsigtig med dette, for ofte mister lampen en del af sit oprindelige særpræg, hvis en brun stofledning skiftes ud med en hvid plastledning, og hvis messing-fatningen med indbygget afbryder skiftes ud med en plastfatning og en afbryder på ledningen. Nænsom restaurering anbefales, og man kan nemt købe moderne el-tilbehør i gammel stil. Om overhoved muligt, så gem de originale dele – eller få dem med, hvis du køber en lampe, hvor de allerede er skiftet ud. Så kan en fremtidig samler måske bringe lampen tilbage til sin helt originale stand.

Det er typisk, at det originale ophæng er forsvundet i tidens løb – og for visse eftertragtede samlerobjekter kan det faktisk betyde tusindvis af kroner ekstra i værdi, om dette er med. Sommetider er det også designet, så det i særlig grad matcher lampen – således blev Semi-pendelen oprindeligt solgt med en baldakin, der lignede en lille udgave af lampen selv.

Også ellamper kan i øvrigt, som petroleumslamperne, være designet til at skulle skilles ad jævnligt, f.eks. når pæren skal skiftes eller når lampen skal tømmes for fluer og myg, som har lagt sig til hvile derinde. Dermed er der også mange gode anledninger til, at dele falder på gulvet og bliver skæve, og at møtrikker og andre smådele bliver væk. Da det kan være svært at skaffe nye originale dele, bør man altså se lampen efter, “også det med småt”.

Kvalitet

Skal man overhovedet købe brugte lamper, eller bliver sådan nogle slidt op så hurtigt, at det er bedre at købe nye?

Ja, selvfølgeligt skal man købe brugte lamper. Der findes jo et væld af spændende gamle modeller, som ikke produceres længere. Og nogle af dem er også ganske robuste eller kan repareres, hvis de skulle gå i stykker.

Visse modeller er dog altid i stykker – f.eks. er mange PH-lamper lavet af noget blødt metal med en tynd lakering, som let bliver bulet, skævt og ridset, så stort set alle brugte PH-lamper ser vitterligt brugte ud. Verner Pantons populære Panthella-lamper er typisk lavet af akryl-plast, som gulner og krakelerer, og den specielle fodkontakt med to trin er typisk gået i stykker og evt. skiftet ud med en mere simpel model. I det hele taget er mange af de moderne klassikere lavet af materialer, der ikke holder.

Dog kan man være så heldig, at modellen stadig produceres, eller at man i det mindste stadig kan købe reservedele, så det er muligt at holde modellen i live i nogen tid endnu.

Men hovedparten af gamle lamper kan, hvis de har været behandlet bare nogenlunde godt, holde i hundredevis af år. Og ofte har mange af de gamle ting en bedre håndværksmæssig kvalitet og et mere selvstændigt og sigende udtryk, end de moderne massevarer, og så fortæller de en historie – de bringer dig i kontakt med ikke bare en svunden tid, men også med de mange mennesker, der har designet, produceret, repareret, ejet eller bare beundret lamperne gennem årene, og de vidner om håndværksmæssig kunnen, og om forskellige tanker, der har været almindelige, idéer, der har været afprøvet, og nødvendigheder, man har måttet tage hensyn til.

Pris

Vi har allerede været lidt inde på prissætning, men det er vigtigt at være opmærksom på, at når en vare findes i store mængder, så dannes der let en markedspris – en PH5-lampe handles så ofte og i så store antal, at man hurtigt, ved at spørge sig for, kan finde et prisleje på (for tiden) 800 – 1.000 kr for en ældre lampe i god stand i privat handel, og sælgeren vil få svært ved at slippe af med lampen, hvis prisen sættes højere, for så køber du jo bare hos en anden sælger.

Andre lamper er så sjældne, som f.eks. Sistrah/Megaphos-lamperne, at markedet ikke danner nogen bestemt pris. Hver handel er unik, og lampen har den værdi, du er villig til at betale for den. Måske kan du senere sælge den for det dobbelte, eller måske kan du aldrig sælge den igen, fordi det kun var dig, der var interesseret i netop denne specielle lampe.

For lamper, der stadig produceres, kan nyprisen være et brugbart sammenligningsgrundlag – på et tidspunkt kan den brugte blive så dyr, at du for en smule mere kan få en sprit-ny med garanti og brugsanvisning og det hele, hvilket du så måske foretrækker. Men det kan jo også være, at den gamle er bedre på en eller anden måde, eller at man f.eks. kun kan få den ønskede farve som brugt.

For alle lamper med markedspris kan det betale sig at gøre en indsats inden man køber ind, så man ved, hvor den rigtige pris ligger. Det gøres ved at støve diverse salgssteder igennem og danne sig et overblik over, hvilket typisk prisinterval er gældende, og hvad der evt. kan medføre en højere eller lavere pris.

