Lys i rummet

Foruden en mængde Astral- og Sputnik-lamper findes også diverse stjernehimmel-lamper mm. på markedet, og så er der jo den gode gamle Saturn, som danskerne kender i Jo Hammerborgs mange varianter, i sin tid produceret af Fog & Mørup. Svenskerne har en anden type Saturn-lamper, som der så til gengæld er enorme mængder af.

Dark, Spacewalker Susp, af Constantin Wortmann
Spacewalkers baby, kaldet Spacewalker Susp, hænger ned fra loftet, og gør dit hjem endnu mere bisart.

Men skal man nu endeligt indrette sig med et rum-tema, hvad så med at lade denne Spacewalker byde gæsterne velkommen?

Designet i 2008 af Constantin Wortmann for det belgiske firma Dark, og nu så småt begyndt at dukke op på brugtmarkedet.

Man kan også finde bordlamper, Spacewalker Junior – led gerne efter ToBeContinued, da de i Danmark har været solgt under dette brand, som distributøren Roomstore har fundet på.

–oOo–

Dark - Spacewalker gulvlampe, af Constantin Wortmann, 2008
Spacewalker fra Dark, designet af Constantin Wortmann i 2008. Ganske stor: 140 cm høj.

Cover-fotoet er fra Bukowskis Market, hvor den store Spacewalker er set udbudt. Det mindre billede af Spacewalker Susp er fra Darks website.

En ny bordlampe kan i Danmark købes hos Lamper 4U. De øvrige modeller må man lede lidt efter.

Auctionet? AuctioNOT!

Online-auktioner er blevet populære, og rigtigt mange brugte lamper og andet skifter hænder med hjælp af et online-auktionshus.

Auctionet, som jeg også omtalte i Om at købe lamper, er et sådant auktionshus. Det blev etableret i 2011 af de samme mennesker, som også opbyggede Bukowskis Market – et meget velfungerende auktionssted, der generelt sælger gode ting til gode priser.

Så man skulle jo tro, at Auctionet også ville blive velfungerende. Men kan man gentage en succes? Nej, åbenbart ikke.

Auctionet er ikke et eget auktionshus, men derimod den tekniske og logistiske platform, som en række auktionshuse så kan benytte sig af. Det har den fordel, at det enkelte auktionshus kan komme ud til et større publikum, som tilsvarende kan glæde sig over et større udbud af varer. Og Auktionet skal så bare sikre, at varen bliver præsenteret på internettet, at auktionsforløb og hammerslag finder sted, at der sker opkrævning af betaling – og at transport af varen bliver bestilt hos en samarbejdende transportør, som leverer den til kunden eller til et udleveringsted efter kundens valg.

Og her knækker filmen så. For ud over at varerne ofte bliver noget mangelfuldt præsenteret, og dermed næppe opnår den højeste mulige pris – et problem, Auctionet deler med mange andre online-auktionshuse – så er det åbenbart også svært at få samarbejdet mellem flere parter til at fungere hensigtsmæssigt. Så længe alt går efter planen, er det godt – men når noget glipper, bliver det ikke rettet op. For hvem af flere parter har bolden, når et problem skal løses?

Auctionet er svensk, på godt og ondt. Sverige er et dejligt land for den, der designer arbejdsprocesser, for svenskerne følger rent faktisk disse (hvilket man ikke kan sige om danskerne), men til gengæld bliver de ved med at følge procedurer, selv når disse ikke virker. I det offentlige Sverige har man så en masse ombudsmænd, man kan anmelde enhver form for fejl til – og som så kan pege på, hvem der ikke har fulgt proceduren, eller gøre opmærksom på, at denne trænger til at blive lavet om. Men private firmaer har typisk ikke nogen ombudsmand – ingen, der gider at lytte til historier om fejl – så de bliver ved og ved i evighed med at gøre tingene forkert. Så længe alle følger procedurerne, har alle gjort deres job, uanset resultatet.

Hos Auctionet har jeg aktuelt det problem, at en lampe, jeg købte for to fulde måneder siden, stadig ikke er dukket op på det lokale udleveringsted. Henvendelser til Auktionet har givet “svar” i form af “det tager typisk 2 – 4 uger”, eller “den kommer i denne uge”, og ingen har interesseret sig for at forklare, hvad der egentligt foregår. Det sælgende auktionshus har heller ikke ønsket at fortælle, hvorfor lampen er forsvundet, men siger blot, at de har givet besked til transportfirmaet om at kontakte mig. Transportfirmaet har imidlertid ikke givet lyd fra sig.

