Lysende ballet

I december 1952, for 62½ år siden, kunne man fascineres af disse fotos i Populær Mekanik, taget af en innovativ amerikansk fotograf, som fastgjorde elektriske pærer og batterier på unge balletdanserinder og lod dem udføre de klassiske balletøvelser foran den åbne kameralinse. Til sidst, når danserinderne var ved slutningen af hver øvelse, affyredes en blitzlampe.

Her er hele artiklen, to sider, i ét scan. Klik på billedet, hvis du vil se en større udgave i pdf-format:

Lysende ballet, Populær Mekanik nr. 12, december 1952
Lysende ballet, Populær Mekanik nr. 12, december 1952.

Dioder til dagligdagen

Selv om der nu gennem snart 10 år har været markedsført en strøm af LED-pærer, er det først for relativt nyligt, at rigtige dagligdags LED-pærer er kommet i handelen. Sådan nogle, der ikke koster en bondegård, som giver et godt lys, som passer i størrelse til de gamle lamper, og som kan købes omtrent overalt. Farvel til dyre pærer, der alligevel brænder sammen, og pænt goddag til den nye generation af diodepærer!

Cosna 4 watt kertepære med E14-sokkel
Cosna 4 watt kertepære. Fundet hos Harald Nyborg.

Nogle af de bedste, jeg er stødt på, er af mærket Cosna. De er forsynet med tråde, omtrent som de gamle glødepærer, men trådene består af LED. Lysets farve er dejligt varm hvid, måske med en tendens mod det gullige, og de er usædvanligt kraftige i forhold til strømforbruget.

Cosna 40 watt E14 sokkel, information fra indpakningen
Cosna 40 watt, E14 sokkel, information fra indpakningen.

En akilleshæl for mange af de tidligere LED-pærer har været holdbarheden. Selv om producenten rask væk lovede måske 20.000 timers holdbarhed, oplevede man alligevel, hvordan mange af pærerne gik i stykker efter nogle få måneder.

En leverandør, jeg kontaktede for nogle år siden for at få byttet et større antal lamper, der var gået efter få måneder, mente, at det var min egen skyld, fordi han forestillede sig, at jeg havde koblet lysdæmpere eller lignende på pærerne, og dét kunne de ikke tåle. Men det havde jeg nu ikke, pærerne var bare dårlige.

Om Cosnas LED-pærer kommer til at holde bedre, må tiden vise. Foreløbigt har jeg haft en enkelt i et par måneder og har nu købt et par stykker mere. De giver et overraskende godt lys, og i et par lamper, hvor jeg før havde nogle fine, små og billige LED-pærer fra Light in the Box – pærer, der holdt i ca. ½ år – kan jeg nu glædes over det meget varmere og mere glødelampe-agtige lys, der så samtidigt er meget kraftigere.

Og det sidste er et kendetegn for denne model – den giver rigtig meget lys, så en 6 watt pære af denne slags svarer vitterligt til en gammeldags 60 watt glødepære. Og den bliver ikke varm, så det gamle problem med lampeskærme, der får en brun plet ovenover pæren, skulle nu være passé.

Måske er der stadig plads til designer-LED-lamper, som den fra Nanoleaf, jeg skrev om i Næste skridt på LED-vejen. Men for det store flertal af anvendelser, er det den enkle, gode og billige type som denne fra Cosna, der er mest hensigtsmæssig.

–oOo–

Cosna 6 watt LED-pære med E26-sokkel
Cosna 6 watt LED-pære med E26-sokkel – giver 600 lumen. Fundet hos Harald Nyborg.

Cover-fotoet er fundet på Harald Nyborgs hjemmeside og viser en 6 watt udgave af Cosnas LED-pærer. En sådan pære har ikke nogen synlig elektronik (måske slet ingen i det hele taget?) og virker på samme tid enkelt designet og robust.

Den bliver ikke nævneværdigt varm ved brug i en almindelig lampe med påklipset stof-lampeskærm, og det afgivne lys er næsten som en glødepære – jeg vil stadig mene, at en glødepære har et lidt dybere spekter, dvs. måske nok den samme bredde, det samme antal farver, men nogle af farverne er stærkere repræsenteret. Alligevel er dette en af de bedst LED-pærer, jeg har set i butikkerne. Den er givetvis langt fra det omhyggeligt beregnede og designede lys, som RGB Lamps kan levere, men som dagligdags pære til dagligdags priser er den i topklasse.

Lys i rummet

Foruden en mængde Astral- og Sputnik-lamper findes også diverse stjernehimmel-lamper mm. på markedet, og så er der jo den gode gamle Saturn, som danskerne kender i Jo Hammerborgs mange varianter, i sin tid produceret af Fog & Mørup. Svenskerne har en anden type Saturn-lamper, som der så til gengæld er enorme mængder af.

Dark, Spacewalker Susp, af Constantin Wortmann
Spacewalkers baby, kaldet Spacewalker Susp, hænger ned fra loftet, og gør dit hjem endnu mere bisart.

Men skal man nu endeligt indrette sig med et rum-tema, hvad så med at lade denne Spacewalker byde gæsterne velkommen?

Designet i 2008 af Constantin Wortmann for det belgiske firma Dark, og nu så småt begyndt at dukke op på brugtmarkedet.

Man kan også finde bordlamper, Spacewalker Junior – led gerne efter ToBeContinued, da de i Danmark har været solgt under dette brand, som distributøren Roomstore har fundet på.

–oOo–

Dark - Spacewalker gulvlampe, af Constantin Wortmann, 2008
Spacewalker fra Dark, designet af Constantin Wortmann i 2008. Ganske stor: 140 cm høj.

Cover-fotoet er fra Bukowskis Market, hvor den store Spacewalker er set udbudt. Det mindre billede af Spacewalker Susp er fra Darks website.

En ny bordlampe kan i Danmark købes hos Lamper 4U. De øvrige modeller må man lede lidt efter.

Lux: Lamps & Lights – boganmeldelse

Gestalten: Lux - Lamps & Lights
Lux – Lamps & Lights. Kan købes hos boghandlere eller direkte hos forlaget.

Forlaget Gestalten i Berlin udgav i 2011 denne bog på engelsk, som i alt væsentligt er en billedbog med billeder af nogle af de seneste lampedesigns.

I modsætning til 1000 Lights, som jeg tidligere har skrevet om, er der ikke tale om nogen form for historiebog eller dokumentation af de største eller mest populære designs. Faktisk har de to bøger kun en enkelt ting til fælles, og det er, at begge omtaler elektriske lamper som årsagen til gaslampernes endeligt – uden at nævne andre typer af lamper.

1000 Lights er optaget af sammenhængen mellem lampedesign og industrialisering, mens Lux ser ud til at have haft omtrent den modsatte idé: at vise, hvordan det er muligt at lege med design af lamper og dermed fjerne sig mest muligt fra det praktiske og anvendelsesbetonede. En meget stor del af lamperne i bogen er af en art, som dårligt egner sig til brug i et privat hjem – og som snarere kan anvendes som dekorative elementer i større indretningsprojekter.