I øvrigt – de bedste glæder i livet er gratis, siger man jo, og det er meget muligt, at den lampe, din nabo vil smide væk, er lige den, du søger. Så hav gerne øjnene åbne for sådanne muligheder.

–oOo–

B&W loppemarked i København
B&W loppemarked afholdes hver anden weekend i B&W-hallerne i København. Billedet er fundet på Politiken.

Cover-fotoet er fundet på Politiken.dk, og er fra B&W Loppemarked, der afholdes i de gamle B&W-haller på Refshalevej i København hver anden weekend. Find flere markeder over hele landet på Markedskalenderen.dk.

Hvis man er en sådan person, der ser og husker ting i omgivelserne, kan en markedsplads give mange glimt af genkendelsens glæde. Jeg husker f.eks. hvordan min mormor, som døde, mens jeg stadig var barn (for en del år siden), over spisebordet havde en lampe som den røde forrest i billedet – dog forsynet med et æggeformet hejseværk magen til det, et par af de andre lamper i billedet har, og i samme røde farve som lampen.

Således kan loppemarkeder være en oplevelse, selv om man ikke køber noget.

Nyt syn på kandelaberen

Svensk sen-empire kandelabrer af bronze
Sen-empire kandelabrer – ca. 1850. Fundet på Bukowskis Market. Svarer nok til de flestes umiddelbare idé om “rigtige” kandelabrer.

Ny ved jeg jo ikke, hvad Torben Ørskov & Co. tænkte, da de designede disse lysestager nr. 156, som de kaldte dem (se det store billede, fundet på Bukowskis Market). Men når jeg ser dem, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan vi gennem de seneste måske 50 år er gået fra det pompøse og statelige – og mod det enkle og jævne, og samtidigt bevidst har brudt nogle gamle design-normer eftertrykkeligt.

I det enkle kan der sagtens være fine design-idéer, og måske mere end i det plagierede komplekse, da det kræver nytænkning at få noget ud af intet, så at sige. Hvor en kandelaber før i tiden var defineret ud fra “før-i-tiden’s” design-syn, så må en kandelaber i dag med rimelighed udtrykke dagens design-syn – og så er de to på billedet ikke lysestager, men kandelabrer, idét de har mere end ét lyspunkt; for det statelige kan ikke længere være et krav.

Der findes mange andre eksempler på moderne kandelaber-design, men hvad med dette:

Stelton Classic lysestager, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub
Tre lysestager fra Stelton Classic, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub – en moderne kandelaber? Fundet på NemmeGaver.biz.

“Jamen, hallo? Det er jo bare tre lysestager”, vil du måske tænke. Hmm… det samme kan man vel sige om den næste:

Tre-armet kandelaber i sølv
Tre-armet kandelaber i sølv, fundet hos Fredberg.

Her er de tre lysestager jo strengt taget bare bygget sammen til én – som så ser lidt mere kompleks ud. Men da vi i dagens design-sprog søger det enkle, er det vel meget naturligt at designe de tre stager som selvstændige enheder? Og vi bruger dem jo alligevel sammen. Af en eller anden grund er det ret unormalt bare at have ét lys tændt – det er altid parvist eller måske tre sammen. Så om stagerne hænger sammen eller ej er et rent teknisk spørgsmål – og et designmæssigt.

Og hvad med denne – nu bliver det efterhånden lidt tricky:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
Lysestagen eller kandelaber-byggeklodsen Nagel, designet i 1960’erne af Fritz Nagel og Caesar Stoffi og produceret af tyske BMF, Bayrischen Metallwarenfabrik (der lukkede i 1998). I Tyskland hed modellen “Combi-Leuchter”, altså kombinationslysestage. Samme firma havde også en anden model, kaldet Kosmos. Fundet på Bukowskis Market.

En hel masse stager, der kan sættes sammen til én høj stage – eller til en kandelaber med et utal af lyspunkter. Lysestagernes Lego, kunne man kalde dem. Men egentligt ikke så forskelligt et koncept fra de gamle kandelabrer, der bestod af en enkelt lysestage og så en “kandelaber-top”, man kunne sætte oveni for at få plads til flere lys. Stagerne kan i øvrigt blive et helt livsprojekt:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
En stor samling Nagel og Stoffi-lysestager, bygget sammen til en grotesk stor kandelaber. Her model S 22 fra firmaet Nagel KG. Fundet på LiveAuctioneers.

Så min pointe er vel rimeligt klar: sådan et begreb som en kandelaber har, selv indenfor en kort årrække, flyttet sig en del, og vi kan nok forvente, at det vil flytte sig endnu mere, sådan at vore efterkommere måske vil forstå noget helt andet ved en kandelaber, end vi gør i dag – hvilket allerede er noget helt andet, end man gjorde i det gamle Rom, hvor en kandelaber angiveligt var en søjle med plads til at stille en offer-olielampe på toppen.