Jeg var dog forbi transportfirmaets, Artmove‘s, udleveringsted for en måned siden i anden anledning, og dér lykkedes det at få lidt information, uofficielt, fra en medarbejder: tilsyneladende havde man sendt en lastbil fuld af auktionsgods i den forkerte retning, så den var kørt til Norrland (hvilket er ret langt væk fra Malmø, hvor jeg bor). Medarbejderen fandt det ganske morsomt og kunne i øvrigt ikke sige noget om, hvornår jeg så kunne få lampen, men “måske i denne uge”.

Nu kan man jo undre sig over, hvordan et auktionssite, et auktionshus og et transportfirma kan overleve en sådan amatøragtig måde at håndtere kunderne på. For mit vedkommende er det dog afgjort: jeg vil ikke handle mere med nogen af dem. Og jeg overvejer stadig, om jeg skal anmelde dem for tyveri af lampen eller måske bedrageri – hvem ved, om lampen nogensinde har eksisteret, eller om den tilsyneladende online-auktion blot var et svindelnummer?

–oOo–

Auctionet - ingen levering
Der mangler et vigtigt led i Auctionet’s proces.

Cover-tegningen viser den procedure, som Auctionet er stolte over at have fået til at fungere – i følge deres website – med min rettelse, så den svarer til den proces, jeg som kunde oplever.

Der kan ske fejl i alle virksomheder, men når samtlige involverede er ligeglade og undlader at reagere på adskillige henvendelser – så er den gal!

Lux: Lamps & Lights – boganmeldelse

Gestalten: Lux - Lamps & Lights
Lux – Lamps & Lights. Kan købes hos boghandlere eller direkte hos forlaget.

Forlaget Gestalten i Berlin udgav i 2011 denne bog på engelsk, som i alt væsentligt er en billedbog med billeder af nogle af de seneste lampedesigns.

I modsætning til 1000 Lights, som jeg tidligere har skrevet om, er der ikke tale om nogen form for historiebog eller dokumentation af de største eller mest populære designs. Faktisk har de to bøger kun en enkelt ting til fælles, og det er, at begge omtaler elektriske lamper som årsagen til gaslampernes endeligt – uden at nævne andre typer af lamper.

1000 Lights er optaget af sammenhængen mellem lampedesign og industrialisering, mens Lux ser ud til at have haft omtrent den modsatte idé: at vise, hvordan det er muligt at lege med design af lamper og dermed fjerne sig mest muligt fra det praktiske og anvendelsesbetonede. En meget stor del af lamperne i bogen er af en art, som dårligt egner sig til brug i et privat hjem – og som snarere kan anvendes som dekorative elementer i større indretningsprojekter.

Daneil Rybakken, Daylight Comes Sideways væglampe, prototype
Daniel Rybakken, Daylight Comes Sideways. En prototype på en helt anden slags lampe, der f.eks. kan hænge bag et gardin og simulere et vindue.

Det er meget specielt at se en sådan bog, tyk og med masser af designs, som ikke rummer et eneste design af en dansk designer eller for et dansk firma. Måske en indikation af, at vi ikke kan blive ved med at sole os i skæret af PH-lampen? Dansk design er rigt repræsenteret i bogen om det, der var, altså 1000 Lights, men slet ikke med i denne bog om det, der er. Her finder man i stedet en del svenskere og svenske firmaer, og også repræsentanter for både Finland og Norge, f.eks. Daniel Rybakken, der har designet adskillige af bogens lamper.

En anden speciel ting er det funktionalistiske designs tilbagetog. Førnævnte Poul Henningsen havde det blændfrie lys i tankerne i alle hans designs, og stort set alle andre designere har hidtil tænkt på lampen som noget, der skulle kunne bruges – måske endda til noget bestemt. Men en stor del af lamperne i denne bog er nærmere i kategorien kunst eller dekoration, og fungerer dårligt nok som lamper. De af dem, der gør, er mere beregnet til at skabe spændende indretning med, og mindre til at give det rigtige lys.

Og så er der det komplekse. Selv om visse lamper fortsat repræsenterer minimalismen, er denne retning tydeligvis ikke den dominerende længere – hvis altså denne bog kan siges at repræsentere dagens design. Desuden er der lamper, der tilsyneladende forsøger at gøre op med, eller måske gøre grin med, gamle designidealer.