Daneil Rybakken, Daylight Comes Sideways væglampe, prototype
Daniel Rybakken, Daylight Comes Sideways. En prototype på en helt anden slags lampe, der f.eks. kan hænge bag et gardin og simulere et vindue.

Det er meget specielt at se en sådan bog, tyk og med masser af designs, som ikke rummer et eneste design af en dansk designer eller for et dansk firma. Måske en indikation af, at vi ikke kan blive ved med at sole os i skæret af PH-lampen? Dansk design er rigt repræsenteret i bogen om det, der var, altså 1000 Lights, men slet ikke med i denne bog om det, der er. Her finder man i stedet en del svenskere og svenske firmaer, og også repræsentanter for både Finland og Norge, f.eks. Daniel Rybakken, der har designet adskillige af bogens lamper.

En anden speciel ting er det funktionalistiske designs tilbagetog. Førnævnte Poul Henningsen havde det blændfrie lys i tankerne i alle hans designs, og stort set alle andre designere har hidtil tænkt på lampen som noget, der skulle kunne bruges – måske endda til noget bestemt. Men en stor del af lamperne i denne bog er nærmere i kategorien kunst eller dekoration, og fungerer dårligt nok som lamper. De af dem, der gør, er mere beregnet til at skabe spændende indretning med, og mindre til at give det rigtige lys.

Og så er der det komplekse. Selv om visse lamper fortsat repræsenterer minimalismen, er denne retning tydeligvis ikke den dominerende længere – hvis altså denne bog kan siges at repræsentere dagens design. Desuden er der lamper, der tilsyneladende forsøger at gøre op med, eller måske gøre grin med, gamle designidealer.

Roll & Hill: Three-Sided Modo Chandelier, af Jason Miller
Jason Miller, tre-sidet Modo lysekrone med 10 kupler fra Roll & Hill – et sidste slag for minimalismen?

Og heldigvis er der også nogle få lamper, som virkeligt ser ud til at tage dagens teknologi til hjælp, med et smukt formsprog som ramme.

Angiveligt skal bogen forsøge at vise udviklingen bort fra traditionelle glødepærer som lyskilde. Det er lidt svært at se i praksis, da de fleste af lamperne benytter glødepærer, nogle benytter lysrør (som bogens forord også siger, at vi er på vej væk fra), og kun de færreste benytter LED (som forordet ikke kan lide). Den forventede fremtid med OLED-lamper er repræsenteret med blot to modeller: Modular’s O’Leaf samt Amanda Levete/Al_A’s Edge, begge baseret på Philips‘ OLED-“pærer” Lumiblade.

Alt dette til trods er det en spændende og inspirerende bog, der ikke er bundet af gamle klichéer om, hvordan lamper skal se ud eller hvad læserne nok gerne vil have. Der er mængder af lamper, som i hvert fald jeg aldrig havde set før – også nogle, som jeg sagtens kunne forestille mig at have derhjemme 🙂

Lux, Lams & Lights: Werteloberfell,
Et opslag i bogen, side 10-11, med lamper af Werteloberfell: Dragonfly.MGX og Constantin Wörtmann for Büro für Form: NLC – sidstnævntes organiske struktur finder man også i en række andre af bogens lamper – måske en ny stil, inspireret af science fiction-filmenes organiske rumskibe? Eller blot en flugt fra det super-funktionalistiske industri-design? Og Dragonfly.MGX er velsagtens inspireret af naturen, et øje fra en guldsmed – igen en ny trend med rod i det organiske?

–oOo–

Andreas Engevik og Daniel Rybakken, 2012 for Asplund: Light Tray
Andreas Engevik og Daniel Rybakken, 2012 for Asplund: Light Tray.

Cover-fotoet er fundet på Daniel Rybakkens hjemmeside og viser et design, der også er med i bogen, af Daniel Rybakken og Andreas Engesvik for Asplund: Light Tray – en slags bordlampe, der med glassene i forskellige farver og størrelser gør det muligt for brugeren at komponere sit eget lys.

Åh ja, jeg skal nok huske at tilføje, at bogen ikke handler om det gamle svenske firma Lux, der gennem en lang periode var en del af Electrolux.

Samlere og lamper

Man kan vist samle på stort set alt, men ofte handler det om, at noget er smukt eller at det på anden måde taler til en interesse for at se på det. Og så selve det at være på evig jagt efter noget, man ikke allerede har i samlingen – noget sjældent – eller måske noget, man kan bruge alle sine detektiv-evner på at finde ud af, hvad er.

Aladdin studenterlampe
National Association of Aladdin Lamp Collectors, Inc., arrangerer hvert år et stort show for samlere.

Og så er der jo det, der får folk til at samles om alt muligt – ikke kun samlere, men alle mulige mennesker synes om at mødes og være fælles om noget. Enten i en klub eller forening, hvor man regelmæssigt mødes og drikker kaffe sammen, eller gennem et forum på internettet – og sommetider, som med The International Guild of Lamp Researchers, Ltd., er foreningen kun for inviterede, hvor uinviede måske kan få lov til at kigge lidt med, men andre gange, som med Aladdin Knights of the Mystic Light, er foreningen åben for alle interesserede.

Nogle samlere nyder også at præsentere deres samlinger for hinanden eller for offentligheden. Heldigvis er der mange af verdens samlinger, der har dannet grundlag for museer, men i mindre målestok er der bestemt også spændende websites, der præsenterer samlinger, og der er sommetider arrangementer i foreningerne, hvor man kan møde op med sine mest spændende eksemplarer og vise dem frem.

Tryklamper

Classic Pressure Lamps reklame
Classic Pressure Lamps er et forum på internettet for samlere af tryklamper – både AIDA og Petromax, som reklamen her viser, og i øvrigt alle andre mærker.

En del mennesker samler på tryklamper, der byder på en kombination af både teknisk udvikling, uskreven historie, behov for restaurering og praktisk funktionalitet – man kan arbejde med lampen, “lege” med den. Og man kan måske overbevise sin bedre halvdel om, at det skam er en god idé at købe disse lamper, fordi de jo kan give lys på campingturen eller på terassen.

Den tekniske udvikling er i nogen grad dokumenteret gennem patenter, som man kan lede efter. Og dermed kan man finde spændende sammenhænge mellem forskellige producenter, der alle bygger på samme patenter. Og hvis man har lidt teknisk indsigt, kan man også have en holdning til, om de forskellige tekniske løsninger er bedre eller dårligere end andre. Og man kan måske selv fremstille manglende dele eller finde brugbare dele på andre lamper, og dermed bringe den gamle tryklampe i en funktionsdygtig stand.

Petroleumslamper og olielamper

Lothar Spaniols samling
Lothar Spaniol opbyggede en imponerende samling af alle former for olie- og petroleumslamper, som han beskrev smukt på Antik-Öllampen sammen med spændende lampehistorie mm. – han døde i 2011, men arvingerne har ladet hjemmesiden være online.

