Tiffany-stil hængelampe

Den mystiske “Tiffany”-lampe

Tiffany-stil hængelampe
Tiffany-stil hængelampe med solidt ophæng. Fundet på Auctionet.

Tiffany Studios i New York producerede i perioden 1878 – 1933 nogle af de mest spektakulære Art Nouveau lampedesigns, hvor det bærende element efterhånden blev kunstfærdigt udførte skærme af glasmosaik.

Senere har andre virksomheder fortsat traditionen, som f.eks. Dr. Grotepass i Essen, Tyskland, der laver kopier af de gamle modeller. Men mange andre producenter har noget lignende på programmet, som så også uden videre bliver kaldt for Tiffany-lamper.

En model, der typisk benævnes sådan, kan ses på denne artikels cover-foto. Den viste lampe er fundet på Auctionet, en anden kan f.eks. ses på Tradera, men de optræder lige for tiden i mængder hos de forskellige internet-auktionshuse i både Danmark, Sverige og Tyskland. Sommetider kaldes de antikke, andre gange nyproducerede, sommetider er de angiveligt fra Tyskland, ca. 1915, andre gange er de fra USA. Den viste model er den almindeligste, men den findes også med et par andre farver glas i skærmen.

Lampen er ret stor, omkring 45 cm i diameter, og har en indre,  stor kuppel af opalglas, der gemmer på en enkelt fatning med plads til selv en stor sparepære. Kronen/overskærmen er en separat skærm, som ligger løst ovenpå hovedskærmen. Glasset er indfattet i antikbehandlet messing.

Jeg har selv en, som bestemt ikke ser nyproduceret ud, snarere fra 1950’erne eller deromkring, hvis jeg skal gå efter ledning/fatning osv., men den er helt uden mærker eller påskrifter, og derfor ved jeg ikke, hvem der har produceret den.

På ingen af de mange andre tilsvarende, jeg har set på auktion for nyligt, har der været nogen præcis angivelse af producent.

Så hvor kommer disse lamper egentligt fra? Er de nye eller gamle? Fra Tyskland, USA, Sverige eller Danmark?

En spændende ting at forske i, men hvis nogen ved noget, er jeg meget interesseret i at høre nærmere.

Læs også

Dr. Grotepass Studios’ hjemmeside

0 tanker om “Den mystiske “Tiffany”-lampe”

  1. Jeg har fundet en sådan lampe hos Meyda Lighting i USA – se den her. Spørgsmålet er så bare, om der også findes/fandtes andre producenter – for hvorfor skulle denne lampe, der laves på bestilling i USA, findes i så store mængder i Sverige og Tyskland?

  2. Jeg har fundet en sådan lampe hos Meyda Lighting i USA – se den her. Spørgsmålet er så bare, om der også findes/fandtes andre producenter – for hvorfor skulle denne lampe, der laves på bestilling i USA, findes i så store mængder i Sverige og Tyskland?

  3. Det lader til, at kinesiske producenter står for en stor del af Tiffany-stil lampeproduktionen i dag. Det er relativt arbejdskrævende at lave en sådan lampe, og derfor kan det være svært for vestlige producenter – med høje lønninger – at være konkurrencedygtige. Det kan jo forklare, hvorfor en lampe er umærket, selv om der nu også er den europæiske produkter, der ikke skilter med hverken producent eller produktionsland.
    Og hvis lampen ikke er helt ny… hvornår overtog Kina markedet? Og hvilke europæiske producenter havde forsøgt sig inden da?

Del dine tanker