Lys i rummet

Foruden en mængde Astral- og Sputnik-lamper findes også diverse stjernehimmel-lamper mm. på markedet, og så er der jo den gode gamle Saturn, som danskerne kender i Jo Hammerborgs mange varianter, i sin tid produceret af Fog & Mørup. Svenskerne har en anden type Saturn-lamper, som der så til gengæld er enorme mængder af.

Dark, Spacewalker Susp, af Constantin Wortmann
Spacewalkers baby, kaldet Spacewalker Susp, hænger ned fra loftet, og gør dit hjem endnu mere bisart.

Men skal man nu endeligt indrette sig med et rum-tema, hvad så med at lade denne Spacewalker byde gæsterne velkommen?

Designet i 2008 af Constantin Wortmann for det belgiske firma Dark, og nu så småt begyndt at dukke op på brugtmarkedet.

Man kan også finde bordlamper, Spacewalker Junior – led gerne efter ToBeContinued, da de i Danmark har været solgt under dette brand, som distributøren Roomstore har fundet på.

–oOo–

Dark - Spacewalker gulvlampe, af Constantin Wortmann, 2008
Spacewalker fra Dark, designet af Constantin Wortmann i 2008. Ganske stor: 140 cm høj.

Cover-fotoet er fra Bukowskis Market, hvor den store Spacewalker er set udbudt. Det mindre billede af Spacewalker Susp er fra Darks website.

En ny bordlampe kan i Danmark købes hos Lamper 4U. De øvrige modeller må man lede lidt efter.

Lux: Lamps & Lights – boganmeldelse

Gestalten: Lux - Lamps & Lights
Lux – Lamps & Lights. Kan købes hos boghandlere eller direkte hos forlaget.

Forlaget Gestalten i Berlin udgav i 2011 denne bog på engelsk, som i alt væsentligt er en billedbog med billeder af nogle af de seneste lampedesigns.

I modsætning til 1000 Lights, som jeg tidligere har skrevet om, er der ikke tale om nogen form for historiebog eller dokumentation af de største eller mest populære designs. Faktisk har de to bøger kun en enkelt ting til fælles, og det er, at begge omtaler elektriske lamper som årsagen til gaslampernes endeligt – uden at nævne andre typer af lamper.

1000 Lights er optaget af sammenhængen mellem lampedesign og industrialisering, mens Lux ser ud til at have haft omtrent den modsatte idé: at vise, hvordan det er muligt at lege med design af lamper og dermed fjerne sig mest muligt fra det praktiske og anvendelsesbetonede. En meget stor del af lamperne i bogen er af en art, som dårligt egner sig til brug i et privat hjem – og som snarere kan anvendes som dekorative elementer i større indretningsprojekter.

Daneil Rybakken, Daylight Comes Sideways væglampe, prototype
Daniel Rybakken, Daylight Comes Sideways. En prototype på en helt anden slags lampe, der f.eks. kan hænge bag et gardin og simulere et vindue.

Det er meget specielt at se en sådan bog, tyk og med masser af designs, som ikke rummer et eneste design af en dansk designer eller for et dansk firma. Måske en indikation af, at vi ikke kan blive ved med at sole os i skæret af PH-lampen? Dansk design er rigt repræsenteret i bogen om det, der var, altså 1000 Lights, men slet ikke med i denne bog om det, der er. Her finder man i stedet en del svenskere og svenske firmaer, og også repræsentanter for både Finland og Norge, f.eks. Daniel Rybakken, der har designet adskillige af bogens lamper.

En anden speciel ting er det funktionalistiske designs tilbagetog. Førnævnte Poul Henningsen havde det blændfrie lys i tankerne i alle hans designs, og stort set alle andre designere har hidtil tænkt på lampen som noget, der skulle kunne bruges – måske endda til noget bestemt. Men en stor del af lamperne i denne bog er nærmere i kategorien kunst eller dekoration, og fungerer dårligt nok som lamper. De af dem, der gør, er mere beregnet til at skabe spændende indretning med, og mindre til at give det rigtige lys.

Og så er der det komplekse. Selv om visse lamper fortsat repræsenterer minimalismen, er denne retning tydeligvis ikke den dominerende længere – hvis altså denne bog kan siges at repræsentere dagens design. Desuden er der lamper, der tilsyneladende forsøger at gøre op med, eller måske gøre grin med, gamle designidealer.

Roll & Hill: Three-Sided Modo Chandelier, af Jason Miller
Jason Miller, tre-sidet Modo lysekrone med 10 kupler fra Roll & Hill – et sidste slag for minimalismen?

Og heldigvis er der også nogle få lamper, som virkeligt ser ud til at tage dagens teknologi til hjælp, med et smukt formsprog som ramme.