Foruden tryklamperne findes jo en del andre typer af olie- og petroleumslamper, f.eks. lamper, der drives med sprit, benzin eller andet spændende. I perioder har disse været smukt designet, og en del samlere holder simpelthen af det æstetiske udtryk, mere end de tekniske finurligheder. Og hvis man er særligt ude efter lamper af et bestemt fabrikat, kan samler-manien måske handle om at finde de mest sjældne eller de smukkeste designs.

Vægeknapper

Stilleskrue til petroleumslampe-væge, jordfund
Et metaldetektor-fund fra Detecting People. Sandsynligvis et vægehjul fra en petroleumslampe – eller måske en mønt?
Matadorbrænder, vægehjul
Et vægehjul fra en Matadorbrænder. Ligner det? Eller måske ligner jordfundet ved siden af mere et af de mange andre vægehjul, man kan finde på pentroleumbrenner.de.

Men lamperne er jo også forsynet med en brænder, og som samler kan man være særligt interesseret i denne.

Nogle samler simpelthen på petroleumsbrændere – en hobby, der kan medføre en betydelig historisk og teknisk indsigt, men som også taler til detektiverne, da brændere ofte kun er identificerbare gennem designet af knappen til regulering af vægen, hvor hver producent endda ofte har anvendt mange forskellige designs over tid – og således er disse knapper i sig selv også spændende samler-objekter.

Skærme

For petroleumslamper såvel som næsten alle andre lampetyper kan skærmen være af særlig interesse for samlere. For eksempel dukkede papirskærme op i starten af 1900-tallet og gennemgik derefter en spændende udvikling, hvor papirmaterialet blev bedre og bedre – mere og mere modstandsdygtigt mod støv, fedtede fingre og varmen fra lampen. Glas- og porcelænsskærme i smukke former og med kunstfærdig bemaling kan være så attraktive, at de i sig selv kan øge prisen på en lampe med flere hundrede procent.

Lommelygter

FlashlightMuseum.com
FlashlightMuseum.com er stedet for fans af gamle lommelygter.

Ud over den håndterbare størrelse er der også både industrihistorie og militærhistorie gemt i lommelygterne, der jo dels baserer sig på en udvikling af pærer og batterier, som kan være spændende i sig selv, og dels repræsenterer forskellige samfundsudviklinger og muligheder for både soldater og civile – og trækker tråde ind i andre områder som pandelamper, cykellygter og meget mere.

Hvis man vil have en bred samler-hobby, kan man jo vælge også at interessere sig for alle andre transportable lygter, så som flagermuslygter, lanterner og vognlygter, og dermed har man grundlag for at forske i livet som vægter, sømand, kusk og andre gamle erhverv.

Elektriske lamper

Industrilampe, ukendt mærke
Collectors Weekly: Antique and Vintage Lamps viser et overblik over de mest populære lamper på eBay lige nu.

Blandt de nyeste af dem alle finder vi el-lamperne, men de er ikke mindre spændende af dén grund. For el-lamperne er der ofte mulighed for at lære mere om designerne og firmaerne, der har produceret lamperne, og en del nye materialer og teknikker er kommet til i el-lampernes historie – ikke mindst plastic, der har givet plads til mange designs, som tidligere var umulige.

Som beskrevet i bogen 1000 Lights, er de elektriske lampers historie tæt knyttet til den moderne industrihistorie, og man kan i nogen grad følge etableringen og udviklingen af industrisamfundet ved at følge udviklingen af el-lamperne. Mange af dem er dog så nye, måske fra 1970’erne og dermed “retro” og altså moderne igen, at de egentligt slet ikke købes som samlerobjekter men som indretnings- og brugsgenstande, men alligevel – mange købere bliver samtidigt bidt af idéen om at samle et helt interiør sammen af lutter retro-ting, herunder altså også retro-lamper.

Og så er der de helt unikke elektriske lamper, der har en selvstændig berettigelse som samlerobjekter, så som Aladdins elektriske lamper, der kun blev produceret over en ca. 25-årig periode og i dag er meget eftertragtede samlerobjekter i USA.

Gadelygter

Simon Corwells gadelygtesamling
Simon Corwell samler på gadelygter – en usædvanlig, men spændende hobby.

Ja, man kan virkeligt samle på alting, og faktisk er mange af de gamle gadelygter uhyre spændende, set fra næsten ethvert perspektiv. For de fleste samlere er gadelygterne dog blot en slags sidespring i forhold til deres egentlige samlerinteresse, f.eks. når man har en gammel Lux-lampe, der passer fint ind i samlingen af tryklamper, eller når den gamle “industrilampe”, som gadelygter også tit betragtes som, bliver bygget om til den nye – store – køkkenlampe, og dermed vidner om, for alle besøgende, at man interesserer sig for gamle ting.

En anden spændende ting ved gadelygter er, at deres historie hænger uløseligt sammen med historien om alle andre typer af lamper. Både Nordisk Solar, PhilipsLouis Poulsen, Holophane og mange andre er eller har været engageret i området – som en videreudvikling af deres engagement i indendørsbelysning.

–oOo–

Faries Company Dental Lamps
Faries Company – Dental Lamps. Eftertragtede samlerobjekter. fundet hos EarlyElectrics.

Cover-fotoet er fundet på EarlyElectrics og viser et meget eftertragtet samlerobjekt – tandlægelamper fra Faries Company – og endda hele tre forskellige. EarlyElectrics er ellers et lidt skræmmende firma, da de tilsyneladende laver fine gamle lamper om til el-lamper. Desværre også en konsekvens af, at folk samler på lamper men samtidigt vil have nogle, der er så bekvemme at bruge i det daglige, som muligt. Jeg skrev et par ord om dette fænomen i Petroleumslampe, lavet om til el.

Støt en god sag – og få en spændende lampe

Sommetider kan man gøre en god gerning, og samtidigt selv få noget ud af det. Sådan er det med velgørenhedsauktioner: man køber en ting, som man selv får glæde af, og alle pengene går til at glæde nogle andre. Det er en win-win situation.

Lige nu har Lauritz.com en sådan auktion, hvor man kan byde på bl.a. en Miffy Lamp, som kan ses på billedet, til fordel for Ungdommens Røde Kors. Lampen er designet af hollandske Dick Bruna og er lidt usædvanlig, men den er nem at have med at gøre – oplyses af LED-pærer og kan indstilles til flere forskellige lysstyrker, og er god som natlys til de små.

Miffy-lamperne (som findes i flere størrelser) kan være svære at få fat i – de er udsolgt de fleste steder, og måske er dette sidste chance i lange tider – eller nogensinde – for at få én?

Se evt. mere om lampen på Mr. Maria’s hjemmeside (på engelsk).

