Rene Magritte, La lampe philosophique

Den filosofiske lampe

Mangt en filosofisk tanke er gjort i lampens skær – og nogle er gjort netop i mangel af samme. Uden lys og lamper havde vi haft et meget fattigere liv.

Sommertider handler filosofien direkte om lys og lamper, eller de bruges symbolsk, og da typisk om noget godt eller noget kreativt. Og i dagligdagen bruger vi vendinger som “der gik et lys op for ham”, eller vi tegner en el-pære i tegneserierne over hovedet på den, der har fået en god idé.

Lys er godt. Og i lysets verden bliver mørket til noget spændende, til der hvor mystikken bor. Af samme årsag går det ofte galt, når folk skal placere lamper i deres hjem – der bliver alt for lyst over det hele – eller alt for mørkt; kontrasterne forsvinder og lysets og mørkets inspiration forsvinder med dem.

En variant af denne tanke fandt jeg i et digt af Elisabeth Pedersen, fra bogen Tankestreger, Forlaget Gallo i Århus, 1986:

Farmor

Man siger, det fuldkomne menneske
aldrig har eksisteret,
det er er ikke sandt.
Hendes farmor
det eneste ene elskede menneske
ingen siden kom på højde med.
Når farmor sagde: “Kom lille barn,
vi vil holde mørkningstime,
for da kommer glade trolde
og dansende nymfer
ud af deres slotte,
de lærer os at le
og tænke på alt smukt.
Bliver du gammel,
så glem aldrig at lege og drømme,
det er sjælens bedste værn
imod sorg og savn”.
I farmors varme favn
fandtes ikke en eneste
tanke om
flugt.

–oOo–

Cover-fotoet er La lampe philosophique af Rene Magritte.

Del dine tanker