Angiveligt skal bogen forsøge at vise udviklingen bort fra traditionelle glødepærer som lyskilde. Det er lidt svært at se i praksis, da de fleste af lamperne benytter glødepærer, nogle benytter lysrør (som bogens forord også siger, at vi er på vej væk fra), og kun de færreste benytter LED (som forordet ikke kan lide). Den forventede fremtid med OLED-lamper er repræsenteret med blot to modeller: Modular’s O’Leaf samt Amanda Levete/Al_A’s Edge, begge baseret på Philips‘ OLED-“pærer” Lumiblade.

Alt dette til trods er det en spændende og inspirerende bog, der ikke er bundet af gamle klichéer om, hvordan lamper skal se ud eller hvad læserne nok gerne vil have. Der er mængder af lamper, som i hvert fald jeg aldrig havde set før – også nogle, som jeg sagtens kunne forestille mig at have derhjemme 🙂

Lux, Lams & Lights: Werteloberfell,
Et opslag i bogen, side 10-11, med lamper af Werteloberfell: Dragonfly.MGX og Constantin Wörtmann for Büro für Form: NLC – sidstnævntes organiske struktur finder man også i en række andre af bogens lamper – måske en ny stil, inspireret af science fiction-filmenes organiske rumskibe? Eller blot en flugt fra det super-funktionalistiske industri-design? Og Dragonfly.MGX er velsagtens inspireret af naturen, et øje fra en guldsmed – igen en ny trend med rod i det organiske?

–oOo–

Andreas Engevik og Daniel Rybakken, 2012 for Asplund: Light Tray
Andreas Engevik og Daniel Rybakken, 2012 for Asplund: Light Tray.

Cover-fotoet er fundet på Daniel Rybakkens hjemmeside og viser et design, der også er med i bogen, af Daniel Rybakken og Andreas Engesvik for Asplund: Light Tray – en slags bordlampe, der med glassene i forskellige farver og størrelser gør det muligt for brugeren at komponere sit eget lys.

Åh ja, jeg skal nok huske at tilføje, at bogen ikke handler om det gamle svenske firma Lux, der gennem en lang periode var en del af Electrolux.

Nyt syn på kandelaberen

Svensk sen-empire kandelabrer af bronze
Sen-empire kandelabrer – ca. 1850. Fundet på Bukowskis Market. Svarer nok til de flestes umiddelbare idé om “rigtige” kandelabrer.

Ny ved jeg jo ikke, hvad Torben Ørskov & Co. tænkte, da de designede disse lysestager nr. 156, som de kaldte dem (se det store billede, fundet på Bukowskis Market). Men når jeg ser dem, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan vi gennem de seneste måske 50 år er gået fra det pompøse og statelige – og mod det enkle og jævne, og samtidigt bevidst har brudt nogle gamle design-normer eftertrykkeligt.

I det enkle kan der sagtens være fine design-idéer, og måske mere end i det plagierede komplekse, da det kræver nytænkning at få noget ud af intet, så at sige. Hvor en kandelaber før i tiden var defineret ud fra “før-i-tiden’s” design-syn, så må en kandelaber i dag med rimelighed udtrykke dagens design-syn – og så er de to på billedet ikke lysestager, men kandelabrer, idét de har mere end ét lyspunkt; for det statelige kan ikke længere være et krav.

Der findes mange andre eksempler på moderne kandelaber-design, men hvad med dette:

Stelton Classic lysestager, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub
Tre lysestager fra Stelton Classic, designet af Markus Jehs og Jürgen Laub – en moderne kandelaber? Fundet på NemmeGaver.biz.

“Jamen, hallo? Det er jo bare tre lysestager”, vil du måske tænke. Hmm… det samme kan man vel sige om den næste:

Tre-armet kandelaber i sølv
Tre-armet kandelaber i sølv, fundet hos Fredberg.

Her er de tre lysestager jo strengt taget bare bygget sammen til én – som så ser lidt mere kompleks ud. Men da vi i dagens design-sprog søger det enkle, er det vel meget naturligt at designe de tre stager som selvstændige enheder? Og vi bruger dem jo alligevel sammen. Af en eller anden grund er det ret unormalt bare at have ét lys tændt – det er altid parvist eller måske tre sammen. Så om stagerne hænger sammen eller ej er et rent teknisk spørgsmål – og et designmæssigt.

Og hvad med denne – nu bliver det efterhånden lidt tricky:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
Lysestagen eller kandelaber-byggeklodsen Nagel, designet i 1960’erne af Fritz Nagel og Caesar Stoffi og produceret af tyske BMF, Bayrischen Metallwarenfabrik (der lukkede i 1998). I Tyskland hed modellen “Combi-Leuchter”, altså kombinationslysestage. Samme firma havde også en anden model, kaldet Kosmos. Fundet på Bukowskis Market.

