What is it About Lighthouses?

A look inside the magnificent Fresnel lens in the Umpqua River Lighthouse, Oregon, U.S. Credit: Jeremy D€'Entremont
Et kig ind i Fresnel-linsen i Umpqua River Lighthouse, Oregon, U.S. Credit: Jeremy D’Entremont.

Fyrtårne er spændende! Her er en om dem. Artiklen er på engelsk og viser fint både historie og følelser omkring fyrtårnene.

–oOo–

Boston Light at sunset. Credit: Jeremy D’Entremont.
“What is it about lighthouses?” – Boston Light ved solnedgang. Credit: Jeremy D’Entremont.

Læs artiklen fra International Year of Light 2015 – BlogWhat is it about Lighthouses?

Licht – boganmeldelse

Licht er en letlæst men god introduktion til alt, hvad der har med videnskabeligt syn på lys at gøre. Kan købes f.eks. hos Amazon.
Licht er en letlæst men god introduktion til alt, hvad der har med videnskabeligt syn på lys at gøre. Kan købes f.eks. hos Amazon.

Rolf Heilmann har begået denne lille genistreg, der på et par hundrede sider fører læseren gennem hele lysets historie, fra urtidens bål og fakler til avanceret brug af lys i industri og rumforskning. Undervejs afklares det også, hvordan de forskellige elektriske lysteknologier kom til verden, mens f.eks. petroleumslamper og gaslamper ikke berøres.

Det er i det hele taget ikke en bog om lamper, men om lys i en videnskabelig forstand. På den måde er den i samme boldgade som den tidligere anmeldte Se LYSET, men med en klar fokus på at opregne den historiske linje.

Bogen er på tysk, fra 2013, og den er skrevet for et publikum, der ikke allerede har en kandidatgrad i lysteknik – de fleste burde kunne følge med, men den er dog tilstrækkeligt præcis til at kunne gøre nytte for gymnasieelever og universiteternes introduktionsniveauer. Den er ikke forsynet med kildehenvisninger, men der er nævnt en del navne og datoer undervejs, som gør det muligt for læseren at søge yderligere information. I øvrigt er den skrevet i et behageligt, flydende og letlæst sprog, der ikke er overfyldt med fagudtryk.

Forfatteren er doktor i fysik, har forsket i vekselvirkningen mellem lys og krystaller og har udviklet lasere til luft- og rumfart. I dag er han professor i fysik og fotonik på Hochschule München og underviser børn på det såkaldte KinderUni – børneuniversitetet.

Overblik

Og hvad handler en bog om lys så om, hvis ikke om lamper?

Jo, det er noget af det fascinerende ved denne bog: den kommer vidt omkring og giver et tydeligt billede af, hvordan lys og lysforskningen har været afgørende for mange andre forskningsdiscipliner, og hvordan vort moderne liv og verdensopfattelse afhænger af, hvad vi ved om lys.

Rolf Heilmann - Licht - Xing gruppe
Licht – en interessegruppe for bogen findes på det sociale medium Xing.

En stor del af bogen er meget præcis med hvem, der opfandt eller opdagede hvad, omend der i et par tilfælde måske nok er plads til en diskussion om detaljerne – f.eks. nævnes Becquerel rigtigt nok som opdager af radioaktiviten, men uden at ægteparret Curie overhovedet bliver nævnt. De tre fik jo dog trods alt en nobelpris i fællesskab for deres opdagelser og arbejde omkring emnet.

Jeg fandt måske to eller tre steder i bogen, hvor et emne ikke stod beskrevet helt klart, og hvor det kunne være nyttigt at supplere med et par alternative beskrivelser, bare for at være helt sikker på, at man har fået det rigtigt med, men ellers er alt vitterligt klart som glas, og jeg tror, de fleste læsere vil blive begejstrede over, hvor meget de lærer, og hvor let. Samtidigt er bogen virkeligt underholdende – som et populærvidenskabeligt tv-program, når det er bedst.

Den sidste tredjedel, hvor man er kommet igennem al grundhistorien og hvor de moderne opdagelser og produkter beskrives, bliver til tider lidt mindre præcis, og der står f.eks. at nogle produkter “dukkede op” eller at “man” opdagede et eller andet. Klart ikke helt så grundigt gennemarbejdet, men stadig interessant og nyttig viden.

Bogens emner

De berørte emner spænder vidt:

  • Filosofi og tidlig viden
  • Optik og geometri
  • Lysets brydning og spredning
  • Farver
  • Lysspektre
  • Elektricitet, radioaktivitet, radiobølger, mikrobølger
  • Kvanteteori, korrespondenceprincip
  • Glødepærer, lysstofrør, røntgen
  • Krystaller
  • Lysforstærkere (laser)
  • Videnskabsteori/måleteknik
  • CCD, LED, OLED
  • Relativitetsteorien
  • Big Bang og universets ekspansion

Og faktisk meget mere!

På trods af mængden af emner, får Rolf Heilmann det hele til at fremstå som én sammenhængende historie, og man er aldrig i tvivl om, hvorfor et nyt emne introduceres, eller hvad det har med lys at gøre.

Anbefaling

Denne bog får min klare anbefaling. Hvis man lærer noget om lysets videnskab, kan man også bedre forstå nogle af detaljerne i lampernes udvikling. Og denne bog er bestemt et godt bud på et sted at starte. Sammen med tidligere nævnte Se LYSET, får man god underholdning og masser af viden; hele spektret rundt, om man så må sige.

Hvis det tyske sprog giver problemer, findes der givetvis andre lignende bøger, man kan se nærmere på, men hvis man tror, man kan stave sig gennem det læsevenlige tyske, så er denne bog det gode bud – også fordi den koster ganske lidt, så man kan tillade sig at “prøve den af”, uden den store risiko.

–oOo–

Rolf Heilmann på Kinder-Uni i München
Rolf Heilmann skriver autografer på KinderUni i München.

Cover-fotoet er fundet på Hochschule Münchens hjemmeside og stammer fra en autograf-session i forbindelse med undervisning på KinderUni, der ved samme lejlighed kunne fejre sit 10 års jubilæum.

Bogens fulde titel er Licht – Die faszinierende Geschichte eines Phänomens, og den er udgivet på forlaget Herbig i München.

Fem lampebøger af Bernard Mahot – boganmeldelse

Den franske lampesamler Bernard Mahot har gennem et årti gjort et stort arbejde for at beskrive og dokumentere de forskellige ældre lampetyper, fra før de elektriske lamper tog over. Det er indtil videre blevet til fem bøger, alle på fransk og i stort format med masser af fotos. De dækker benzinlamper, olielamper, petroleumslamper, lysestager samt lanterner i mange afskygninger: som vognlygter, skibslanterner og toglygter.

Bøgerne har fokus på at vise en masse billeder af smukke og interessante lamper, mens det tekstmæssige står lidt i baggrunden. Det er jo fint for de, der ikke forstår fransk og bare vil nyde billederne, men hvis man alligevel gør sig den umage at oversætte lidt af teksten vil man også kunne lære lidt historie. Billederne viser lamper, som findes på en række forskellige museer.

De tre første bøger er udkommet på forlaget Charles Massin, der dog i dag har slettet alle spor af samarbejdet fra deres website – bøgerne er således udgået men kan findes rundt omkring, som nye og brugte. De sidste to bøger er udkommet på forlaget VLS Doyen Editeur og kan stadig fås fra forlaget.

Les lampes à essence – L’éclairage de nos aïeux

Bernard Mahot - Les lampes à essence
På trods af en klar forkærlighed for Pigeon er det en fremragende bog. Udgået fra forlaget men kan let findes brugt, f.eks. hos Amazon – og billigst i Tyskland.

“Benzinlamperne – Vore forfædres belysning”. Stor og flot bog fra 2003 med et usandsynligt stort antal billeder af benzinlamper, stort set alle franske, og med en tydelig forkærlighed for Pigeon. Selv om et firma som Tito-Landi stort set kun lavede benzin-lamper i dets lange liv, er det dårligt nævnt i bogen – der dog lister 134 konkurrenter til Pigeon, men derefter fortsætter ufortrødent med at fortælle om flere Pigeon-lamper.

Gennem bogen får man alligevel et uvurderligt indblik i en verden af benzinlamper, som har præget Frankrig fra 1870’erne og op mod 1940’erne, mens resten af Europa fokuserede på petroleumslamper. En indledende oversigt over vigtige patenter nævner dog næsten kun de franske – typisk for lampeverdenen: en tysk bog ville antageligt have nævnt næsten kun tyske patenter, tilsvarende med en engelsk eller amerikansk.

Bogen er på fransk, men der er ikke voldsomt meget tekst i den, mest billeder – og den tekst, der er, giver, hvis man tager sig tid til at forstå den, en hel del nyttig information.

Les lampes à huile

Bernard Mahot - Les lampes à huile
En afsolut væsentlig bog for forståelsen af den meget lange og langsomme udvikling, der gjorde petroleumslamper mulige. Udgået fra forlaget men kan købes hos f.eks. Amazon.

“Olielamper”. Endnu en stor og flot bog, denne fra 2005 og med fokus på ur- og oldtidens lamper og helt frem til Argands studenterlampe og efterfølgende moderatørlamper og urlamper.

Også denne bog er stærkt orienteret mod franske lampisters indsats, især for den nyere del af historien, men i dette tilfælde er det ikke så sært: Frankrig var vitterligt centrum for en stor del af både kulturel og teknisk udvikling op gennem 1700-tallet og fortsættende ind i 1800-tallet (kun af og til afbrudt af Napoleonskrigene og nogle revolutioner).

En besynderlig mangel er, at der ganske vist er masser af minelamper i bogen, men kun fra tiden før Davy-lampen blev opfundet. Så ikke et ord om dén! Men ellers giver bogen et stort og nyttigt input til forståelsen af den ældre lampehistorie – og med masser af billeder af smukke og interessante lamper.

Les lampes à petrole

Bernard Mahot - Les lampes à pétrole
Bogen giver uden tvivl ny viden til enhver, men er i øvrigt en stor æstetisk oplevelse. Udgået fra forlaget men kan købes hos bl.a. Amazon og på eBay.

