En hilsen til søens folk…

Der har længe været en mystisk forbindelse mellem skibe og lamper. Eksempelvis har det maritime design været helt dominerende for petroleumslamper de seneste mange år. Og så er der jo også sådanne kuriøsiteter som loftslampen på billedet ovenfor, fundet på Auctionet.

Petroleumslamper

Petroleumslamperne har en spændende historie: ikke blot var opfindelsen af petroleumslampen i sin tid en fantastisk værdifuld nyskabelse for søens folk, som dermed kunne få både lys og varme på søen. Opfindelsen kom også på et tidspunkt, hvor søfarten virkeligt greb om sig – bl.a. på grund af den industrialisering, som blev godt hjulpet på vej af samme raffineringsproces for råolie, der havde gjort petroleumslampen mulig. Og dermed var der grundlag for, at mange kobbersmede og blikkenslagere etablerede en produktion af petroleumslamper, og helt naturligt skabte modeller, der egnede sig til skibsbrug.

En anden ting skete, som også var væsentlig – og reelt en følge af nævnte industrialisering: store skibe begyndte at gå i rutefart på lange strækninger med passagerer, som havde mange penge. Okay, det havde de måske ikke alle, men nogle havde, og de skulle jo have den fineste og mest moderne indretning, hvilket også omfattede smukt forarbejdede petroleumslamper i messing.

RMS Titanic
RMS Titanic – et af de store skibe, der havde brug for mange fine lamper.
Titanic bordlampe-replika
Replika af en af de lamper, Titanics passagerer på 1. klasse kunne nyde – omend ikke med et udpræget maritimt design. Desværre er replikaen gjort elektrisk. Fundet på LiveAuctioneers.

Og skibene, store som små, skulle have lanterner, der med petroleum som brændsel var bedre end alt, man havde haft tidligere – så også hér var der plads til nye producenter.

Da el så senere begyndte at blive udbredt, også til søs, var der en del nostalgikere, der begyndte at have de gamle skibe og den gamle stil, inklusive petroleumslamper om bord, som deres hobby. Og selv om de aktuelle krisetider gør et vist indhug i salget af både og tilbehør, så findes stilen endnu, og der er stadig behov for petroleumslamper til dette specielle område.

Pigeon-lampe fra G.V. Harnisch/Delite
G.V. Harnisch havde succes med skibslamper – og videreførte denne til de populære ESSO-lamper.

G. W. Frydenlund, senere G. V. Harnisch, med rødder tilbage til 1842, var et sådant firma, der profiterede på den øgede skibsfart og behovet for godt håndværk i produktionen af lamperne ombord. Desuden havde firmaet en væsentlig forretning med at producere lanterner til de mange fyrtårne, der skød op for et århundrede siden overalt i kongeriget – herunder også Island og de vestindiske øer.

DHR Clipper
Clipper fra DHR er en populær petroleumslampe blandt sejlere og ikke-sejlere.

Den Haan, Rotherdam, i daglig tale blot DHR, startede op noget senere, havde tilsvarende en produktion af skibslanterner og petroleumslamper i 1920’erne og frem, men på grund af de svære tider, man oplevede i Holland under 2. verdenskrig, forsvandt firmaet næsten helt – og kom vel kun i gang igen fordi familien var nødt til at foretage sig noget at overleve på, da krigen endeligt var forbi. Og de havde held med det, men også et moderne syn på produkterne, der for dem fint kunne være både petroleums- og el-baserede. Og fortidens tilknytning til petroleumslamper samt hollændernes traditionelt stærke tilknytning til havet har sikkert hjulpet.

Fordi disse firmaer var med på rette tid og sted har de kunnet udvikle en portefølje af produkter med rod i petroleumslampen, som mange senere firmaer slet ikke har interesseret sig for, fordi det nu var blevet umoderne. De petroleumslampe-producenter, der ikke havde søens folk som målgruppe måtte enten lukke eller sadle om til el, da denne næste belysningsbølge skyllede over verden.