En hel masse stager, der kan sættes sammen til én høj stage – eller til en kandelaber med et utal af lyspunkter. Lysestagernes Lego, kunne man kalde dem. Men egentligt ikke så forskelligt et koncept fra de gamle kandelabrer, der bestod af en enkelt lysestage og så en “kandelaber-top”, man kunne sætte oveni for at få plads til flere lys. Stagerne kan i øvrigt blive et helt livsprojekt:

BMF - Nagel af Caesar Stoffi
En stor samling Nagel og Stoffi-lysestager, bygget sammen til en grotesk stor kandelaber. Her model S 22 fra firmaet Nagel KG. Fundet på LiveAuctioneers.

Så min pointe er vel rimeligt klar: sådan et begreb som en kandelaber har, selv indenfor en kort årrække, flyttet sig en del, og vi kan nok forvente, at det vil flytte sig endnu mere, sådan at vore efterkommere måske vil forstå noget helt andet ved en kandelaber, end vi gør i dag – hvilket allerede er noget helt andet, end man gjorde i det gamle Rom, hvor en kandelaber angiveligt var en søjle med plads til at stille en offer-olielampe på toppen.

Derfor er det ikke så sært, at minelamper, flagermuslygter, tryklamper, studenterlamper og alt muligt andet bliver blandet sammen i én pærevælling – for ikke at tale om det evige valg mellem ord som olielampe og petroleumslampe, når folk skal sælge deres gamle lamper – eller blot taler om dem.

–oOo–

I øvrigt – en del forvirring hersker også om Nagel-lysestagerne, som findes i flere varianter – fra forskellige firmaer. Nogle af stagerne har navnet Nagel, andre er fra et firma ved navn Nagel KG i Köln. Og så findes der et par modeller fra firmaet Quist – Vario og Variomaster. De oprindelige stager er tilsyneladende fra BMF, men der findes varianter fra ligeledes tyske WMF. De findes også i forskellige materialer, farver og størrelser. Find en god og pålidelig beskrivelse af de nævnte modeller på TeenageWasteland.de (på tysk). Ingen ved tilsyneladende præcist hvornår nogen af modellerne er designede eller hvornår de er solgt, og sommetider bliver Fritz Nagel til Peter Nagel i beskrivelserne.

Joh, det er nok muligt at produkterne i dag er af en minimalistisk natur, men det er markedet ikke!

Ikke alt, der glimrer…

Ernst Bilgreen - Esmaralda
En meget spændende skulptur, “Esmaralda” af Ernst Billgren. Fundet på Bukowskis Market.

Det ligner lys, men er det ikke. Eller det ligner én slags lampe, men er i virkeligheden en anden. Vi mennesker elsker illusioner og billeder af enhver slags – vi elsker den form for leg med ting og begreber, som de bedrageriske lamper er udtryk for. Vi elsker kunst.

Kunst kan jo være mange ting, og med hjælpebegreber som “brugskunst” bliver det bare mere kompliceret at beskrive, hvad det egentligt er. Så måske står jeg alene med ovenstående tanke om legen med ting og begreber. Mange praktiske ting er jo også illusoriske eller efterligninger. Kan de så også også kaldes kunst? Tjah, for min skyld gerne. Hvis nogen kalder det kunst, så er det kunst.

De elektriske petroleumslamper

Jeg skrev om dem i Petroleumslampe, lavet om til el, og der findes mængder af dem. De produceres den dag i dag. Lamper, der ligner petroleumslamper – eller engang har været det, men nu er lavet om til el – og som har både oliebeholder og brænderrør, og ofte også en lille knap til at indstille højden på den væge, der ikke er der.

En mand, der ville sælge mig sådan en lampe, kunne begejstret demonstrere, hvordan knappen faktisk kunne dreje rundt. Omtrent som når man ser på en gammel legetøjsbil, hvor dørene og motorhjelmen kan åbne rigtigt.

Vi elsker leg, vi elsker imitationer.

De elektriske stearinlys

Det er jo et ret nyt fænomen, men muligvis kommet for at blive. Der findes små lys, solgt som fyrfadslys (selv om de næppe kan holde teen varm), og der findes større lys, ofte solgt som “ægte vokslys” – alle med LED, lysdioder.

Piffany LED-vokslys
“Levende lys” med lysdioder af mærket Piffany. Fundet på What We Like.

De begejstrer, og de sælger godt. Umiddelbart kunne man forestille sig, at det skyldes en fascination af selve teknologien; at det er muligt at lave sådan noget. Men dertil kommer så de nye muligheder, man får, som f.eks. at man kan stille lysene, hvor man vil, uden at tænke på brandfare og forurenende partikler i luften.