“Petroleumslamper”. Tredje bog i serien er fra 2006 og selv om der også i denne bog er stor opmærksomhed omkring de franske lamper, har Bernard Mahot været nødt til at åbne op for verden udenfor Frankrig – for det var dér, udviklingen især foregik, og således giver bogen faktisk et meget godt overblik over i hvert fald den del af petroleumslampe-historien, der kom til Frankrig (f.eks. svenske producenter nævnes slet ikke).

Der er en klar vægt på smukke lamper – og masser af billeder af dem. Men det er tydeligt, at Mahot ikke er specielt vild med f.eks. stormlygter, som kun nævnes flygtigt (selv de franske), og tryklamper nævnes slet ikke. En enkelt glødenetlampe fra Hugo Schneider omtales kort.

Selv om bogen ikke kan stå alene, når man vil sætte sig ind i petroleumslampernes historie, så bidrager den alligevel med meget – og især med billeder af en masse lamper, hvoraf de fleste er uhyre smukke.

Les Chandeliers & Bougeoirs – L’éclairage de nos aïeux

Les chandeliers et bougeoirs. Kan købes hos bl.a. Amazon.
Les chandeliers et bougeoirs. Kan købes hos bl.a. Amazon.

“Lysestager og lys”. I 2012 udkom denne tykke bog, som med mere end 400 sider fyldt med fotos af franske lysestager gennem tiderne hjælper til at skabe et godt overblik over denne del af lampeverdenen.

Der indledes med nogle få sider om historien bag stearinlys og andre lystyper, og hvordan de produceredes, samt om brugen af lysestager i religiøse sammenhænge. Lysestagerne gennemgås derefter fordelt på materialer og grundtyper samt anvendelse, og der er også afsnit med f.eks. skærme, lyseslukkere og vægesakse.

Nok så interessant fandt jeg afsnittet om lysestager med indbygget fjeder, i stil med Karlskronalyktan (som dog ikke selv er med, da den ikke er fransk) – denne type kaldes her for flambeau de jardin, “havefakkel”.

På trods af den franske fokus, og en enkelt tysk porcelænskandelaber, er bogen nyttig for samlere af danske lysestager, da de samme grundtyper også har fundet vej til Danmark, omend ikke helt de samme mærker og modeller.

Les Lanternes, phares et fanaux

Bernard Mahot: Les lanternes, phares et fanaux
Les lanternes, phares et fanaux. Kan købes hos bl.a. Amazon.

“Lygter, vognlygter og lanterner”. Ligeledes i 2012 udkom denne interessante bog, som giver et overblik over især franske vognlygter, men også med en del karbid-cykellygter fra USA omkring år 1900, hvor man dér var førende på området.

I det hele taget kommer bogen mere omkring end de øvrige, med lamper fra Belgien, England, Tyskland og USA og med forskellige brændsler – karbid, stearinlys og petroleum – til forskellige køretøjer samt skibe, også til brug i togvogne og som bane-inspektionslamper og -signallamper.

Den historiske side af sagen er god – forskellige opfindelser samt love og regler, der har præget udviklingen, bliver gennemgået undervejs i bogen. En lille øjenåbner er afsnittet om de særlige lygter til at montere inden i forhjulet på en væltepeter – jeg havde vist aldrig tænkt over, at der fandtes en sådan kategori af lamper!

Også denne bog må læses med den tanke i baghovedet, at den ikke forsøger at beskrive verdenssitiationen, men blot den franske historie på dette snævre område. Ud fra dén betragtning er det en fremragende bog.

Samlet vurdering

Som historisk interesseret kan jeg godt blive irriteret over det nationalistiske udgangspunkt, de fleste historieskrivere har for deres beretning. Hvorfor ikke forsøge at fortælle, hvad der gik for sig rundt omkring i verden, i stedet for blot i et enkelt land? Som læser med en mere kosmopolitisk tilgang må man forsøge at kombinere de forskellige nationale fortællinger til en samlet verdensforståelse, hvilket kan være svært – især fordi der ofte mangler input fra dele af verden.

Bøger af denne art giver således et ordentligt skud historisk viden, men med en slagsside – dermed sidder man som f.eks. dansk læser tilbage med ny viden, men stadig ingen reel forståelse for, hvordan situationen var i Danmark. Hvis man er villig til at samle op fra nær og fjern, får man dog alligevel den bedst mulige forståelse, og måske kan man derved blive så engageret i emnet, at man selv opsøger noget grundviden fra sit eget område og samler det sammen i egne artikler, bøger og websites – og dermed hjælper andre til at få et mere komplet verdensbillede fra starten. Blot et forslag!

Bøgerne er i sig selv smukke og de er en fornøjelse at bladre igennem, uanset om man forstår sproget eller ej. Jeg tvivler på, at nogen kan bladre en af bøgerne igennem uden at se lamper, de ikke vidste eksisterede. Man kan ikke undgå at lære noget, og de fleste kan ikke undgå at blive fascinerede over den enorme verden af lys og lamper, der skildres så smukt af Bernard Mahot.

–oOo–

Bernard Mahot på et foto fra et portræt i Ouest France
Bernard Mahot på et foto fra et portræt i Ouest France.

Cover-fotoet er taget fra den franske online-avis Ouest France, der i november 2014 bragte et portræt af forfatteren og samleren Bernard Mahot.

De tre første bøger er med på mange lampe-websites’ lister over anbefalet litteratur. Jeg vil foreslå, at også de to seneste kommer med.

Lysende ballet

I december 1952, for 62½ år siden, kunne man fascineres af disse fotos i Populær Mekanik, taget af en innovativ amerikansk fotograf, som fastgjorde elektriske pærer og batterier på unge balletdanserinder og lod dem udføre de klassiske balletøvelser foran den åbne kameralinse. Til sidst, når danserinderne var ved slutningen af hver øvelse, affyredes en blitzlampe.

Her er hele artiklen, to sider, i ét scan. Klik på billedet, hvis du vil se en større udgave i pdf-format:

Lysende ballet, Populær Mekanik nr. 12, december 1952
Lysende ballet, Populær Mekanik nr. 12, december 1952.

Samlere og lamper

Man kan vist samle på stort set alt, men ofte handler det om, at noget er smukt eller at det på anden måde taler til en interesse for at se på det. Og så selve det at være på evig jagt efter noget, man ikke allerede har i samlingen – noget sjældent – eller måske noget, man kan bruge alle sine detektiv-evner på at finde ud af, hvad er.

Aladdin studenterlampe
National Association of Aladdin Lamp Collectors, Inc., arrangerer hvert år et stort show for samlere.

Og så er der jo det, der får folk til at samles om alt muligt – ikke kun samlere, men alle mulige mennesker synes om at mødes og være fælles om noget. Enten i en klub eller forening, hvor man regelmæssigt mødes og drikker kaffe sammen, eller gennem et forum på internettet – og sommetider, som med The International Guild of Lamp Researchers, Ltd., er foreningen kun for inviterede, hvor uinviede måske kan få lov til at kigge lidt med, men andre gange, som med Aladdin Knights of the Mystic Light, er foreningen åben for alle interesserede.

Nogle samlere nyder også at præsentere deres samlinger for hinanden eller for offentligheden. Heldigvis er der mange af verdens samlinger, der har dannet grundlag for museer, men i mindre målestok er der bestemt også spændende websites, der præsenterer samlinger, og der er sommetider arrangementer i foreningerne, hvor man kan møde op med sine mest spændende eksemplarer og vise dem frem.

Tryklamper

Classic Pressure Lamps reklame
Classic Pressure Lamps er et forum på internettet for samlere af tryklamper – både AIDA og Petromax, som reklamen her viser, og i øvrigt alle andre mærker.

En del mennesker samler på tryklamper, der byder på en kombination af både teknisk udvikling, uskreven historie, behov for restaurering og praktisk funktionalitet – man kan arbejde med lampen, “lege” med den. Og man kan måske overbevise sin bedre halvdel om, at det skam er en god idé at købe disse lamper, fordi de jo kan give lys på campingturen eller på terassen.

Den tekniske udvikling er i nogen grad dokumenteret gennem patenter, som man kan lede efter. Og dermed kan man finde spændende sammenhænge mellem forskellige producenter, der alle bygger på samme patenter. Og hvis man har lidt teknisk indsigt, kan man også have en holdning til, om de forskellige tekniske løsninger er bedre eller dårligere end andre. Og man kan måske selv fremstille manglende dele eller finde brugbare dele på andre lamper, og dermed bringe den gamle tryklampe i en funktionsdygtig stand.

Petroleumslamper og olielamper

Lothar Spaniols samling
Lothar Spaniol opbyggede en imponerende samling af alle former for olie- og petroleumslamper, som han beskrev smukt på Antik-Öllampen sammen med spændende lampehistorie mm. – han døde i 2011, men arvingerne har ladet hjemmesiden være online.

Foruden tryklamperne findes jo en del andre typer af olie- og petroleumslamper, f.eks. lamper, der drives med sprit, benzin eller andet spændende. I perioder har disse været smukt designet, og en del samlere holder simpelthen af det æstetiske udtryk, mere end de tekniske finurligheder. Og hvis man er særligt ude efter lamper af et bestemt fabrikat, kan samler-manien måske handle om at finde de mest sjældne eller de smukkeste designs.

Vægeknapper

Stilleskrue til petroleumslampe-væge, jordfund
Et metaldetektor-fund fra Detecting People. Sandsynligvis et vægehjul fra en petroleumslampe – eller måske en mønt?
Matadorbrænder, vægehjul
Et vægehjul fra en Matadorbrænder. Ligner det? Eller måske ligner jordfundet ved siden af mere et af de mange andre vægehjul, man kan finde på pentroleumbrenner.de.

Men lamperne er jo også forsynet med en brænder, og som samler kan man være særligt interesseret i denne.

Nogle samler simpelthen på petroleumsbrændere – en hobby, der kan medføre en betydelig historisk og teknisk indsigt, men som også taler til detektiverne, da brændere ofte kun er identificerbare gennem designet af knappen til regulering af vægen, hvor hver producent endda ofte har anvendt mange forskellige designs over tid – og således er disse knapper i sig selv også spændende samler-objekter.