Roll & Hill: Three-Sided Modo Chandelier, af Jason Miller
Jason Miller, tre-sidet Modo lysekrone med 10 kupler fra Roll & Hill – et sidste slag for minimalismen?

Og heldigvis er der også nogle få lamper, som virkeligt ser ud til at tage dagens teknologi til hjælp, med et smukt formsprog som ramme.

Angiveligt skal bogen forsøge at vise udviklingen bort fra traditionelle glødepærer som lyskilde. Det er lidt svært at se i praksis, da de fleste af lamperne benytter glødepærer, nogle benytter lysrør (som bogens forord også siger, at vi er på vej væk fra), og kun de færreste benytter LED (som forordet ikke kan lide). Den forventede fremtid med OLED-lamper er repræsenteret med blot to modeller: Modular’s O’Leaf samt Amanda Levete/Al_A’s Edge, begge baseret på Philips‘ OLED-“pærer” Lumiblade.

Alt dette til trods er det en spændende og inspirerende bog, der ikke er bundet af gamle klichéer om, hvordan lamper skal se ud eller hvad læserne nok gerne vil have. Der er mængder af lamper, som i hvert fald jeg aldrig havde set før – også nogle, som jeg sagtens kunne forestille mig at have derhjemme 🙂

Lux, Lams & Lights: Werteloberfell,
Et opslag i bogen, side 10-11, med lamper af Werteloberfell: Dragonfly.MGX og Constantin Wörtmann for Büro für Form: NLC – sidstnævntes organiske struktur finder man også i en række andre af bogens lamper – måske en ny stil, inspireret af science fiction-filmenes organiske rumskibe? Eller blot en flugt fra det super-funktionalistiske industri-design? Og Dragonfly.MGX er velsagtens inspireret af naturen, et øje fra en guldsmed – igen en ny trend med rod i det organiske?

–oOo–

Andreas Engevik og Daniel Rybakken, 2012 for Asplund: Light Tray
Andreas Engevik og Daniel Rybakken, 2012 for Asplund: Light Tray.

Cover-fotoet er fundet på Daniel Rybakkens hjemmeside og viser et design, der også er med i bogen, af Daniel Rybakken og Andreas Engesvik for Asplund: Light Tray – en slags bordlampe, der med glassene i forskellige farver og størrelser gør det muligt for brugeren at komponere sit eget lys.

Åh ja, jeg skal nok huske at tilføje, at bogen ikke handler om det gamle svenske firma Lux, der gennem en lang periode var en del af Electrolux.

Samlere og lamper

Man kan vist samle på stort set alt, men ofte handler det om, at noget er smukt eller at det på anden måde taler til en interesse for at se på det. Og så selve det at være på evig jagt efter noget, man ikke allerede har i samlingen – noget sjældent – eller måske noget, man kan bruge alle sine detektiv-evner på at finde ud af, hvad er.

Aladdin studenterlampe
National Association of Aladdin Lamp Collectors, Inc., arrangerer hvert år et stort show for samlere.

Og så er der jo det, der får folk til at samles om alt muligt – ikke kun samlere, men alle mulige mennesker synes om at mødes og være fælles om noget. Enten i en klub eller forening, hvor man regelmæssigt mødes og drikker kaffe sammen, eller gennem et forum på internettet – og sommetider, som med The International Guild of Lamp Researchers, Ltd., er foreningen kun for inviterede, hvor uinviede måske kan få lov til at kigge lidt med, men andre gange, som med Aladdin Knights of the Mystic Light, er foreningen åben for alle interesserede.

Nogle samlere nyder også at præsentere deres samlinger for hinanden eller for offentligheden. Heldigvis er der mange af verdens samlinger, der har dannet grundlag for museer, men i mindre målestok er der bestemt også spændende websites, der præsenterer samlinger, og der er sommetider arrangementer i foreningerne, hvor man kan møde op med sine mest spændende eksemplarer og vise dem frem.

Tryklamper

Classic Pressure Lamps reklame
Classic Pressure Lamps er et forum på internettet for samlere af tryklamper – både AIDA og Petromax, som reklamen her viser, og i øvrigt alle andre mærker.