Fascinationen over teknologien kommer dog let til at køle af efter nogen tid, af to årsager: dels de praktiske problemer, så som at der skal batterier i, måske endda en type, der ikke er let at få fat i eller som koster dyrt. Og dels, at man uvægerligt kommer til at tænke over, før eller siden, hvorfor man skal have en klump voks til at stå på hylden og give et ubetydeligt og kedeligt diodelys fra sig. En tredje ting spiller desværre ofte også ind – nemlig prisen. Alle disse lys kommer tilsyneladende fra Kina og koster omtrent ingenting i indkøb, derfor kan de sælges for små penge, og ofte har folk den holdning, at hvad der er billigt, er værdiløst og kan smides væk uden skrupler.

Mørke er unormalt

Kunstigt lys er blevet så almindeligt og udbredt, at man betragter det som forkert, suspekt, om nogen ikke har lys tændt. Så er det, at man kan finde på at gå hen og ringe på døren, bare for at sikre sig, at folk stadig er i live. Eller også antager man straks, at de er på ferie. For hvis folk er hjemme og i live, så har de lys tændt.

Hydreon FakeTV
Hydreon FakeTV er en lampe, der glitrer og glimter på en måde, som på lidt afstand ligner lyset fra et TV.

Det har kvikke indbrudstyve forlængst regnet ud, at dét har smarte producenter af kontakt-ure jo så kunnet profitere på. Med et kontakt-ur bruger man dog en rigtig lampe – illusionen går alene på, at man med lampens hjælp får huset til at se beboet ud.

Selv om et TV ikke først og fremmest er tænkt som en lampe, så virker det alligevel i nogen grad som en sådan. Og næsten alle har TV’et tændt hver aften – med mindre de er rejst bort. Hydreon Corporation har derfor fundet på, at man ikke behøver at lade TV’et stå tændt, mens man er væk, man kan blot bruge en lille lampe, der glitrer og glimter og dermed opfører sig som et TV.

Stil-efterabning

Imitations-petroleumslampe
Imitations-petroleumslampe af typen “belgisk lampe”, et oprindeligt design af Lempereur & Bernard, denne dog antageligt fra firmaet Gaudard, der også laver rigtige petroleumslamper og –brændere. Fundet på TopAnnonces.fr.

Det handler nu ikke alt sammen om bedrag, men med en vis logik kan man jo godt sige, at hvad hjertet er fuldt af, løber designet over med. I en tid, hvor alle talte om de fantastiske og smarte nye gaslamper, var det vel meget naturligt, at både petroleums- og ellamper blev designet, så de lignede. Og gaslamperne havde i sin tid selv startet med at ligne eksisterende olielamper og “stearinlys”-lamper (stearin eksisterede ikke dengang, men vi har ikke noget samlende dansk ord for lyskilder i den facon – på engelsk “candle” eller “candle stick”).

Efterabningen er en kombination af vanetænkning og et bevidst forsøg på at passe ind i eksisterende miljøer. Det giver nye produkter, der næsten ligner, men som f.eks. af tekniske årsager indfører visse nye elementer, der så glider ind i det samlede stil-univers, så som ledningen, mens nogle af de foregående elementer bevares, fordi de har vundet hævd, de hører ligesom til – som den tilsyneladende oliebeholder i mange el-lamper.

Men imitationer kan også skabe en helt ny egen stilretning – som f.eks. elektriske petroleumslamper, der i dag købes af folk, som kan lide det gamle udseende men ikke den gamle funktion.

Evolutionært design

Philips Eco Candlelights
Philips Eco Candlelights. En slags moderne fyrfadsstager med LED og trådløs opladning.

Fra efterabningen følger nyskabelse. Enhver nyskabelse er en bevægelse bort fra det umiddelbare standpunkt – den er evolutionær.

Det sker omtrent aldrig, at noget designes, som slet ikke har nogen referencer til noget som helst kendt. Dels må designeren jo starte sine tanker et sted, hvilket typisk bliver i det bestående, og dels skal det designede jo bruges af og evt. sælges til nogen, som skal kunne se formålet – de skal kunne se det passe ind i den verden, de kender. Jeg var lidt inde på de tanker i min anmeldelse af bogen 1000 Lights.

Næste skridt derfra kunne så blive noget helt andet. F.eks. kan Philips Eco Candlelights, der i sit design har referencer til både stearin-fyrfadslys og den elektriske belysningsverden (samt Philips’ generelle forkærlighed for metalliseret plastic), danne afsæt for nye typer af hyggelys, der kun er LED-baseret – og altså ikke længere ligner fyrfadslys.

Et element i det evolutionære design er også “smag og behag”. Man kan ikke flytte folk til en helt anden verden med ét design, det skal ske over et par omgange – og undervejs kan udviklingen sagtens begynde at gå i en helt anden retning.