Skærme

For petroleumslamper såvel som næsten alle andre lampetyper kan skærmen være af særlig interesse for samlere. For eksempel dukkede papirskærme op i starten af 1900-tallet og gennemgik derefter en spændende udvikling, hvor papirmaterialet blev bedre og bedre – mere og mere modstandsdygtigt mod støv, fedtede fingre og varmen fra lampen. Glas- og porcelænsskærme i smukke former og med kunstfærdig bemaling kan være så attraktive, at de i sig selv kan øge prisen på en lampe med flere hundrede procent.

Lommelygter

FlashlightMuseum.com
FlashlightMuseum.com er stedet for fans af gamle lommelygter.

Ud over den håndterbare størrelse er der også både industrihistorie og militærhistorie gemt i lommelygterne, der jo dels baserer sig på en udvikling af pærer og batterier, som kan være spændende i sig selv, og dels repræsenterer forskellige samfundsudviklinger og muligheder for både soldater og civile – og trækker tråde ind i andre områder som pandelamper, cykellygter og meget mere.

Hvis man vil have en bred samler-hobby, kan man jo vælge også at interessere sig for alle andre transportable lygter, så som flagermuslygter, lanterner og vognlygter, og dermed har man grundlag for at forske i livet som vægter, sømand, kusk og andre gamle erhverv.

Elektriske lamper

Industrilampe, ukendt mærke
Collectors Weekly: Antique and Vintage Lamps viser et overblik over de mest populære lamper på eBay lige nu.

Blandt de nyeste af dem alle finder vi el-lamperne, men de er ikke mindre spændende af dén grund. For el-lamperne er der ofte mulighed for at lære mere om designerne og firmaerne, der har produceret lamperne, og en del nye materialer og teknikker er kommet til i el-lampernes historie – ikke mindst plastic, der har givet plads til mange designs, som tidligere var umulige.

Som beskrevet i bogen 1000 Lights, er de elektriske lampers historie tæt knyttet til den moderne industrihistorie, og man kan i nogen grad følge etableringen og udviklingen af industrisamfundet ved at følge udviklingen af el-lamperne. Mange af dem er dog så nye, måske fra 1970’erne og dermed “retro” og altså moderne igen, at de egentligt slet ikke købes som samlerobjekter men som indretnings- og brugsgenstande, men alligevel – mange købere bliver samtidigt bidt af idéen om at samle et helt interiør sammen af lutter retro-ting, herunder altså også retro-lamper.

Og så er der de helt unikke elektriske lamper, der har en selvstændig berettigelse som samlerobjekter, så som Aladdins elektriske lamper, der kun blev produceret over en ca. 25-årig periode og i dag er meget eftertragtede samlerobjekter i USA.

Gadelygter

Simon Corwells gadelygtesamling
Simon Corwell samler på gadelygter – en usædvanlig, men spændende hobby.

Ja, man kan virkeligt samle på alting, og faktisk er mange af de gamle gadelygter uhyre spændende, set fra næsten ethvert perspektiv. For de fleste samlere er gadelygterne dog blot en slags sidespring i forhold til deres egentlige samlerinteresse, f.eks. når man har en gammel Lux-lampe, der passer fint ind i samlingen af tryklamper, eller når den gamle “industrilampe”, som gadelygter også tit betragtes som, bliver bygget om til den nye – store – køkkenlampe, og dermed vidner om, for alle besøgende, at man interesserer sig for gamle ting.

En anden spændende ting ved gadelygter er, at deres historie hænger uløseligt sammen med historien om alle andre typer af lamper. Både Nordisk Solar, PhilipsLouis Poulsen, Holophane og mange andre er eller har været engageret i området – som en videreudvikling af deres engagement i indendørsbelysning.

–oOo–

Faries Company Dental Lamps
Faries Company – Dental Lamps. Eftertragtede samlerobjekter. fundet hos EarlyElectrics.

Cover-fotoet er fundet på EarlyElectrics og viser et meget eftertragtet samlerobjekt – tandlægelamper fra Faries Company – og endda hele tre forskellige. EarlyElectrics er ellers et lidt skræmmende firma, da de tilsyneladende laver fine gamle lamper om til el-lamper. Desværre også en konsekvens af, at folk samler på lamper men samtidigt vil have nogle, der er så bekvemme at bruge i det daglige, som muligt. Jeg skrev et par ord om dette fænomen i Petroleumslampe, lavet om til el.

Med blod som brændsel

Den tyske lampeindustri var i en periode fra 1850’erne og frem til 2. verdenskrig helt fremme i skoene og leverede mængder af lamper til hele verden. I første omgang petroleumslamper, hvor en stor del af de nye opfindelser fandt sted netop i Tyskland, og senere også el-lamper med det i dag så eftertragtede Bauhaus-design.

Den enes død…

Der er dog også en bagside af medaljen. Selv om det ikke er nogen hemmelighed, at Tyskland i 1930’erne og under 2. verdenskrig optrådte brutalt overfor jøder, sigøjnere og andre befolkningsgrupper, og selv om de fleste i dag kender til eksistensen af koncentrationslejre og arbejdslejre under krigen, så er udbredelsen af dette først i de senere år så småt begyndt at gå op for folk. I Tyskland dukker der i disse år af og til beretninger op, som stiller ellers anerkendte tyske virksomheder i et dårligt lys.

Nogle eksempler

Som jeg har skrevet om tidligere, så er Hugo & Alfred Schneider AG, HASAG, kendt i denne sammenhæng. Nogle taler om, at mindst 15.000 mennesker døde i HASAG’s arbejdslejr, men ud over de mange døde var der jo også de mange, der fik deres liv ødelagt af vanrøgt, selve frihedsberøvelsen og den udøvede uretfærdighed, og sorgen over tabet af deres kære. Quandt-familien, der i dag mest er kendt for at være blandt Tysklands rigeste og at have reddet BMW efter krigen, stod bag en ganske væsentlig del af den tyske industriproduktion under krigen. Familien stod meget nær magt-eliten i nazitiden, og en del af de fabrikker, den drev, var konfiskeret af den tyske stat og givet til dem. De tidligere ejere var givetvis jøder og andre, som i nazitiden ikke havde nogen retssikkerhed. Nogle af fabrikkerne var placeret i koncernen Accumulatoren-Fabrik, AFA, der også omfattede batteri-producenten Varta. Og på mange af fabrikkerne benyttede man under krigen tvangsarbejdere fra koncentrationslejrene. Ehrich & Graetz, blandt de væsentlige spillere på petroleumslampe-området samt som leverandør af gas-belysning til det meste af verden, og opfinder af Petromax-lampen, har også benyttet sig flittigt af tvangsarbejdere. Firmaet overtog desuden på suspekt vis varemærket AIDA og de vigtigste patenter fra den jødiske lampeproducent J. Hirschhorn, dette allerede i slutningen af 1920’erne. Givetvis kan man nævne mange andre tyske virksomheder med lignende historier.

De givne grunde

Under krigen herskede der en udpræget mangel på arbejdskraft i Tyskland – af naturlige årsager, da flere og flere mænd blev dræbt i krigen eller sendt til fronten eller til andre lande som håndhævere af besættelsen af disse, men også fordi millioner var blevet interneret i koncentrationslejre. I andre af de krigsførende lande betød mønstringen af soldater, at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet – i Tyskland var dette ikke nok, man manglede stadig arbejdskraft, og brugen af de mange internerede som tvangsarbejdere lå lige for. Jeg spurgte engang en historielærer, hvordan det kunne lade sig gøre for Tyskland at besætte det meste af Europa – hvordan kunne de skaffe så mange soldater, der skulle til, for at få og beholde kontrollen? Svaret var et hånligt fnys, indikerende at det var et så dårligt spørgsmål, at det ikke skulle besvares. Men senere har jeg lært, at det faktisk fik alvorlige konsekvenser for Tyskland indenrigs – bl.a. ved at tvangsarbejdet dermed blev sat i værk. Og måske har det medvirket til at øge mængden af internerede, fordi man nu havde et konkret behov for dem. For en del virksomheder, så som Ehrich & Graetz, var der gennem nazitiden (startende i de tidlige 1930’ere) gennem arbejde for staten blevet skabt en mulighed for indtjening, som var desperat nødvendig. Ehrich & Graetz har gennem det meste af sin eksistens været i pengenød, og den økonomiske krise, der rullede over verden i 30’erne, var nok allerværst i Tyskland (hvilket var kraftigt medvirkende til, at 2. verdenskrig overhovedet fandt sted). Derfor blev man, som så mange andre tyske virksomheder, involveret i våbenproduktion, som gav en god indtjening. Tyskland var jo i følge Versailles-fredstraktaten efter 1. verdenskrig ikke berettiget til at have en stor hær, og havde derfor svært ved at købe våben i udlandet – dét profitterede de indenlandske producenter på. Måske var det sådan, at samarbejdet med regimet på ét område naturligt ledte til samarbejde på et andet? Således at våbenproduktion naturligt førte til brug af tvangsarbejdere?

Konsekvensen for krigsforbryderne

Efter 2. verdenskrig blev en del af krigsforbryderne straffet ved Nürnberg-domstolen, men der var også mange, der slap helt fri. Spændet af konsekvenser for de skyldige går fra dødstraf i den ende ende, som for en af HASAG’s direktører, og til ophøjelse som samfundets helte i den anden, som for en af AFA’s direktører. HASAG blev tvangslukket, AFA blomstrede og Herman Quandt blev en helt, Ehrich & Graetz blev nationaliseret af Østtyskland, men Graetz startede en ny virksomhed i Vesttyskland, der blev storleverandør af Petromax-lamper til bl.a. det tyske forsvar, og som blev en kendt og elsket producent af radio’er og fjernsyn. Selv om dette foregik i Tyskland i nazitiden, så kan man finde eksempler på folk og virksomheder i andre lande, der samarbejdede med tyske virksomheder på en måde, som vi i dag nemt kan finde uanstændig og forkert – f.eks. var visse skandinaviske virksomheder tilsyneladende vidende om, at de varer, de fik produceret i Tyskland, blev produceret af tvangsarbejdere.

Hvad så nu?