En del mennesker samler på tryklamper, der byder på en kombination af både teknisk udvikling, uskreven historie, behov for restaurering og praktisk funktionalitet – man kan arbejde med lampen, “lege” med den. Og man kan måske overbevise sin bedre halvdel om, at det skam er en god idé at købe disse lamper, fordi de jo kan give lys på campingturen eller på terassen.

Den tekniske udvikling er i nogen grad dokumenteret gennem patenter, som man kan lede efter. Og dermed kan man finde spændende sammenhænge mellem forskellige producenter, der alle bygger på samme patenter. Og hvis man har lidt teknisk indsigt, kan man også have en holdning til, om de forskellige tekniske løsninger er bedre eller dårligere end andre. Og man kan måske selv fremstille manglende dele eller finde brugbare dele på andre lamper, og dermed bringe den gamle tryklampe i en funktionsdygtig stand.

Petroleumslamper og olielamper

Lothar Spaniols samling
Lothar Spaniol opbyggede en imponerende samling af alle former for olie- og petroleumslamper, som han beskrev smukt på Antik-Öllampen sammen med spændende lampehistorie mm. – han døde i 2011, men arvingerne har ladet hjemmesiden være online.

Foruden tryklamperne findes jo en del andre typer af olie- og petroleumslamper, f.eks. lamper, der drives med sprit, benzin eller andet spændende. I perioder har disse været smukt designet, og en del samlere holder simpelthen af det æstetiske udtryk, mere end de tekniske finurligheder. Og hvis man er særligt ude efter lamper af et bestemt fabrikat, kan samler-manien måske handle om at finde de mest sjældne eller de smukkeste designs.

Vægeknapper

Stilleskrue til petroleumslampe-væge, jordfund
Et metaldetektor-fund fra Detecting People. Sandsynligvis et vægehjul fra en petroleumslampe – eller måske en mønt?
Matadorbrænder, vægehjul
Et vægehjul fra en Matadorbrænder. Ligner det? Eller måske ligner jordfundet ved siden af mere et af de mange andre vægehjul, man kan finde på pentroleumbrenner.de.

Men lamperne er jo også forsynet med en brænder, og som samler kan man være særligt interesseret i denne.

Nogle samler simpelthen på petroleumsbrændere – en hobby, der kan medføre en betydelig historisk og teknisk indsigt, men som også taler til detektiverne, da brændere ofte kun er identificerbare gennem designet af knappen til regulering af vægen, hvor hver producent endda ofte har anvendt mange forskellige designs over tid – og således er disse knapper i sig selv også spændende samler-objekter.

Skærme

For petroleumslamper såvel som næsten alle andre lampetyper kan skærmen være af særlig interesse for samlere. For eksempel dukkede papirskærme op i starten af 1900-tallet og gennemgik derefter en spændende udvikling, hvor papirmaterialet blev bedre og bedre – mere og mere modstandsdygtigt mod støv, fedtede fingre og varmen fra lampen. Glas- og porcelænsskærme i smukke former og med kunstfærdig bemaling kan være så attraktive, at de i sig selv kan øge prisen på en lampe med flere hundrede procent.

Lommelygter

FlashlightMuseum.com
FlashlightMuseum.com er stedet for fans af gamle lommelygter.

Ud over den håndterbare størrelse er der også både industrihistorie og militærhistorie gemt i lommelygterne, der jo dels baserer sig på en udvikling af pærer og batterier, som kan være spændende i sig selv, og dels repræsenterer forskellige samfundsudviklinger og muligheder for både soldater og civile – og trækker tråde ind i andre områder som pandelamper, cykellygter og meget mere.

Hvis man vil have en bred samler-hobby, kan man jo vælge også at interessere sig for alle andre transportable lygter, så som flagermuslygter, lanterner og vognlygter, og dermed har man grundlag for at forske i livet som vægter, sømand, kusk og andre gamle erhverv.

Elektriske lamper

Industrilampe, ukendt mærke
Collectors Weekly: Antique and Vintage Lamps viser et overblik over de mest populære lamper på eBay lige nu.

Blandt de nyeste af dem alle finder vi el-lamperne, men de er ikke mindre spændende af dén grund. For el-lamperne er der ofte mulighed for at lære mere om designerne og firmaerne, der har produceret lamperne, og en del nye materialer og teknikker er kommet til i el-lampernes historie – ikke mindst plastic, der har givet plads til mange designs, som tidligere var umulige.