Der er grænser

Lampe Berger - This is not a lamp, parfumelampe
Sommetider går der koks i definitionerne: “This is not a lamp” hedder denne parfumelampe fra Lampe Berger, men netop dén er faktisk den eneste i deres sortiment, der ligner en lampe – de andre ligner parfumeflasker. Givetvis har de haft Magritte og hans berømte pibe i tankerne.

Selv om vi imiterer på livet løs, så er der en del designs, som ikke forekommer. Man har ganske vist flagermuslygter med LED og tryklampe-lignende LED-lamper, som indgår i en helt ny verden af LED-baseret ude- og campingbelysning. Men der er ikke i nogen større grad dukket campinglamper op, der ligner gamle petroleumslamper. Her vinder det praktiske element givetvis over de fikse idéer – hvis man har et praktisk problem, der skal løses, vil man have et design, der ikke bare løser det, men som også ser ud til at løse det. Vi spiser med øjnene, siges det (om mad), og vi vurderer tilsvarende tekniske løsninger ud fra deres udseende.

Næste skridt på LED-vejen

For ikke så mange år siden begyndte vi at bruge LED-pærer til almindelig belysning. Inden da havde vi bestemt brugt LED i rigt mål, men mest til forskellige indikationer, så som at vise, at TV’et var slukket… eller tændt. Men så skete der noget: den hvide lysdiode blev opfundet, og dét blev starten på en revolution af det elektriske lys, hvor enhver lampe- og elpæreforretning i dag har et righoldigt udvalg af billige, ydedygtige LED-pærer med godt lys.

Så hvad skal vi nu se frem til?

Jo, sådan noget som intelligent lys har været i støbeskeen i nogen tid. Altså sådant lys, hvor en pære ikke bare lyser, når der sættes strøm til den, men også indeholder en computer eller anden form for styremekanisme, så den f.eks. kan fjernbetjenes med en smartphone eller skifte farve på lyset via en fjernbetjening. Det er et spændende emne, jeg kommer til at vende tilbage til. Men her og nu gælder det den udvikling af LED-pærerne, som canadiske Nanoleaf står for. Firmaet har udviklet en serie LED-pærer, som er mere effektive end den slags sædvanligvis er. De er bygget op på printplader, hvilket både giver et lidt specielt kantet udseende og medfører, at køling ikke er noget problem for de relativt kraftige pærer – op til 1800 lumen med 12 watt, svarende til en gammeldags glødepære på 125 watt.

Nanoleaf One
Nanoleaf One.
Nanoleaf Bloom
Nanoleaf Bloom.
Nanoleaf Gem
Nanoleaf Gem.

Intelligens

Den model, der hedder Bloom, er også lidt intelligent: den er forsynet med en indbygget lysdæmper, der virker gennem lampens almindelige tænd-/sluk-mekanisme, f.eks. kontakten på væggen. Pæren registrerer, hvor hurtigt man tænder og slukker for lyset, og dette bruges til at skrue op og ned for lysstyrken. Ikke dumt, må jeg sige! Det minder mig i øvrigt om fænomenet “klik-bil” fra min barndom, hvor man kunne fjernstyre en elektrisk legetøjsbil ved at klikke én gang for kør, to for stop, tre for at dreje til venstre osv. – men fordi en idé er gammel og gennemprøvet, er den jo ikke automatisk uinteressant 🙂 Firmaet har diverse beregninger og sammenligninger på deres website, der skal forklare, hvordan og hvorfor disse pærer er et særligt godt valg. Jeg vil ikke gentage det her, blot konstatere, at det altid er spændende med nye idéer og initiativer. Og hvis lysdæmperen virker og bliver brugt i praksis, kan dén del af konceptet sikkert i sig selv bidrage ganske betydeligt til en el-besparelse, samtidigt med at man får glæden ved stadig at kunne skrue op for lyset, når dét er nødvendigt. Pærerne sælges i Danmark af Bekko.dk, men kan også købes direkte fra Nanoleafs webshop.

Den mystiske “Tiffany”-lampe

Tiffany-stil hængelampe
Tiffany-stil hængelampe med solidt ophæng. Fundet på Auctionet.

Tiffany Studios i New York producerede i perioden 1878 – 1933 nogle af de mest spektakulære Art Nouveau lampedesigns, hvor det bærende element efterhånden blev kunstfærdigt udførte skærme af glasmosaik.

Senere har andre virksomheder fortsat traditionen, som f.eks. Dr. Grotepass i Essen, Tyskland, der laver kopier af de gamle modeller. Men mange andre producenter har noget lignende på programmet, som så også uden videre bliver kaldt for Tiffany-lamper.