Med enkelte undtagelser, dog… Karlskrona Lampfabrik i Sverige, der også var med fra før elektriciten dukkede op, formåede gennem alle årene til nu, og stadigt, at opretholde en produktion af lamper “i gammel stil”, dvs. mange baseret på petroleum, og el-lamper, der ligner noget fra starten af 1900-tallet. De har ikke nogen maritim baggrund, så hos dem kan man købe lamper for landkrabber.

El-lamper

Når søfolk går i land, vil de gerne have lidt af søen med sig. Det kunne man da i hvert fald fristes til at tro, i betragtning af de mængder af askebægre, stue-barometre og hvad ved jeg, der findes med dekorationer i form af ankre, reb, skibe og havfruer.

Homestyle24 Seil bordlampe
“Seil” fra Homestyle24. En moderne lampe fremstillet af sejldug og reb.

Eller måske er alt dette slet ikke til rigtige søfolk, men snarere til de, der drømmer om søen? Eller som bare er åbne overfor kulturelle input fra andre verdener, andre verdenshjørner, end det, de selv kommer fra?

Elektrisk bordlampe af talje og reb
Lampe med talje. Fundet på Auctionet.

Skibsfarten har til alle tider virket dragende på historiefortællere og -lyttere. Fantastiske beretninger som Mytteriet på Bounty og Robinson Krusoe har fået mangt et barn og lige så mange voksne til at åbne op for fantasien, interessen og læringen om havet og søfarten. Og for mange har det givet mening at hænge en gammel gallionsfigur op på væggen, eller, da de blev bragt på markedet i mængder i 70’erne, et smukt sæt med skibsur og -barometer i messing.

Jac Hansen - Den lille havfrue med petroleumslampe
Den lille havfrue, et både maritimt og eventyrligt tema, sammen med en petroleumslampe af form som et fyrtårn. Designet af Jac Hansen, fundet på H.C. Andersen Information.

Og når nu alt dette med skibe var spændende allerede, hvorfor så ikke bruge samme designverden på lamperne, som jo ubetinget er blandt de mest købte design-objekter for stort set alle mennesker i den vestlige verden (prøv engang at tælle, hvor mange lamper af alle slags, du har derhjemme…!).

Der er plads til mange skibslamper i hjemmene hos ikke-søfolk. Lamper, der giver inspiration, men som ofte også emmer af godt håndværk. Lamper, der alene i kraft af deres egen eksistens bevidner, hvor dårligt udførte mange af land-produkterne egentligt er.

Og så fører det jo også lidt ekstra med sig, som f.eks. den lidt specielle “skibslampe” på åbningsbilledet.

Fjedre i lysets tjeneste

compression-spring-die-tool-15598-3437057

At få lyset til at passe i stagen

Stearinlys findes i mange størrelser, og ofte skal man bruge lidt tid på at tilpasse lyset, så det passer til lysestagen. Der findes mange gode idéer til, hvordan man kan tilpasse lyset – hvis det er for tykt, kan man skære lidt af, dyppe det i kogende vand, så det bliver blødt og kan mases ned, eller man kan dryppe lidt flydende stearin ovenpå stumpen af det gamle lys og så simpelthen “lime” det ny ovenpå det gamle.

Er lyset i stedet for tyndt, kan man vikle lidt stanniol omkring bunden af det, så det bliver tykkere, eller man kan købe færdige alumanchetter, der gør livet lettere.

Men opfindsomme mennesker har gennem tiden fundet mere tekniske, automatiske løsninger. F.eks. lysestager, der har flere huller inden i hinanden, så et tykt lys kan sidde foroven, et tyndere i midten og det tyndeste i bunden. Men endnu smartere er brugen af en fjeder.

Fjedrede lysestager

Kreative mennesker tænker ofte i helt nye baner, når de ser en ting. Hvor oplagt er det f.eks. at tænke “den vikler jeg rundt og bruger som lysestage”, når man ser en metalfjeder? Eller hvad med “jeg vikler en fjeder, der er bredere for neden, som fod, tyndere i midten og skålformet foroven – så har jeg en lysestage til et kugleformet lys”?

Men det har folk altså tænkt – og gjort.