Som beskrevet i bogen 1000 Lights, er de elektriske lampers historie tæt knyttet til den moderne industrihistorie, og man kan i nogen grad følge etableringen og udviklingen af industrisamfundet ved at følge udviklingen af el-lamperne. Mange af dem er dog så nye, måske fra 1970’erne og dermed “retro” og altså moderne igen, at de egentligt slet ikke købes som samlerobjekter men som indretnings- og brugsgenstande, men alligevel – mange købere bliver samtidigt bidt af idéen om at samle et helt interiør sammen af lutter retro-ting, herunder altså også retro-lamper.

Og så er der de helt unikke elektriske lamper, der har en selvstændig berettigelse som samlerobjekter, så som Aladdins elektriske lamper, der kun blev produceret over en ca. 25-årig periode og i dag er meget eftertragtede samlerobjekter i USA.

Gadelygter

Simon Corwells gadelygtesamling
Simon Corwell samler på gadelygter – en usædvanlig, men spændende hobby.

Ja, man kan virkeligt samle på alting, og faktisk er mange af de gamle gadelygter uhyre spændende, set fra næsten ethvert perspektiv. For de fleste samlere er gadelygterne dog blot en slags sidespring i forhold til deres egentlige samlerinteresse, f.eks. når man har en gammel Lux-lampe, der passer fint ind i samlingen af tryklamper, eller når den gamle “industrilampe”, som gadelygter også tit betragtes som, bliver bygget om til den nye – store – køkkenlampe, og dermed vidner om, for alle besøgende, at man interesserer sig for gamle ting.

En anden spændende ting ved gadelygter er, at deres historie hænger uløseligt sammen med historien om alle andre typer af lamper. Både Nordisk Solar, PhilipsLouis Poulsen, Holophane og mange andre er eller har været engageret i området – som en videreudvikling af deres engagement i indendørsbelysning.

–oOo–

Faries Company Dental Lamps
Faries Company – Dental Lamps. Eftertragtede samlerobjekter. fundet hos EarlyElectrics.

Cover-fotoet er fundet på EarlyElectrics og viser et meget eftertragtet samlerobjekt – tandlægelamper fra Faries Company – og endda hele tre forskellige. EarlyElectrics er ellers et lidt skræmmende firma, da de tilsyneladende laver fine gamle lamper om til el-lamper. Desværre også en konsekvens af, at folk samler på lamper men samtidigt vil have nogle, der er så bekvemme at bruge i det daglige, som muligt. Jeg skrev et par ord om dette fænomen i Petroleumslampe, lavet om til el.

Evige tanker om lys og lamper

Det er altid spændende at gå på jagt i gamle spådomme og gamle idéer om evig visdom – det viser sig næsten altid, at sådanne tanker alligevel hurtigt bliver forældet. “Tidløst” er blevet brugt om mangt et design, men selv tidløst har sin tid. Og dog er visse tanker evigt aktuelle. Her har jeg samlet nogle af de gamle tanker om lys og lamper og relaterede emner, jeg er stødt på, og jeg præsenterer dem uden yderligere kommentarer, til læserens egen vurdering. Blot vil jeg advare mod f.eks. blindt at følge gode råd, da man jo kan være blevet klogere, siden de blev givet.

Evige Tanker

Evige Tanker, samlet og udgivet af Anker Kirkeby (1884-1957) på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2. udgave, 7. oplag, København 1962
Evige Tanker. Fundet hos Budstedet.dk.

Titlen på denne artikel er med inspiration fra citat-samlingen/antologien Evige Tanker, samlet og udgivet af Anker Kirkeby (1884-1957) på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2. udgave, 7. oplag, København 1962 – fra hvilken de første to citater kommer. Bogen udkom oprindeligt i 1920’erne, og 2. udgave, 1. oplag, kom i 1951.

De, der bærer Lys

Bjørnsons Tale fra Nationalteatrets Balustrada til Studenternes Fakkeltog ved 70-Aarsdagen 8. Dec. 1902

Bjørnstjerne Bjørnson, portræt fra ca. 1903
Bjørnson, ca. 1903. Fra Wikipedia.

Naar jeg ser disse Fakler med denne varme Ild, kommer jeg til at tænke paa to billeder. Det første er, at saadan maa Norge med røde flammer skinne for Verden. Det andet Billede er, at I, som bærer Lys, staar og fryser. I er ikke de første her i Landet, som har baaret Lys og havt det koldt. Saa har det været lige fra den lille fattige Lærerinde til de største Kunstnere og Forfattere. Naar jeg nu beder Jer svinge Faklerne for Norge, er det med Ønsket om, at de, som bærer Lys i Landet, faar det varmere.

Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910)

Kunstnere og Haandværkere

Anatole_France_young_years
Anatole France i de unge år. Fra Wikipedia.

Der eksisterer ikke to Slags Kunst – den frie Kunst og Haandværk, Kunstneren og Haandværkeren arbejder begge med paa det samme straalende Værk: de hjælpes nu ad med at gøre den menneskelige Bolig behagelig og tiltrækkende, med at give Huset, Haven og Byen et Præg af Ynde og Finhed. Haandværkeren, der har fundet den smagfulde Form for et Bæger eller opdaget Hemmeligheden ved en Glasurs Glans, er Broder til Kunstneren, der har undfanget Linjerne i en Statue eller valgt Tonen i et Maleri.

Kom derfor alle I, der kaster Skønhed over Hverdagens Ting, kom i broderlig Forening alle i Træskærere og Litografer, Bronzestøbere og Jærnstøbere og Gipsformere, Tøjtrykkere og Bogtrykkere, Dekorationsmalere, Juvelerer, Guldsmede, Pottemagere, Glasblæsere, Møbelsnedkere, Polerere, Tapetserere, Bogbindere, kom sammen med Malere, Billedhuggere og Arkitekter, kom alle Haand i Haand, thi I er fælles om at opmuntre og trøste Menneskene ved den Glæde, I skænker dem med Jeres yndige Linjer og henrivende Farver, der tilsammen er Udtryk for Skønne Tanker.

Anatole France (1844-1922)

Fra Menneskehedens Skatkammer

Fra Menneskehedens Skatkammer, Forlaget Union, Schuler Verlagsgesellschaft MbH., Stuttgart, 1963, og Forlaget Skrifola, Copenhagen
Fra Menneskehedens Skatkammer. Fundet hos Nostalgica.

Forlaget Union sendte i 1960’erne og 70’erne masser af bøger hjem i folks stuer og gjorde det almindeligt at have en bogreol fuld af bøger. Og den store afsætning gav plads til mange titler, der i dag ville få svært ved at udkomme i Danmark – men som i udlandet, med større sprogområder, stadig udkommer – sommetider kaldet “coffee table books” eller lignende, i stort format, flotte billeder og små, enkeltstående tekster, typisk som billedbeskrivelser. En sådan bog er Fra Menneskehedens Skatkammer, Schuler Verlagsgesellschaft MbH., Stuttgart, 1963, og Forlaget Skrifola, Copenhagen, udsendt fra Forlaget Union.

Allerede i teksten på smudsbindets flapper står der følgende:

Smukke ting til glæde for os og vore efterkommere

Ved ikke at klippe tråden over til fortiden – er den os end nok så fjern af år – men ved tværtimod at knytte den endnu stærkere til nutid og fremtid, har vi den bedste mulighed for, at også vor kultur, vor skønhedsverden får lov at overleve, så vore efterkommere på samme måde kan glæde sig over det, vi frembragte.

1000 gode Raad

I 1945 udkom bogen 1000 gode Raad – Gør det rigtigt, Gør det let – Uundværligt i Byen og paa Landet – Den lille Guldgrube, af Jørgen Nissen i Haderslev (eget forlag). Bogen rummer, som titlen antyder, en masse små råd om alt muligt – herunder også om lys og lamper samt vedligehold og rengøring. Jeg har udvalgt nogle få:

25. Lampecylindre springer ikke itu,
hvis man ridser dem let paa langs med en Diamant.

42. Bliksager pudser man,
med en Blanding af siet Træaske og Petroleum.

118. Fjernelse af Ir.
Den grønne Belægning paa Metaller fjernes bedst, naar man opvarmer de angrebne Pletter over en Spiritusflamme og gnider dem af bagefter.

134. Messing bliver ikke mat,
hvis man efter Pudsningen gnider det med Wiener-Kalk og derefter pensler det med lidt Zaponlak.

186. Praktisk Lommelygte.
(Forbavsende.) Man anbringer et stykke Fosfor i en lille Flaske, helst af slebent Glas. Saasnart proppen aabnes, lyser den.

312. Stearinlys brænder længere,
hvis man strør Salt paa dem.

315. Messinggenstande pudses og holdes blanke
med en Grød af Salt og Eddike.

335. Stearinlysene sidder dejligt fast og lige
i Lysestagerne, hvis man har dyppet Foden i varmt Vand og paa den Maade har blødgjort Foden.