En model, der typisk benævnes sådan, kan ses på denne artikels cover-foto. Den viste lampe er fundet på Auctionet, en anden kan f.eks. ses på Tradera, men de optræder lige for tiden i mængder hos de forskellige internet-auktionshuse i både Danmark, Sverige og Tyskland. Sommetider kaldes de antikke, andre gange nyproducerede, sommetider er de angiveligt fra Tyskland, ca. 1915, andre gange er de fra USA. Den viste model er den almindeligste, men den findes også med et par andre farver glas i skærmen.

Lampen er ret stor, omkring 45 cm i diameter, og har en indre,  stor kuppel af opalglas, der gemmer på en enkelt fatning med plads til selv en stor sparepære. Kronen/overskærmen er en separat skærm, som ligger løst ovenpå hovedskærmen. Glasset er indfattet i antikbehandlet messing.

Jeg har selv en, som bestemt ikke ser nyproduceret ud, snarere fra 1950’erne eller deromkring, hvis jeg skal gå efter ledning/fatning osv., men den er helt uden mærker eller påskrifter, og derfor ved jeg ikke, hvem der har produceret den.

På ingen af de mange andre tilsvarende, jeg har set på auktion for nyligt, har der været nogen præcis angivelse af producent.

Så hvor kommer disse lamper egentligt fra? Er de nye eller gamle? Fra Tyskland, USA, Sverige eller Danmark?

En spændende ting at forske i, men hvis nogen ved noget, er jeg meget interesseret i at høre nærmere.

Læs også

Dr. Grotepass Studios’ hjemmeside

1000 Lights – boganmeldelse

1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlagetTaschen
1000 Lights af Charlotte og Peter Fiell, forlaget Taschen.

Sommetider er man heldig. Man falder over noget, man ikke vidste eksisterede, men som man er vældigt interesseret i. Og sommetider er man meget heldig – som når det, man har fundet, kan fås for et nærmest symbolsk beløb. Og sommetider er man helt usandsynligt heldig, når det fundne viser sig at være endnu bedre, end man havde forestillet sig. Sådan har jeg det med denne bog.

1000 Lights er på både engelsk, tysk og fransk, og den består af et stort antal smukke fotos med en del ledsagende tekst. Mest af alt minder den om et udstillingskatalog fra et kunstmuseum, hvor hver genstand omhyggeligt er beskrevet med designer, historie og alt muligt andet spændende. Dog er den i et mindre format og fint indbundet, så man kan sidde hyggeligt i sofaen og læse den.

Om der er præcis 1000 lamper i den, skal jeg ikke kunne sige. Den er den nye udgave på 640 sider af en bog med samme titel, der tidligere var i to bind på tilsammen mere end 1.300 sider. En hurtig sammenligning viser samme indhold, samme layout, men noget må jo være pillet ud, når den nye udgave kun fylder det halve. Men der er et spændende udvalg af alle typer lamper fra hele den elektriske lampes historie – og at det netop handler om den elektriske lampe, er med god grund.

Tiffany Studios - bordlampe (Taschen - 1000 lights)
Et opslag fra bogen, der viser en af mange Tiffany-lamper samt masser af spændende information om både denne lampe og om firmaet bag den.

Bogen lægger fint ud med et historisk overblik, der viser udviklingen af lamper fra urtiden til i dag, så at sige, og beskriver hvordan fænomenet industrielt design nøje sammenfalder med fænomenet elektriske lamper. Resten af bogen beskriver derefter designhistorien omkring den elektriske lampe.

Michael Young Stick Floor Light
Stick Floor Light. Billedet er fra BaseNow’s interview med Michael Young.

Det er fortryllende at se den udvikling, lamperne har haft – fra de ufatteligt smukke franske lamper omkring år 1900 over den bølge af blændfrie lamper, som bl.a. Poul Henningsen satte i gang fra omkring 1924 – og så via både Luxos arkitektlamper og odiøse ting som de psykedeliske lavalamper, til sådanne moderne ting som Michael Youngs Stick Floor Light, der i facon ligner en af de første laboratorieudgaver af glødelampen. Designere fra det meste af den vestlige verden (inkl. Japan) er repræsenteret, men de skandinaviske fylder en del.

Ud over at blive fascineret af de mange spændende og ofte smukke lampedesigns, og at føle genkendelsens glæde, når en gammel favorit dukker op, så kan selv den mest vidende næppe undgå at finde et væld af ny information om både designere, modeller og producenter. Og mest spændende, for mig, har det været at føle en stadig bedre forståelse, efterhånden som jeg kom gennem bogen, for logikken og fornuften i at mange lampedesigns ligner hinanden. Man kan for flere designs følge en gradvis udvikling, hvor den næste model måske nok ligner et plagiat, men efter en række af nye modeller er der kommet en helt anden – og ofte bedre – lampe ud af det.