Hvis vi skal drage paralleller til vor egen tid, til hvad der sker i dag, så bliver en del varer produceret af børnearbejdere, og af folk – både børn og voksne – der arbejder under slave-lignende forhold og/eller bliver kraftigt underbetalt, og under nogle kummerlige arbejdsforhold, der udsætter arbejderne for røg, støj, kemikalier, ulykker og meget andet skidt. Det har sikkert også sine grunde, som nazisternes tvangsarbejdslejre – som regel noget med penge. Vi kan købe en lampe lidt billigere, hvis den er lavet på den måde. Det er let i dag at fordømme nazisternes tvangsarbejde, og at man dengang vendte det blinde øje til det, der foregik – men hvad vil folk i fremtiden fordømme, når de ser tilbage på vores tid?

Børnearbejde i Bangladesh
11-årige Jainal fra Bangladesh – har arbejdet på en metalvarefabrik siden han var 8 år gammel, 9 timer om dagen. Fra TheWE.cc. Billedet er fra en artikel fra 2009.

Fremtiden skabes af nutidens handlinger

Der var folk, der i nazitiden kæmpede mod nazisterne – f.eks. i den danske modstandsbevægelse, hvor bl.a. også den senere berømte lampedesigner Jo Hammerborg deltog. Modstandskampen i dag ser ud til mest at foregå ved at man klikker på like, når nogen på Facebook skriver, at ét eller andet firma får produceret sine varer af burmesiske børnearbejdere, og at man bør være imod. Selv om jeg ikke vil opfordre til bombesprængninger og lignende, som det foregik under besættelsen, så vil jeg opfordre til, at man tænker over, hvad der foregår i verden, og hvordan man bør forholde sig til det – og at man tænker over, om de kinesiske børn, der i stedet for skolegang har en 12 timers arbejdsdag på en fabrik under kummerlige forhold, får det bedre af, at vi lader være med at købe de kinesiske lamper? Eller om de netop får det bedre af, at vi køber dem gennem ansvarlige firmaer, der kan være med til at sikre bedre forhold? Og hvordan vi kan vide, om et firma er ansvarligt? Hvad der i hvert fald ikke hjælper, er det samme, som i nazitiden ikke hjalp de mange millioner mennesker, der døde i tyske tvangsarbejdslejre – at lade som ingenting. Kun ved at være aktivt opmærksomme på, hvad der foregår i verden, og at have en holdning til, hvad der er godt, acceptabelt, rigtigt – kan vi måske træffe fornuftige beslutninger om, hvordan vi skal forholde os. Og så gøre lidt mere end at klikke på like.

–oOo–

Cover-billedet er fundet på Berlingske Tidende og viser koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau i den tysk-besatte del af Polen, givetvis efter befrielsen.

Om at købe lamper

Da lamper findes i store mængder, kan man købe dem omtrent alle vegne. Nye lamper, lysestager og tilhørende stearinlys, pærer og andre lyskilder burde ikke være svære at finde. Men for både nye og brugte lamper er der nogle ting, man bør tænke over.

Nye lamper og lyskilder

Bella Elektrik og 3 El-Teknik
Butikker kan være spændende at besøge – hos Bella Elektrik og 3 El-Teknik kan man få lov til at lege med lyset, selv når butikken har lukket. Og man kan se på deres hjemmeside, at de nok sælger Verner Pantons Flower Pot – eller noget, der ligner.

Hvis man går efter en bestemt model, kan det måske være svært at finde en butik, der har netop dén. Men hvis der er tale om en aktuelt produceret model, vil det som regel være muligt at kontakte producenten eller distributøren og dér få information om, hvor man kan købe lampen.

Dog må man være indstillet på, at en del lamper ikke handles på nogen særligt kontrolleret facon – de bevæger sig rundt i markedet i varepartier, der måske oprindeligt består af en fyldt container fra Kina, som så sælges i mindre partier til forskellige butikker eller mellemhandlere, der således ikke nødvendigvis kan skaffe flere. Det samme gælder for lyskilder – hvis man endeligt har fundet en LED-pære, man synes om – en som giver et godt lys – kan man ikke regne med, at man bare kan gå tilbage til butikken og købe flere.

Mange lamper er umærkede og kan således være svære at støve op – man ved jo ikke, hvilken lampe, man skal spørge efter. Så dem kan man købe, hvis man tilfældigvis støder på dem, ellers ikke.

Specielle lyskilder, f.eks. kultrådspærer eller Coleman-brændsel, kan man ikke få i enhver butik, men det anbefales at tage et kig på de links, der findes ned langs venstre side af Lys i Lampen, hvor også forskellige butikker er nævnt – og evt. lede på internettet efter lignende butikker.

Nogle lamper er ikke i almindelig handel i Danmark, men kan nemt fås i udlandet. Og så er der jo de, som er svære at købe, fordi producenten er på vej til at lukke eller fordi produktionen af andre årsager er lille. Men ofte betaler det sig at søge i udlandet, hvis det er svært at finde noget (til den rigtige pris) i Danmark. Og nu til dags er det nemt at få varer sendt fra nær og fjern, og sjovt nok ofte billigere i porto fra udlandet end fra Danmark.

Brugte lamper

Brugte lamper er en anden sag. Der må man være lidt heldig for at finde en bestemt model. Diverse markeder findes, både fysiske og virtuelle, hvor lamper handles, men det er ikke altid muligt at vide, om en bestemt model kan findes på et bestemt marked. Så man må prøve sig frem. Der findes dog antikvitetsforretninger o.lign., der har specialiseret sig i f.eks. retro-lamper eller gamle stil-lamper, så dér kan man sikkert finde diverse PH-modeller eller andet kendt og anerkendt.

En del mennesker, både private på annoncemarkeder og professionelle antikvitetshandlere, er bange for at sende lamper med posten eller med et fragtfirma, så ofte kan man kun købe det annoncerede, hvis man selv har mulighed for at komme forbi.

Annoncemarkeder

I Danmark har to online-annoncemarkeder rigtig godt fat: DBA samt Gul og Gratis. Der findes flere, men de to har hver især så mange annoncer, at det ofte er muligt at finde, hvad man søger. Diciplinen er rimeligt høj, og især på DBA kan man som regel gå ud fra, at varer, der annonceres, vitterligt også er til salg.

Loppemarkeder

Vorbasse Marked 2015
Vorbasse Marked er mere end blot et loppemarked – det er samtidigt en byfest og en udstilling af maskiner og andre nye produkter. Afholdt årligt siden 1731 – i år med optræden af Kandis og Johnny Madsen.

På de store, regelmæssigt afholdte loppemarkeder kommer der ofte en fast skare af handlende, der har dette som ét af flere handelssteder. Nogle af dem deltager på flere loppemarkeder, andre har også en fast butik og atter andre sælger også på forskellig vis på internettet. Og nogle er med over det hele.

En handlende fortalte mig, at han ikke længere ville tage petroleumslamper med på loppemarkedet, fordi mange mennesker piller og derved går lamperne i stykker. I stedet sælger han petroleumslamperne via f.eks. DBA. En ejer af en antikvitetsforretning fortalte, at visse varer ikke sælger godt i Danmark men er populære i USA og derfor sælges via Ebay.

Således kan det være en god idé, hvis man ikke lige kan finde, hvad man søger på et sådant loppemarked, at spørge de handlende om de har andre varer på andre salgssteder – måske har de så faktisk lige præcist, hvad du søger.

En anden ting at være opmærksom på: det koster typisk penge at deltage på loppemarkedet, og sommetider endda temmeligt mange penge. Dem skal de handlende jo tjene hjem igen, så derfor kan nogle af priserne måske være sat noget højere, end man ellers kan finde lamperne til andre steder. På den anden side må og skal de handlende jo netop sælge noget og kan derfor være villige til at diskutere prisen.

Genbrugsbutikker

For mig at se, er der ikke den store forskel på de mange genbrugsbutikker, der er opstået i de senere år, og de mange antikvitetsforretninger, der også findes. Nogle har måske en særlig profil, så som Myrorna i Sverige, som er en slags luksus-genbrugsbutik, drevet af Frelsens Hær, men de fleste butikker i kategorien sælger et bredt udvalg af ting fra dødsboer, loftstømninger og lignende, og har derfor også lamper af enhver kaliber.

Auktionshuse

Bruun Rasmussen
TV er for tiden fyldt med programmer om auktioner, så de fleste føler sig efterhånden fortrolige med denne handelsform. Billedet fundet på Berlingske Business.

Auktionshusene findes i mængder, og de fleste sælger gerne lamper, men det er noget tilfældigt, hvad de har på programmet. Nogle af dem forsøger at holde en høj standard ved at kræve, at varerne skal have en høj vurdering – i praksis har de dog mange varer, der aldrig vil kunne opnå en pris svarende til den høje vurdering, og så er man jo lige vidt.

Jeg er nu også godt tilfreds med, at der er et bredt udvalg af ting med på auktionerne, da auktionshusenes vurderingseksperter ikke altid ved, hvad der er noget værd for mig – så hvis de tager alt med, kan jeg selv vælge, uden filter.

Desværre er det ofte noget tilfældigt, hvor godt de beskriver deres varer, hvilket især er problematisk for de internet-baserede eller -orienterede auktionshuse, hvor man måske ikke selv har mulighed for at se varen efter, inden man byder.

Materialer angives ofte forkert, især bliver forskellige typer af metaller blandet sammen.

Buler, ridser og revner bliver ikke altid nævnt, og tilsvarende bliver producent- og modelbetegnelser ikke altid angivet – og hvis de gør, kan de være forkerte. Lamper, især hvis de består af materialer, der ikke let kan tørres af med en fugtig klud, kan ofte lugte kraftigt af skimmel eller tobaksrøg, uden at det nævnes i beskrivelsen. Nogle af auktionshusene er gode til at fotografere deres varer udelukkende fra tre sider, hvis der på den fjerde side findes en uheldig skavank.

Manglende producent- og modelbetegnelse kan muligvis være et bevidst trick fra auktionshusets side: f.eks. har jeg set de Broberg & Ridderstråle-designede Patina-lamper fra Klong på auktion uden nogen indikation af, hvad det var – og de opnåede ganske høje priser, som de næppe havde nået, hvis køberne havde været klar over, at lamperne kunne købes fra ny i enhver butik.