Et spændende eksempel fandt jeg på Facebook:

Stilleben med fjer-lysestager

Denne simple konstruktion eliminerer alle overvejelser om lysets tykkelse. Og designet lægger op til mange spændende samtaler. En lille ulempe, vil jeg mene, er at stagerne ikke beskytter underlaget mod dryppende stearin, så de skal helst stå på noget – f.eks. som her, en bakke.

En anden og måske mere robust konstruktion finder man hos Design House Stockholm (kan købes hos Scandinavian Design Center):

Spring lysestage - flere varianter

Det er en anden type fjeder, men idéen er i princippet den samme – lad fjederen klemme om lyset og fastholde det, uanset hvor tykt det er (indenfor visse rammer). Desuden kan lyset udnyttes til der kun er en ganske lille stump tilbage, og dryp bliver opfanget af stagen.

En variant af den kuglelysestage, jeg nævnte tidligere, fandt jeg på Gul og Gratis:

Kuglelysestager - fjeder
De ser jo smarte ud, men som med alle den slags åbne stager kan der blive problemer med dryp – og der er potentielt også en brandfare, med mindre man stiller stagerne på en passende bakke, i en skål eller lignende.

Ulla Holsten Jessen har en spændende kunstnerisk tilgang til brug af fjedre som lysestager:

Fjederlysestage - kunstværk

Det er madresfjedre fundet på genbrugsstationen med det klare sigte at lave bæredygtigt design – og ganske vellykket, vil jeg mene! Ulla fortæller mere om værket på sin blog/portfolie.

Andre har leget med samme idé – med blandede resultater. Her er en spændende creation fra USA:

bed-spring-candlestick

Der er også her tale om sengefjedre, og det hele er nærmere beskrevet på bloggen Remember Me: Vintiques.

Som rosinen i pølseenden vil jeg nævne en af de allersmukkeste – og samtidigt mest praktiske – udnyttelser af fjedre i lysets tjeneste. Idéen har været brugt gennem tiderne til både dekorative og praktiske formål, f.eks. som (heste-)vognlygte og i jernbanens tjeneste. Hvad sådan en lampe i grunden hedder, er lidt uklart (bliver sommetider kaldt “amerikanerstage”), men typen har eksisteret i det mindste siden 1850’erne og måske længere (jeg fandt i hvert fald et par til salg, som sælger mente var fra omkring 1800):

Karlskronalygten

Der er en fjeder inden i skaftet på lampen, og lyset står ovenpå fjederen. Lyset bliver så modsvarende holdt fast foroven af en hætte med en indsnævring. Dette bevirker, at flammen altid er i samme position, hvilket dermed gør det muligt at placere en lampeskærm omkring den, men det betyder også f.eks. at lyset ikke risikerer at vælte ud af stagen (derfor er konceptet set i skibslamper) og at man uden problemer kan bruge forskellige tykkelser lys.

Den viste model hedder Karlskronalykta og er fra Karlskrona Lampfabrik. Den produceres den dag i dag og kan købes hos Lampan.

Jeg vender senere tilbage med mere om denne type lygte, dens historie og nogle af de mange spændende designs, den har været brugt til.

Flere fjedre

Hvis du kender til flere kreative udnyttelser af fjedre i stearinlysestager, vil jeg meget gerne høre om dem.

Fjedre har også været et væsentligt element i en række andre lampetyper, ikke mindst den velkendte arkitektlampe, der kan bevæges i flere retninger og fastholdes i mange positioner ved hjælp af fjedre. Den er angiveligt opfundet af La Lampe Gras i Frankrig (Berlingske har skrevet mere om dén historie), men den befjedrede udgave er fra norske Luxo Lamper, i dag Glamox, og sidenhen lavet i mange varianter (og kopier). Her er en moderne udgave af den oprindelige model, Luxo L1, som kan købes hos RKFoffice:

Luxo arkitektlamper

Men det er et helt andet og elektrisk eventyr, som jeg glæder mig til at fortælle en anden gang 🙂

Solen i dine øjne – og i dine lamper

Ny blog

Velkommen til den nye blog “Lys i lampen”, som handler om alt, der har med lys og lamper at gøre. Om el-lamper, petroleums-lamper, stearinlys-lamper, sågar karbid-lamper og alle mulige andre typer.