 

Om at købe lamper

Da lamper findes i store mængder, kan man købe dem omtrent alle vegne. Nye lamper, lysestager og tilhørende stearinlys, pærer og andre lyskilder burde ikke være svære at finde. Men for både nye og brugte lamper er der nogle ting, man bør tænke over.

Nye lamper og lyskilder

Bella Elektrik og 3 El-Teknik
Butikker kan være spændende at besøge – hos Bella Elektrik og 3 El-Teknik kan man få lov til at lege med lyset, selv når butikken har lukket. Og man kan se på deres hjemmeside, at de nok sælger Verner Pantons Flower Pot – eller noget, der ligner.

Hvis man går efter en bestemt model, kan det måske være svært at finde en butik, der har netop dén. Men hvis der er tale om en aktuelt produceret model, vil det som regel være muligt at kontakte producenten eller distributøren og dér få information om, hvor man kan købe lampen.

Dog må man være indstillet på, at en del lamper ikke handles på nogen særligt kontrolleret facon – de bevæger sig rundt i markedet i varepartier, der måske oprindeligt består af en fyldt container fra Kina, som så sælges i mindre partier til forskellige butikker eller mellemhandlere, der således ikke nødvendigvis kan skaffe flere. Det samme gælder for lyskilder – hvis man endeligt har fundet en LED-pære, man synes om – en som giver et godt lys – kan man ikke regne med, at man bare kan gå tilbage til butikken og købe flere.

Mange lamper er umærkede og kan således være svære at støve op – man ved jo ikke, hvilken lampe, man skal spørge efter. Så dem kan man købe, hvis man tilfældigvis støder på dem, ellers ikke.

Specielle lyskilder, f.eks. kultrådspærer eller Coleman-brændsel, kan man ikke få i enhver butik, men det anbefales at tage et kig på de links, der findes ned langs venstre side af Lys i Lampen, hvor også forskellige butikker er nævnt – og evt. lede på internettet efter lignende butikker.

Nogle lamper er ikke i almindelig handel i Danmark, men kan nemt fås i udlandet. Og så er der jo de, som er svære at købe, fordi producenten er på vej til at lukke eller fordi produktionen af andre årsager er lille. Men ofte betaler det sig at søge i udlandet, hvis det er svært at finde noget (til den rigtige pris) i Danmark. Og nu til dags er det nemt at få varer sendt fra nær og fjern, og sjovt nok ofte billigere i porto fra udlandet end fra Danmark.

Brugte lamper

Brugte lamper er en anden sag. Der må man være lidt heldig for at finde en bestemt model. Diverse markeder findes, både fysiske og virtuelle, hvor lamper handles, men det er ikke altid muligt at vide, om en bestemt model kan findes på et bestemt marked. Så man må prøve sig frem. Der findes dog antikvitetsforretninger o.lign., der har specialiseret sig i f.eks. retro-lamper eller gamle stil-lamper, så dér kan man sikkert finde diverse PH-modeller eller andet kendt og anerkendt.

En del mennesker, både private på annoncemarkeder og professionelle antikvitetshandlere, er bange for at sende lamper med posten eller med et fragtfirma, så ofte kan man kun købe det annoncerede, hvis man selv har mulighed for at komme forbi.

Annoncemarkeder

I Danmark har to online-annoncemarkeder rigtig godt fat: DBA samt Gul og Gratis. Der findes flere, men de to har hver især så mange annoncer, at det ofte er muligt at finde, hvad man søger. Diciplinen er rimeligt høj, og især på DBA kan man som regel gå ud fra, at varer, der annonceres, vitterligt også er til salg.

Loppemarkeder

Vorbasse Marked 2015
Vorbasse Marked er mere end blot et loppemarked – det er samtidigt en byfest og en udstilling af maskiner og andre nye produkter. Afholdt årligt siden 1731 – i år med optræden af Kandis og Johnny Madsen.

På de store, regelmæssigt afholdte loppemarkeder kommer der ofte en fast skare af handlende, der har dette som ét af flere handelssteder. Nogle af dem deltager på flere loppemarkeder, andre har også en fast butik og atter andre sælger også på forskellig vis på internettet. Og nogle er med over det hele.

En handlende fortalte mig, at han ikke længere ville tage petroleumslamper med på loppemarkedet, fordi mange mennesker piller og derved går lamperne i stykker. I stedet sælger han petroleumslamperne via f.eks. DBA. En ejer af en antikvitetsforretning fortalte, at visse varer ikke sælger godt i Danmark men er populære i USA og derfor sælges via Ebay.

Således kan det være en god idé, hvis man ikke lige kan finde, hvad man søger på et sådant loppemarked, at spørge de handlende om de har andre varer på andre salgssteder – måske har de så faktisk lige præcist, hvad du søger.

En anden ting at være opmærksom på: det koster typisk penge at deltage på loppemarkedet, og sommetider endda temmeligt mange penge. Dem skal de handlende jo tjene hjem igen, så derfor kan nogle af priserne måske være sat noget højere, end man ellers kan finde lamperne til andre steder. På den anden side må og skal de handlende jo netop sælge noget og kan derfor være villige til at diskutere prisen.

Genbrugsbutikker

For mig at se, er der ikke den store forskel på de mange genbrugsbutikker, der er opstået i de senere år, og de mange antikvitetsforretninger, der også findes. Nogle har måske en særlig profil, så som Myrorna i Sverige, som er en slags luksus-genbrugsbutik, drevet af Frelsens Hær, men de fleste butikker i kategorien sælger et bredt udvalg af ting fra dødsboer, loftstømninger og lignende, og har derfor også lamper af enhver kaliber.

Auktionshuse

Bruun Rasmussen
TV er for tiden fyldt med programmer om auktioner, så de fleste føler sig efterhånden fortrolige med denne handelsform. Billedet fundet på Berlingske Business.

Auktionshusene findes i mængder, og de fleste sælger gerne lamper, men det er noget tilfældigt, hvad de har på programmet. Nogle af dem forsøger at holde en høj standard ved at kræve, at varerne skal have en høj vurdering – i praksis har de dog mange varer, der aldrig vil kunne opnå en pris svarende til den høje vurdering, og så er man jo lige vidt.

Jeg er nu også godt tilfreds med, at der er et bredt udvalg af ting med på auktionerne, da auktionshusenes vurderingseksperter ikke altid ved, hvad der er noget værd for mig – så hvis de tager alt med, kan jeg selv vælge, uden filter.

Desværre er det ofte noget tilfældigt, hvor godt de beskriver deres varer, hvilket især er problematisk for de internet-baserede eller -orienterede auktionshuse, hvor man måske ikke selv har mulighed for at se varen efter, inden man byder.

Materialer angives ofte forkert, især bliver forskellige typer af metaller blandet sammen.

Buler, ridser og revner bliver ikke altid nævnt, og tilsvarende bliver producent- og modelbetegnelser ikke altid angivet – og hvis de gør, kan de være forkerte. Lamper, især hvis de består af materialer, der ikke let kan tørres af med en fugtig klud, kan ofte lugte kraftigt af skimmel eller tobaksrøg, uden at det nævnes i beskrivelsen. Nogle af auktionshusene er gode til at fotografere deres varer udelukkende fra tre sider, hvis der på den fjerde side findes en uheldig skavank.