Betegnelser som “aldersbetinget slitage” eller “patina” bruges lystigt, men faktisk er der ikke nogen speciel grund til, at en gammel lampe skal være det mindste dårligere end en ny. Hvis ejerne har passet på den, kan den stadig se ny ud. Og patina er et misbrugt ord, der egentligt blot dækker over en naturlig udvikling i udseendet, som når f.eks. ubehandlet træ bliver lidt mørkere med årene. Patina er ikke ridser, buler, huller, brændmærker eller manglende dele. Sådanne ting bør kaldes, hvad de er: defekter.

Der gælder i denne branche også nogle svært gennemskuelige normer for angivelse af størrelser: en lampe måles ofte “til fatning”, men sommetider med fatning, og sommetider med skærm, andre gange uden. Og ofte angives størrelsen slet ikke. Visse angivelser er meget sjældent set, selv om de kan være vigtige for køberne – ikke mindst art og størrelse af brænderen i petroleumslamper, eller de oplysninger, som sælgere af nye el-lamper omhyggeligt fortæller om: hvor mange pærer, der skal være, og hvor mange watt, de hver især kan være på. Så hold tungen lige i munden og lav lidt ekstra research, hvis størrelsen er vigtig.

Gebyrer

Priserne på auktionshusene bliver normalt tillagt gebyrer, og der er forskel på disse. Jeg har set gebyrerne strække sig fra beskedne 10 kr pr. hammerslag og op til 25% af hammerslagsprisen plus 100 kr. Hvis du køber en lampe til 300 kr kan den altså ende med at koste tæt på 500 kr.

Sælgeren betaler som regel også til auktionshuset, så det kan fint ende med, at stort set ingenting går til sælger. Hvis du byder så højt, at sælger kan få en rimelig pris for varen, bliver den som regel for dyr for dig. Derfor kan det være fristende at bruge QXL, Tradera, Ebay og lignende steder, der har lave eller slet ingen gebyrer, og hvor både sælger og køber dermed kan gøre en god handel – her mangler man så blot den centrale håntering af varen og må acceptere en direkte kontakt mellem sælger og køber. Auctionet og tilsvarende er en slags hybrider, hvor selve firmaet reelt minder om f.eks. QXL, og altså alene står for selve auktionssitet og den økonomiske håndtering, men hvor det kun er dedikerede forretninger, kaldet auktionshuse, der kan sælge – og hvor disse forretninger så hver især selv definerer, hvilke gebyrer, de vil opkræve.

Transport

Fragtopgaver.dk
At finde det rigtige fragtfirma kan være svært. Måske er Fragtopgaver.dk en løsning? Jeg har ikke prøvet dem, men det lyder da som et muligt alternativ til dyr eller langsom fragt arrangeret af auktionshuset. Man skal bare huske at sikre sig, at fragtfirmaet kan pakke lampen ned, da auktionshusene sjældent kan eller vil gøre den slags.

Og så skal lampen transporteres hjem. Nogle, men ikke alle, auktionshuse tilbyder at arrangere transporten hjem til dig eller til et opsamlingssted (eller en af deres filialer) i nærheden af, hvor du bor. Det koster typisk nogle penge og kan sommetider være uforståeligt dyrt. Grundlæggende har auktionshusene ikke selv biler og chauffører men samarbejder i stedet med et transportfirma. Og for at gøre det hele så enkelt som muligt, beregnes priserne ud fra nogle skemaer, der f.eks. omfatter “antal styk” – så hvis du køber fire små lampetter kan de måske koste fire gange så meget i forsendelse som en stor gulvlampe. Petroleumslamper kan også let blive til adskillige styk, da de jo oftest består af fod, skærm, brænderrør og evt. endnu flere dele, der skal håndteres hver for sig. Men det er som regel muligt at få oplyst en pris på transporten, inden man byder, hvilket anbefales.

Transporttiden er et kapitel for sig. For selv om både auktionshuse og transportfirmer godt kan lide at beregne ekstra “ligge-gebyrer”, hvis du ikke straks henter varen, så mener de på den anden side ikke selv at være forpligtet til at levere indenfor nogen bestemt tid. Så du kan risikere, at der går en måned eller mere, hvorefter varen pludseligt dukker op på opsamlingsstedet, og dér skal du hente den inden fem dage, ellers vanker der gebyrer. Men du kan også risikere, at varen dukker op efter et par dage. Og hvad skal man så planlægge efter? Hvis man nu skal ud at rejse – kan man så satse på at få lampen inden man tager af sted, eller på at den kommer, efter at man er hjemme igen? Man aner det ikke, og auktionshuset/transportfirmaet føler sig ikke forpligtet til at overholde nogen bestemt leveringstermin. En helt urimelig adfærd, efter min mening. I øjeblikket er det især et problem hos Auctionet, der bruger Artmove/Konsttransport Sverige som transportør.

Man kan i øvrigt også arrangere sin egen transport, hvor man aftaler med enhver transportør, at denne skal afhente varen hos auktionshuset. Og så er der faktisk nogle af auktionshusene, omend kun nogle få, der tilbyder at sende varerne med posten.

Benævnelse

På både auktionshusenes og andre markedspladsers hjemmesider er det langt fra sikkert, at lamperne bliver kaldt ved deres rette navn. Mange ved simpelthen ikke, hvad de sælger, eller hvordan det staves. Så vær forberedt på alle eventualiteter i din søgning efter lamper – og hvis det på nogen måde er muligt, gennemgå gerne hele listen over alt, hvad der er til salg, for ofte er lamperne også placeret i en forkert kategori.

Den rigtige lampe?

En petroleumslampe kaldes ofte noget andet, så som skibslampe, messinglampe (uanset, hvad den er lavet af), bluslampe, staldlygte, lanterne, olielampe – eller bare lampe, hængelampe, bordlampe el.lign., og ofte er ordene delt, så der altså annonceres f.eks. en olie lampe, hvilket websitets søgemekanisme ikke nødvendigvis kan håndtere.

Der er, for alle lampetyper, mange forkerte oplysning. Klassikeren er, at hvis noget har flere skærme, kaldes det for en PH-lampe, uanset fabrikat og designer. Mange sælgere mener også at vide, at det “muligvis” er en Holmegaard-lampe (hvilket de ofte mener om alt, der er lavet af glas). Alt med væge eller lignende kaldes ofte for olie- eller petroleumslamper, selv om der måske er tale om sprit- benzin- eller karbid-lamper. Og alt, der har et årstal skrevet på, vurderes ofte af sælgeren at være fra dét årstal. Ofte fordi sælgeren ikke ved bedre og måske selv er blevet fortalt noget forkert, f.eks. ved købet. Men så er der naturligvis også direkte løgnagtige oplysninger, hvor sælgeren givetvis ved bedre.

De etablerede auktionshuse burde vide bedre, men ofte ved de ikke så meget om tingene, som man kunne forvente. Og nogle af dem er vældigt gode til at skrive noget, der får læseren til at tænke sit og tro noget forkert – uden at auktionshuset direkte har løjet.

SoMo-Art Online - Tiffany-stil bordlampe TL08-144
SoMo-Art Online sælger Tiffany-lamper. Efter eget udsagn i god kvalitet. Som de fleste andre sælgere gør de ikke særligt tydeligt opmærksomt på, at det altså ikke er Tiffany Studios, der har lavet lamperne.

Endeligt er der jo også kopierne. Nogle er blevet solgt som lovlige kopier, men ofte fremgår det ikke af beskrivelsen, at det er en kopi. Originale Tiffany-lamper findes stort set ikke på markedet længere – de er alle på museer eller i private samlinger – men de sælges alligevel i mængder, fordi man nu efterhånden kalder alt, der ligner, for Tifany-lamper, uanset designer og producent. I England sælger man rask væk enhver tryklampe som en Tilley-lampe, uanset producent, fordi Tilley-lampe er blevet et begreb på linje med Bunsen-brænder eller Primus-køkken. Egentlige falsknerier findes givetvis også. En variant af dette er alderangivelsen, der ofte er skruet for langt tilbage – f.eks. kan en almindelig petroleumslampe påstås at være mindst 200 år gammel, selv om petroleum først kendes fra 1850’erne og frem. Der findes skam olielamper, også fine og attraktive, der er 200 år gamle, men det er sjældent sådanne, der er på tale.

Jeg har set en påstand et sted, der sagde, at 70% af alle de gamle messing-ting, man kan finde på markedet i dag, antageligt er moderne kopier fra især Indien. Så når du står med en fin svensk eller tysk messing-lysestage fra 1700-tallet, kan den altså være lavet i 1970’erne i Indien.

Og selv hvis der ikke er tale om ulovlige kopier, kan det give problemer – man har måske nogle Nagel-lysestager og køber glad flere på et marked; blot for at komme hjem og se, at de er af en anden slags.

Originalitet

Lamper er som regel simple konstruktioner, og ofte er dele af lamperne, så som fatninger, petroleumsbrændere og lampeskærme mere eller mindre standardiserede i form og montering, så man kan blande komponenter fra forskellige lamper og dermed skabe en ny model, eller blot en model, der ikke længere er helt original.

Hvis det er vigtigt for dig at få en helt original model, er det derfor nødvendigt at sætte dig grundigt ind i modellen, inden du køber ind. Og vær i den sammenhæng opmærksom på, at modeller ofte har ændret sig gennem den tid, de har været produceret, så der kan være flere originale varianter. Hvis der er tale om et populært samler-objekt, er der en god chance for, at du kan finde en bog eller et website, der lister modellerne og giver hints om, hvad man særligt skal se efter.

Fire-væget olielampe fra slutningen af 1600-tallet, lavet om til el
Fire-væget olielampe i en model fra slutningen af 1600-tallet. Lavet om til el. Måske er den ikke så gammel, måske er den fra starten produceret med el. Men ellers er det unægteligt en brutal behandling af et historisk klenodie. Fundet på Lauritz.com.