Derfor er det ikke så sært, at minelamper, flagermuslygter, tryklamper, studenterlamper og alt muligt andet bliver blandet sammen i én pærevælling – for ikke at tale om det evige valg mellem ord som olielampe og petroleumslampe, når folk skal sælge deres gamle lamper – eller blot taler om dem.

–oOo–

I øvrigt – en del forvirring hersker også om Nagel-lysestagerne, som findes i flere varianter – fra forskellige firmaer. Nogle af stagerne har navnet Nagel, andre er fra et firma ved navn Nagel KG i Köln. Og så findes der et par modeller fra firmaet Quist – Vario og Variomaster. De oprindelige stager er tilsyneladende fra BMF, men der findes varianter fra ligeledes tyske WMF. De findes også i forskellige materialer, farver og størrelser. Find en god og pålidelig beskrivelse af de nævnte modeller på TeenageWasteland.de (på tysk). Ingen ved tilsyneladende præcist hvornår nogen af modellerne er designede eller hvornår de er solgt, og sommetider bliver Fritz Nagel til Peter Nagel i beskrivelserne.

Joh, det er nok muligt at produkterne i dag er af en minimalistisk natur, men det er markedet ikke!

Ikke alt, der glimrer…

Ernst Bilgreen - Esmaralda
En meget spændende skulptur, “Esmaralda” af Ernst Billgren. Fundet på Bukowskis Market.

Det ligner lys, men er det ikke. Eller det ligner én slags lampe, men er i virkeligheden en anden. Vi mennesker elsker illusioner og billeder af enhver slags – vi elsker den form for leg med ting og begreber, som de bedrageriske lamper er udtryk for. Vi elsker kunst.

Kunst kan jo være mange ting, og med hjælpebegreber som “brugskunst” bliver det bare mere kompliceret at beskrive, hvad det egentligt er. Så måske står jeg alene med ovenstående tanke om legen med ting og begreber. Mange praktiske ting er jo også illusoriske eller efterligninger. Kan de så også også kaldes kunst? Tjah, for min skyld gerne. Hvis nogen kalder det kunst, så er det kunst.

De elektriske petroleumslamper

Jeg skrev om dem i Petroleumslampe, lavet om til el, og der findes mængder af dem. De produceres den dag i dag. Lamper, der ligner petroleumslamper – eller engang har været det, men nu er lavet om til el – og som har både oliebeholder og brænderrør, og ofte også en lille knap til at indstille højden på den væge, der ikke er der.

En mand, der ville sælge mig sådan en lampe, kunne begejstret demonstrere, hvordan knappen faktisk kunne dreje rundt. Omtrent som når man ser på en gammel legetøjsbil, hvor dørene og motorhjelmen kan åbne rigtigt.

Vi elsker leg, vi elsker imitationer.

De elektriske stearinlys

Det er jo et ret nyt fænomen, men muligvis kommet for at blive. Der findes små lys, solgt som fyrfadslys (selv om de næppe kan holde teen varm), og der findes større lys, ofte solgt som “ægte vokslys” – alle med LED, lysdioder.

Piffany LED-vokslys
“Levende lys” med lysdioder af mærket Piffany. Fundet på What We Like.

De begejstrer, og de sælger godt. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det skyldes en fascination af selve teknologien; at det er muligt at lave sådan noget. Men dertil kommer så de nye muligheder, man får, som f.eks. at man kan stille lysene, hvor man vil, uden at tænke på brandfare og forurenende partikler i luften.

Fascinationen over teknologien kommer dog let til at køle af efter nogen tid, af to årsager: dels de praktiske problemer, så som at der skal batterier i, måske endda en type, der ikke er let at få fat i eller som koster dyrt. Og dels, at man uvægerligt kommer til at tænke over, før eller siden, hvorfor man skal have en klump voks til at stå på hylden og give et ubetydeligt og kedeligt diodelys fra sig. En tredje ting spiller desværre ofte også ind – nemlig prisen. Alle disse lys kommer tilsyneladende fra Kina og koster omtrent ingenting i indkøb, derfor kan de sælges for små penge, og ofte har folk den holdning, at hvad der er billigt, er værdiløst og kan smides væk uden skrupler.

Mørke er unormalt

Kunstigt lys er blevet så almindeligt og udbredt, at man betragter det som forkert, suspekt, om nogen ikke har lys tændt. Så er det, at man kan finde på at gå hen og ringe på døren, bare for at sikre sig, at folk stadig er i live. Eller også antager man straks, at de er på ferie. For hvis folk er hjemme og i live, så har de lys tændt.