Manglende producent- og modelbetegnelse kan muligvis være et bevidst trick fra auktionshusets side: f.eks. har jeg set de Broberg & Ridderstråle-designede Patina-lamper fra Klong på auktion uden nogen indikation af, hvad det var – og de opnåede ganske høje priser, som de næppe havde nået, hvis køberne havde været klar over, at lamperne kunne købes fra ny i enhver butik.

Betegnelser som “aldersbetinget slitage” eller “patina” bruges lystigt, men faktisk er der ikke nogen speciel grund til, at en gammel lampe skal være det mindste dårligere end en ny. Hvis ejerne har passet på den, kan den stadig se ny ud. Og patina er et misbrugt ord, der egentligt blot dækker over en naturlig udvikling i udseendet, som når f.eks. ubehandlet træ bliver lidt mørkere med årene. Patina er ikke ridser, buler, huller, brændmærker eller manglende dele. Sådanne ting bør kaldes, hvad de er: defekter.

Der gælder i denne branche også nogle svært gennemskuelige normer for angivelse af størrelser: en lampe måles ofte “til fatning”, men sommetider med fatning, og sommetider med skærm, andre gange uden. Og ofte angives størrelsen slet ikke. Visse angivelser er meget sjældent set, selv om de kan være vigtige for køberne – ikke mindst art og størrelse af brænderen i petroleumslamper, eller de oplysninger, som sælgere af nye el-lamper omhyggeligt fortæller om: hvor mange pærer, der skal være, og hvor mange watt, de hver især kan være på. Så hold tungen lige i munden og lav lidt ekstra research, hvis størrelsen er vigtig.

Gebyrer

Priserne på auktionshusene bliver normalt tillagt gebyrer, og der er forskel på disse. Jeg har set gebyrerne strække sig fra beskedne 10 kr pr. hammerslag og op til 25% af hammerslagsprisen plus 100 kr. Hvis du køber en lampe til 300 kr kan den altså ende med at koste tæt på 500 kr.

Sælgeren betaler som regel også til auktionshuset, så det kan fint ende med, at stort set ingenting går til sælger. Hvis du byder så højt, at sælger kan få en rimelig pris for varen, bliver den som regel for dyr for dig. Derfor kan det være fristende at bruge QXL, Tradera, Ebay og lignende steder, der har lave eller slet ingen gebyrer, og hvor både sælger og køber dermed kan gøre en god handel – her mangler man så blot den centrale håntering af varen og må acceptere en direkte kontakt mellem sælger og køber. Auctionet og tilsvarende er en slags hybrider, hvor selve firmaet reelt minder om f.eks. QXL, og altså alene står for selve auktionssitet og den økonomiske håndtering, men hvor det kun er dedikerede forretninger, kaldet auktionshuse, der kan sælge – og hvor disse forretninger så hver især selv definerer, hvilke gebyrer, de vil opkræve.

Transport

Fragtopgaver.dk
At finde det rigtige fragtfirma kan være svært. Måske er Fragtopgaver.dk en løsning? Jeg har ikke prøvet dem, men det lyder da som et muligt alternativ til dyr eller langsom fragt arrangeret af auktionshuset. Man skal bare huske at sikre sig, at fragtfirmaet kan pakke lampen ned, da auktionshusene sjældent kan eller vil gøre den slags.

Og så skal lampen transporteres hjem. Nogle, men ikke alle, auktionshuse tilbyder at arrangere transporten hjem til dig eller til et opsamlingssted (eller en af deres filialer) i nærheden af, hvor du bor. Det koster typisk nogle penge og kan sommetider være uforståeligt dyrt. Grundlæggende har auktionshusene ikke selv biler og chauffører men samarbejder i stedet med et transportfirma. Og for at gøre det hele så enkelt som muligt, beregnes priserne ud fra nogle skemaer, der f.eks. omfatter “antal styk” – så hvis du køber fire små lampetter kan de måske koste fire gange så meget i forsendelse som en stor gulvlampe. Petroleumslamper kan også let blive til adskillige styk, da de jo oftest består af fod, skærm, brænderrør og evt. endnu flere dele, der skal håndteres hver for sig. Men det er som regel muligt at få oplyst en pris på transporten, inden man byder, hvilket anbefales.

Transporttiden er et kapitel for sig. For selv om både auktionshuse og transportfirmer godt kan lide at beregne ekstra “ligge-gebyrer”, hvis du ikke straks henter varen, så mener de på den anden side ikke selv at være forpligtet til at levere indenfor nogen bestemt tid. Så du kan risikere, at der går en måned eller mere, hvorefter varen pludseligt dukker op på opsamlingsstedet, og dér skal du hente den inden fem dage, ellers vanker der gebyrer. Men du kan også risikere, at varen dukker op efter et par dage. Og hvad skal man så planlægge efter? Hvis man nu skal ud at rejse – kan man så satse på at få lampen inden man tager af sted, eller på at den kommer, efter at man er hjemme igen? Man aner det ikke, og auktionshuset/transportfirmaet føler sig ikke forpligtet til at overholde nogen bestemt leveringstermin. En helt urimelig adfærd, efter min mening. I øjeblikket er det især et problem hos Auctionet, der bruger Artmove/Konsttransport Sverige som transportør.

Man kan i øvrigt også arrangere sin egen transport, hvor man aftaler med enhver transportør, at denne skal afhente varen hos auktionshuset. Og så er der faktisk nogle af auktionshusene, omend kun nogle få, der tilbyder at sende varerne med posten.

Benævnelse

På både auktionshusenes og andre markedspladsers hjemmesider er det langt fra sikkert, at lamperne bliver kaldt ved deres rette navn. Mange ved simpelthen ikke, hvad de sælger, eller hvordan det staves. Så vær forberedt på alle eventualiteter i din søgning efter lamper – og hvis det på nogen måde er muligt, gennemgå gerne hele listen over alt, hvad der er til salg, for ofte er lamperne også placeret i en forkert kategori.

Den rigtige lampe?

En petroleumslampe kaldes ofte noget andet, så som skibslampe, messinglampe (uanset, hvad den er lavet af), bluslampe, staldlygte, lanterne, olielampe – eller bare lampe, hængelampe, bordlampe el.lign., og ofte er ordene delt, så der altså annonceres f.eks. en olie lampe, hvilket websitets søgemekanisme ikke nødvendigvis kan håndtere.