En typisk ændring, der efter min mening går meget ud over originaliteten, er ombygning til el, som jeg skrev om i Petroleumslampe, lavet om til el. Næsten hvad som helst kan ombygges til el, og næsten hvad som helst er blevet det gennem tiden. Sommetider kan lampen dog bygges tilbage igen, men det kan være svært og kræve gode håndværksmæssige kundskaber, f.eks. når huller til ledningen skal udbedres – og nogle af de originale dele kan være gået tabt ved el-ombygningen. Bemærk: det er ikke altid, sælgeren nævner, at lampen er ombygget til el, så man kan få sin fine gamle petroleumslanterne sendt med posten blot for at opdage, at den kun består af en skal med en fatning og en elpære indeni.

Petroleumslamper har det med at gå i stykker med tiden, og der er ikke mange af de ældste lamper, der stadig har deres originale brænderglas, da petroleumslamper jo typisk er sådan konstrueret, at man skal tage skærm og glas af og sætte dem på igen dagligt, hvis lampen er i brug. Og før eller siden kommer der så afslag eller revner, eller glas/skærm bliver måske helt knust. Nye brænderglas kan dog som regel købes, især til de mest udbredte brændere. Visse modeller og størrelser produceres dog ikke længere, og nogle er blevet eftertragtede samlerobjekter. Det gælder især for de glas, der i princippet kan skaffes, men ikke med de oprindelige logoer på. Hvis du har et sådan gammelt brænderglas, som kan være svært at skaffe igen, anbefales det at bruge et almindeligt nyt i det daglige, altså når lampen er tændt, og så kun bruge det oprindelige til udstilling (eller sælge det til en samler, hvis du ikke vil gemme det selv).

Skærme kan man få, men desværre ofte kun i en hvid vestamodel, så hvis lampen oprindeligt har haft noget andet, er den ofte skiftet ud med en sådan. Visse modeller, så som Petronella, har været produceret indtil for nyligt, og reservedele kan stadig fås. En ny skærm til Petronella koster dog mere end en brugt Petronella-lampe med skærm.

SommerLight - sort, snoet stofledning
Sort, snoet stofledning fra SommerLight, der har mange af sådanne lampedele og tilbehør i gammel stil – også komplette ophæng.

Ellamper kan generelt have brug for at få “ny el”, som der ofte står i annoncen. Men vær lidt forsigtig med dette, for ofte mister lampen en del af sit oprindelige særpræg, hvis en brun stofledning skiftes ud med en hvid plastledning, og hvis messing-fatningen med indbygget afbryder skiftes ud med en plastfatning og en afbryder på ledningen. Nænsom restaurering anbefales, og man kan nemt købe moderne el-tilbehør i gammel stil. Om overhoved muligt, så gem de originale dele – eller få dem med, hvis du køber en lampe, hvor de allerede er skiftet ud. Så kan en fremtidig samler måske bringe lampen tilbage til sin helt originale stand.

Det er typisk, at det originale ophæng er forsvundet i tidens løb – og for visse eftertragtede samlerobjekter kan det faktisk betyde tusindvis af kroner ekstra i værdi, om dette er med. Sommetider er det også designet, så det i særlig grad matcher lampen – således blev Semi-pendelen oprindeligt solgt med en baldakin, der lignede en lille udgave af lampen selv.

Også ellamper kan i øvrigt, som petroleumslamperne, være designet til at skulle skilles ad jævnligt, f.eks. når pæren skal skiftes eller når lampen skal tømmes for fluer og myg, som har lagt sig til hvile derinde. Dermed er der også mange gode anledninger til, at dele falder på gulvet og bliver skæve, og at møtrikker og andre smådele bliver væk. Da det kan være svært at skaffe nye originale dele, bør man altså se lampen efter, “også det med småt”.

Kvalitet

Skal man overhovedet købe brugte lamper, eller bliver sådan nogle slidt op så hurtigt, at det er bedre at købe nye?

Ja, selvfølgeligt skal man købe brugte lamper. Der findes jo et væld af spændende gamle modeller, som ikke produceres længere. Og nogle af dem er også ganske robuste eller kan repareres, hvis de skulle gå i stykker.

Visse modeller er dog altid i stykker – f.eks. er mange PH-lamper lavet af noget blødt metal med en tynd lakering, som let bliver bulet, skævt og ridset, så stort set alle brugte PH-lamper ser vitterligt brugte ud. Verner Pantons populære Panthella-lamper er typisk lavet af akryl-plast, som gulner og krakelerer, og den specielle fodkontakt med to trin er typisk gået i stykker og evt. skiftet ud med en mere simpel model. I det hele taget er mange af de moderne klassikere lavet af materialer, der ikke holder.

Dog kan man være så heldig, at modellen stadig produceres, eller at man i det mindste stadig kan købe reservedele, så det er muligt at holde modellen i live i nogen tid endnu.

Men hovedparten af gamle lamper kan, hvis de har været behandlet bare nogenlunde godt, holde i hundredevis af år. Og ofte har mange af de gamle ting en bedre håndværksmæssig kvalitet og et mere selvstændigt og sigende udtryk, end de moderne massevarer, og så fortæller de en historie – de bringer dig i kontakt med ikke bare en svunden tid, men også med de mange mennesker, der har designet, produceret, repareret, ejet eller bare beundret lamperne gennem årene, og de vidner om håndværksmæssig kunnen, og om forskellige tanker, der har været almindelige, idéer, der har været afprøvet, og nødvendigheder, man har måttet tage hensyn til.

Pris

Vi har allerede været lidt inde på prissætning, men det er vigtigt at være opmærksom på, at når en vare findes i store mængder, så dannes der let en markedspris – en PH5-lampe handles så ofte og i så store antal, at man hurtigt, ved at spørge sig for, kan finde et prisleje på (for tiden) 800 – 1.000 kr for en ældre lampe i god stand i privat handel, og sælgeren vil få svært ved at slippe af med lampen, hvis prisen sættes højere, for så køber du jo bare hos en anden sælger.

Andre lamper er så sjældne, som f.eks. Sistrah/Megaphos-lamperne, at markedet ikke danner nogen bestemt pris. Hver handel er unik, og lampen har den værdi, du er villig til at betale for den. Måske kan du senere sælge den for det dobbelte, eller måske kan du aldrig sælge den igen, fordi det kun var dig, der var interesseret i netop denne specielle lampe.

For lamper, der stadig produceres, kan nyprisen være et brugbart sammenligningsgrundlag – på et tidspunkt kan den brugte blive så dyr, at du for en smule mere kan få en sprit-ny med garanti og brugsanvisning og det hele, hvilket du så måske foretrækker. Men det kan jo også være, at den gamle er bedre på en eller anden måde, eller at man f.eks. kun kan få den ønskede farve som brugt.

For alle lamper med markedspris kan det betale sig at gøre en indsats inden man køber ind, så man ved, hvor den rigtige pris ligger. Det gøres ved at støve diverse salgssteder igennem og danne sig et overblik over, hvilket typisk prisinterval er gældende, og hvad der evt. kan medføre en højere eller lavere pris.

I øvrigt – de bedste glæder i livet er gratis, siger man jo, og det er meget muligt, at den lampe, din nabo vil smide væk, er lige den, du søger. Så hav gerne øjnene åbne for sådanne muligheder.

–oOo–

B&W loppemarked i København
B&W loppemarked afholdes hver anden weekend i B&W-hallerne i København. Billedet er fundet på Politiken.

Cover-fotoet er fundet på Politiken.dk, og er fra B&W Loppemarked, der afholdes i de gamle B&W-haller på Refshalevej i København hver anden weekend. Find flere markeder over hele landet på Markedskalenderen.dk.

Hvis man er en sådan person, der ser og husker ting i omgivelserne, kan en markedsplads give mange glimt af genkendelsens glæde. Jeg husker f.eks. hvordan min mormor, som døde, mens jeg stadig var barn (for en del år siden), over spisebordet havde en lampe som den røde forrest i billedet – dog forsynet med et æggeformet hejseværk magen til det, et par af de andre lamper i billedet har, og i samme røde farve som lampen.

Således kan loppemarkeder være en oplevelse, selv om man ikke køber noget.

Nyt syn på kandelaberen

Svensk sen-empire kandelabrer af bronze
Sen-empire kandelabrer – ca. 1850. Fundet på Bukowskis Market. Svarer nok til de flestes umiddelbare idé om “rigtige” kandelabrer.

Ny ved jeg jo ikke, hvad Torben Ørskov & Co. tænkte, da de designede disse lysestager nr. 156, som de kaldte dem (se det store billede, fundet på Bukowskis Market). Men når jeg ser dem, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan vi gennem de seneste måske 50 år er gået fra det pompøse og statelige – og mod det enkle og jævne, og samtidigt bevidst har brudt nogle gamle design-normer eftertrykkeligt.

I det enkle kan der sagtens være fine design-idéer, og måske mere end i det plagierede komplekse, da det kræver nytænkning at få noget ud af intet, så at sige. Hvor en kandelaber før i tiden var defineret ud fra “før-i-tiden’s” design-syn, så må en kandelaber i dag med rimelighed udtrykke dagens design-syn – og så er de to på billedet ikke lysestager, men kandelabrer, idét de har mere end ét lyspunkt; for det statelige kan ikke længere være et krav.

Der findes mange andre eksempler på moderne kandelaber-design, men hvad med dette:

Stelton Classic lysestager, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub
Tre lysestager fra Stelton Classic, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub – en moderne kandelaber? Fundet på NemmeGaver.biz.

“Jamen, hallo? Det er jo bare tre lysestager”, vil du måske tænke. Hmm… det samme kan man vel sige om den næste:

Tre-armet kandelaber i sølv
Tre-armet kandelaber i sølv, fundet hos Fredberg.

Her er de tre lysestager jo strengt taget bare bygget sammen til én – som så ser lidt mere kompleks ud. Men da vi i dagens design-sprog søger det enkle, er det vel meget naturligt at designe de tre stager som selvstændige enheder? Og vi bruger dem jo alligevel sammen. Af en eller anden grund er det ret unormalt bare at have ét lys tændt – det er altid parvist eller måske tre sammen. Så om stagerne hænger sammen eller ej er et rent teknisk spørgsmål – og et designmæssigt.