Hydreon FakeTV
Hydreon FakeTV er en lampe, der glitrer og glimter på en måde, som på lidt afstand ligner lyset fra et TV.

Det har kvikke indbrudstyve forlængst regnet ud, at dét har smarte producenter af kontakt-ure jo så kunnet profitere på. Med et kontakt-ur bruger man dog en rigtig lampe – illusionen går alene på, at man med lampens hjælp får huset til at se beboet ud.

Selv om et TV ikke først og fremmest er tænkt som en lampe, så virker det alligevel i nogen grad som en sådan. Og næsten alle har TV’et tændt hver aften – med mindre de er rejst bort. Hydreon Corporation har derfor fundet på, at man ikke behøver at lade TV’et stå tændt, mens man er væk, man kan blot bruge en lille lampe, der glitrer og glimter og dermed opfører sig som et TV.

Stil-efterabning

Imitations-petroleumslampe
Imitations-petroleumslampe af typen “belgisk lampe”, et oprindeligt design af Lempereur & Bernard, denne dog antageligt fra firmaet Gaudard, der også laver rigtige petroleumslamper og –brændere. Fundet på TopAnnonces.fr.

Det handler nu ikke alt sammen om bedrag, men med en vis logik kan man jo godt sige, at hvad hjertet er fuldt af, løber designet over med. I en tid, hvor alle talte om de fantastiske og smarte nye gaslamper, var det vel meget naturligt, at både petroleums- og ellamper blev designet, så de lignede. Og gaslamperne havde i sin tid selv startet med at ligne eksisterende olielamper og “stearinlys”-lamper (stearin eksisterede ikke dengang, men vi har ikke noget samlende dansk ord for lyskilder i den facon – på engelsk “candle” eller “candle stick”).

Efterabningen er en kombination af vanetænkning og et bevidst forsøg på at passe ind i eksisterende miljøer. Det giver nye produkter, der næsten ligner, men som f.eks. af tekniske årsager indfører visse nye elementer, der så glider ind i det samlede stil-univers, så som ledningen, mens nogle af de foregående elementer bevares, fordi de har vundet hævd, de hører ligesom til – som den tilsyneladende oliebeholder i mange el-lamper.

Men imitationer kan også skabe en helt ny egen stilretning – som f.eks. elektriske petroleumslamper, der i dag købes af folk, som kan lide det gamle udseende men ikke den gamle funktion.

Evolutionært design

Philips Eco Candlelights
Philips Eco Candlelights. En slags moderne fyrfadsstager med LED og trådløs opladning.

Fra efterabningen følger nyskabelse. Enhver nyskabelse er en bevægelse bort fra det umiddelbare standpunkt – den er evolutionær.

Det sker omtrent aldrig, at noget designes, som slet ikke har nogen referencer til noget som helst kendt. Dels må designeren jo starte sine tanker et sted, hvilket typisk bliver i det bestående, og dels skal det designede jo bruges af og evt. sælges til nogen, som skal kunne se formålet – de skal kunne se det passe ind i den verden, de kender. Jeg var lidt inde på de tanker i min anmeldelse af bogen 1000 Lights.

Næste skridt derfra kunne så blive noget helt andet. F.eks. kan Philips Eco Candlelights, der i sit design har referencer til både stearin-fyrfadslys og den elektriske belysningsverden (samt Philips’ generelle forkærlighed for metalliseret plastic), danne afsæt for nye typer af hyggelys, der kun er LED-baseret – og altså ikke længere ligner fyrfadslys.

Et element i det evolutionære design er også “smag og behag”. Man kan ikke flytte folk til en helt anden verden med ét design, det skal ske over et par omgange – og undervejs kan udviklingen sagtens begynde at gå i en helt anden retning.

Der er grænser

Lampe Berger - This is not a lamp, parfumelampe
Sommetider går der koks i definitionerne: “This is not a lamp” hedder denne parfumelampe fra Lampe Berger, men netop dén er faktisk den eneste i deres sortiment, der ligner en lampe – de andre ligner parfumeflasker. Givetvis har de haft Magritte og hans berømte pibe i tankerne.

Selv om vi imiterer på livet løs, så er der en del designs, som ikke forekommer. Man har ganske vist flagermuslygter med LED og tryklampe-lignende LED-lamper, som indgår i en helt ny verden af LED-baseret ude- og campingbelysning. Men der er ikke i nogen større grad dukket campinglamper op, der ligner gamle petroleumslamper. Her vinder det praktiske element givetvis over de fikse idéer – hvis man har et praktisk problem, der skal løses, vil man have et design, der ikke bare løser det, men som også ser ud til at løse det. Vi spiser med øjnene, siges det (om mad), og vi vurderer tilsvarende tekniske løsninger ud fra deres udseende.