Forfatterparret har skrevet et meget stort antal bøger om industrielt design. Dette er deres hidtil eneste om lamper. Jeg håber, de en dag får lyst til mere.

Bogen anbefales til alle, der har interesse for lamper, design, historie – eller blot har lyst til at bruge nogle hyggelige timer med at se på billeder af smukke ting. Den kan købes mange steder, men f.eks. Amazon‘s Market Place gør den allerede lave pris endnu lavere.

Josef Hoffmann - bordlampe (fra 1000 Lights)
Mange spændende detaljer er med, også en del konstruktionstegninger, reklamer, skitser osv. , der giver en bred information om hver lampe.

En hilsen til søens folk…

Der har længe været en mystisk forbindelse mellem skibe og lamper. Eksempelvis har det maritime design været helt dominerende for petroleumslamper de seneste mange år. Og så er der jo også sådanne kuriøsiteter som loftslampen på billedet ovenfor, fundet på Auctionet.

Petroleumslamper

Petroleumslamperne har en spændende historie: ikke blot var opfindelsen af petroleumslampen i sin tid en fantastisk værdifuld nyskabelse for søens folk, som dermed kunne få både lys og varme på søen. Opfindelsen kom også på et tidspunkt, hvor søfarten virkeligt greb om sig – bl.a. på grund af den industrialisering, som blev godt hjulpet på vej af samme raffineringsproces for råolie, der havde gjort petroleumslampen mulig. Og dermed var der grundlag for, at mange kobbersmede og blikkenslagere etablerede en produktion af petroleumslamper, og helt naturligt skabte modeller, der egnede sig til skibsbrug.

En anden ting skete, som også var væsentlig – og reelt en følge af nævnte industrialisering: store skibe begyndte at gå i rutefart på lange strækninger med passagerer, som havde mange penge. Okay, det havde de måske ikke alle, men nogle havde, og de skulle jo have den fineste og mest moderne indretning, hvilket også omfattede smukt forarbejdede petroleumslamper i messing.

RMS Titanic
RMS Titanic – et af de store skibe, der havde brug for mange fine lamper.
Titanic bordlampe-replika
Replika af en af de lamper, Titanics passagerer på 1. klasse kunne nyde – omend ikke med et udpræget maritimt design. Desværre er replikaen gjort elektrisk. Fundet på LiveAuctioneers.

Og skibene, store som små, skulle have lanterner, der med petroleum som brændsel var bedre end alt, man havde haft tidligere – så også hér var der plads til nye producenter.

Da el så senere begyndte at blive udbredt, også til søs, var der en del nostalgikere, der begyndte at have de gamle skibe og den gamle stil, inklusive petroleumslamper om bord, som deres hobby. Og selv om de aktuelle krisetider gør et vist indhug i salget af både og tilbehør, så findes stilen endnu, og der er stadig behov for petroleumslamper til dette specielle område.

Pigeon-lampe fra G.V. Harnisch/Delite
G.V. Harnisch havde succes med skibslamper – og videreførte denne til de populære ESSO-lamper.

G. W. Frydenlund, senere G. V. Harnisch, med rødder tilbage til 1842, var et sådant firma, der profiterede på den øgede skibsfart og behovet for godt håndværk i produktionen af lamperne ombord. Desuden havde firmaet en væsentlig forretning med at producere lanterner til de mange fyrtårne, der skød op for et århundrede siden overalt i kongeriget – herunder også Island og de vestindiske øer.

DHR Clipper
Clipper fra DHR er en populær petroleumslampe blandt sejlere og ikke-sejlere.

Den Haan, Rotherdam, i daglig tale blot DHR, startede op noget senere, havde tilsvarende en produktion af skibslanterner og petroleumslamper i 1920’erne og frem, men på grund af de svære tider, man oplevede i Holland under 2. verdenskrig, forsvandt firmaet næsten helt – og kom vel kun i gang igen fordi familien var nødt til at foretage sig noget at overleve på, da krigen endeligt var forbi. Og de havde held med det, men også et moderne syn på produkterne, der for dem fint kunne være både petroleums- og el-baserede. Og fortidens tilknytning til petroleumslamper samt hollændernes traditionelt stærke tilknytning til havet har sikkert hjulpet.

Fordi disse firmaer var med på rette tid og sted har de kunnet udvikle en portefølje af produkter med rod i petroleumslampen, som mange senere firmaer slet ikke har interesseret sig for, fordi det nu var blevet umoderne. De petroleumslampe-producenter, der ikke havde søens folk som målgruppe måtte enten lukke eller sadle om til el, da denne næste belysningsbølge skyllede over verden.