Og hvad med denne – nu bliver det efterhånden lidt tricky:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
Lysestagen eller kandelaber-byggeklodsen Nagel, designet i 1960’erne af Fritz Nagel og Caesar Stoffi og produceret af tyske BMF, Bayrischen Metallwarenfabrik (der lukkede i 1998). I Tyskland hed modellen “Combi-Leuchter”, altså kombinationslysestage. Samme firma havde også en anden model, kaldet Kosmos. Fundet på Bukowskis Market.

En hel masse stager, der kan sættes sammen til én høj stage – eller til en kandelaber med et utal af lyspunkter. Lysestagernes Lego, kunne man kalde dem. Men egentligt ikke så forskelligt et koncept fra de gamle kandelabrer, der bestod af en enkelt lysestage og så en “kandelaber-top”, man kunne sætte oveni for at få plads til flere lys. Stagerne kan i øvrigt blive et helt livsprojekt:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
En stor samling Nagel og Stoffi-lysestager, bygget sammen til en grotesk stor kandelaber. Her model S 22 fra firmaet Nagel KG. Fundet på LiveAuctioneers.

Så min pointe er vel rimeligt klar: sådan et begreb som en kandelaber har, selv indenfor en kort årrække, flyttet sig en del, og vi kan nok forvente, at det vil flytte sig endnu mere, sådan at vore efterkommere måske vil forstå noget helt andet ved en kandelaber, end vi gør i dag – hvilket allerede er noget helt andet, end man gjorde i det gamle Rom, hvor en kandelaber angiveligt var en søjle med plads til at stille en offer-olielampe på toppen.

Derfor er det ikke så sært, at minelamper, flagermuslygter, tryklamper, studenterlamper og alt muligt andet bliver blandet sammen i én pærevælling – for ikke at tale om det evige valg mellem ord som olielampe og petroleumslampe, når folk skal sælge deres gamle lamper – eller blot taler om dem.

–oOo–

I øvrigt – en del forvirring hersker også om Nagel-lysestagerne, som findes i flere varianter – fra forskellige firmaer. Nogle af stagerne har navnet Nagel, andre er fra et firma ved navn Nagel KG i Köln. Og så findes der et par modeller fra firmaet Quist – Vario og Variomaster. De oprindelige stager er tilsyneladende fra BMF, men der findes varianter fra ligeledes tyske WMF. De findes også i forskellige materialer, farver og størrelser. Find en god og pålidelig beskrivelse af de nævnte modeller på TeenageWasteland.de (på tysk). Ingen ved tilsyneladende præcist hvornår nogen af modellerne er designede eller hvornår de er solgt, og sommetider bliver Fritz Nagel til Peter Nagel i beskrivelserne.

Joh, det er nok muligt at produkterne i dag er af en minimalistisk natur, men det er markedet ikke!

Petroleumslampe, lavet om til el

Når tiderne skifter, bliver nogle ting umoderne eller direkte ubrugelige som de er. Så bliver de enten gemt væk, kasseret eller lavet om.

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, lavet om til el
Hængende petroleumslampe, en af de allerførste tryklamper, nu lavet om til el. Fundet på Bukowskis Market. Den er/var i øvrigt enten en tysk Keros-Invert-Lampe fra Hugo Schneider AG, eller dennes svenske forgænger fra firmaet Lux, fra ca. år 1901. Begge er sjældne.

På den måde oplever man, at selv de ting, der engang fandtes i store mængder, pludseligt en dag er helt forsvundet. Er man heldig, har nogen så alligevel gemt et eksemplar i garagen, og når det en dag dukker op, kan man yderligere være så heldig at den, der finder det, forstår værdien eller giver det videre til nogen, der gør.

Petroleumslamper er blevet anvendt flittigt fra de blev opfundet – eller faktisk endnu tidligere (fordi de første var udviklet fra eksisterende olie- og spritlamper) – og frem til tiden lige efter 2. verdenskrig. Dengang var der masser af dem, og en del blev simpelthen smidt ud, da folk i deres begejstring over de moderne tider med el-installationer allevegne og masser af bedre og billigere elpærer og -lamper ikke længere kunne se nogen værdi i petroleumslamperne.

Jugend-stil petroleums-bordlampe, ombygget til el.
Jugend-stil bordlampe af ukendt fabrikat, ombygget til el. Fundet på Bukowskis Market. Jugend-stil er populært i Sverige i øjeblikket, og heldigvis sælges nogle lamper i original stand – de er ikke alle ombygget. Den viste har fået boret et hul op gennem lampen, så den bliver antageligt svær at lave tilbage til petroleum – hvis man da overhovedet kan finde den originale brænder, kuppel osv. – men nu ligner den en strindberglampe, endda i jugendstil, så den er lige i øjet for tidens trend.

Nogle af lamperne var dog så smukke, eller man havde vænnet sig til, at netop dén lampe stod netop dér, at de i stedet for at blive smidt ud blev ændret til el. Og det er jo godt, for ellers var de forsvundet for stedse. Andre blev rent faktisk brugt helt frem til i dag – måske mest som dekoration, men alligevel, de fik lov til at stå tørt og godt indendøre. Andre støvede til og rustede i fugtige skure og kældre.

Senere har der været retro-bølger, hvor de gamle lamper igen fiskes frem, friskes op – og “moderniseres” med el, maling, andre lampeskærme og meget andet. Og her bliver det kritisk, for flere af de gamle lamper er unikke eller findes efterhånden i så få eksemplarer, at de er udrydningstruede. Når den gamle petroleumsbrænder og evt. andre detaljer pilles af og smides væk, er det for altid forsvundet. Fremtidens historikere – eller fremtidens retro-bølger – vil ikke have nogen mulighed for at inkludere netop disse ting i deres forståelse for historien, kulturen, livet.

Tidens trends og dårlige råd

Ukendt mærke - hænge-petroleumslampe, ombygget til el
Loftslampe, ombygget til el. Fundet på DBA. Ofte medfører sådanne ombygninger, at det oprindelige ophæng med hejsesystem forsvinder, røghætten, den originale petroleumsbrænder og det originale brænderglas smides væk, oliebeholderen gennembores osv. – men det kan ofte lade sig gøre i stedet blot at skifte brænderen til en såkaldt imitations-brænder med ledning i siden, eller at montere el på indersiden af skærmen, så lampen kan fungere med både el og petroleum, og dermed bevare lampens originale udtryk. Den viste har i det mindste fået lov til at beholde sin originale farvede skærm. Det er i dag svært at finde en helt original hængelampe til petroleum – næsten alle de gode er lavet om til el og har fået en hvid skærm.

I et tidskrift om indretning og dekoration af hjemmet så jeg for nyligt en artikel om, hvordan man kunne lave sjove nye lysestager af de gamle messingstager ved simpelthen at lime flere af dem sammen med to-komponentlim. Hmm… der forsvinder sikkert nogle unikke gamle 1700-tals klenodier på den konto, og de “sjove nye” ting bliver folk hurtigt trætte af, hvorefter de ender på lossepladsen.

I en bog om klassiske lamper for samlere, som ellers gik meget op i at man skulle passe på ikke at tørre støv af for tit osv., fordi det kunne skade de fine gamle lamper, stod der i billedteksten et par steder ting som “her er en fin gammel petroleumslampe, der venter på at blive lavet om til el, så den igen kan komme til ære og værdighed”. Gad vide, om den stakkels petroleumslampe så i det mindste slipper for at få tørret støv af, efter at den er blevet lavet om?

Det viser en trend, der er gået helt over gevind. Mange sælgere af gamle petroleumslamper er begyndt at skrive sådan noget som “har aldrig været elektrificeret”, fordi det efterhånden er blevet noget særligt, som kan fremhæve netop denne lampe.

Mal-det-hele-hvidt-trenden har også i nogen grad påvirket petroleumslamperne. Gennem tiden har der været mange originale hvide skærme, men faktisk var man tidligere meget omhyggelige med ikke at oplyse rummet unødigt, og man valgte gerne en farvet skærm, der kunne hjælpe til blot – diskret – at give lys lige dér, hvor det skulle bruges. Der var også mange skærme med dekoration, f.eks. skåret eller ætset ind i glasset eller malet på det. Den hvide trend har dog betydet, at der i dag ikke produceres ret meget andet end enkle hvide skærme, så når en dekoreret skærm går i stykker kan det være svært at finde en god erstatning for den. Derfor – hvis du har en farvet eller dekoreret skærm, så vogt den, om ikke med dit liv så i det mindste med din omhu, for den kan meget vel være den sidste af sin slags.

Økonomi

Ukendt mærke - guld-petroleumslampe, ikke-elektrificeret, uden skærm
Ikke-elektrificeret gulvlampe. Fundet på Bukowskis Market. Gulvlamper til petroleum er sjældne, og de er næsten umulige at finde i deres oprindelige form – alle er lavet om til el. Denne, der så ikke er det, gik for en lav pris – sandsynligvis fordi den i øvrigt ikke er komplet. Man kan købe en anden skærm, men måske ikke den originale, så derfor er lampen ikke meget værd. Desuden er lampen poleret op, hvor den ellers ville have været mørkere. En tilsvarende, lidt finere men stadig uden skærm, er i øvrigt i skrivende stund udbudt hos Stockholms Auktionsverk Online.

Nogle tror måske, at en moderniseret udgave af en gammel lampe er mere værd end den oprindelige. Men sådan er det ikke. De fleste lamper – og andre antikviteter og gamle samlerobjekter – mister deres økonomiske værdi, helt eller delvist, når de bliver lavet om. Ændring til el er én måde at destruere den økonomiske værdi på – og de gamle hængelamper, som illusteret ovenfor – er stort set usælgelige, når de er lavet om til el, men kan være værdifulde, hvis de er i original stand. Lamper må generelt ikke males, selv om de ser lidt slidte ud. En sådan gang ny maling kan gøre dem totalt værdiløse, for samlere leder jo netop efter det oprindelige, ikke det nye.