Der er, for alle lampetyper, mange forkerte oplysning. Klassikeren er, at hvis noget har flere skærme, kaldes det for en PH-lampe, uanset fabrikat og designer. Mange sælgere mener også at vide, at det “muligvis” er en Holmegaard-lampe (hvilket de ofte mener om alt, der er lavet af glas). Alt med væge eller lignende kaldes ofte for olie- eller petroleumslamper, selv om der måske er tale om sprit- benzin- eller karbid-lamper. Og alt, der har et årstal skrevet på, vurderes ofte af sælgeren at være fra dét årstal. Ofte fordi sælgeren ikke ved bedre og måske selv er blevet fortalt noget forkert, f.eks. ved købet. Men så er der naturligvis også direkte løgnagtige oplysninger, hvor sælgeren givetvis ved bedre.

De etablerede auktionshuse burde vide bedre, men ofte ved de ikke så meget om tingene, som man kunne forvente. Og nogle af dem er vældigt gode til at skrive noget, der får læseren til at tænke sit og tro noget forkert – uden at auktionshuset direkte har løjet.

SoMo-Art Online - Tiffany-stil bordlampe TL08-144
SoMo-Art Online sælger Tiffany-lamper. Efter eget udsagn i god kvalitet. Som de fleste andre sælgere gør de ikke særligt tydeligt opmærksomt på, at det altså ikke er Tiffany Studios, der har lavet lamperne.

Endeligt er der jo også kopierne. Nogle er blevet solgt som lovlige kopier, men ofte fremgår det ikke af beskrivelsen, at det er en kopi. Originale Tiffany-lamper findes stort set ikke på markedet længere – de er alle på museer eller i private samlinger – men de sælges alligevel i mængder, fordi man nu efterhånden kalder alt, der ligner, for Tifany-lamper, uanset designer og producent. I England sælger man rask væk enhver tryklampe som en Tilley-lampe, uanset producent, fordi Tilley-lampe er blevet et begreb på linje med Bunsen-brænder eller Primus-køkken. Egentlige falsknerier findes givetvis også. En variant af dette er alderangivelsen, der ofte er skruet for langt tilbage – f.eks. kan en almindelig petroleumslampe påstås at være mindst 200 år gammel, selv om petroleum først kendes fra 1850’erne og frem. Der findes skam olielamper, også fine og attraktive, der er 200 år gamle, men det er sjældent sådanne, der er på tale.

Jeg har set en påstand et sted, der sagde, at 70% af alle de gamle messing-ting, man kan finde på markedet i dag, antageligt er moderne kopier fra især Indien. Så når du står med en fin svensk eller tysk messing-lysestage fra 1700-tallet, kan den altså være lavet i 1970’erne i Indien.

Og selv hvis der ikke er tale om ulovlige kopier, kan det give problemer – man har måske nogle Nagel-lysestager og køber glad flere på et marked; blot for at komme hjem og se, at de er af en anden slags.

Originalitet

Lamper er som regel simple konstruktioner, og ofte er dele af lamperne, så som fatninger, petroleumsbrændere og lampeskærme mere eller mindre standardiserede i form og montering, så man kan blande komponenter fra forskellige lamper og dermed skabe en ny model, eller blot en model, der ikke længere er helt original.

Hvis det er vigtigt for dig at få en helt original model, er det derfor nødvendigt at sætte dig grundigt ind i modellen, inden du køber ind. Og vær i den sammenhæng opmærksom på, at modeller ofte har ændret sig gennem den tid, de har været produceret, så der kan være flere originale varianter. Hvis der er tale om et populært samler-objekt, er der en god chance for, at du kan finde en bog eller et website, der lister modellerne og giver hints om, hvad man særligt skal se efter.

Fire-væget olielampe fra slutningen af 1600-tallet, lavet om til el
Fire-væget olielampe i en model fra slutningen af 1600-tallet. Lavet om til el. Måske er den ikke så gammel, måske er den fra starten produceret med el. Men ellers er det unægteligt en brutal behandling af et historisk klenodie. Fundet på Lauritz.com.

En typisk ændring, der efter min mening går meget ud over originaliteten, er ombygning til el, som jeg skrev om i Petroleumslampe, lavet om til el. Næsten hvad som helst kan ombygges til el, og næsten hvad som helst er blevet det gennem tiden. Sommetider kan lampen dog bygges tilbage igen, men det kan være svært og kræve gode håndværksmæssige kundskaber, f.eks. når huller til ledningen skal udbedres – og nogle af de originale dele kan være gået tabt ved el-ombygningen. Bemærk: det er ikke altid, sælgeren nævner, at lampen er ombygget til el, så man kan få sin fine gamle petroleumslanterne sendt med posten blot for at opdage, at den kun består af en skal med en fatning og en elpære indeni.

Petroleumslamper har det med at gå i stykker med tiden, og der er ikke mange af de ældste lamper, der stadig har deres originale brænderglas, da petroleumslamper jo typisk er sådan konstrueret, at man skal tage skærm og glas af og sætte dem på igen dagligt, hvis lampen er i brug. Og før eller siden kommer der så afslag eller revner, eller glas/skærm bliver måske helt knust. Nye brænderglas kan dog som regel købes, især til de mest udbredte brændere. Visse modeller og størrelser produceres dog ikke længere, og nogle er blevet eftertragtede samlerobjekter. Det gælder især for de glas, der i princippet kan skaffes, men ikke med de oprindelige logoer på. Hvis du har et sådan gammelt brænderglas, som kan være svært at skaffe igen, anbefales det at bruge et almindeligt nyt i det daglige, altså når lampen er tændt, og så kun bruge det oprindelige til udstilling (eller sælge det til en samler, hvis du ikke vil gemme det selv).

Skærme kan man få, men desværre ofte kun i en hvid vestamodel, så hvis lampen oprindeligt har haft noget andet, er den ofte skiftet ud med en sådan. Visse modeller, så som Petronella, har været produceret indtil for nyligt, og reservedele kan stadig fås. En ny skærm til Petronella koster dog mere end en brugt Petronella-lampe med skærm.

SommerLight - sort, snoet stofledning
Sort, snoet stofledning fra SommerLight, der har mange af sådanne lampedele og tilbehør i gammel stil – også komplette ophæng.

Ellamper kan generelt have brug for at få “ny el”, som der ofte står i annoncen. Men vær lidt forsigtig med dette, for ofte mister lampen en del af sit oprindelige særpræg, hvis en brun stofledning skiftes ud med en hvid plastledning, og hvis messing-fatningen med indbygget afbryder skiftes ud med en plastfatning og en afbryder på ledningen. Nænsom restaurering anbefales, og man kan nemt købe moderne el-tilbehør i gammel stil. Om overhoved muligt, så gem de originale dele – eller få dem med, hvis du køber en lampe, hvor de allerede er skiftet ud. Så kan en fremtidig samler måske bringe lampen tilbage til sin helt originale stand.

Det er typisk, at det originale ophæng er forsvundet i tidens løb – og for visse eftertragtede samlerobjekter kan det faktisk betyde tusindvis af kroner ekstra i værdi, om dette er med. Sommetider er det også designet, så det i særlig grad matcher lampen – således blev Semi-pendelen oprindeligt solgt med en baldakin, der lignede en lille udgave af lampen selv.