Med enkelte undtagelser, dog… Karlskrona Lampfabrik i Sverige, der også var med fra før elektriciten dukkede op, formåede gennem alle årene til nu, og stadigt, at opretholde en produktion af lamper “i gammel stil”, dvs. mange baseret på petroleum, og el-lamper, der ligner noget fra starten af 1900-tallet. De har ikke nogen maritim baggrund, så hos dem kan man købe lamper for landkrabber.

El-lamper

Når søfolk går i land, vil de gerne have lidt af søen med sig. Det kunne man da i hvert fald fristes til at tro, i betragtning af de mængder af askebægre, stue-barometre og hvad ved jeg, der findes med dekorationer i form af ankre, reb, skibe og havfruer.

Homestyle24 Seil bordlampe
“Seil” fra Homestyle24. En moderne lampe fremstillet af sejldug og reb.

Eller måske er alt dette slet ikke til rigtige søfolk, men snarere til de, der drømmer om søen? Eller som bare er åbne overfor kulturelle input fra andre verdener, andre verdenshjørner, end det, de selv kommer fra?

Elektrisk bordlampe af talje og reb
Lampe med talje. Fundet på Auctionet.

Skibsfarten har til alle tider virket dragende på historiefortællere og -lyttere. Fantastiske beretninger som Mytteriet på Bounty og Robinson Krusoe har fået mangt et barn og lige så mange voksne til at åbne op for fantasien, interessen og læringen om havet og søfarten. Og for mange har det givet mening at hænge en gammel gallionsfigur op på væggen, eller, da de blev bragt på markedet i mængder i 70’erne, et smukt sæt med skibsur og -barometer i messing.

Jac Hansen - Den lille havfrue med petroleumslampe
Den lille havfrue, et både maritimt og eventyrligt tema, sammen med en petroleumslampe af form som et fyrtårn. Designet af Jac Hansen, fundet på H.C. Andersen Information.

Og når nu alt dette med skibe var spændende allerede, hvorfor så ikke bruge samme designverden på lamperne, som jo ubetinget er blandt de mest købte design-objekter for stort set alle mennesker i den vestlige verden (prøv engang at tælle, hvor mange lamper af alle slags, du har derhjemme…!).

Der er plads til mange skibslamper i hjemmene hos ikke-søfolk. Lamper, der giver inspiration, men som ofte også emmer af godt håndværk. Lamper, der alene i kraft af deres egen eksistens bevidner, hvor dårligt udførte mange af land-produkterne egentligt er.

Og så fører det jo også lidt ekstra med sig, som f.eks. den lidt specielle “skibslampe” på åbningsbilledet.

Hvordan “moderne” godt kan rime på “hygge”

Hvis man forsøger at indrette sit hjem med moderne møbler og rene designlinjer, kan det måske være svært at finde plads til den gamle petroleumslampe i messing eller fajance – dén med de mange krummelurer og blomstrede dekorationer, eller dén i maritimt design, der passer til skibsure og barometre.

Klong Patina Terra lille
Kling Patina Terra i lille udførelse – dog stadig 40 cm høj, perfekt til middagsbordet. Fås med klart eller frosted glas.

Men petroleumslampen giver jo et fortryllende hyggeligt lys – et varmt lys i mere end én forstand, og et liv, som det er svært at få ud af den ellers nok så smukke PH-pendel.

Nødden er blevet knækket af livsstilsfirmaet Klong, der med hjælp fra design-troldmændene Broberg & Ridderstråle har udviklet Patina-serien – olielamper og petroleumslamper i et stramt design, der giver den ønskede hygge uden at spolere den moderne indretning. Som en særlig genistreg har man endda vovet at trække referencer til gamle dage gennem materialevalget, hvor lamperne findes i både kobber og messing, omend også i tre mindre skinnende grå varianter.

 

Tre bordlamper – tre skønheder

Alle har brug for bordlamper. De kan stilles på et skrivebord og give det nødvendige arbejdslys, eller de kan stå på et hjørnebord ved sofaen, på den gamle skænk eller hvad man nu har – og give det lys, der skal til, for at man kan føle sig hjemme.

Tre af de smukkeste er fra nogle af de dygtigste designere:

Le Klint 343
Le Klint 343, designet af Gunnar Biilman-Petersen og produceret af Le Klint og Holmegaard.
PH 3½-2½ Limited Edition
PH 3½-2½ Limited Edition i kobber har den samme perfekte balance mellem alle proportioner, som kendetegner alle lamper fra Poul Henningsens hånd. Fremstillet af Louis Poulsen. Modellen er en kampagnemodel, kun tilgængelig 14/3 – 15/6 2015.
Piet Hein RA 250
Piet Hein RA 250 fra Piet Hein Trading har et Poul Henningsen-lignende design men med løftede skuldre, så at sige, som bringer de klassiske linjer fra kontor-/Strindberg-lampen med ind i designet.