For de fleste lampers vedkommende er det bedre at lade dem være helt i deres gamle, slidte stand, end at forsøge at forbedre noget som helst på dem. Hvis de oprindeligt har været fint pudsede og polerede, kan det måske give mening at finde pudsekluden frem, men mange foretrækker faktisk, at lamperne har fået patina, så de tydeligt og visuelt er gamle. Jeg synes dog at have bemærket, at de fleste almindelige købere foretrækker f.eks. at messing og sølv er poleret op, og mange samlere gør også dette ved lamperne i deres samling.

Vær opmærksom på, at netop messing i en lang periode fra slutningen af 1800-tallet til efter 2. verdenskrig ofte blev omhyggeligt “bruneret” på fabrikken – folk ville simpelthen helst have, at lamperne så gamle ud allerede fra ny. Hvis man polerer disse lamper op, skaber man et udtryk, de aldrig har været tænkt at skulle have, hvilket kan være trist af mange årsager men altså også reducere lampens økonomiske værdi.

Den ansvarlige forbruger

Nogle ynder at sige at “vi har ikke arvet Jorden af vore forældre, vi har lånt den af vore børn”. Økologi og miljøbevidsthed er relativt in i dag, men respekten for ting samt interessen for historie er nok ikke så in. Måske giver det dog alligevel mening at tale om menneskeheden og dens frembringelser som en del af fænomenet “Jorden” – vi vil jo ikke efterlade et tomt og historieløst sted til vore efterkommere? Et sted, hvor alt bliver smidt væk og intet værdsat. En sådan køb-og-smid-væk mentalitet kunne jo tænkes at smitte af på de menneskelige aspekter, så vores forhold til hinanden, især hensyn og gensidig respekt, også bliver smidt ud “med badevandet”. Respekt for ting er respekt for både de mennesker, der har lavet dem, og de mennesker, der i fremtiden måske ville værdsætte tingene.

Man kan ikke gemme alt, og de, der tror på kapitalismen i dens rå form vil nok også insistere på, at alting skal smides væk, så folk har brug for nye ting, der så skal produceres – hvilket holder gang i hjulene og gør os alle rige (en argumentation, der kan diskuteres).

Men uanset, hvad man tror på, så er det efterhånden nået dertil, at enhver, der overvejer at ændre på eller kassere en gammel petroleumslampe, bør overveje om den umiddelbare gevinst måske overskygges af det langsigtede tab – og så måske give eller sælge lampen til et museum eller en samler, og selv anskaffe noget, der allerede er lavet om eller som er nyproduceret. At gå i gang med at ombygge en sjælden lampe er omtrent som at arrangere en safari med henblik på at skyde det sidste hvide næsehorn.

Det brede perspektiv

Blomstret petroleums-bordlampe, lavet om til el på den pæne måde
Bordlampe, lavet om til el på den gode måde. I praksis vil man bruge den med ledningen hængende pænt ned bag lampen, næsten usynligt. Hvis den originale brænder med brænderrør er sikkert opbevaret, kan man altid lave lampen om igen, uden mén. Fundet på DBA.

Psykologien bag ombygninger og “moderniseringer” af enhver art er ofte, at man faktisk tror at man giver nyt liv til ellers værdiløse gamle ting. Det er jo godt og entreprenant at ville skabe nyt af gammelt – genbrug er cool, og da især hvis man så kan sætte sit eget præg på tingene, selv være den dygtige designer og håndværker, som andre kan beundre, når de ser på kreationen. Ombygningerne kan på den måde være med til at skabe respekt omkring en selv, omend det ofte er på bekostning af respekten for den oprindelige designer. Lidt på samme måde, som når en kunstner fra tid til anden finder på at male ovenpå et eksisterende maleri – provokerende, fluksus, men sjældent med nogen varig værdi.

Det er dog prisværdigt, at nogle folk kan se værdi i det, der ellers ville ende som affald – som kunstnerne, jeg skrev om i Fjedre i lysets tjeneste, der lavede gamle fjedre om til spændende lamper.

Der kan stadig være gode grunde til at lave ting om – f.eks. kunne man i slutningen af 1800-tallet se petroleumslamper, hvor forskellige materialer og konstruktioner blev brugt til olie-beholderne, som ikke nødvendigvis kunne holde brændslet indenbords – hvilket gjorde lamperne farlige at bruge. Men nogle af disse lamper er nærmest usandsynligt smukke, med designs, der viser en del om samtidens tanker og stilopfattelser og om håndværkernes kunnen osv., så det ville jo være trist at smide lamperne væk. Hvis det kan hjælpe til, at de overlever, kan en ombygning til el måske være en udvej. Men historiebevidste mennesker vil så ombygge dem på en måde, så de kan bygges tilbage igen – og gemme de dele, der tages bort, så de senere kan sættes på igen.

Som altid er der gråzoner:

  • Ikke mindst kan en lampe være ombygget for så længe siden eller under sådanne omstændigheder, at den ombyggede lampe faktisk opnår en egen historisk værdi. Så man skal heller ikke ubetinget forsøge at bygge alting tilbage til det oprindelige udseende.
  • På et amerikansk website om Aladdin-lamper var der en læser, der spurgte til, hvordan man sikrede, at den lampe, man var ved at renovere, blev historisk korrekt. Svaret fra sitets redaktør var, at det kunne man ikke, og det behøvede man heller ikke, for alle dele passede sammen og kunne kombineres på kryds og tværs. Det er måske nok den enkle udgave af svaret, og der hører ubetinget flere krøller og undtagelser med, men i princippet er det sådan med mange petroleumslamper, at de historisk set blev fremstillet af udskiftelige komponenter, der kunne kombineres på mange måder. Blot kunne man synes, at der sommetider kan være en værdi i at bevare netop den bestemte kreation, der faktisk blev skabt, og ikke blot “rekonstruere” noget, der kunne have eksisteret – en falsk historie.
  • Nogle lamper er lavet til el fra starten, og man kan ikke altid se, om det er sådan, eller om de er bygget om. De fine dobbelte studenterlamper, jeg har valgt som cover-foto, har jeg fundet hos Lauritz.com, og jeg kender faktisk ikke de pågældende lampers status.

Men budskabet herfra er altså: tænk grundigt over tingene og pas på og bevar de sjældne gamle petroleumslamper. En dag kan de være helt forsvundet; alle ombygget til el, malet hvide, limet sammen og i fremtiden måske igen noget nyt, hvorefter der ikke findes flere vidnesbyrd tilbage om dette vigtige aspekt af historien – om bl.a. oplysningstiden, industrialiseringen, moderniseringen, det gode håndværk, og de designede produkters indtog i almindelige hjem.

1000 Lights – boganmeldelse

1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlagetTaschen
1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlaget Taschen.

Sommetider er man heldig. Man falder over noget, man ikke vidste eksisterede, men som man er vældigt interesseret i. Og sommetider er man meget heldig – som når det, man har fundet, kan fås for et nærmest symbolsk beløb. Og sommetider er man helt usandsynligt heldig, når det fundne viser sig at være endnu bedre, end man havde forestillet sig. Sådan har jeg det med denne bog.

1000 Lights er på både engelsk, tysk og fransk, og den består af et stort antal smukke fotos med en del ledsagende tekst. Mest af alt minder den om et udstillingskatalog fra et kunstmuseum, hvor hver genstand omhyggeligt er beskrevet med designer, historie og alt muligt andet spændende. Dog er den i et mindre format og fint indbundet, så man kan sidde hyggeligt i sofaen og læse den.

Om der er præcis 1000 lamper i den, skal jeg ikke kunne sige. Den er den nye udgave på 640 sider af en bog med samme titel, der tidligere var i to bind på tilsammen mere end 1.300 sider. En hurtig sammenligning viser samme indhold, samme layout, men noget må jo være pillet ud, når den nye udgave kun fylder det halve. Men der er et spændende udvalg af alle typer lamper fra hele den elektriske lampes historie – og at det netop handler om den elektriske lampe, er med god grund.

Tiffany Studios - bordlampe (Taschen - 1000 lights)
Et opslag fra bogen, der viser en af mange Tiffany-lamper samt masser af spændende information om både denne lampe og om firmaet bag den.

Bogen lægger fint ud med et historisk overblik, der viser udviklingen af lamper fra urtiden til i dag, så at sige, og beskriver hvordan fænomenet industrielt design nøje sammenfalder med fænomenet elektriske lamper. Resten af bogen beskriver derefter designhistorien omkring den elektriske lampe.

Michael Young Stick Floor Light
Stick Floor Light. Billedet er fra BaseNow’s interview med Michael Young.

Det er fortryllende at se den udvikling, lamperne har haft – fra de ufatteligt smukke franske lamper omkring år 1900 over den bølge af blændfrie lamper, som bl.a. Poul Henningsen satte i gang fra omkring 1924 – og så via både Luxos arkitektlamper og odiøse ting som de psykedeliske lavalamper, til sådanne moderne ting som Michael Youngs Stick Floor Light, der i facon ligner en af de første laboratorieudgaver af glødelampen. Designere fra det meste af den vestlige verden (inkl. Japan) er repræsenteret, men de skandinaviske fylder en del.

Ud over at blive fascineret af de mange spændende og ofte smukke lampedesigns, og at føle genkendelsens glæde, når en gammel favorit dukker op, så kan selv den mest vidende næppe undgå at finde et væld af ny information om både designere, modeller og producenter. Og mest spændende, for mig, har det været at føle en stadig bedre forståelse, efterhånden som jeg kom gennem bogen, for logikken og fornuften i at mange lampedesigns ligner hinanden. Man kan for flere designs følge en gradvis udvikling, hvor den næste model måske nok ligner et plagiat, men efter en række af nye modeller er der kommet en helt anden – og ofte bedre – lampe ud af det.

Forfatterparret har skrevet et meget stort antal bøger om industrielt design. Dette er deres hidtil eneste om lamper. Jeg håber, de en dag får lyst til mere.

Bogen anbefales til alle, der har interesse for lamper, design, historie – eller blot har lyst til at bruge nogle hyggelige timer med at se på billeder af smukke ting. Den kan købes mange steder, men f.eks. Amazon‘s Market Place gør den allerede lave pris endnu lavere.

Josef Hoffmann - bordlampe (fra 1000 Lights)
Mange spændende detaljer er med, også en del konstruktionstegninger, reklamer, skitser osv. , der giver en bred information om hver lampe.