Bloggen er ikke en butik, så du kan ikke købe lamper her. Du kan dog finde links til butikker, som du så eventuelt kan købe ind hos, hvis du har lyst. Men den vil fortælle om praktiske ting, så som hvilke typer af lamper, der findes, hvor du finder dem, hvordan du reparerer dem, og ikke mindst, hvordan du får det bedste udbytte af dem.

Solen i dine øjne

Selv om lamperne bruger alle mulige energikilder, stammer alle disse dog på én eller anden facon fra solen, som stråler energi til Jorden i mængder, vi mennesker kun kan udnytte en lille del af.

Når vi brænder petroleum af, har vi typisk fået den fra raffinering af mineralsk olie, altså olie, vi har hentet op fra undergrunden. Men olien er i virkeligheden de godt og grundigt bearbejdede rester af små og store dyr, der døde for millioner af år siden. Dyrene levede direkte eller indirekte af planteplankton, eller andet grønt, der i alt væsentligt levede af sollys. Så at skaffe sig lys fra afbrænding af petroleum – og dermed mineralsk olie – er som at bruge af et millioner af år gammel batteri, Jordens eget solopladede batteri.

Kul og koks som direkte lyskilde er måske ikke så almindeligt, men omdannet til el bruger vi det alle hver dag. Som dyrene i olien er kul meget gammelt og her er oprindelsen træer og andre planter, der er komprimeret gennem mange, mange år, hvorved kulstoffet har fået krystalform og egner sig til energirig afbrænding. Træerne fra dengang levede som planteplanktonet af sollys – og kul er dermed også et naturligt, solopladet batteri.

Når vi i stedet bruger fedt, tælle, tran, stearin og lignende “”nutidige” brænsler, kommer de som oftest fra dyr, der på samme måde som de fossillerede dyr i den mineralske olie er flasket op med sollys.

Og når vi bruger rapsolie eller andet vegetabilsk, bruger vi på lignende vis af et solbatteri, der blot er ladet op for relativt nyligt.

Den allernyeste solenergi i lamperne kan vi få ved at sende el fra solceller gennem lamperne, eller ved at fange og tæmme vinden eller havets bølger med el til følge, men i bund og grund er det alt sammen i det store hele blot solen, der reflekteres i dine øjne med nogen forsinkelse.

Solen i dine lamper

For at lamperne skal virke, skal de have det rigtige brændstof og den rigtige brænder. En petroleumslampe skal have petroleum, der brændes af i en petroleumsbrænder. En elektrisk lampe skal have elektricitet, der “brændes af” i f.eks. en glødepære.

Hvis man bytter om på de to brændsler – og hælder petroleum på den elektriske lampe samt sætter strøm til petroleumslampen – kan det godt ende galt. Eller måske får man bare ikke noget lys. Det lyder jo ret oplagt, at forkert brændsel i denne ekstreme grad ikke vil fungere, men hvor går egentligt grænsen? Hvis man hælder dieselolie på petroleumslampen, vil det så virke? Og hvad med at sætte 230 volt til en 110 volts pære? Og hvis det ikke virker, hvorfor så ikke – og kan man gøre noget ved det?

Denne blog vil forsøge at finde svar på sådanne spørgsmål, så du kan få forsinket sollys i dine lamper – og dermed sol i dine øjne.

Solen i denne blog

Solskin kan man altid finde, som den gamle sang lød, men hvis der findes ét samlet sted at lede, bliver det det jo nok lettere at finde solskinnet. Jeg vil forsøge at gøre nærværende blog til dette solbeskinnede sted.

Endnu engang velkommen – forhåbentligt finder du med tiden en masse gode og spændende oplysninger her, som du kan bruge i din hverdag eller blot glæde dig over i det spændende øjeblik, hvor en ny sammenhæng går op for dig og ny viden danner sig i din hjerne og bliver en del af dig selv.