Også ellamper kan i øvrigt, som petroleumslamperne, være designet til at skulle skilles ad jævnligt, f.eks. når pæren skal skiftes eller når lampen skal tømmes for fluer og myg, som har lagt sig til hvile derinde. Dermed er der også mange gode anledninger til, at dele falder på gulvet og bliver skæve, og at møtrikker og andre smådele bliver væk. Da det kan være svært at skaffe nye originale dele, bør man altså se lampen efter, “også det med småt”.

Kvalitet

Skal man overhovedet købe brugte lamper, eller bliver sådan nogle slidt op så hurtigt, at det er bedre at købe nye?

Ja, selvfølgeligt skal man købe brugte lamper. Der findes jo et væld af spændende gamle modeller, som ikke produceres længere. Og nogle af dem er også ganske robuste eller kan repareres, hvis de skulle gå i stykker.

Visse modeller er dog altid i stykker – f.eks. er mange PH-lamper lavet af noget blødt metal med en tynd lakering, som let bliver bulet, skævt og ridset, så stort set alle brugte PH-lamper ser vitterligt brugte ud. Verner Pantons populære Panthella-lamper er typisk lavet af akryl-plast, som gulner og krakelerer, og den specielle fodkontakt med to trin er typisk gået i stykker og evt. skiftet ud med en mere simpel model. I det hele taget er mange af de moderne klassikere lavet af materialer, der ikke holder.

Dog kan man være så heldig, at modellen stadig produceres, eller at man i det mindste stadig kan købe reservedele, så det er muligt at holde modellen i live i nogen tid endnu.

Men hovedparten af gamle lamper kan, hvis de har været behandlet bare nogenlunde godt, holde i hundredevis af år. Og ofte har mange af de gamle ting en bedre håndværksmæssig kvalitet og et mere selvstændigt og sigende udtryk, end de moderne massevarer, og så fortæller de en historie – de bringer dig i kontakt med ikke bare en svunden tid, men også med de mange mennesker, der har designet, produceret, repareret, ejet eller bare beundret lamperne gennem årene, og de vidner om håndværksmæssig kunnen, og om forskellige tanker, der har været almindelige, idéer, der har været afprøvet, og nødvendigheder, man har måttet tage hensyn til.

Pris

Vi har allerede været lidt inde på prissætning, men det er vigtigt at være opmærksom på, at når en vare findes i store mængder, så dannes der let en markedspris – en PH5-lampe handles så ofte og i så store antal, at man hurtigt, ved at spørge sig for, kan finde et prisleje på (for tiden) 800 – 1.000 kr for en ældre lampe i god stand i privat handel, og sælgeren vil få svært ved at slippe af med lampen, hvis prisen sættes højere, for så køber du jo bare hos en anden sælger.

Andre lamper er så sjældne, som f.eks. Sistrah/Megaphos-lamperne, at markedet ikke danner nogen bestemt pris. Hver handel er unik, og lampen har den værdi, du er villig til at betale for den. Måske kan du senere sælge den for det dobbelte, eller måske kan du aldrig sælge den igen, fordi det kun var dig, der var interesseret i netop denne specielle lampe.

For lamper, der stadig produceres, kan nyprisen være et brugbart sammenligningsgrundlag – på et tidspunkt kan den brugte blive så dyr, at du for en smule mere kan få en sprit-ny med garanti og brugsanvisning og det hele, hvilket du så måske foretrækker. Men det kan jo også være, at den gamle er bedre på en eller anden måde, eller at man f.eks. kun kan få den ønskede farve som brugt.

For alle lamper med markedspris kan det betale sig at gøre en indsats inden man køber ind, så man ved, hvor den rigtige pris ligger. Det gøres ved at støve diverse salgssteder igennem og danne sig et overblik over, hvilket typisk prisinterval er gældende, og hvad der evt. kan medføre en højere eller lavere pris.

I øvrigt – de bedste glæder i livet er gratis, siger man jo, og det er meget muligt, at den lampe, din nabo vil smide væk, er lige den, du søger. Så hav gerne øjnene åbne for sådanne muligheder.

–oOo–

B&W loppemarked i København
B&W loppemarked afholdes hver anden weekend i B&W-hallerne i København. Billedet er fundet på Politiken.

Cover-fotoet er fundet på Politiken.dk, og er fra B&W Loppemarked, der afholdes i de gamle B&W-haller på Refshalevej i København hver anden weekend. Find flere markeder over hele landet på Markedskalenderen.dk.

Hvis man er en sådan person, der ser og husker ting i omgivelserne, kan en markedsplads give mange glimt af genkendelsens glæde. Jeg husker f.eks. hvordan min mormor, som døde, mens jeg stadig var barn (for en del år siden), over spisebordet havde en lampe som den røde forrest i billedet – dog forsynet med et æggeformet hejseværk magen til det, et par af de andre lamper i billedet har, og i samme røde farve som lampen.

Således kan loppemarkeder være en oplevelse, selv om man ikke køber noget.

Næste skridt på LED-vejen

For ikke så mange år siden begyndte vi at bruge LED-pærer til almindelig belysning. Inden da havde vi bestemt brugt LED i rigt mål, men mest til forskellige indikationer, så som at vise, at TV’et var slukket… eller tændt. Men så skete der noget: den hvide lysdiode blev opfundet, og dét blev starten på en revolution af det elektriske lys, hvor enhver lampe- og elpæreforretning i dag har et righoldigt udvalg af billige, ydedygtige LED-pærer med godt lys.

Så hvad skal vi nu se frem til?

Jo, sådan noget som intelligent lys har været i støbeskeen i nogen tid. Altså sådant lys, hvor en pære ikke bare lyser, når der sættes strøm til den, men også indeholder en computer eller anden form for styremekanisme, så den f.eks. kan fjernbetjenes med en smartphone eller skifte farve på lyset via en fjernbetjening. Det er et spændende emne, jeg kommer til at vende tilbage til. Men her og nu gælder det den udvikling af LED-pærerne, som canadiske Nanoleaf står for. Firmaet har udviklet en serie LED-pærer, som er mere effektive end den slags sædvanligvis er. De er bygget op på printplader, hvilket både giver et lidt specielt kantet udseende og medfører, at køling ikke er noget problem for de relativt kraftige pærer – op til 1800 lumen med 12 watt, svarende til en gammeldags glødepære på 125 watt.

Nanoleaf One
Nanoleaf One.
Nanoleaf Bloom
Nanoleaf Bloom.
Nanoleaf Gem
Nanoleaf Gem.