392. Lysekroner af Bronce
renser man med varm Cikorielud.

412. Petroleums-Lampevæge oser ikke,
hvis man væder dem godt med Eddike og lader dem tørre, inden de bruges.

741. Petroleums-Pletter
smøres med en Grød af Benzin og Slæmmekridt. Naar Grøden er fuldstændig tør, børstes den af.

758. Stearin- og Vokspletter
kradses af, lægges mellem hvidt Trækpapir og stryges med et varmt Jern.

809. Praktiske Lysestager (Juletræet).
De køber temmelig tykke Synaale, opvarmer over en aaben Flamme Øjet og trykker Naalen med Fingerbøl halvt ind i Lyset. Lysene sidder storartet.

898. Smaa Brandsaar:
Indgnides med Fedt, derefter lægges en raa Kartoffelskive paa. Der danner sig ingen blærer.

917. Den ubehagelige Lugt af Brændespiritus
fjernes ved tilsætning af lidt Soda.

Gruk

Piet Hein portræt, de ældre år
Piet Hein. Fra Piet Hein.dk.
Piet Hein, Superellipse
Piet Heins superellipse. Fra Vestergaards Matematik Sider.

Fra Gruk, 18. Samling, af Kumbel (Piet Hein), udkommet på Gyldendals Forlag, 1961, har jeg nøje udvalgt tre gode gruk om lys:

En hilsen fra solen

Kumbel, Gruk, 18. samling
Gruk, 18. samling. Fundet hos Bøger & Kuriosa.

Baggaardsstemning.

Man er langt, i min baggaard i byen,
fra sol og natur.
Men det hænder, de gæster mig flygtigt
som venlige minder.
For fra vinduet sker det, jeg ser
en reflex paa en mur
fra en mur – som jeg ikke kan se –
hvorpaa solskinnet skinner.

Farvel til mørket

Foraarsjævndøgnsstemning.

Et vintermulm har hvilet over landet
fordømt, forblæst, forkølet og forbandet.
Men nu gaar sol igen af vinterhi,
og mørket, som vi fandt en grobund i
for vores sorte surhed, er forbi –
saa vi maa se at finde noget andet.

Een lux på bordet –

Sinus pendel 550, hvid
Piet Hein designede selv lamper.

Om det maalelige og det virkelige.
Huskevers.

Man tror sit luxmeter på ordet,
hvor tit dets vurdering har løjet,
man glemmer, at een lux paa bordet
er bedre end 10 lux i øjet.

 

–oOo–

Cover-fotoet er fundet på Lumberjocks.

Den filosofiske lampe

Mangt en filosofisk tanke er gjort i lampens skær – og nogle er gjort netop i mangel af samme. Uden lys og lamper havde vi haft et meget fattigere liv.

Sommertider handler filosofien direkte om lys og lamper, eller de bruges symbolsk, og da typisk om noget godt eller noget kreativt. Og i dagligdagen bruger vi vendinger som “der gik et lys op for ham”, eller vi tegner en el-pære i tegneserierne over hovedet på den, der har fået en god idé.

Lys er godt. Og i lysets verden bliver mørket til noget spændende, til der hvor mystikken bor. Af samme årsag går det ofte galt, når folk skal placere lamper i deres hjem – der bliver alt for lyst over det hele – eller alt for mørkt; kontrasterne forsvinder og lysets og mørkets inspiration forsvinder med dem.

En variant af denne tanke fandt jeg i et digt af Elisabeth Pedersen, fra bogen Tankestreger, Forlaget Gallo i Århus, 1986:

Farmor

Man siger, det fuldkomne menneske
aldrig har eksisteret,
det er er ikke sandt.
Hendes farmor
det eneste ene elskede menneske
ingen siden kom på højde med.
Når farmor sagde: “Kom lille barn,
vi vil holde mørkningstime,
for da kommer glade trolde
og dansende nymfer
ud af deres slotte,
de lærer os at le
og tænke på alt smukt.
Bliver du gammel,
så glem aldrig at lege og drømme,
det er sjælens bedste værn
imod sorg og savn”.
I farmors varme favn
fandtes ikke en eneste
tanke om
flugt.

–oOo–

Cover-fotoet er La lampe philosophique af Rene Magritte.