Intelligens

Den model, der hedder Bloom, er også lidt intelligent: den er forsynet med en indbygget lysdæmper, der virker gennem lampens almindelige tænd-/sluk-mekanisme, f.eks. kontakten på væggen. Pæren registrerer, hvor hurtigt man tænder og slukker for lyset, og dette bruges til at skrue op og ned for lysstyrken. Ikke dumt, må jeg sige! Det minder mig i øvrigt om fænomenet “klik-bil” fra min barndom, hvor man kunne fjernstyre en elektrisk legetøjsbil ved at klikke én gang for kør, to for stop, tre for at dreje til venstre osv. – men fordi en idé er gammel og gennemprøvet, er den jo ikke automatisk uinteressant 🙂 Firmaet har diverse beregninger og sammenligninger på deres website, der skal forklare, hvordan og hvorfor disse pærer er et særligt godt valg. Jeg vil ikke gentage det her, blot konstatere, at det altid er spændende med nye idéer og initiativer. Og hvis lysdæmperen virker og bliver brugt i praksis, kan dén del af konceptet sikkert i sig selv bidrage ganske betydeligt til en el-besparelse, samtidigt med at man får glæden ved stadig at kunne skrue op for lyset, når dét er nødvendigt. Pærerne sælges i Danmark af Bekko.dk, men kan også købes direkte fra Nanoleafs webshop.

Den mystiske “Tiffany”-lampe

Tiffany-stil hængelampe
Tiffany-stil hængelampe med solidt ophæng. Fundet på Auctionet.

Tiffany Studios i New York producerede i perioden 1878 – 1933 nogle af de mest spektakulære Art Nouveau lampedesigns, hvor det bærende element efterhånden blev kunstfærdigt udførte skærme af glasmosaik.

Senere har andre virksomheder fortsat traditionen, som f.eks. Dr. Grotepass i Essen, Tyskland, der laver kopier af de gamle modeller. Men mange andre producenter har noget lignende på programmet, som så også uden videre bliver kaldt for Tiffany-lamper.

En model, der typisk benævnes sådan, kan ses på denne artikels cover-foto. Den viste lampe er fundet på Auctionet, en anden kan f.eks. ses på Tradera, men de optræder lige for tiden i mængder hos de forskellige internet-auktionshuse i både Danmark, Sverige og Tyskland. Sommetider kaldes de antikke, andre gange nyproducerede, sommetider er de angiveligt fra Tyskland, ca. 1915, andre gange er de fra USA. Den viste model er den almindeligste, men den findes også med et par andre farver glas i skærmen.

Lampen er ret stor, omkring 45 cm i diameter, og har en indre,  stor kuppel af opalglas, der gemmer på en enkelt fatning med plads til selv en stor sparepære. Kronen/overskærmen er en separat skærm, som ligger løst ovenpå hovedskærmen. Glasset er indfattet i antikbehandlet messing.

Jeg har selv en, som bestemt ikke ser nyproduceret ud, snarere fra 1950’erne eller deromkring, hvis jeg skal gå efter ledning/fatning osv., men den er helt uden mærker eller påskrifter, og derfor ved jeg ikke, hvem der har produceret den.

På ingen af de mange andre tilsvarende, jeg har set på auktion for nyligt, har der været nogen præcis angivelse af producent.

Så hvor kommer disse lamper egentligt fra? Er de nye eller gamle? Fra Tyskland, USA, Sverige eller Danmark?

En spændende ting at forske i, men hvis nogen ved noget, er jeg meget interesseret i at høre nærmere.

Læs også

Dr. Grotepass Studios’ hjemmeside

1000 Lights – boganmeldelse

1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlagetTaschen
1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlaget Taschen.

Sommetider er man heldig. Man falder over noget, man ikke vidste eksisterede, men som man er vældigt interesseret i. Og sommetider er man meget heldig – som når det, man har fundet, kan fås for et nærmest symbolsk beløb. Og sommetider er man helt usandsynligt heldig, når det fundne viser sig at være endnu bedre, end man havde forestillet sig. Sådan har jeg det med denne bog.

1000 Lights er på både engelsk, tysk og fransk, og den består af et stort antal smukke fotos med en del ledsagende tekst. Mest af alt minder den om et udstillingskatalog fra et kunstmuseum, hvor hver genstand omhyggeligt er beskrevet med designer, historie og alt muligt andet spændende. Dog er den i et mindre format og fint indbundet, så man kan sidde hyggeligt i sofaen og læse den.

Om der er præcis 1000 lamper i den, skal jeg ikke kunne sige. Den er den nye udgave på 640 sider af en bog med samme titel, der tidligere var i to bind på tilsammen mere end 1.300 sider. En hurtig sammenligning viser samme indhold, samme layout, men noget må jo være pillet ud, når den nye udgave kun fylder det halve. Men der er et spændende udvalg af alle typer lamper fra hele den elektriske lampes historie – og at det netop handler om den elektriske lampe, er med god grund.

Tiffany Studios - bordlampe (Taschen - 1000 lights)
Et opslag fra bogen, der viser en af mange Tiffany-lamper samt masser af spændende information om både denne lampe og om firmaet bag den.

Bogen lægger fint ud med et historisk overblik, der viser udviklingen af lamper fra urtiden til i dag, så at sige, og beskriver hvordan fænomenet industrielt design nøje sammenfalder med fænomenet elektriske lamper. Resten af bogen beskriver derefter designhistorien omkring den elektriske lampe.

Michael Young Stick Floor Light
Stick Floor Light. Billedet er fra BaseNow’s interview med Michael Young.

Det er fortryllende at se den udvikling, lamperne har haft – fra de ufatteligt smukke franske lamper omkring år 1900 over den bølge af blændfrie lamper, som bl.a. Poul Henningsen satte i gang fra omkring 1924 – og så via både Luxos arkitektlamper og odiøse ting som de psykedeliske lavalamper, til sådanne moderne ting som Michael Youngs Stick Floor Light, der i facon ligner en af de første laboratorieudgaver af glødelampen. Designere fra det meste af den vestlige verden (inkl. Japan) er repræsenteret, men de skandinaviske fylder en del.

Ud over at blive fascineret af de mange spændende og ofte smukke lampedesigns, og at føle genkendelsens glæde, når en gammel favorit dukker op, så kan selv den mest vidende næppe undgå at finde et væld af ny information om både designere, modeller og producenter. Og mest spændende, for mig, har det været at føle en stadig bedre forståelse, efterhånden som jeg kom gennem bogen, for logikken og fornuften i at mange lampedesigns ligner hinanden. Man kan for flere designs følge en gradvis udvikling, hvor den næste model måske nok ligner et plagiat, men efter en række af nye modeller er der kommet en helt anden – og ofte bedre – lampe ud af det.

Forfatterparret har skrevet et meget stort antal bøger om industrielt design. Dette er deres hidtil eneste om lamper. Jeg håber, de en dag får lyst til mere.

Bogen anbefales til alle, der har interesse for lamper, design, historie – eller blot har lyst til at bruge nogle hyggelige timer med at se på billeder af smukke ting. Den kan købes mange steder, men f.eks. Amazon‘s Market Place gør den allerede lave pris endnu lavere.

Josef Hoffmann - bordlampe (fra 1000 Lights)
Mange spændende detaljer er med, også en del konstruktionstegninger, reklamer, skitser osv. , der giver en bred information om hver lampe.